Anlægsbevilling til udbygning af Langelinieskolen, Østerbro
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at der gives en anlægsbevilling på 170.865.173 kr. (2012 p/l) til 2. etape af udvidelsen af Langelinieskolen med 3 spor og fritidstilbud til 300 børn. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabellen i økonomiafsnittet,samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 8.079.648 kr. (2012 p/l) til oprensning af diverse jordbundsforhold og til arbejder vedr. udbedring af diverse miljøforhold. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabellen i økonomiafsnittet.
Det bemærkes, at projektet afholder licitation medio marts 2012. Såfremt byggeomkostningerne overskrider det anførte beløb skal Børne- og Ungdomsforvaltningen og KEjd finde besparelser, alternativt skal Børne- og Ungdomsforvaltningen tilføre den nødvendige merbevilling.
Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Problemstilling
På baggrund af det voksende antal børn i kommunen skal en række skoler udbygges med ekstra spor og fritidspladser. På Østerbro er Skolen på Kastelsvej, Kastelsvej 58 og Langelinieskolen, Holsteinsgade 41 blevet sammenlagt fra skoleårets start i 2011 under navnet Langelinieskolen.
I forbindelse med budget 2010 blev det besluttet, at Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen skulle udvides med 2 spor og 200 KKFO/FH pladser. I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet, at den sammenlagte skole skulle udvides med yderligere 1 spor og 100 KKFO/FH pladser således, at den samlede udvidelse bliver på 3 spor og 300 KKFO/FH pladser. Behovsprognosen fra juni 2011 viser, at der efter udbygning af Langelinieskolen med 3 spor og Vibenshus skole med 1 spor, Sølvgades Skole med 1 spor, Den Classenske Legatskole med 1 spor, Øster Farimagsgades Skole med 1 spor yderligere vil være behov for 1 spor på Østerbro og 2 spor i Indre By i 2019. I budget 2012 blev der afsat midler til etablering af en ny skole på Østerbro med 2 spor, som kan udvides til 4 spor senere. Dermed vil kapacitetsbehovet på Østerbro være opfyldt, og der vil være etableret et yderligere spor, som skal medvirke til at sikre, at der i fremtiden på alle Østerbroskoler er plads til både Østerbros egne børn og københavnermodelbørn. Indre By vil på sigt være dækket ved senere udbygning af skole på Strandboulevarden til fire spor (på Østerbro) og en række distriktsændringer. København er begyndt at sprogteste børn i børnehaverne, og de børn der har sproglige udfordringer rådgives til at indskrive sig på skolerne i f.eks. Indre By og på Østerbro. Københavnermodelsporet på Østerbro sikrer, at der er plads til flere børn på skolerne, således at de også kan modtage børn, der er sprogtestet, fra andre dele af byen.
Den 15/6 2011 godkendte BR en anlægsbevilling på 17,2 mio. kr. til 1. etape af udbygningen. Etapen, der er igangsat, omfatter ombygning af den gamle såkaldte ”gule bygning” på Kastelsvej 58 således, at bygningen kan indeholde specialklasserække, specialfritidstilbud, personalefaciliteter og administration for hele skolen. Der søges nu om anlægsbevilling til 2. etape af udbygningen.
Løsning
Projektbeskrivelse
2. etape indebærer ombygning af den såkaldte ”hvide bygning” på Kastelsvej. Efter ombygningen vil der være plads til den samlede indskoling, der rummer 20 basislokaler samt faglokaler. Der skal desuden bygges en ny gymnastiksal i forlængelse af den eksisterende, og der skal opføres en ny tilbygning i tre etager til KKFO.
I Holsteinsgade indebærer 2. etape både ombygning og nybyggeri for at sikre den nødvendige kapacitet til mellemtrin og udskoling. Antallet af basislokaler øges med 10 til 30. For at skaffe plads til udvidelse skal bygningen, hvori fritidshjemmet Livjægerhuset i dag er placeret, nedrives og erstattes med en ny bygning, der indeholder en halvt nedgravet gymnastiksal samt musiklokale, basislokaler, grupperum, ressourcecenter og pædagogisk center. Langelinieskolen er for nylig blevet ombygget, men sammenlægningen af de to skoler gør det nødvendigt at foretage yderligere ombygninger for at skaffe plads til ekstra fysik- og biologifaciliteter, EAT-lounge samt personalerum.
Når udbygningen er færdig, vil de fem spor være fordelt på 2 matrikler hhv. på Kastelsvej og i Holsteinsgade. Indskolingen (0. til 3. klasse) med i alt 20 klasser vil være placeret på Kastelsvej. Desuden vil der være en KKFO med plads til 400 børn samt en specialklasserække med tilhørende KKFO for børn med hørenedsættelse. Den gule bygning på Kastelvej 58 vil overvejende blive brugt til specialsporet, hvor der både indrettes lokaler til undervisning og fritidstilbud. Her er ligeledes indrettet alle almindelige faglokaler til undervisningsbrug for specialsporets elever. Der er med indretningen taget højde for det kapacitetsmæssige behov for denne del af skolens målgruppe.
Pladserne i fritidshjemmet Livjægerhuset, der i dag er placeret ved Langelinieskolen i Holsteinsgade, vil være flyttet til den samlede KKFO på Kastelsvej. Efter udbygningen vil der i alt være ca. 600 elever på Kastelsvej.
Mellemtrin og udskoling med i alt 30 klasser og ca. 800 børn (4. til 9. klasse) vil være placeret i Holsteinsgade. Inklusion af CI-opererede børn (Cochlear Implant) vil efter udbygningen være en mulighed på begge adresser. CI- børnene vil have samme adgangs- og transportforhold mellem de to adresser som de andre elever.
For børn, der er tilknyttet Specialsporet på Langelinieskolen og som har særlige behov udover, at de er døve, er der ikke et behov for transport mellem adresserne, fordi disse børn har alle deres faglokaler i den gule bygning på Kastelsvej 58.
På Kastelsvej 58 vil de nuværende udearealer blive renoveret således, at der gives forskelligartede oplevelser, der kan medvirke til at stimulere barnets motorik gennem leg. I Holsteinsgade vil udearealerne blive indrettet efter de større børns behov. Her vil der blive etableret en samlingstrappe, et boldspilsareal og redskaber til fysisk udfordring.
Nybyggeriet betyder, at der skal etableres bil og cykelparkeringspladser. Ved Kastelsvej er det muligt at etablere de nødvendige 10 p-pladser på forarealet til Kastelsvej 60 og cykelparkering kan hensigtsmæssigt etableres omkring skolebygningerne.
I Holsteinsgade er der i byggetilladelsen dispenseret for nyanlæg af 9 p-pladser på ejendommen, men der er ved deklaration en forpligtigelse til at udføre eller deltage i et parkeringsanlæg i kvarteret på et tidspunkt TMF måtte beslutte, subsidiært foretage indbetaling til en kommunal parkeringsfond. BUF vil etablere de nødvendige p-pladser ved Kastelsvej 60 og som skråparkering i Fiskedamsgade.
Skolegården må anses at være relativt lille i forhold til de ca. 800 elever, der kommer til at gå her. Der er derfor et stort behov for cykelparkering uden for skolen. En inddragelse af vejareal til cykelparkering indebærer, at der skal nedlægges ca. 18-20 p-pladser, som kan erstattes som skråparkering i Fiskedamsgade. BUF’s anlægsudgifter til parkering skal holdes inden for det afsatte budget til Langelinieskolen. De endelige løsninger omkring etablering af cykel- og p-pladser udarbejdes i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen således, at der vil blive skabt sikkerhed for, at forslagene er i overensstemmelse med den indgåede parkeringsaftale samt myndighedskrav.
Sammenlægningen af de to skoler betyder, at der fra sommeren 2013 vil være behov for en sikker passage af Classensgade, hvor der i dag er meget ringe overgangsforhold. Der pågår et samarbejde med TMF om etablering af et fodgængerstøttepunkt samt andre tiltag. Projektet finansieres igennem "Sikker Skolevej" af TMF.
Som følge af skybruddet den 2. juli 2011, der gav alvorlige vandskader i bygningerne på Kastelsvej, har det været nødvendigt midlertidig at genhuse specialklasserækken på Kastelsvej og KKFO’en i lejede lokaler hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden. Der pågår udbedring af skaderne, hvilket forventes færdiggjort primo 2012. Udbedring af vandskaderne kan forlænge den planlagte genhusning. Livjægerhuset og dele af Langelinieskolen vil også senere blive midlertidig genhuset i lokaler hos Kræftens Bekæmpelse.
