Mødedato: 07.12.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af suppleant for overborgmesteren til Kredsrådet - vedrørende politiets virksomhed

Overborgmesteren er født medlem af kredsrådet vedrørende politiets virksomhed. Borgerrepræsentationen skal derfor vælge en suppleant for overborgmesteren til Kredsrådet, jf. retsplejelovens § 111, stk. 5.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælger en suppleant til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Kredsrådet vedrørende politiets virksomhed består af politidirektøren og borgmestrene (i Københavns Kommune overborgmesteren) i de kommuner, der ligger inden for den enkelte politikreds.

Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger selv sin næstformand.

Kredsrådet sætter den strategiske retning for det lokale samarbejde mellem Københavns Politi og politikredsens 4 kommuner.

Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på baggrund af Københavns Politis Efterforsknings- og analysesektions lokale analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen.

Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i Kredsrådet.

Løsning

Borgerrepræsentationen skal vælge en suppleant for overborgmesteren blandt Borgerrepræsentationens medlemmer, jf. Retsplejelovens § 111, stk. 5.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 suppleant

Særlige krav/valgbetingelser

Der er krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Flertalsvalg

Vederlag

Nej

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. december 2017

Der valgtes 1 medlem:

Lars Weiss (A)

Til top