Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005
Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 7. oktober 2004
BR 460/04
Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005
Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud
og udligning i 2005
Indstilling om, at kommunen vælger statsgaranti for 2005, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2005, der allerede er indeholdt i BF2005
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets
beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
· at kommunen vælger statsgaranti for 2005, og
kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og
udligningsbeløb i 2005, der allerede er indeholdt i BF2005
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004
Anbefalet.
RESUME
På baggrund af en samlet vurdering af væksten
i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2005 i Københavns Kommune,
hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i
2005 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på omkring 106 mi
ll. kr.
ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge
statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat
og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.
Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen
af budgettet for 2005 den 7. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at
selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye
oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer forudsætningerne for
nærværende indstilling om valg af selvbudgettering, vil Økonomiudvalget få
forelagt en ny indstilling.
I tillæg til indstillingen har
Økonomiforvaltningen på foranledning af et ønske fra Økonomiudvalget udarbejdet
en makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.
SAGSBESKRIVELSE
Landets amter og kommuner har siden 1996 haft
mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt
tilskud og udligning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets statsgaranterede
udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget
skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).
Københavns Kommune har valgt statsgaranti for
1996-1999, 2002 og 2004 og selvbudgettering for årene 2000-2001 og 2003.
De væsentligste parametre i valget mellem
statsgaranti og selvbudgettering for 2005 er:
·
Væksten
i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 2002-2005
·
Væksten
i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 2002-2005
·
Væksten
i udskrivningsgrundlaget for hele landet 2002-2005
·
Befolkningstallet
opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2005
Alt andet lige gælder det, at Københavns
Kommune vil få en gevinst, hvis:
·
væksten
i udskrivningsgrundlaget i København er højere end i statsgarantien
·
væksten
i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet som helhed er højere end væksten i statsgarantien
·
væksten
i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i statsgarantien
·
Hvis
befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet,
kan kommunen
med fordel vælge at selvbudgettere.
Af disse scenarier er væksten i hele landet i
forhold til det statsgaranterede beløb den vigtigste, idet den vil give det
største merprovenu for Københavns Kommune ved den samme ændring i vækstraten,
jf. tabel 7. Provenuet fra en ændring i vækstraten for hele landet stammer
alene fra en udligningseffekt.
Intuitivt burde den væsentligste parameter
for Københavns Kommunes provenu være en ændring i væksten i København. At det
ikke er den væsentligste parameter skyldes, at der ved en højere vækst i
København dels vil være en direkte positiv skatteeffekt, og dels en indirekte
negativ udligningseffekt. Udligningseffekten er omkring 87 pct. af den positive
skatteeffekt.
Det skal derfor understreges, at kommunen
godt kan komme i en situation, hvor opfyldelsen af en eller to af ovennævnte
punkter, ikke medfører et positivt provenu ved valg af selvbudgettering. Det
gælder eksempelvis, hvis udskrivningsgrundlaget i København er lidt højere end
det forudsatte i statsgarantien samtidig med at væksten i hovedstadsområdet og
hele landet ligger væsentligt under.
Skønnet for provenuet ved valg af
selvbudgettering skal derfor tage udgangspunkt i en samlet vurdering af væksten
i udskrivningsgrundlaget i København, hovedstadsområdet og hele landet set i forhold
til niveauet i statsgarantien.
Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra
ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil
dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering
frem for statsgaranti.
1. Overordnede økonomiske tendenser
I vedlagte makroøkonomiske analyse af
Københavns Kommunes økonomi er den overordnede konjunkturforventning beskrevet og
en række forhold af interesse for Københavns Kommunes økonomi fremhævet.
Nedenfor fremhæves hovedtrækkene i analysen.
Økonomisk vækst
Dansk økonomi er på vej ind i en periode med
højere vækstrater end vi har oplevet de seneste år. De nyeste
konjunkturvurderinger forudser samstemmende at væksten i realt BNP i 2004 vil
være omkring 2,2 pct. og 2,5 pct. i 2005. Det økonomiske opsving er primært
drevet af et relativt stort indenlandsk privat forbrug. Det store private
forbrug skyldes bl.a. den fortsat lave rente, skatte- og afgiftslettelserne i
2003 og 2004 samt indførelsen af afdragsfrie lån.
