Mødedato: 08.02.2007, kl. 17:30

Anlægsbevilling til udbygning af Sølvgade Skole

Se alle bilag

Anlægsbevilling til udbygning af Sølvgade Skole

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2007

 

 

BR 55/07

Anlægsbevilling til udbygning af Sølvgade Skole

Anlægsbevilling til udbygning af Sølvgade Skole

 

 

Indstilling om,

at                         der gives en anlægsbevilling på i alt < /span>35,10 mio. kr. til projektering og realisering af første etape.  Af den samlede bevilling på 35,10 mio. kr. overføres 34,70 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2007 og 2008. Der anvises dækning for udgiften i 2007 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.3. Udgiften i 2008 afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets samlede anlægsramme.

                                                                

Det forudsættes, at merudgifterne holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets rammer.

Det bemærkes endvidere, at finansieringen af udgiften i overslagsårene forudsætter en godkendelse af Børneplan II (udbygningsplanen 2008-, skoledelen). Det skal endvidere tilføjes, at finansieringen af merudgifter indenfor udbygningsplanen betyder, at andre projekter i udbygningsplanen udskydes eller udgår.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      projektforslag inklusiv økonomi for udbygning af Sølvgade Skole godkendes

                    

Under forudsætning heraf, indstiller Børne- og Ungdomsforvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på i alt 35,10 mio. kr. til projektering og realisering af første etape.  Af den samlede bevilling på 35,10 mio. kr. overføres 34,70 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2007 og 2008. Der anvises dækning for udgiften i 2007 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.3. Udgiften i 2008 afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets samlede anlægsramme

at      forslaget efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 22. november 2006 (sagens bilag 3).

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til sagen, idet det dog forudsættes, at merudgifterne holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets rammer.

Økonomiforvaltningen bemærker dog, at finansieringen af udgiften i overslagsårene forudsætter en godkendelse af Børneplan II (udbygningsplanen 2008-, skoledelen). Det skal endvidere tilføjes, at finansieringen af merudgifter indenfor udbygningsplanen betyder, at andre projekter i udbygningsplanen udskydes eller udgår".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

Anbefalet

 

 

 

RESUME

Helhedsplanen for Sølvgade Skoles udvidelse fra 1½ til 2 spor blev godkendt i 2005 (BR 372/05). Den samlede anlægsramme var på 45,10 mio. kr. (forventet indeks 2007). Der er siden kommet merudgifter på projektet på 1,60 mio. kr. Merudgifterne skyldes især øgede myndighedskrav til energiforbedringer og støjdæmpning.

 

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med skolens byggeudvalg. Der anvises dækning for udgifterne på Børne- og Ungdomsudvalgets samlede anlægsramme.

 

Tidsmæssigt forventes det, at første etape starter op i sommeren 2007 med ibrugtagning i sommeren 2008. Anden etape forventes igangsat i sommeren 2008 med ibrugtagning 2009.

 

Alle udgifter er anført i forventet middelindeks for 2007 på 113,7.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sølvgades Skole er Danmarks ældste fungerende folkeskole. Skolen er bygget i 1847 og hovedbygningen er bygningsfredet i 1982. Hovedbygningen har små basislokaler og mangler visse faglokaler, bl.a. hjemkundskab og natur og teknik.

 

Med henblik på udbygning af skolen fra 1½ til 2 spor godkendte Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 372/05) en helhedsplan for en udvidelse og modernisering af skolen samt en anlægsbevilling på 1,65 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag. Der blev samtidig godkendt en økonomisk ramme for udbygningen på i alt 45,10 mio. kr. i indeks 113,7.

 

Med helhedsplanen lægges op til ombygning af den eksisterende fredede hovedskole og nedrivning af den eksisterende gymnastiksalspavillon i træ, for at give plads til et nybyggeri langs Kronprinsessegade. Nybygningen indeholder gymnastiksal i kælderetagen og etablering af de manglende fag- og basislokaler i de overliggende etager.

 

Gennemførelse af forslaget forudsætter udarbejdelse af en lokalplan for området, ligesom planerne skal godkendes af Kulturarvstyrelsen.

 

Der er nu i samarbejde med skolens byggeudvalg og en rådgiver udarbejdet et projektforslag, der hermed fremlægges til godkendelse. Kulturarvstyrelsen har været inddraget i forbindelse med ændringer af hovedbygningen, og der er med baggrund i planerne om nybyggeri langs Kronprinsessegade udarbejdet et lokalplanforslag for karréen. Lokalplanforslaget blev behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 16. november 2006. Lokalplanen forventes endeligt godkendt i foråret 2007.

 

Efter udarbejdelsen af helhedsplanen for Sølvgades Skole, har Borgerrepræsentationen tiltrådt nye retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri (jf. pjecen "Miljø i byggeri og anlæg"). Der er heri fastlagt skærpede krav til støjreduktionen i bl.a undervisningslokaler (max 55 db). Ligeledes er der fastlagt skærpede krav til energiforbrug (lavenergiklasse 2).

 

Disse krav er af gode grunde ikke indarbejdet i den oprindelige helhedsplan, og har derfor medført en fordyrelse af det samlede projekt med 1,60 mio. kr., hvorfor den samlede anlægsramme for udbygningen foreslås hævet fra 45,10 til 46,70 mio. kr.

 

Derudover har det i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget vist sig, at der på grunden er problemer med et højtliggende vandspejl. Som følge heraf er det nødvendigt med særlige foranstaltninger i projektet for at undgå vandindtrængning. Merudgifterne hertil udgør 1,20 mio. kr., der er finansieret ved tilsvarende besparelser i projektet. 

 

Projektet

Helhedsplanen for udbygning af Sølvgade Skole består af 2 etaper:

 

Første etape: Nybygning beliggende mod Kronprinsessegade.

Anden etape: Ombygning af eksisterende bygning.

 

Første etape:  Nybyggeri    

Den nye bygning mod Kronprinsessegade omfatter i alt 1950 m2 med 4 etager plus et indskudt dæk Bygningen er opbygget i en stram geometri med lokaler mod Kronprinsessegade og gangareal mod skolegården. Kælderetagen er indrettet med gymnastiksal og med omklædningsfaciliteter placeret på den indskudte etage. Med bygningen lukkes "hullet" mod Kronprinsessegade.

 

I stueetagen indrettes faglokaler: fysik/kemi og naturteknik/biologi.

På 1. sal placeres 4 basislokaler a´ 50 m2 , placeret i forlængelse af hinanden, så de kan lægges fleksibelt sammen, og anvendes som 2 storrums lokaler.

2. sal indrettes med 2 basislokaler a`50 m2, der kan blive et storrum, og 2 faglokaler til henholdsvis sløjd og tekstilværksted.

 

På 3.  sal etableres musik/drama, billedkunst og hjemkundskab, hvor billedkunst og hjemkundskab er placeret ved siden af hinanden, med en foldedør imellem, således at de kan anvendes samtidig.

 

Anden etape: Eksisterende bygning

Ved ombygningen samles indskolingsområdet i stueetagen. De små basislokaler på 36 m2 bevares, men samles to og to om et fælles indskolingslokale på hver 94 m2, der kan opdeles i mindre rum. På 1.sal er de administrative lokaler placeret ud mod Sølvgade. Lærerværelset og personalerummet vender ud mod skolegården mod Klerkegade. Der er 2 basislokaler samlet om hver sit fleksible rum.

 

2. sal opbygges svarende til stueetagen med to gange to små basislokaler samlet om hver sit fleksible fællesrum.

 

3. sal er tidligere ombygget med Pædagogisk Center og edb-lokale. Specialcenter, tale-hørepædagog, psykolog, sundhedsområde m.m. placeres på denne etage. Der ombygges i kælderetagen til skolebod/madudlevering med udgang til skolegården.

 

I første omgang søges alene anlægsbevilling til 1. etape.

 

Tidsplan

Første etape: Forventet opstart/ udførelse sommer 2007 med ibrugtagning sommer år 2008.

Anden etape: Forventet opstart sommer år 2008 med ibrugtagning år 2009. (Eksisterende bygning forventes ombygget i 2 faser). I forhold til den oprindelige tidsplan er projektet forsinket primært pga. de mange myndighedskrav til projektet.

 

Økonomi

Samtlige beløb er opgjort i indeks 2007 på 113,7.

 

Det samlede budget for projektet vedrørende om- og nybygning af Sølvgadeskole er 46,70 mio.kr. Der søges nu om en anlægsbevilling til nybygningen etape 1. Anlægsbevillingen udgør 35,10 mio. kr. Der er dækning for udgiften i 2007 indenfor den afsatte investeringsramme i Børneplanen (Udbygningsoversigten 2004-07, skoledelen.)

 

Der anvises dækning for udgiften i 2007 på 12,80 mio. kr. på funktion 3.01.3 rådighedsbeløb for folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007.

 

Der anvises dækning for udgiften i 2008 indenfor den samlede anlægsramme i 2008.

 

Af den samlede anlægsbevilling på 35,10 mio. kr. overføres 34,70 mio. kr. til Københavns Ejendomme. De 35,10 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til Københavns Ejendomme og 0,7 % til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Fordeling af anlægsbevilling i 1.000 kr.

 

Funktion

2007

2008

Total

KFU

Folkeskole 3.01.3

12,68

22,02

34,70

BUU

Folkeskole 3.01.3

0,12

0,28

0,40

Total

Folkeskole 3.01.3

12,80

22,30

35,10

 

Miljøvurdering

Projektet er omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

Miljøvurderingen forholder sig til målsætningen i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinier for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg". Heri beskrives en række minimumskrav og anbefalinger samt eksempler på virkemidler.

Med hensyn til miljørigtig projektering, materialer, vand og afløb, affald, indeklima, byrum og natur, og byggeplads vil minimumskravene blive opfyldt. Ingen anbefalinger for områderne er medtaget.

Med hensyn til energi vil minimumskravene blive opfyldt. Projektet opfylder bygningsrelementets ramme for det beregnede energiforbrug i nybyggeri der reduceres med 25 %, svarende til lavenergiklasse 2. Med henblik på energioptimering er klimaskærmen integreret i den arkitektoniske helhed.

Med hensyn til støj vil minimumskravene blive opfyldt. Der er i projektet indarbejdet  støjafskærmning, udformet som en dobbeltfacade, foran undervisningslokalerne mod Kronprinsessegade. Projektet opfylder kravet om at støjbelastningen er under 55 dB fra vejtrafik i undervisningsrum. Støjafskærmning og støjbegrænsende tiltag er udformet således at de indgår i den arkitektoniske helhed. Dobbeltfacaden har derudover en funktion som skorsten for naturlig ventilation. (hybrid ventilation).

 

Projektet har på denne baggrund samlet set en positiv effekt på miljømålsætningerne.

 

Høring

Der vedlægges høringssvar fra Københavns Ejendomme, som ikke har bemærkninger til projektet.

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Referenceark

·        Bilag 2: Situationsplan og e tageplaner m. m.

·        Bilag 3: Høringssvar fra Københavns ejendomme

 

 

 

Else Sommer

 

Knud Langberg

 

 

 

 

Til top