Tidsplan
Den hvide bygning på Kastelvej 58 forventes taget i brug samtidig med nybyggeriet i Holsteinsgade i august 2013. Ombygningsarbejderne i hovedbygningen i Holsteinsgade forventes færdiggjort ultimo 2013 som planlagt.
Sammenlægningsprocessen indebærer, at flere af de eksisterende bygninger skal nedrives, samt at der skal ombygges og bygges nyt på begge skolematrikler. Alle førnævnte tiltag udføres i etaper, så der kan undervises så normalt som muligt i hele perioden.
Gennemførelse af byggearbejder på Kastelsvej 58 vil blive koordineret med allerede planlagt energirenovering og genopretning.
Brugerinddragelse
Projektforslaget er tidligere godkendt af skolebestyrelser og byggudvalg ved 1. etape, se vedlagte udtalelser fra skolebestyrelserne. Alle ønsker fra byggeudvalg m.fl. til sammenlægning, ombygning og tilbygning til etablering af en 5 sporet skole med specialspor med basislokaler, faglokaler mm. samt tilhørende faciliteter til fritidstilbud er imødekommet. Brugerne har været inddraget ved byggudvalgsmøder, bestyrelsemøder og informationsmøder for personale m.fl. Projektet er nu i udførelsesfasen hvor byggeriet realiseres og det er en fase, hvor brugerne ikke er involveret. Den dialog, der er med brugere p.t., er rettet mod information, genhusning og inventar. Denne proces, der foregår i et tæt samarbejde med de mange brugere, vil fortsætte til skolen står færdig i 2013.
Høring af Københavns Ejendomme
Forslaget har været i høring i KEjd, jf. vedlagte bilag. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.
Økonomi
Anlægsøkonomi
Der søges om en anlægsbevilling på 170.865.173 kr. til at gennemføre 2. etape af udbygningen.
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
KKFO Kr. (2012 p/l)
Udvalg
Bevilling
Funktion
2012
2013
2014
Total
Finansiering
BUU
Anlæg
3.22.05.3
10.430.750
15.496.580
1.411.097
27.338.428
Udmøntning
BUU
Anlæg
3.22.05.3
1.280.000
3.200.000
1.161.608
5.641.608
Udmøntning
KFU
KEjD Anlæg
3.22.05.3
9.150.750
12.296.580
249.490
21.696.820
Skole Kr. (2012 p/l)
Finansiering
BUU
Anlæg
3.22.01.3
54.761.438
81.357.046
7.408.261
143.526.746
Udmøntning
BUU
Anlæg
3.22.01.3
6.720.000
16.800.000
6.098.441
29.618.441
Udmøntning
KFU
KEjD Anlæg
3.22.01.3
48.041.438
64.557.046
1.309.820
113.908.304
Udmøntes til BUU i alt
8.000.000
20.000.000
7.260.049
35.260.049
Udmøntes til KFU i alt
57.192.189
76.853.626
1.559.310
135.605.124
Anlægsbevilling i alt
65.192.189
96.853.626
8.819.359
170.865.173
Der søges om en særskilt anlægsbevilling på 8.079.648 kr. til oprensning af jord og til udbedring af diverse miljøforhold.
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
Kr. (2012 p/l)
Udvalg
Bevilling
Funktion
2012
2013
Total
Finansiering
BUU
Anlæg
3.22.01.3
7.430.958
648.690
8.079.649
Udmøntning
BUU
Anlæg
3.22.01.3
51.655
4.509
56.164
Udmøntning
KFU
KEjD Anlæg
3.22.01.3
7.379.303
644.181
8.023.484
Anlægsbevilling i alt
7.430.958
648.690
8.079.649
Som del af Vækst i Kbh. aftalen, der blev vedtaget i BR d. 26/5 2011, er der forlods overført 7 mio. kr. i administrationsbidrag til KEjd. Derfor er der ikke medtaget administrationsbidrag til KEjd i denne indstilling.
Samlet anlægsøkonomi
Det samlede budget for udbygningen af Langelinieskolen er på i alt 214.785.424 kr.
