Mødedato: 08.05.2003, kl. 17:30

Udpegning til Norgeslegatet

Udpegning til Norgeslegatet

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. maj 2003

 

 

BR 201/03

Udpegning til Norgeslegatet

Udpegning til Norgeslegatet

 

 

Indstilling om, at  administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Peter Rasmussen udpeges som formand for bestyrelsen i "Legat af 19. februar 1886" (Norgeslegatet) som repræsentant for Københavns Kommune.

                                                                 (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at  administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Peter Rasmussen udpeges som formand for bestyrelsen i "Legat af 19. februar 1886" (Norgeslegatet) som repræsentant for Københavns Kommune

 

 

 

 

RESUME

 

Administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Peter Rasmussen er blevet opfordret til at overtage formandsposten i "Legat 19. februar 1886". Peter Rasmussen vil i givet fald afløse tidligere administrerende direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Ida Munk i bestyrelsen.

 

Legatets formål er af renteindtægten at yde gratis rejse, rejseudstyr og vederlagsfrit ophold for skolesøgende børn i København og Oslo kommuners skoler i Norge og /eller Danmark.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Peter Rasmussen er blevet opfordret til at overtage formandsposten i "Legat 19. februar 1886". Peter Rasmussen vil i givet fald afløse tidligere administrerende direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Ida Munk i bestyrelsen.

 

Legatets formål er af renteindtægten at yde gratis rejse, rejseudstyr og vederlagsfrit ophold for skolesøgende børn i København og Oslo kommuners skoler i Norge og /eller Danmark.

 

Direktøren for legatet har ønsket, at en repræsentant for Københavns Kommune fortsat beklæder formandsposten i legatet og det er således ikke et krav efter fundatsen, at Københavns Kommune udpeger medlemmer til bestyrelsen.

 

Administrationen af legatet varetages privat og ikke af Københavns Kommune.

 

Det foreslås derfor, at administrerende direktør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udpeges af Borgerrepræsentationen som repræsentant i bestyrelsen efter § 68a i lov om kommunernes styrelse.

 

Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der helt eller delvis varetager opgaver som kommunen ikke selv kan løse, hvis kommunen har en interesse i den virksomhed, som løses af organisationen.

 

Da legatet varetager opgaver til gavn for københavnske skoleelever findes det relevant, at Københavns Kommune udpeger formanden for bestyrelsen i legatet. Forvaltningen finder tillige, at det samarbejde, der er i forbindelse med bestyrelsesarbejdet med Oslos skoleforvaltning er til glæde for Københavns Kommune.  

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG

 

  • Vedtægter for "Legat 19. februar 1886"

 

 

 

                                                Peter Rasmussen

 

 

 

 

 

Til

  Borgerrepræsentationen

 

 


Til top