Mødedato: 08.02.2001, kl. 17:30

Hovedstadens Udviklingsråd´s Regionplan 2001

Hovedstadens Udviklingsråd´s Regionplan 2001

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

Nr. 23 BR 73/01. Hovedstadens Udviklingsråd´s Regionplan 2001

Indstilling om, at Økonomiforvaltningens, Bygge- og Teknikforvaltningens og Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger fremsendes til Hovedstadens Udviklingsråd som Københavns Kommunes høringssvar.

(Økonomiudvalget)

 

Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

"Københavns Kommune foreslår HUR, at høringsfristen forlænges til den 3. april 2001."

Ændringsforslaget blev forkastet med 29 stemmer imod 22.

For stemte: F, Ø, O og B.

Imod stemte: A, V, C og D.

 

Ole Hentzen (C) stillede herefter følgende ændringsforslag:

"Det skal indgå i kommunens høringssvar til HUR, at en havnetunnel stadig bør medtages i regionplanen, idet en sådan er nødvendig for en højnelse af miljøet i flere bydele samt for en nutidig trafikafvikling i regionens centrum."

Ændringsforslaget blev forkastet med 37 stemmer imod 15.

For stemte: V, C, 2 medlemmer af B (Lars Rimfalk Jensen og Naser Khader) og D.

Imod stemte: A, F, Ø, O, 1 medlem af B (Henrik Morgen) og L.

 

Ole Hentzen (C) stillede endvidere følgende ændringsforslag:

"Der bør placeres Park and Ride – anlæg ved Hans Knudsens Plads, f. eks. på Beauvais – grunden, og dette bør optages i regionplanen."

Ændringsforslaget blev forkastet med 30 stemmer imod 23.

For stemte: V, O, C, B og D.

Imod stemte: A, F, Ø og L.

 

Lars Hutters (L) stillede derpå følgende ændringsforslag:

"SOL foreslår HUR:

- I Fingerplanen indføjes en ny grøn kystkile – langs Svanemøllebugten samt langs vest- og Nordkysten af Nordhavnsområdet

- Nordhavnskilen gøres til regional frilufts- og naturbeskyttelsesområde i lighed med Kalvebodkilen (tilføjelse til s. 33 spalte 2 linie 13 Forslag til Regionplan…)

- Forslag til grønne cykelruter i Københavns Kommune (side 47 Forslag til Regionplan…) udbygges med cykelruter i Nordhavnsområdet og Holmen

- Området langs kysten vest og nord i Nordhavnen udpeges som planlagt naturområde (s. 53 Forslag til Regionplan…) som indgår i hovedstadsområdets grønne struktur

- Indsigelse fra Ishøj Landsby om ikke at placere Nettovarelager tæt ved Ishøj Landsby."

Der blev foretaget delt afstemning over ændringsforslaget.

Ændringsforslagets 4 første "pinde" blev forkastet under eet med 30 stemmer imod 7.

For stemte: O og L.

Imod stemte: A, V, C og D.

Undlod at stemme: F, Ø og B.

Socialistisk Folkepartis gruppe og Enhedslistens gruppe ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Ø og SF ville gerne have stemt for Lars Hutters´ 4 første ændringsforslag ( = de 4 første "pinde" i ovennævnte ændringsforslag), da partierne tror, at der heri muligvis skjuler sig hensigter, som partierne er enige i. Men da det på mødet ikke er lykkedes at klargøre, hvad forslagene præcist gå ud på, undlader Ø og SF at stemme."

Ændringsforslagets 5. og sidste "pind" blev forkastet med 30 stemmer imod 21.

For stemte: F, Ø, O og L.

Imod stemte: A, V, C og D.

Undlod at stemme: B.

 

Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard (begge F) stillede følgende ændringsforslag:

"Borgerrepræsentationen opfordrer HUR til at vedtage:

    • at man sammen med kommunerne vil indgå en partnerskabsaftale med staten om at opføre 5000 nye boliger til unge i løbet af de næste 5 år, så ventelisterne for de boligsøgende unge uddannelsessøgende kan afskaffes og adgangen til hovedstadsregionens boligmarked hermed kan sikres for de unge førstegangsboligsøgende. Parterne skal herefter i fællesskab sikre, at der fortsat holdes balance mellem antallet af uddannelsespladser og boliger til unge i hovedstadsregionen.

    • En samlet plan for etablering af parker – og – rejs – anlæg i tilknytning til eksisterende eller nye motorvejsnære S – togs- og regionaltogsstationer i amterne som et led i at opfylde målsætningen om en begrænsning af privatbilismen i Københavns Kommunes miljø- og trafikhandlingsplan."

Der blev foretaget delt afstemning over ændringsforslaget.

Ændringsforslagets 1. "pind" blev godkendt med 54 stemmer.

Lars Engberg (A) stillede følgende ændringsforslag til 2. "pind" i ændringsforslaget fra Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard (begge F):

"Ordene "motorvejsnære" og "i amterne" udgår."

Ændringsforslaget fra Lars Engberg (A) blev godkendt med 39 stemmer imod 15.

For stemte: A, V, O, C, B og D.

Imod stemte: F, Ø og L.

Hermed var 2. "pind" i ændringsforslaget fra Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard (begge F) med den af Lars Engberg (A) foreslåede og af Borgerrepræsentationen tiltrådte ændrede tekst godkendt.

 

Herefter blev det samlede høringssvar til HUR, incl. ovennævnte tiltrådte ændringer, godkendt med 25 stemmer imod 13.

For stemte: A, O og B.

Imod stemte: Ø, C, L og D.

Undlod at stemme: V og F.

 

Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard (begge F) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"SF finder det beklageligt, at der ikke har været en sammenhængende og tværgående regionplanproces, der f. eks. kunne have sikret en sammenhængende diskussion om og plan for trafikafviklingen med en opprioritering af den kollektive trafik i regionen og med fastlæggelse af tvangsruter for den tunge trafik til og fra Københavns Havn ad motorvejsnettet og Tuborgvej."

 

 

 

=============================================================

 

Til top