Mødedato: 07.12.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Valg af medlemmer til Børn og Unge-Udvalget

Udpegning af medlemmer til Børn og Unge-Udvalget.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger 2 medlemmer til Børn og Unge-Udvalget samt 3 suppleanter for hvert af disse medlemmer.

(Socialforvaltningen)

Problemstilling

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 18 nedsætte et Børn og unge-udvalg. Børn og unge-udvalget træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge jf. § 74 i Lov om social service – det vil sige afgørelse om diverse foranstaltninger uden samtykke, for eksempel i forhold til anbringelse af børn udenfor hjemmet.

Børn og unge-udvalget består af 2 medlemmer, valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, byretsdommeren i retskredsen og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Statsforvaltningen jf. § 19 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Socialministeren har jf. forretningsordenen § 1 stk. 5 for Børn og unge-udvalgene godkendt, at Københavns Kommune udpeger ikke én, men 3 suppleanter for hvert medlem.

Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af Borgerrepræsentationen.

Formanden modtager 20 % af overborgmesterens vederlag i årligt vederlag. Næstformanden modtager 6 % af overborgmesterens vederlag i årligt vederlag. Der ydes vederlag til de medlemmer af Borgerrepræsentationen, der som stedfortrædere bliver indkaldt til at møde i børn og unge-udvalget i forbindelse med deltagelse i enkelte møder.

Funktionsperioden er den kommunale valgperiode. 

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

2 medlemmer og 3 personlige suppleanter pr. medlem.

Særlige krav/valgbetingelser

Der er krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen. 

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts metode)

Vederlag

Formand: 20 % af overborgmesterens vederlag.

Næstformand: 6 % af overborgmesteren vederlag.

Der ydes vederlag til de medlemmer af Borgerrepræsentationen, der som stedfortrædere bliver indkaldt til at møde i børn og unge-udvalget i forbindelse med deltagelse i enkelte møder.

Funktionsperiode

Følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017

De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.

Til top