Mødedato: 07.12.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR)

Borgerrepræsentationen skal i henhold til vedtægten for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S udpege 4 medlemmer og 4 suppleanter til selskabets bestyrelse.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 4 medlemmer og 4 personlige suppleanter til bestyrelsen for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S.

 

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

Ifølge vedtægten for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S skal Borgerrepræsentationen udpege 4 medlemmer og 4 personlige suppleanter til selskabets bestyrelse. Medlemmerne udpeges for den kommende kommunale valgperiode.

Der er ikke krav om, at medlemmerne skal være medlem af Borgerrepræsentationen.

Løsning

CTR er organiseret som et kommunalt interessentskab efter kommunestyrelsesloven § 60. Københavns Kommune ejer/hæfter for 69 pct. af CTR.

Formålet med Københavns Kommunes deltagelse i CTR er – via udrulning af kommunens energiforsyningsplan – at sikre, at hele Københavns Kommune forsynes med fjernvarme.

CTR varetager transmissionen af fjernvarme fra de centrale kraftvarmeværker m.m. til de lokale fjernvarmedistributionsselskaber i København, Frederiksberg, Tårnby, Gentofte og Gladsaxe kommuner, fx HOFOR som distribuerer fjernvarme videre til de endelige slutbrugere.

Borgerrepræsentationen skal udpege 4 af 8 bestyrelsesposter i CTR.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og orientere nærmere om opgaven. CTR vil også blive orienteret om valget.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

4 medlemmer og 4 personlige suppleanter.

Særlige krav/valgbetingelser

Ingen.

Bemærkninger i øvrigt

Københavns Kommune ejer 69 % af CTR, og har 4 af 8 bestyrelsesposter. Den hidtidige kutyme er, at Københavns Kommune besætter formandsposten v. Teknik- og Miljøborgmesteren, mens Frederiksberg Kommune som næststørste ejer (16%) besætter næstformandsposten. Formelt har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune flertal for dette koncept og det accepteres kutymemæssigt af de øvrige interessenter.

Ifølge vedtægternes § 10 kan formand og næstformand ikke foreslås af samme bestyrelsesmedlem under konstitueringen. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der af habilitetsmæssige årsager ikke er personsammenfald mellem medlemmer af CTRs bestyrelse og bestyrelsesmedlemmerne i HOFOR-koncernen.

Kompetenceprofil:

Bestyrelsen skal samlet kunne forholde sig til:

  • Strategi- og organisationsudvikling samt styring af virksomheder.

  • Omstillings- og effektiviseringsprocesser af offentligt ejet virksomhed.

  • Samspil og dialog med offentlige ejere.

  • Udviklingen i omverdensvilkår, herunder evt. konkurrenceudsættelse eller deregulering.

Det vurderes, at kompetenceprofilen kan opfyldes gennem udpegning af medlemmer af Borgerrepræsentationen, og at især samspil og dialog med offentlige ejere bedst vil kunne varetages, såfremt der vælges et eller flere medlemmer fra Borgerrepræsentationen. Det vil også være muligt at vælge et eller flere eksterne bestyrelsesmedlemmer til at dække kompetencebehovet.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts metode) 

Vederlag

Ja.

Der udbetales vederlag til bestyrelsen.

Formand: 75.000 kr. årligt (2016)

Næstformand: 50.000 kr. årligt (2016)

Bestyrelsesmedlem: 25.000 kr. årligt (2016)

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017

De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 18. december 2017.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top