Mødedato: 07.12.2000, kl. 17:30

Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. december 2000

 

BR 525/2000

Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

Øvelokaler på Øresundsvejens Skole

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen bevilger 250.000 kr. til projektering i forbindelse med indretning af øvelokaler på Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.3 Musikarrangementer (øvelokaler) i 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Det forudsættes, at de samlede udgifter dels til projektering, dels til indretning af øvelokaler på den tidligere Øresundsvejens Skole afholdes inden for rammen for Kultur- og Fritidsudvalgets budget."

Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført".

 

Økonomiudvalgets beslutning den 21. november 2000

Anbefales.

 

 

RESUME

Der har længe været behov for øvelokaler i København. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der etableres øvelokaler i den tidligere Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4.

Der er mulighed for indretning af op til 18 øvelokaler af forskellig størrelse i bygningen. Ifølge det foreløbige skøn til en samlet pris af 3 mio. kr.

Øresundsvejens Skole er en kommunal bygning. Den er velegnet til formålet. Bygningen er beliggende i et eksisterende kulturmiljø, der er meget plads og den er nyistandsat med varierende lokalestørrelser samt gode fællesarealer.

Det indstilles, at der bevilges 250.000 kr. til en projektering i forbindelse med indretning af øvelokaler på Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4.

SAGSBESKRIVELSE

Der har gennem længere tid været behov for offentligt støttede øvelokaler i København. Dette er dokumenteret af Den Rytmiske Konsulenttjeneste i rapporten "Status på Øvelokalesituationen i København og forslag til løsningsmodel" af 14. marts 1999. Borgerrepræsentationen har på sit møde den 14./15. juni 2000 givet en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til etablering af øvelokaler i Musikkens Hus.

Efter en vurdering af de fysiske muligheder for etablering af øvelokaler i København har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ejendomsdrift, FOS, KUC og Kulturudvikling valgt at pege på den tidligere Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4. En nærmere gennemgang af muligheden for at etablere øvelokaler i denne bygning fremgår af bilag 1.

Øresundsvejens Skole er velegnet til øvelokaler af flere årsager:

  • god beliggenhed i et eksisterende kulturelt miljø, med både en stor og lille musikscene
  • ideelle pladsforhold - der kan indrettes 16-18 øvelokaler
  • øvelokalerne kan få varierende størrelse
  • bygningen er nyistandsat
  • brede gange/trapper og elevator
  • bygningen administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen

Ombygning og udlejning af bygningen forestås af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Projektet vil kunne igangsættes primo 2001. Det forventes at kunne tages i brug i 2. halvår 2001.

Efter etableringen forventes øvelokalerne drevet af en øvelokaleforening efter "Sort/hvid-modellen". Folkeoplysningssekretariatet har skønnet, at foreningen vil være berettiget til et driftstilskud efter folkeoplysningsloven på ca. 750.000 kr. årligt, jf. bilag 2.

Der er udarbejdet et foreløbigt overslag over anlægsudgifterne jf. bilag 3. Heraf fremgår, at det skønnes at koste 3 mio. kr. at indrette øvelokaler i den tidligere Øresundsvejens Skole. For at få en eksakt vurdering af ombygningsbehovet og omkostningerne i forbindelse med en eventuel indretning af øvelokaler foreslås det, at der anvendes midler til gennemførelse af en egentlig projektering.

Lokale- og Anlægsfonden har tidligere afsat 1 mio. kr. til etablering af øvelokaler i Musikken Hus. Forvaltningen vil optage forhandling med Lokale- og Anlægsfonden for at få overført denne bevilling til etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole.

I forbindelse med indretningen af øvelokaler i den tidligere Øresundsvejens Skole vil Sundby Ældreråd blive tilbudt kontor i bygningen.

Det indstilles, at der bevilges 250.000 kr. til en projektering i forbindelse med indretning af øvelokaler på Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.3 Musikarrangementer (øvelokaler)

Budget excl. moms 3.000.000 kr.

Denne indstilling 250.000.kr

Restbeløb 2.750.000 kr.

 

BILAG

  1. Notat af 17. oktober 2000 vedr. etablering af øvelokaler i København
  2. Notat af 26. oktober 2000 fra FOS vedr. etablering af øvelokaler
  3. Budgetoverslag af 9. oktober 2000 incl. plantegning

 

Ida Munk

/ Merete Evers

Til top