Genbeskikkelse af sagkyndigt retsmedlem
Genbeskikkelse af sagkyndigt retsmedlem
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. december 2000
BR 521/2000
Genbeskikkelse af sagkyndigt retsmedlem
Genbeskikkelse af sagkyndigt retsmedlem
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen, at vicedirektør Jan Tønners, Økonomiforvaltningen, foreslås genbeskikket som sagkyndigt retsmedlem i sager vedrørende lov om varsling m. v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
RESUMÉ
Til deltagelse i behandlingen af de i retsplejelovens § 6 a og § 18 c nævnte sager vedrørende lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skal der medvirke sagkyndige retsmedlemmer. De pågældende skal bl.a. være i besiddelse af indgående og tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagsområde.
Økonomiforvaltningen foreslår, at Jan Tønners indstilles genbeskikket.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Præsidenten for Østre Landsret har anmodet Københavns Kommune om at bringe 2 personer i forslag som sagkyndige retsmedlemmer til deltagelse i behandlingen af de i retsplejelovens § 6 a og § 18 c nævnte sager vedrørende lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Der skal foreslås 2 sagkyndige for hver af de 5 retskredse under Østre Landsret.
De pågældende retsmedlemmer beskikkes for perioden 1. april 2001 – 31. marts 2005. Genbeskikkelse kan finde sted.
Siden indførelsen i 1977 af ordningen med sagkyndige retsmedlemmer i disse sager har følgende fordeling været gældende: Københavns og Frederiksberg Kommuner indstiller hver 1 sagkyndig for Københavnsområdet, og Kommunernes Landsforening indstiller begge sagkyndige for de øvrige 4 områder uden for Københavnsområdet.
Den Samlede Magistrat indstillede i sit møde den 16. december 1996 vicedirektør Jan Tønners, som Københavns Kommunes sagkyndige retsmedlem for tiden indtil 31.marts 2001.
Økonomi
-
Høring
-
Andre konsekvenser
-
Bilag
Retsplejelovens § 6 a og § 18 c
Erik Jacobsen
Hans Simmelkjær