Mødedato: 08.02.2001, kl. 17:30

Tillæg til lokalplan "Ny Tøjhus"

Tillæg til lokalplan "Ny Tøjhus"

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

Nr. 20 BR 80/01. Tillæg til lokalplan "Ny Tøjhus"

Indstilling om, at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 327 "Ny Tøjhus" vedtages med henblik på offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder, samt at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser.

Lokalplanforslaget ændres samtidig med krav om, at bebyggelsens stueetage mod vandbassinet tilbagerykkes fra facadelinien.

(Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Søren Pind (V) stillede følgende ændringsforslag til beslutningen i Bygge- og Teknikudvalget om, at lokalplanforslaget samtidig ændres med krav om, at bebyggelsens stueetage mod vandbassinet tilbagerykkes fra facadelinien:

"Bortset fra den østligste del af bygningen nærmest Hotel Scandinavia."

 

Indstillingen med den foreslåede ændring blev herefter godkendt.

 

Enhedslistens gruppe tog forbehold og ønskede i henhold til Planlovens § 24, stk. 2, en kort begrundelse for forbeholdet optrykt i forbindelse med offentliggørelsen. 2. næstformand fastsatte onsdag den 14. februar 2001, kl. 12.00, som frist for aflevering af begrundelsen.

 

 

=============================================================

 

Til top