Boligredegørelsen 2024
Indstilling
Indstilling om,
- at Boligredegørelsen 2024 tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Boligredegørelsen er en databaseret præsentation af udviklingen på boligmarkedet i København og har til formål at skabe et fagligt grundlag for politiske drøftelser om boligpolitiske problemstillinger.
Løsning
Boligredegørelsen er en årlig tilbagevendende rapport, der præsenterer væsentlige fakta om boligområdet i Københavns Kommune. Den bygger hovedsageligt på data fra Danmarks Statistik og BBR samt Københavns Kommune.
Boligredegørelse 2024 indeholder fire hovedtemaer/kapitler:
- Status på boligmarkedet i København. Dette kapitel sætter i år fokus på de fire ejerformer i byen: almene boliger, andelsboliger, ejerboliger og private udlejningsboliger.
- Det fremtidige boligbehov. Dette kapitel omhandler befolkningsprognose for København og det fremtidige behov for boliger.
- Flyttemønstre og ældres boligpræferencer. Dette kapitel består primært af en analyse baseret på en survey blandt 60-75-årige københavnere, som bl.a. viser, hvordan seniorer og ældre bor i dag, og hvordan de ønsker at bo i fremtiden.
- Den blandede by. Dette kapitel ser på tværs af ejerformer og sammenhængen mellem indkomst og uddannelse hos borgerne, og hvad det betyder for beboersammensætningen på tværs af byen.
Udvalgte hovedpointer i de fire kapitler opsummeres i det følgende:
- Boligproduktionen halter efter befolkningsudviklingen, hvilket betyder, at der fortsat er et stort efterslæb i boligbyggeriet, som har været særligt stort efter finanskrisen. Siden 2006 er antallet af familier, herunder børnefamilier, enlige og par uden børn, steget med 90.000. I samme periode er boligbestanden steget med små 56.000. Det vil sige, at der kun er opført boliger til omkring 60 % af de nye familier.
- Tre ud af fem københavnske boligejere sidder i en bolig, der har en estimeret handelsværdi på mere end fire gange deres årsindkomst. Det er et resultat af store prisstigninger på ejerboligmarkedet, der har givet mange boligejere store friværdier i deres bolig. De høje friværdier og de kraftige prisstigninger medfører stadig større forskelle i mulighederne blandt førstegangskøberne og boligejere fra andre dele af landet sammenlignet med dem, der har været boligejere i København over en årrække.
- København ventes at vokse med knap 120.000 nye borgere frem mod 2060. Heraf er over 100.000 voksne pa 18 år eller derover, og en stor del af væksten sker blandt den ældre del af befolkningen.
- Flyttehyppigheden falder meget kraftigt med alderen, så langt de fleste flytninger i København sker blandt de 20-39-årige, mens de +60-årige ikke flytter i særlig høj grad.
- Seniorerne (60-75-årige) er meget tilfredse med at bo i København, hvor 90 % af de adspurgte seniorer er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i København. Seniorerne bor allerede, som de gerne vil bo i fremtiden - tæt på offentlig transport og grønne områder.
- Knap en fjerdedel af de adspurgte 60-75-årige seniorer fortrækker at flytte i bofællesskaber fremfor andre boligformer. Det er særligt seniorer, der bor i private udlejningsboliger, der viser størst interesse for at bo i bofællesskab. Og det er især støtte til praktiske opgaver i hverdagen, seniorerne angiver som det vigtigste aspekt ved bofællesskaber.
- Selvom der er sket en markant udvikling i Københavns befolkningssammensætning de senere år er København fortsat en blandet by, hvor der bor københavnere fra alle indkomstgrupper over hele byen.
- Indkomstniveauet i København er steget, men ligger stadig under landsgennemsnittet. Dog er der store variationer i indkomstfordelingen på tværs af bydelene. Samtidig er der stort set lige så mange erhvervsuddannede i København i dag som i 1990. Men langt færre er ufaglærte og langt flere har lange uddannelser.
- To tredjedele af de velfærdsmedarbejdere, der arbejder i København, er også bosat i byen. Samtidig pendler der flere velfærdsmedarbejdere ud af byen, end der pendler ind, og dette har stort set ikke ændret sig siden 2010. Andelsboliger og privat udlejning er de mest udbredte ejerformer blandt velfærdsmedarbejderne i København. Lige under 20 % af velfærdsmedarbejderne bor i ejerboliger, og samme andel bor i almene boliger, hvilket er omtrent repræsentativt for disse ejerformers andel af den samlede boligmasse
Økonomi
Boligredegørelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hovedpointerne fra Boligredegørelsen 2024 blev præsenteret på et fælles møde for Borgerrepræsentationen og andre eksterne interessenter den 23. oktober 2024.
Teknik- og Miljøudvalget blev forelagt en orientering om Boligredegørelsen 2024 den 28. oktober 2024.
Økonomiudvalget vil på et kommende møde blive forelagt et udkast til disposition for Boligredegørelsen 2025, hvor det er muligt at komme med forslag/ønsker til indholdet.
Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Boligredegørelsen 2024 tages til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2024
Kontorchef i Økonomiforvaltningen, Rune Lyngvig Jespersen, deltog under dagsordenspunktets behandling, af hensyn til sagens oplysning.
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. november 2024
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Boligredegørelsen konkluderer, at der er behov for flere boliger i København. Det er derfor afgørende, at vi får bygget mere. Vi skal desuden give flere københavnere muligheden for at eje deres egen bolig, som der er stor efterspørgsel på. Derfor skal vi indføre flere fleksible muligheder for at komme ind på det københavnske boligmarked og fremme byggeriet af ejerboliger.”
SF afgav følgende protokolbemærkning:
”Boligredegørelsen tydeliggør, at der er behov for at se på mulighederne for at skabe mere ældrevenlige bo-koncepter, fx bofællesskaber, og bo-miljøer, hvor man samler flere af de relevante services som ældre har brug for, så de får incitament til at flytte i en bolig, der passer til deres behov, så de kan bo i eget hjem længst muligt.”
Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten tilsluttede sig:
Boligredegørelsen understreger, at det københavnske boligmarked er under pres, og at for mange børnefamilier flytter fra vores by. Der er behov for langt flere betalbare boliger, hvis vi skal sikre, at København også fremadrettet er en blandet by, hvor københavnerne kan leve og bo hele livet. Det er derfor helt afgørende at vi får bygget flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger, så vi sikrer at København har et blandet boligmarked, hvor flere københavnere får mulighed for at eje såvel som at leje sin bolig.
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
Alternativet ønsker at prioritere flere boliger i mere moderat størrelse og flere fællesfaciliteter i boligfællesskaberne. Det sikrer både CO2-mæssig bæredygtighed, som klimaplanen fordrer, og mere betalbare boliger. Vi ønsker samtidig flere boliger, der bringer generationer sammen samt fokus på, at profitkravet hos By & Havn skal lempes til fordel for social og klimamæssig bæredygtighed.