Vækstbetingelserne for den danske eksport
forbedres kun langsomt, og styrken af det økonomiske opsving forventes derfor
at blive moderat.
Beskæftigelse
Som følge af den lave økonomiske vækst i 2002
og 2003 faldt beskæftigelsen med omkring 40.000 personer. København (og i
mindre grad det øvrige hovedstadsområde) er blevet relativt hårdest ramt. På
baggrund af de forbedrede konjunkturer forventes beskæftigelsen igen at stige.
Beskæftigelsen forventes at vokse med omkring 10.000 personer i 2004 og med
omkring 20.000 personer i 2005. Hermed forventes beskæftigelsen at komme til at
være på vej mod niveauet fra 2001.
Ledighed
Efter at have oplevet
en stigende ledighed fra midten af 2001 til januar 2004 er ledigheden igen
begyndt at falde. Som følge af det relativt store fald i beskæftigelsen i
København steg ledigheden i København relativt kraftigere end i resten af
landet under lavkonjunkturen. Ledighedstallene igennem 2004 har dog vist, at
ledigheden igen falder relativt hurtigere i København end i resten af landet.
Akademikerledigheden i København er dog fortsat høj og viser fortsat ingen tegn
på en væsentlig reduktion.
Figur 1. Udvikling i ledigheden
Den positive udvikling i ledighedstallene er
observeret over en relativ kort periode i 2004 og derfor behæftet med så stor
usikkerhed omkring varigheden, at det er Økonomiforvaltningens vurdering at
arbejdsmarkedsudviklingen ikke kan afstedkomme en forventning om en væsentlig
større vækst i udskrivningsgrundlaget i København end i resten af landet og i
hovedstadsområdet i 2004 og 2005.
Generelt synes udviklingen i beskæftigelsen
og ledigheden i løbet af de sidste 10 år at indikere, at det københavnske
arbejdsmarked er blevet mere konjunkturfølsomt. Beskæftigelsen (af københavnerne)
og ledigheden har således reageret kraftigere under både høj- og lavkonjunktur
end i resten af landet.
Erhvervssammen- sætning og løn- udvikling
Det københavnske
arbejdsmarked (målt ved beskæftigede københavnere) er i højere grad karakteriseret
ved flere beskæftigede i den offentlige sektor og i private serviceerhverv, og
i mindre grad i industrien og bygge- og anlægssektoren. Generelt er lønniveauet
i den private sektor højere end i den offentlige sektor. Samtidig gælder det,
at lønningerne generelt er højere i København og hovedstadsområdet. Lønudviklingen
i hovedstadsområdet har dog i det seneste år har vist en vis tilbageholdenhed.
Udskrivnings- grundlag
Den relativt højere ledighed og mindre beskæftigelse i 2002 og
2003 i København (og hovedstadsområdet) har medført, at forskellen på de højere
vækstrater i udskrivningsgrundlaget i København (og hovedstadsområdet) er
blevet indsnævret og at væksten i hele landet i 2003 forventes at ligge
væsentligt over væksten i hovedstadsområdet, jf. tabel 2.
Skattepligtig indkomst
På trods af den øgede beskæftigelse og en større vækst i
udskrivningsgrundlaget frem til 2002 er den skattepligtige indkomst pr.
skattepligtig i København kun steget med 5 pct.-point mere end i hele landet i
perioden 1993-2002. København ligger dermed på niveau med hele landet.
Den relativt store stigning i udskrivningsgrundlaget i København synes på den baggrund mere at være drevet af en befolkningstilvækst på mere end 30.000 indbyggere siden 1993 end, af at de beskæftigedes indtægter er steget væsentligt.
Demografisk udvikling
Den demografiske udvikling i de sidste 10 år har medført at den københavnske befolkning er blevet yngre. Således er gennemsnitsalderen i 2003 36,7 år, mens den i 1993 var 39,9 år. Der gælder dog fortsat at relativt mange børnefamilier flytter ud af København. Således sker det største antal nettoudflytninger i aldersgruppen 1-6 årige og 30-39 årige.
Sociale parametre
København har fortsat en række udfordringer på det sociale
område som andre kommuner ikke har. På en række sociale parametre ligger
København væsentligt over niveauet i hovedstadsområdet og i hele landet. Overordnet
synes forskellen mellem København og resten af landet dog at være blevet
indsnævret i perioden 1996-2004.
2.
