Anmeldelse om nedrivning af ejendommen Jagtvej 69
Anmeldelse om nedrivning af ejendommen Jagtvej 69
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 8. februar 2007
Nr. 5 BR 16/07. Anmeldelse om nedrivning af ejendommen Jagtvej 69
Indstilling om,
at ejendommen Jagtvej 69 kan nedrives, når den tekniske sagsbehandling af nedrivningsprojektet er tilendebragt.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Indstillingen blev godkendt med 35 stemmer imod 14. 1
undlod.
For stemte: A, B, C, O og V.
Imod stemte: F,
Følgende undlod at stemme:
Enhedslisten valgte at videreføre
følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Socialistisk
Folkeparti valgte at tilslutte sig:
"Enhedslisten og Socialistisk
Folkeparti mener ikke der skal gives tilladelse til nedrivning af Jagtvej 69.
Grunden hertil er, at bygningen har høj kulturhistorisk værdi for
arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og for København:
Folkets Hus - Jagtvej 69
På matrikel
Arbejdernes Forsamlingsbygning
paa Nørrebro stod færdig fredag den 12. november 1897. I Social-Demokraten
kunne man nogle dage senere læse; "Ude bag Assistents Kirkegård, i det
fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte Forsamlingsbygninger i
Kjøbenhavn..." Selskabet havde en stor gæld, men avisen var meget
optimistisk for fremtiden, da arbejderbefolkningen før havde vist stor
offervilje.
Oprindeligt var planen, at
Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej skulle have været kernen i et
"arbejder-tivoli". Allerede dengang var det for dyrt for en børnerig
arbejderfamilie at gå i det "rigtige" Tivoli. Men det lykkedes ikke
at rejse den fornødne kapital, så det blev "kun" til en
forsamlingsbygning.
Grunden til bygningens særprægede
form, med en smal facade til Jagtvej, og en meget lang facade langs en vestlig
smøge, skyldes manglende byplanlægning. Frem til århundredeskiftet, havde
Københavns Kommune ikke meget indflydelse på det kaotiske og anarkistiske
byggeboom i brokvartererne. Oprindeligt skulle den bagvedliggende Brønshøjgade,
der i 1901 skiftede navn til Søllerødgade, være ført igennem til Jagtvej. Men
en tømmerplads lå helt op i 1980-erne i vejen for denne gadeføring. Derfor blev
nabogrunden bebygget med ejendommen nr. 63 og 65, og gadeforløbet blev aldrig
gennemført. Det gav den smalle passage langs Folkets Hus.
Baggrunden for at
arbejderbevægelsen begyndte at bygge egne forsamlingshuse, var et reelt
problem. Myndighederne i København truede beværtninger og restauratører, der
lejede deres lokaler ud til den unge arbejderbevægelse, med fratagelse af
etablissementets dansebevilling.
Allerede to måneder efter
dannelsen af Arbejderforeningen i 1871, blev der nedsat en byggekomite, hvis
opgave det var at indsamle midler til erhvervelse af byggegrunde, hvor bevægelsen
kunne opføre egne forsamlingshuse. Denne drøm afspejles i U. P. Overbys
"Socialisternes march" fra 1872, hvor sidste vers manende slutter med
ordene "... en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til arbejdet, liv
eller død!".
Det blev på arbejdspladserne
tegnet interimsbeviser på fem til ti kr. Interimsbeviser er midlertidige
kvitteringer på indbetaling af aktieindskud, indtil den endelige aktie kunne
udfærdiges. Arbejderne købte disse beviser på den ugentlige lønningsdag, og
afleverede én krone til en indsamler fra fagforeningen. I 1878 var der penge
nok til en forsamlingsbygning i Rømersgade 22, "Borgen", som den blev
kaldt. Så fulgte der først Folkets Hus på Enghavevej på Vesterbro i 1895.
Herudover opførte arbejderbevægelsen i 1894 en forsamlingsbygning ved
Kløvermarken, i den nuværende Markmandsgade, på Amager.
Folkets Hus på Jagtvej blev
centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på Ydre Nørrebro. Her blev afholdt
generalforsamlinger, kongresser, juletræsfester, 1. maj fester, sportsstævner
og en lang række andre kulturelle aktiviteter. Den største historiske
beslutning der blev vedtaget i Folkets Hus var nok indførelsen af 8. marts som
Kvindernes internationale kampdag. Den blev vedtaget af en international
socialistisk kvindekongres i august 1910. En af deltagerne var socialdemokraten
Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.
Folkets Hus på Jagtvej blev siden
overtaget af den arbejderbaserede Hovedstadens Brugsforening, som i 1978 solgte
til folkemusikensemblet Tinglutti, der siden solgte til Københavns Kommune.
Bortset fra "Borgen" i
Rømersgade, der i dag er arbejdermuseum, står kun Folkets Hus på Jagtvej
tilbage. Denne bygning er på grund af både sin særegne arkitektur, dens
finansiering gennem ydmyge bidrag fra fattige arbejdere i hovedstaden, og dens
mangeårige funktion som et kulturelt og organisatorisk centrum for Nørrebros
arbejdere, en bygning der på alle måder bør sikres og bevares for eftertiden."