Udpegning af medlemmer til Boligkommissionen
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger 3 medlemmer og 3 suppleanter til Boligkommissionen, hvoraf en udpeges som formand,
- at Borgerrepræsentationen udpeger 4 sagkyndige medlemmer, som er henholdsvis læge, har brandmæssig sagkundskab, er bygningssagkyndig og en jurist og 4 suppleanter for disse,
- at Borgerrepræsentationen udpeger 4 medlemmer fra relevante boligorganisationer og 4 suppleanter for disse.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Problemstilling
Københavns Boligkommission består af i alt 11 medlemmer, hvoraf de 7 udpeges direkte af Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen skal udpege følgende medlemmer og suppleanter:
1 formand (der er tradition for, at Teknik- og Miljøborgmesteren er formand for Boligkommissionen) samt 2 medlemmer, der er medlemmer af Borgerrepræsentationen samt 3 suppleanter for disse.
1 medlem, der er læge og 1 suppleant for denne
1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab og 1 suppleant for denne
1 medlem, der er bygningssagkyndig og 1 suppleant for denne
1 medlem, der er jurist og 1 suppleant for denne
Herudover vælges et medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen og et medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 81, stk. 2. I sager der omhandler den almene sektor erstattes disse to medlemmer af et medlem valgt efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i kommunen og et medlem valgt efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen, jf. byfornyelseslovens § 81, stk. 5.
Borgerrepræsentationen skal således godkende fire medlemmer og fire suppleanter efter indstilling fra de relevante organisationer samt suppleanter for disse.
Udpegningerne gælder for den kommunale valgperiode.
Løsning
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Boligkommissionen om udpegningerne.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
11 medlemmer og 11 suppleanter. (Inkl. medlemmer efter indstilling fra indstillingsberettigede organisationer)
Særlige krav/valgbetingelser
Politiske medlemmer
1 formand (der er tradition for, at Teknik- og Miljøborgmesteren er formand for Boligkommissionen) og 1 suppleant
2 medlemmer af Borgerrepræsentationen og 2 suppleanter
Sagkyndige medlemmer
1 medlem, der er læge, mindst 1 suppleant
1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab, mindst 1 suppleant
1 medlem, der er bygningssagkyndig, mindst 1 suppleant
1 medlem, der har juridisk embedseksamen, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra de større grundejerforeninger, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra de større lejerforeninger, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra boligorganisationerne, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer.
OBS: De sagkyndige og ejer- og lejerrepræsentanterne må ikke være medlem af Borgerrepræsentationen.
Bemærkninger i øvrigt
Ingen.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (d'Hondts metode)
Vederlag
Nej.
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017
De valgte medlemmer fremgår af bilag 8 under punkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.
Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 18. december 2017.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside: