Mødedato: 08.02.2007, kl. 17:30

Retningslinier for Udviklingspulje. - Ændring af retningslinierne vil gøre puljen mere dynamisk og fleksibel. Midler til Street kultur vil blive indarbejdet

Se alle bilag

Retningslinier for Udviklingspulje. - Ændring af retningslinierne vil gøre puljen mere dynamisk og fleksibel. Midler til Street kultur vil blive indarbejdet

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2007

 

 

BR 69/07

Retningslinier for Udviklingspulje. -  Ændring af retningslinierne vil gøre puljen mere dynamisk og fleksibel. Midler til Street kultur vil blive indarbejdet

Retningslinier for Udviklingspulje. -  Ændring af retningslinierne vil gøre puljen mere dynamisk og fleksibel. Midler til Street kultur vil blive indarbejdet

 

 

Indstilling om,

at de reviderede retningslinier for Udviklingspuljen godkendes, samt

at 50.000 kr. afsættes til markedsføring.

(Folkeoplysningsudvalget)

 

 

 

BESLUTNING

Indstilling om,

1.      at de reviderede retningslinier for Udviklingspuljen godkendes

2.      at 50.000 kr. afsættes til markedsføring

 

RESUME

Se sagsbeskrivelse !

 

SAGSBESKRIVELSE

Sigtet med denne ansøgning er at fremme Udviklingspuljens fleksibilitet og samle de administrative handlinger ét sted. Det vil gøre det nemt for borger/foreninger at søge og give et samlet administrativt overblik. Erfaringer for projektudførelse vil ligeledes blive samlet, så den bedste rådgivning kan gives til ansøgerne – både før og under projektets udførelse.

Puljen har fået tilført midler øremærket til Street kultur, som skal indarbejdes i puljen.

 

Løsning

Ved at Kultur- og Fritidsudvalget efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget får mulighed for at definere særlige fokusområder for Udviklingspuljen (se bilag 1), vil ordningen blive mere fleksibel. Folkeoplysningsudvalget har tæt kontakt med foreningslivet: Politikerne kender til området, foreningerne er selv direkte repræsenteret og forvaltningen har tæt kontakt med brugerne og lederne på igangværende projekter. Aktuelle emner og erfaringer kan derved dynamisk indarbejdes i Udviklingspuljens fokusområder.

For 2007 anbefaler forvaltningen i en særskilt indstilling til Folkeoplysningsudvalget, at fokusområderne bliver Street kultur samt børn og unge med særlige behov.

Puljen for overvægtige børn og unge, unge minoritetspiger og børn og unge med særlige behov har eksisteret i to år, og syv projekter har modtaget støtte. Generelt har erfaringer været positive (se bilag 2). Hensigten med puljen er at støtte større eksempelprojekter for idrætsforeninger, og ansøgningskravene har derfor været omfattende.

Med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhentet fra disse projekter, kan Kultur- og Fritidsforvaltningen nu definere mere præcise minimumskrav og kvalificeret tage stilling til projekter, der kun omhandler dele af området. Det bliver dermed muligt at åbne op, så mindre omfattende initiativer samt at også folkeoplysende foreninger uden for idrætten kan søge. De skal dog stadig have fokus på fysisk aktivitet. Der vil være løbende ansøgningsfrist.  

 

Økonomi

Samlet set, vil der ikke være nogen ændring. 50.000 kr. af puljen kan benyttes til markedsføring.

 

Videre proces

De reviderede retningslinier vil gælde for 2007 og forvaltningen vil informere omkring det på kommunens hjemmeside samt i relevant materiale.

 

Bilag

Høring:

Retningslinierne for Udviklingspuljen vil blive sendt i høring i Integrationsrådet og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Øvrige bilag:

1. Reviderede retningslinier for Udviklingspuljen

2. Erfaringsopsamling for Puljen til Idræts- og motionsprojekter for børn og unge med særlige behov.

3. Oversigt over politisk behandling

 

 

      Carsten Haurum

      

                                                   / Mads Kamp Hansen

                                                  

 

 

Til top