Opgørelsen af statsgaranti
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort
det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2005 til 505.795 indbyggere.
Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2004 tillagt
væksten i befolkningstallet fra 2004-2005 som forudsat af Hovedstadens
Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse,
hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i
andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis
Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2005 ud fra kommunens
endelige udskrivningsgrundlag for 2002 fremskrevet til 2005 med et vækstskøn
for landet som helhed på 10,9 pct. for perioden 2002-2005. Dette vækstskøn er
baseret på Finansministeriets "Økonomisk Redegørelse - maj 2004". I skønnet er
der korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget og suspensionen af
SP-bidraget.
3. Valg af statsgaranti i budgetforslag 2005
I budgetforslag 2005 er der forudsat valg af
statsgaranti på grund af flere forhold. Finansministeriet justerer ved udgangen
af august måned deres vækstskøn i forhold til de skøn, der ligger til grund for
statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen opgør deres
vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig foreligger
der primo september et nyt skøn for befolkningstallet pr. 1. januar 2004 fra
Statistisk Kontor. Disse skøn giver et mere sikkert grundlag for at vælge
mellem statsgaranti og selvbudgettering.
4. Provenu ved selvbudgettering 2005
På grundlag af det seneste skøn for befolkningstallet,
de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn
over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet
af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld
vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil få en mindreindtægt på omkring
106 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti i 2005.
Økonomiforvaltningens vurdering af valget
mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2005 kan sammenfattes som i tabel 1:
Tabel 1: Skøn for
merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2005 (mill. kr.)
Mill. kr. |
Provenu |
Skatteeffekter |
|
Merprovenu ved nyt vækstskøn i København |
-140 |
Merprovenu af ejendomsværdiskatter |
-3 |
Effekter af tilskud og udligning |
|
Vækst på 10,2 pct. i København mod 10,9 i statsgarantien |
122 |
Vækst på 9,8 pct. i Hovedstadsområdet mod 10,9 i statsgarantien |
-63 |
Vækst på 10,8 pct. i hele landet mod 10,9 i statsgarantien |
-13 |
Ændret befolkningstal i København |
-11 |
Ændrede afgiftspligtige grundværdier i Københavns Kommune |
-1 |
Ændret ejendomsværdiskat i Københavns Kommune |
3 |
Merprovenu ved selvbudgettering i alt |
-106 |
Valget af selvbudgettering i 2005 forventes
at medføre et mindreprovenu på omkring 106 mill. kr. En evt. efterregulering
ved valg af selvbudgettering i 2005 vil blive afregn
et i første kvartal 2008.
I beregningen, der ligger til grund for tabel
1, indgår en forventning om:
·
en vækst
i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet
i 2003 på hhv. 1,8 pct., 1,5 pct. og 2,3 pct., svarende til væksten i Told
& Skat's 25. kørsel i den løbende optælling af udskrivningsgrundlaget for
2003.
·
en vækst
i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet
på 3,6 pct. i 2004 og 3,4 pct. i 2005, svarende til Finansministeriets skøn i
"Økonomisk Redegørelse - august 2004"
·
248
færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal
for 2005
På den baggrund anbefaler
Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
at kommunen vælger statsgaranti for 2005.
5. Væksten i
udskrivningsgrundlaget
Finansministeriets har i sit seneste skøn for
væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag 2002-2005 fra "Økonomisk
Redegørelse - august 2004" marginalt nedjusteret forventningerne i forhold til
det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i "Økonomisk Redegørelse
- maj 2004". Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2002-2005
vurderes i august at være 10,8 pct. Samtidig har Finansministeriet ændret på
vækstskønnene i de enkelte år, således at væksten i 2003 er blevet nedjusteret
fra 2,9 pct. til 2,3 pct. og væksten i 2004 er blevet opjusteret fra 2,9 pct.
til 3,6 pct.
Der har i de senere år været en klar tendens
til, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har
været større end i resten af landet, jf. tabel 2. Forskellene er dog blevet
mindre de senere år, og i 2003 har væksten i udskrivningsgrundlaget i hele
landet været væsentlig større end væksten i hovedstadsområdet og
København.
Tabel 2: Årlig vækst (%) i udskrivningsgrundlaget, 1999-2005
|
Faktiske |
Skønnede |
2002-2005 |
|||||
|
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
København |
5,7 |
4,5 |
4,4 |
3,9 |
1,8 |
3,6 |
3,4 |
10,2 |
HSR |
5,5 |
3,4 |
3,7 |
3,4 |
1,5 |
3,6 |
3,4 |
9,8 |
Hele landet |
4,5 |
2,2 |
3,7 |
3,7 |
2,3 |
3,6 |
3,4 |
10,8 |
Forskel i pct. point |
|
|
|
|
|
|
|
|
København ift. HSR |
0,2 |
1,1 |
0,8 |
0,4 |
0,3 |
0,0 |
0,0 |
0,4 |
København ift. hele landet |
1,2 |
2,3 |
0,7 |
0,2 |
-0,6 |
0,0 |
0,0 |
-0,6 |
HSR ift. hele landet |
1,0 |
1,2 |
-0,1 |
-0,2 |
-0,9 |
0,0 |
0,0 |
-1,0 |
Note: For at gøre tallene sammenlignelige er foretaget
en række korrektioner. 2001 er justeret for ældrepakken. 2004 er korrigeret for
indførelsen af beskæftigelsesfradraget. 2005 er korrigeret for indførelsen af
beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension af SP-bidraget.
På baggrund af Told & Skat's seneste
optælling af udskrivningsgrundlaget i 2003 medio september 2004 forventer
Økonomiforvaltningen, at udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune vil
stige med 1,8 pct. i 2003, og med hhv. 1,5 pct. og 2,3 pct. i hovedstadsområdet
og i hele landet. Også Finansministeriet skønner i "Økonomisk Redegørelse - august
2004", at udskrivningsgrundlaget i 2003 for hele landet vil stige med 2,3 pct.
I "Økonomisk Redegørelse - august 2004"
vurderer Finansministeriet, at væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet
i 2004 vil være 3,6 pct. og 3,4 pct. i 2005[1].
Økonomiforvaltningen forudsætter på baggrund
af udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen (jf. afsnit 4 og bilag), at
væksten i udskrivningsgrundlaget i 2004 og 2005 for København og hovedstadsområdet
vil ligge på niveau med resten af landet.
For København, hovedstadsområdet og hele
landet er væksten i 2004 og 2005 derfor fastholdt på niveauet fra
Finansministeriets august-skøn.
5.1. Effekter af ændret skøn for
udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune
Samlet vurderes det, at væksten i
udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune fra 2002 til 2005 vil være på 10,2
pct. mod 10,9 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn medfører dels en direkte
effekt på det københavnske indkomstskatteprovenu og en indirekte effekt via
udligningssystemet. Københavns Kommune bliver udlignet af det mindre provenu
fra indkomstskatten, hvilket medfører et øget provenu fra udligningssystemet.
Den direkte skatteeffekt af det lavere
udskrivningsgrundlag er beregnet til et mindreprovenu på 140 mill. kr., jf.
tabel 1. Den indirekte effekt fra udligningssystemet er beregnet til et
merprovenu på 122 mill. kr., jf. tabel 1. Nettotabet ved det ændrede
udskrivningsgrundlag i Københavns Kommune udgør således 18 mill. kr.
5.2. Effekt af ændret skøn for
udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet
Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget
i hovedstadsområdet
fra 2002 til 2005 vil være på 9,8 pct. mod 10,9 pct. i
statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på Københavns provenu fra
udligningssystemet.
Effekten af det lavere udskrivningsgrundlag i
hovedstadsområdet er beregnet til et mindreprovenu på 63 mill. kr., jf. tabel
1.
5.3. Effekt af ændret skøn for
udskrivningsgrundlaget i hele landet
Samlet vurderes det, at væksten i
udskrivningsgrundlaget i hele landet fra 2002 til 2005 vil være på 10,8 pct.
mod 10,9 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på
Københavns provenu fra udligningssystemet.
Effekten af det lavere udskrivningsgrundlag i
hele landet er beregnet til et mindreprovenu på 13 mill. kr., jf. tabel 1.
5.4.
Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier
Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat og provenuet af grundskyld bliver mindre end Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn. Det medfører mindreindtægter på ca. 1 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering, jf. tabel 1. Dette skyldes, at man ved at vælge selvbudgettering udlignes af provenuet af grundskyldsprovenu.
Betydningen af ejendomsværdierne i forhold til beskatningsgrundlaget er aftaget i forbindelse med indførelsen af skattestoppet- og loftet for hhv. ejendomsværdiskat og grundskyld.
5.5.
Befolkningstallet
I kommunens seneste skøn af medio september
2004 for befolkningstallet pr. 1. januar 2005 er der forudsat et befolkningstal
på 505.547 svarende til et befolkningstal, der er 248 indbyggere lavere end det
statsgaranterede befolkningstal på 505.795. Det medfører en mindreindtægt på
ca. 11 mill. kr., jf. tabel 1.
6. Forskellige scenarier på baggrund af
statistisk sammenhæng mellem BNP og USG
Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Danske Bank har opstillet marginalt forskellige vurderinger af
den økonomiske vækst i 2004 og 2005, jf. bilag 1. På baggrund af de laveste og
højeste vurderinger i de to år og en sammenhæng mellem vækst i BNP og vækst i
udskrivningsgrundlag opstilles i dette afsnit to scenarier for væksten i
udskrivningsgrundlaget. De to scenarier sammenlignes med det overordnede
scenario.
KL har opgjort en statistisk sammenhæng mellem væksten
i BNP på landsplan og væksten i de regionale udskrivningsgrundlag, jf. bilag 1.
Sammenhængen er beregnet på baggrund af udviklingen siden 1990. For København
(og Frederiksberg) har KL beregnet en faktor 1,85, mens der for hovedstadsområdet
og hele landet er beregnet en faktor 1,65 og 1,61.
Såfremt det reale BNP vokser med 2 pct. 2004 kan man
på baggrund af KL's beregning forvente en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2004
for København i 2004 på 3,7 pct., mens væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet
og hele landet vil ligge på 3,3 pct. og 3,2 pct. Herudfra beregnes scenarierne
i tabel 3.
Tabel 3. Forskellige scenarier på baggrund af sammenhæng mellem BNP og
USG.
|
|
2003[2] |
2004 |
2005 |
2002-2005 |
Scenario med
laveste vækstrater |
|
|
|
||
BNP-vækst |
|
2,1 |
2,3 |
|
|
Beregnet vækst i
udskrivningsgrundlag |
|
|
|
||
|
København |
1,8 |
3,9 |
4,3 |
10,3 |
|
Hovedstadsområdet |
1,5 |
3,5 |
3,8 |
9,0 |
|
Hele landet |
2,3 |
3,4 |
3,7 |
9,7 |
Scenario med
højeste vækstrater |
|
|
|
||
BNP-vækst |
|
2,4 |
2,5 |
|
|
Beregnet vækst i
udskrivningsgrundlag |
|
|
|
||
|
København |
1,8 |
4,4 |
4,6 |
11,2 |
|
Hovedstadsområdet |
1,5 |
4,0 |
4,1 |
9,9 |
|
Hele landet |
2,3 |
3,9 |
4,0 |
10,5 |
Note: Den 3-årige vækstrate er korrigeret for
beskæftigelsesfradraget i 2004 og beskæftigelsesfradraget og den midlertidige
suspension af SP-bidraget i 2005.
"Lavvækst"-scenario: Det
Økonomiske Råd (2004) 2,1 pct., Danske Bank (2005) 2,3 pct.
"Højvækst"-scenario: Danske
Bank (2004) 2,4 pct., Finansministeriet og Det Økonomiske Råd (2005) 2,5 pct.
På nær for København i højvækst-scenariet ligger de
forventede 3-årige vækstrater i udskrivningsgrundlaget væsentligt under væksten
i statsgarantien på 10,9 pct. og Finansministeriets forventede vækst i august
2004.
Scenariet med de laveste vækstrater vil medføre et
samlet mindreprovenu ved valg af selvbudgettering på omkring 265 mill. kr. Det
øgede mindreprovenu skyldes udligningseffekten af, at vækstraterne for
hovedstadsområdet og hele landet er væsentligt mindre end i hovedscenariet, jf.
tabel 1.
Scenariet med de højeste vækstrater vil medføre et
samlet mindreprovenu ved valg af selvbudgettering på omkring 101 mill. kr.,
hvilket ikke afviger væsentligt fra hovedscenariet. Årsagen hertil er, at det
øgede skatteprovenu ved en højere vækst i København neutraliseres, dels ved
udligningseffekten af det højere skatteprovenu i København og dels af
udligningseffekten af en lavere vækstrate i hele landet end i hovedscenariet.
Vækstraten for hovedstadsområdet afviger kun marginalt fra hovedscenariet.
7. Følsomhedsberegninger
ved forskellige vækst scenarier
I tabel 4 er
vist provenuet for Københavns Kommune ved forskellige 3-årige vækstscenarier
for udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet,
samt med uændrede forudsætninger for befolkningstallet og grundskyld og
ejendomsværdiskat.
Tabel 4. Merprovenu/mindreprovenu for København (+/-) ved ændrede
vækstforudsætninger 2002-2005
Mill. kr. |
8,0 % |
8,5% |
9,0% |
9,5% |
10,0% |
10,5% |
11,0% |
11,5% |
12,0% |
Københavns Kommune |
-74 |
-61 |
-48 |
|
-23 |
-10 |
3 |
15 |
28 |
Hovedstadsregionen |
-163 |
-135 |
-106 |
-78 |
-50 |
-22 |
5 |
33 |
60 |
Hele landet |
-327 |
-269 |
-212 |
-156 |
-100 |
-44 |
11 |
66 |
120 |
Ændret befolkningstal |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
-11 |
Ændret provenu fra ejendoms- værdiskat og grundskyld |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
-1 |
Total |
-576 |
-477 |
-379 |
-281 |
-185 |
-88 |
7 |
102 |
196 |
I tabellen er mindreprovenuet fra
ændringen i befolkningstallet og det ændrede provenu fra ejendomsværdiskat og
grundskyld fastholdt på samme niveau uanset vækstforudsætningerne. I udgangspunktet
skal den økonomiske vækst derfor alene sikre et merprovenu på over 12 mill. kr.
for, at Københavns Kommune med fordel kan vælge selvbudgettering.
Det ses af tabel 4, at Københavns Kommune
vil få et positivt provenu, hvis væksten i udskrivningsgrundlaget for både
København, hovedstadsregionen og hele landet ligger på 11,0 pct., dvs. over
statsgarantien på 10,9 pct. I dette tilfælde vil Københavns Kommune få et
provenu på 7 mill. kr. (3 mill. kr. + 5 mill. kr. + 11 mill. kr. - 12 mill.
kr.).
Alternativ t vil Københavns Kommune få et
merprovenu, hvis eksempelvis væksten i udskrivningsgrundlaget i København og
hovedstadsregionen er 10,5 pct., mens væksten i hele landet er 11,5 pct.. I
dette tilfælde vil Københavns Kommune få et provenu på 22 mill. kr. (-10 mill.
kr. - 22 mill. kr. + 66 mill. kr. - 12 mill. kr.).
Udfra KL's
beregnede sammenhæng mellem udviklingen i udskrivningsgrundlaget og BNP vil en
vækst på 11,0 pct. i udskrivningsgrundlaget for hele landet eksempelvis
forudsætte en vækst i BNP i 2004 og 2005 på 2,2 pct. og 3,0 pct. Finansministeriet
har skønnet at BNP i 2004 vokser med 2,2 pct. og 2,5 pct. i 2005.
For København
forudsættes en vækst i BNP på 2,2 pct. i 2004 og 2,6 pct. i 2005, hvis udskrivningsgrundlaget
i perioden 2002-2005 skal vokse med 11,0 pct. Tilsvarende forudsættes en vækst
i BNP på 2,2 pct. i 2004 og 3,4 pct. i 2005 såfremt udskrivningsgrundlaget i
hovedstadsområdet skal vokse med 11,0 pct. mellem 2002 og 2005.
Der gælder
således, at væksten i dansk økonomi i 2005 skal ligge væsentligt over
vurderingen i de nuværende konjunkturvurderinger for at København skal kunne
opnå et positivt provenu ved valg af selvbudgettering i 2005.
På baggrund af
den generelle forventning til udviklingen i den danske økonomi forekommer det realistisk
at væksten i 2004 vil blive på 2,2 pct. Med de foreliggende konjunkturanalyser og
forventninger til væksten i eksporten forekommer det dog næppe realistisk at
den danske økonomi i 2005 vil vokse med op mod 3,4 pct. Under forudsætning af
at sammenhængen mellem vækst i BNP og udskrivningsgrundlaget holder, skal det
dog bemærkes, at den økonomiske vækst ikke nødvendigvis skal afvige meget i
positiv retning i begge år førend Københavns Kommune vil kunne få et positivt
provenu ved valg af selvbudgettering i 2005[3].
Økonomiforvaltningen
anbefaler derfor, at Københavns Kommune i 2005 vælger statsgarantien.
8. Efterregulering
for valg af selvbudgettering i 2001-2004
Københavns Kommune valgte at selvbudgettere
udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2000, 2001
og 2003. I 2002 og 2004 valgte kommunen statsgaranti.
Den samlede gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2000 og 2001 var på
hhv. 461 mill. kr. og 444 mill. kr.
Efterreguleringen for 2000 er blevet afregnet i sidste kvartal 2002.
Efterreguleringen udgjorde 371 mill. kr., idet der allerede var indarbejdet i
alt 90 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten i budget 2000 og 2002.
Efterreguleringen for 2001 er blevet afregnet i første kvartal 2004.
Efterreguleringen udgjorde 386 mill. kr., idet der i budget 2001 var
indarbejdet 58 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten.
Forklaringen på det store efterreguleringsbeløb i 2000-2001 var, at det
endelige udskrivningsgrundlag for 2000 og 2001 lå markant højere end det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for de pågældende år. Det gælder både for
Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet.
I tabel 4 er udviklingen fra det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000-2004 til august 2003 vist. For
2003 og 2004 forventer Finansministeriet, at udskrivningsgrundlaget for hele
landet vil ligge markant under statsgarantien for 2003 og 2004.
Tabel 4: Finansministeriets
skøn for udskrivningsgrundlaget i 2001 - 2005
|
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
Maj
1999 (statsgaranti for 2000) |
569,9 |
|
|
|
|
|
Maj
2000 (statsgaranti for 2001) |
568,6 |
589,6 |
|
|
|
|
Maj
2001 (statsgaranti for 2002) |
568,0 |
598,0 |
617,3 |
|
|
|
august
2001 |
575,8 |
598,9 |
619,7 |
|
|
|
Maj
2002 (statsgaranti for 2003) |
575,5 |
601,8 |
625,2 |
650,1 |
|
|
august
2002 |
575,5 |
604,2 |
623,3 |
649,4 |
|
|
december
2003 |
575,5 |
604,6 |
622,1 |
648,6 |
672,1 |
|
Maj
2003 (statsgaranti for 2004) |
575,5 |
604,4 |
622,1 |
647,0 |
660,6 |
|
august
2003 |
575,5 |
604,6 |
621,8 |
644,7 |
655,4 |
|
Maj
2004 (statsgaranti 2005) |
575,5 |
604,6 |
618,9 |
637,2 |
655,7 |
678,8 |
august
2004 |
575,5 |
604,6 |
619,0 |
633,4 |
656,0 |
678,6 |
Ændring
i udskrivningsgrundlag i forhold til statsgarantien |
5,6 |
15,0 |
1,7 |
-16,7 |
-4,6 |
-0,2 |
Kilde: "Økonomisk
Redegørelse" (august 2004). Statsgarantien for de respektive år er fremhævet i
tabellen.
8.1. Efterregulering i 2005 såfremt Københavns Kommune
havde valgt at selvbudgettere i 2002
Københavns Kommune valgte statsgaranti i
2002. I 2005 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og
udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2002.
Såfremt Københavns Kommune i 2002 havde valgt
at selvbudgettere har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i
2005 ville modtage en efterregulering på 69 mill. kr. Beregningen er baseret på
den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002, indbyggertal,
provenu af ejendomsværdiskat samt afgiftspligtige grundværdier. Beregningen af
efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 5.
Tabel 5: Merprovenu
ved valg af selvbudgettering i 2002 (mill. kr.)
|
Provenu |
Merprovenu ved selvbudgettering |
|
Ændret provenu fra
ejendomsværdiskat og grundskyld |
-24 |
Ændret
befolkningstal |
-80 |
Forventet vækst på 14,9 pct.
i København mod 12,9 pct. i statsgarantien |
46 |
Forventet vækst på 14,3 pct. i hovedstadsregionen mod 12,9 pct. i
statsgarantien |
83 |
Forventet vækst på
13,4 pct. i hele landet mod 12,9 pct. i statsgarantien |
43 |
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt) |
69 |
Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er,
at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2002 har ligget over Finansministeriets
skøn i maj 2001, jf. tabel 4.
Finansministeriet har nedjusteret sit skøn
for udskrivningsgrundlaget for 2002 med 1,7 mia. kr. fra statsgarantien blev
udmeldt i maj 2001.
8.2. Forventet efterregulering i 2006 for valg af
selvbudgettering i 2003
Københavns Kommune valgte at selvbudgettere i
2003. I 2006 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og
udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2003.
Medio september 2004 forventes det, at
efterreguleringen for 2003 vil udgøre -649 mill. kr. Forklaringen på
efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 har
ligget markant under Finansministeriets skøn i maj 2002, jf. tabel 4.
Finansministeriet har således nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget
for 2003 med 16,7 mia. kr.
Tabel 6: Skøn for
merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2003 (mill. kr.)
|
Provenu |
Merprovenu ved selvbudgettering |
|
Ændret provenu fra
ejendomsværdiskat og grundskyld |
13 |
Ændret
befolkningstal |
-72 |
Forventet vækst på 10,4 pct.
i København mod 13,0 pct. i statsgarantien |
-61 |
Forventet vækst på 8,8 pct. i hovedstadsregionen mod 13,0 pct. i
statsgarantien |
-210 |
Forventet vækst på
10,0 pct. i hele landet mod 13,0 pct. i statsgarantien |
-320 |
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt) |
-649 |
KL forventer, at det samlede
efterreguleringsbeløb for kommunernes valg af selvbudgettering i 2003 vil blive
indregnet i balancetilskuddet for 2006. Det samlede efterreguleringsbeløb for
KL-kommunerne vurderes af KL, at udgøre omkring -2 mia. kr. Hertil skal lægges
efterreguleringsbeløbet for Københavns Kommune.
Hvis kommunerne bliver kompenseret via
balancetilskuddet for det samlede negative efterreguleringsprovenu, vil
Københavns Kommunes andel isoleret udgøre omkring 260 mill. kr.
8.3. Efterregulering i 2007 såfremt Københavns Kommune
havde valgt at selvbudgettere i 2004
Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2004.
I 2007 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb
for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2004.
Såfremt Københavns Kommune i 2004 havde valgt
at selvbudgettere, har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i
2007 ville modtage en efterregulering på -256 mill. kr. Beregningen er baseret
på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002 fremskrevet med
den forventede vækst i 2003 på baggrund af Told & Skat's seneste kørsel og
Finansministeriets skøn for væksten i 2004 samt det endelige indbyggertal for
2004. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 7.
Tabel 7: Skøn for
merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2004 (mill. kr.)
|
Provenu |
Merprovenu ved selvbudgettering |
|
Ændret provenu fra
ejendomsværdiskat og grundskyld |
0 |
Ændret
befolkningstal |
-54 |
Forventet vækst på 9,5 pct. i
København mod 12,6 pct. i statsgarantien |
-28 |
Forventet vækst på 8,8 pct. i hovedstadsregionen mod 12,6 pct. i
statsgarantien |
-97 |
Forventet vækst på
9,9 pct. i hele landet mod 12,6 pct. i statsgarantien |
-77 |
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt) |
-256 |
Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er,
at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 og 2004 ligger under
Finansministeriets skøn i maj 2003, jf. tabel 4.
Finansministeriet har nedjusteret sit skøn
for udskrivningsgrundlaget for 2004 med 4,6 mia. kr. fra statsgarantien blev
udmeldt i maj 2003.
ØKONOMI
Indstillingen om valg af statsgaranti af
skatter, tilskud og udligning i 2005 påvirker ikke kommunens budget 2005 i
forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2005, hvis kommunen
vælger statsgaranti i 2005.
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
1. Makroøkonomisk analyse af Københavns
Kommunes økonomi.
[1] KL forventer en vækst i KL kommunerne på hhv. 2,9 pct., 3,5 pct. og 2,6 pct. i perioden 2003-2005. [mangler at snakke med KL om deres skøn]
[2] Udviklingen for 2003 fastholdes på baggrund af Told & Skats seneste kørsel.
[3] Ved en vækst på 2,4 pct. i 2004 forudsætter en 3-årig vækst på 11,0 pct. i hhv. København, hovedstadsområdet og hele landet en BNP vækst på hhv. 2,4 pct., 3,1 pct. og 2,8 pct.