Inkl. denne anlægsbevilling vil der være givet følgende bevillinger til projektet:
Bevilling |
Beløb (kr.) |
Politisk beslutning |
Rådgiverydelser i forbindelse med skoleprojekterne |
6.200.000 |
BR 15/4 2010 |
Igangsætning af 12 skolespor |
1.282.562 |
BR 16/12 2010 |
Opstart af projektering |
8.500.000 |
Stjernemarkeret i Budget 2011 |
Anlægsbevilling 1. etape |
17.191.038 |
BR 15/6 2011 |
Anlægsbevilling 2. og 3. etape |
170.865.173 |
- |
Forlods overført administrationsbidrag |
2.546.651 |
- |
Anlægsbevilling forurening |
8.079.648 |
- |
Forlods overført administrationsbidrag |
120.352 |
- |
Bevillinger i alt |
214.785.424 |
|
Anlægsudgifterne er sammensat på følgende måde:
Anlægsudgifter
Kr.
Byggeomkostninger
169.626.384
Montering, flytteudgifter, undervisningsmidler mv.
40.532.533
Administrationsudgifter KEjd
3.153.895
Administrationsudgifter BUF
1.471.123
Anlægsudgifter i alt
214.783.935
Undervisningsmidler
Udgifterne til undervisningsmidler til de 3 nye spor er indeholdt i denne bevilling. For at undgå, at undervisningsmidlerne er forældede inden de tages i brug, vil undervisningsmidlerne herunder IT blive indkøbt i takt med, at eleverne i de nye spor skifter klassetrin.
Finansiering
Se bilag 2.
Benchmarking anlægsøkonomi
I foråret 2011 blev der igangsat et arbejde mellem BUF, KEjd og ØKF om sammenligning af byggepriser på skole- og daginstitutionsområdet. Til det formål har det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard udarbejdet en analyse af Københavns Kommunes byggerier sammenlignet med tilsvarende byggerier i andre kommuner. På baggrund af rapportens benchmarking med andre kommuner, er der i budget 2012 anvendt et nøgletal for udbygning af en skole med 1 spor og 100 KKFO/FH pladser på 95 mio. kr. Heraf er 5 mio. kr. er afsat i en pulje til forurening og andre uforudsete udgifter. Rapporten konkluderer i øvrigt, at budgetterne til skoleudbygninger bør fastsættes på basis af analyser af de konkrete skoler frem for på basis af nøgletal. Fra og med budget 2012 anvendes denne metode. Det vil give en mere præcis prissætning af de enkelte skoleudbygninger, og metoden vil blive anvendt i forbindelse med, at der skal afsættes midler til udbygning af konkrete skoler i fremtidige budgetforhandlinger.
Udbygningen af Langelinieskolen med 3 spor og 300 KKFO/FH pladser koster 214,8 mio. kr. svarende til 71,6 mio. kr. pr. spor. Den lave udgift pr. spor afspejler, at der bygges 3 spor og at det har været muligt at opføre nybyggeriet hensigtsmæssigt i relation til de eksisterende skolebygninger.
Driftsøkonomi
Den 16. december 2010 tiltrådte BR indstillingen om anlægsbevilling til igangsætning af 12 skolespor. Indstillingen indeholder oplysninger om de forventede driftsudgifter for de 12 spor. Af bilaget fremgår bl.a., at de årlige driftsudgifter til 3 nye spor på Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen forventes at være 32.515.453 kr. om året. Det svarer til 49.266 kr. pr. elev, hvilket er 10.872 kr. mindre end den gennemsnitlige årlige driftsudgift pr. elev i Københavns Kommune.
Videre proces
-
Else Sommer
/Knud Langberg
Oversigt over politisk behandling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at der gives en anlægsbevilling på 170.865.173 kr. (2012 p/l) til 2. etape af udvidelsen af Langelinieskolen med 3 spor og fritidstilbud til 300 børn. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabellen i økonomiafsnittet,
2. at der gives en anlægsbevilling på 8.079.648 kr. (2012 p/l) til oprensning af diverse jordbundsforhold og til arbejder vedr. udbedring af diverse miljøforhold. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabellen i økonomiafsnittet.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2012
Indstillingen blev godkendt. Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: ”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har følgende bemærkninger til sagen om · Anlægsbevilling til udbygning af Langelinieskolen. Projektet afholder licitation medio marts 2012, såfremt byggeomkostningerne overskrider det anførte beløb skal BUF og KEjd finde besparelser, alternativt skal BUF tilføre den nødvendige merbevilling. Herudover har Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke yderligere bemærkninger til, at sagen gennemføres i den foreliggende form, idet der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 8. november 2011.”
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget tager forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets § 15 til sagen. Derudover forudsætter Økonomiudvalget, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2012.
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.