Udpegning af medlemmer til I/S Amager Ressourcecenters bestyrelse og delegerede til selskabets generalforsamling
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger 2 medlemmer til I/S Amager Ressourcecenters bestyrelse samt én personlig suppleant for hvert bestyrelsesmedlem, samt
- at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger 9 delegerede til I/S Amager Ressourcecenters generalforsamling, hvor bestyrelsesmedlemmerne udgør 2 af de 9 delegerede.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Problemstilling
I henhold til vedtægterne for I/S Amager Ressourcecenter skal Borgerrepræsentationen udpege 2 medlemmer af selskabets bestyrelse og 9 delegerede til selskabets generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmerne og de delegerede skal være medlem af Borgerrepræsentationen.
Løsning
ARC er organiseret som et kommunalt interessentskab efter kommunestyrelsesloven § 60 mellem København (65 %), Frederiksberg (17 %), Hvidovre (9 %), Tårnby (7 %) og Dragør (2 %) kommuner. Der er 6 bestyrelsesmedlemmer i ARC.
Formålet med kommunens deltagelse i ARC er at sikre kapacitet til miljø-/klimamæssig optimal behandling af forbrændingsegnet affald fra kommunen til stabile takster på et lokalt affaldsenergianlæg, som derudover kan bidrage til opfyldelse af målsætning på klimaområdet samt ressource- og affaldsområdet, herunder genanvendelse, genbrug og cirkulær økonomi.
Borgerrepræsentationen udpeger 2 repræsentanter til bestyrelsen og 2 personlige suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne skal være medlem af Borgerrepræsentationen.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og orientere nærmere om opgaven.
Amager Ressourcecenter vil blive orienteret om valget.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
2 bestyrelsesmedlemmer og 2 personlige suppleanter, samt 9 delegerede.
Særlige krav/valgbetingelser
2 bestyrelsesmedlemmer og 2 personlige suppleanter, samt 9 delegerede.
Bemærkninger i øvrigt
Borgerrepræsentationens udpegning af medlemmer til ARC’s bestyrelse bør samtænkes med udpegningen til bestyrelsen for Vestforbrænding.
Det anbefales, at det tillægges stor vægt, at Borgerrepræsentationen til bestyrelsen for ARC udpeger BR-medlemmer med betydelig interesse for og erfaringer med forsyningsforhold, f.eks. medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget og/eller det nuværende bestyrelsesmedlem i Vestforbrænding.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (d´Hondts metode)
Vederlag
Ja.
Der udbetales vederlag til bestyrelsen.
Formand: 114.185 kr. årligt (2016)
Næstformand: 57.093 kr. årligt (2016)
Bestyrelsesmedlem: 22.837 kr. årligt (2016)
For deltagere til generalforsamlingen kan der udbetales mødediæt.
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.