Valg af 5 medlemmer til Bevillingsnævnet samt delegation af kompetencen til at behandle klagesager
Indstilling
Indstilling om,
-
at Borgerrepræsentationen udpeger 5 medlemmer til Bevillingsnævnet i København, ud over Kultur- og Fritidsborgmesteren, der er født formand for Bevillingsnævnet,
-
at der udpeges personlige stedfortrædere for de af Borgerrepræsentationen udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet,
-
at Borgerrepræsentationen udpeger et uafhængigt sagkyndigt medlem med virksomhedsøkonomisk indsigt og en uafhængig jurist, samt
-
at Borgerrepræsentationen delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser til Kultur- og Fritidsudvalget.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
Problemstilling
I Københavns Kommune er der nedsat et bevillingsnævn – Borgerrepræsentationen skal udpege medlemmer hertil og tage stilling til en delegation af klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser.
Løsning
I henhold til § 10, stk. 3 i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. kan kommunalbestyrelsen nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter loven er henlagt til kommunalbestyrelsen. I Københavns Kommune består bevillingsnævnet af borgmesteren som formand, 5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist eller advokat og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren. I København består nævnet af Kultur- og Fritidsborgmesteren (der er formand for nævnet, jf. styrelsesvedtægtens § 22, stk. 1), 5 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen ved forholdstalsvalg og et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist eller advokat og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.
Brancheorganisationerne Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), HORESTA og fagforeningen 3F har observatørstatus i Bevillingsnævnet jf. BR 2014-0026612 (punkt 14; 27. marts 2014). En repræsentant for lokaludvalgene indgår endvidere som observatør i Bevillingsnævnet. Observatøren, der skal være formand for et af lokaludvalgene, udpeges af lokaludvalgsformændene jf. BR 2017-0308899 (BR 30. november 2017)
Blandt Bevillingsnævnets opgaver kan nævnes meddelelse og fornyelse af alkoholbevilling efter forhandling med politiet.
Det følger af § 10, stk. 4 i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., at et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens kompetence til at behandle klagesager kan delegeres til f.eks. et stående udvalg. For perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 har kompetencen i København været delegeret til Kultur- og Fritidsudvalget. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen også for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser til Kultur- og Fritidsudvalget.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
6 medlemspladser
Særlige krav/valgbetingelser
Borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen er født formand.
De af Borgerrepræsentationen udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet og disses stedfortrædere skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Bemærkninger i øvrigt
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde den 9. november 2017 et medlemsforslag om, at forvaltningen skal udarbejde et forslag om, hvordan ankeinstansen (i dag Kultur- og Fritidsudvalget) i forhold til klager over Bevillingsnævnets afgørelser kan organiseres, således at der ikke er personsammenfald, hvad angår Bevillingsnævnet og Kultur- og Fritidsudvalget. En indstilling herom forventes forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 21. december 2017. I givet fald at organiseringen af ankeinstansen ønskes ændret, vil det være Borgerrepræsentationen, der efterfølgende vil træffe beslutning om en ændret organisering af klageinstansen.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (d´Hondts metode)
Vederlag
Nej
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017
Indstillingen blev godkendt.
De valgte medlemmer fremgår af bilag 8 under punkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.
Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 18. december 2017.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside: