Tillægsbevillinger vedr. Budget 2004
Tillægsbevillinger vedr. Budget 2004
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 7. oktober 2004
BR 462/04
Tillægsbevillinger vedr. Budget 2004
Tillægsbevillinger vedr. Budget 2004
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager stilling til de i bilag 1 optrykte forslag til tillægsbevillinger til Budget 2004, samt at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indarbejde tillægsbevillingernes eventuelle effekter i budgetoverslagsårene 2006-2008 i budgettet for 2005.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
at Borgerrepræsentationen tager stilling til de i bilag 1 optrykte forslag til tillægsbevillinger til Budget 2004.
at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indarbejde tillægsbevillingernes eventuelle effekter i budgetoverslagsårene 2006-2008 i budgettet for 2005.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2004
RESUME
I forbindelse med behandlingen af Budget 2005 er fremsat en række ændringsforslag, som vil indebære ændringer i forhold til det allerede vedtagne budget for indeværende år., herunder at øgede indtægter fra ejendomssalg i 2004 anvendes til en række konkrete vedligeholdelsesprojekter mv.
Forslagene til tillægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.
For at Borgerrepræsentationen den 7. oktober 2004 kan vedtage et balanceret budget, må der derfor først tages stilling til forslagene til tillægsbevillingerne i indeværende år.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med
vedtagelsen af budget 2004, at merindtægter fra ejendomssalg og tilbagekøb i
2004 skal anvendes til vedligeholdelse af de kommunale bygninger og selvejende
institutioner, bemandede legepladser, idræts- og trafikanlæg, cykelstier, veje
og pladser mv., samt byfornyelse, jf. hensigtserklæring H8.
Der forventes i 2004 udisponerede merindtægter fra ejendomssalg, tilbagekøb mv. på 70 mio. kr.
Der er nu fremsat budgetændringsforslag om, at beløbet udmøntes til en række vedligeholdelsesprojekter gennem tillægsbevillinger.
Der foretages samtidig en række yderligere omplaceringer gennem tillægsbevillinger til budget 2004. Disse omfatter bl.a. en reduktion i udgifterne til kontanthjælp på 14 mio. kr. i 2004, en merudgift på 5 mio. kr. som følge af en DUT-sag vedr. betaling for brug af daghøjskoler ved aktivering samt en mindreudgift på 3 mio. kr. i 2004 vedr. Økonomiudvalget.
Endelig er der i forslagene til tillægsbevillinger indarbejdet et medlemsforslag om at afsætte 5,5 mio. kr. til merudgifter vedr. Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro, jf. bilag 2.
Tillægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1. Samlet medfører tillægsbevillingerne til budget 2004 et kassetræk på 1,4 mio. kr.
ØKONOMI
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Tillægsbevillinger vedr. budget 2004.
Bilag 2: Medlemsforslag vedr. Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro.
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge