Budgetforslag for H:S for 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. september 2000

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at H:S Budgetforslag 2001 tiltrædes med de i indstillingen indeholdte bemærkninger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede at fremsende Sundhedsforvaltningens indstilling vedrørende H:S Budget 2001 til videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

at "forslaget samt stillede ændringsforslag mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget."

at "fristen for ændringsforslag til H:S budget fastsættes til onsdag den 20. september kl. 12"

Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til at nærværende forslag søges gennemført.

Overborgmesteren foreslog følgende formulering til beslutningsprotokollen vedrørende punktet: "Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget oversender vedlagte forslag til budget 2001 og flerårige budgetoverslag for H:S til Borgerrepræsentationen, således at forslagene lægges til grund for Borgerrepræsentationens bugdetforhandlinger."

Der blev begæret afstemning om Økonomiforvaltningens indstilling samt det af overborgmesteren formulerede forslag til Økonomiudvalgets beslutning.

Økonomiforvaltningens indstilling blev anbefalet og overborgmesteren forslag til formulering til beslutningsprotokollen blev godkendt med 12 stemmer for og 1 stemme imod.

For stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Morten Kabell, Per Bregengaard, Lars Rimfalk Jensen, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Peter Skaarup og Jens Kramer Mikkelsen.

Imod stemte: Lars Hutters.

Peter Skaarup ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti er kritisk over for en række af ingredienserne i forslaget for H:S budget, idet der ikke er taget hensyn til ønsket om klart forbedrede muligheder for eksempelvis kræftbehandling, nedsættelse af sygehusventelisterne samt genetablering af Rigshospitalets skadestue. Dansk Folkeparti hæfter sig ved, at der i resumeet til indstillingen er angivet, at der på baggrund af nærværende H:S budget er brug for tilførsel af økonomiske ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget, men at der i københavnerbudgettet ikke er taget hensyn til denne ekstra-tilførsel. Hermed fortsætter den kroniske ubalance/underskud i Sundhedsbudgettet, som vi har set det både i 1998, 1999 og 2000."

Lars Hutters ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SOL kan ikke godkende, at H:S´ forslag til budget 2001 oversendes til behandling i Borgerrepræsentationen idet: 1) Budgettet ikke er istand til at imødekomme københavnernes behov for hospitalsbehandling. 2) Budgettet ikke imødekommer Borgerrepræsentationens krav om en reel demokratisk styring af hospitalerne i København. 3) Staten ikke lever op til sine økonomiske forpligtelser herunder ikke på nogen måde realiserer 40% af finansieringen, når regeringen har 40% af H:S bestyrelsespladserne."

Fristen for Borgerrepræsentatoinens medlemmer til at stille budgetspørgsmål til H:S budgettet er fastsat til tirsdag den 12. september 2000 kl. 12.00.

I henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab har H:S Direktionen fremsendt forslag til budget for 2001og flerårige budgetoverslag for H:S.

Budgetforslaget blev 1. behandlet på H:S bestyrelsesmøde den 28. juni 2000, hvor H:S Direktionens indstilling om at sende forslaget i høring blev godkendt.

Budgetforslaget for 2001 er udarbejdet på baggrund af rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S ramme og en række besparelsesområder.
• Merudgiftsforslag, som H:S søger tilført udenfor basisrammen (ønskelisten).

I forbindelse med 1. behandlingen godkendte H:S bestyrelsen, at fremsendelsen til Københavns- og Frederiksberg Kommuner blev ledsaget af følgende bemærkninger vedrørende ønskelisten:

"Som det fremgår af budgetforslaget er der ønske om, at der tilvejebringes midler til forhøjelse af bidragene til H:S udover den aftalte ramme for 2001 til et antal specifikke formål.

De nærmere formål er beskrevet i bilag 3 (Budget 2001 - ønsker om øgede bidrag fra Københavns- og Frederiksberg Kommuner).

Budgetforslaget er derfor udarbejdet med ønske om, at der i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns- og Frederiksberg Kommuner fremsættes forslag om forhøjelse af bidragene til H:S på i alt 104 mio. kr. i 2001 og 329 mio. kr. i 2002, jf. oversigt i notat.

H:S Bestyrelsen prioriterer tilvejebringelse af grundlæggende økonomisk balance i 2002 og de følgende år højest. Derudover har kræftområdet og forbedringer indenfor psykiatrien høj prioritet hos H:S Bestyrelsen".

Gennemførelse af H:S budgetforslag medfører således et øget udgiftsniveau for Københavns Kommune på 88 mio. kr. i 2001.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.050,3 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.309,7 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.740,6 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.369,4 mio. kr., Københavns Kommune med 4.534,4 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 0.836,8 mio. kr.

I 2000 udgjorde nettobidraget fra Københavns Kommune 4.327,2 mio. kr. opgjort i løbende priser. Den samlede stigning i bidraget fra 2000 til 2001 udgør således 207,2 mio. kr. Tages der højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 66,6 mio. kr. Københavns Kommune modtager 31,1 mio. kr. i 2001, som følge af efterreguleringen for 1999.

I 2000 fordeltes betalingen til H:S med 83,87 pct. til Københavns Kommune og 16,13 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2001 forventes fordelingen mellem de to kommuner at udgøre henholdsvis 84,38 pct. og 15,62 pct.

Der er i H:S budgettet indarbejdet besparelsesforslag på i alt 159 mio. kr.

Der omstruktureres på det geriatriske område på Hvidovre Hospital, således at der lukkes et sengeafsnit på 22 senge og samtidig sker en udvidelse af daghospitalsfunktionen. Det samlede sigte med ændringen på Hvidovre Hospital forekommer velbegrundet. Der må imidlertid peges på, at den løbende effektivisering af patientforløbene og dermed reduktion af liggetiden kontinuerligt øger presset på den kommunale indsat, specielt i form af hjemmepleje, og vil derfor medføre merudgifter i Københavns Kommune. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at der bør tilføres økonomiske ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget, såfremt forslaget bliver gennemført.

I henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab er forslag til budget for 2001 og flerårige budgetoverslag for H:S fremsendt til behandling i Københavns- og Frederiksberg Kommuner samt til Sundhedsministeren.

Budgetforslaget er 1. behandlet på H:S bestyrelsens møde den 28. juni 2000, hvor H:S Direktionens indstilling om at fremsende forslaget blev godkendt. 2 behandling og endelig vedtagelse af budgetforslaget forventes at ske på bestyrelsens møde den 27. september 2000.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.050,3 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.309,7 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.740,6 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.369,4 mio. kr., Københavns Kommune med 4.534,4 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 0.836,8 mio. kr.

I 2000 udgjorde nettobidraget fra Københavns Kommune 4.327,2 mio. kr. opgjort i løbende priser. Den samlede stigning i bidraget fra 2000 til 2001 udgør således 207,2 mio. kr. Tages der højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 66,6 mio. kr. Københavns Kommune modtager 31,1 mio. kr. i 2001, som følge af efterreguleringen for 1999.

I 2000 fordeltes betalingen til H:S med 83,87 pct. til Københavns Kommune og 16,13 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2001 forventes fordelingen mellem de to kommuner at udgøre henholdsvis 84,38 pct. og 15,62 pct.

Stigningen kan primært henføres til indarbejdelsen af DUT-sager vedrørende frit ophold på hospice og efterregulering af bløderudgifter, ændret bidragsfordeling og tekniske rammekorrektioner bl.a. vedr. ambulancekørsel.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner kan henføres til det forventede forbrug af sygehusydelser i 2001.

Herudover svarer tilskuddet til det i budget 1999 og 2000 aftalte udgiftsniveau for H:S. Dvs. at der i tilskuddet er indregnet midler til fortsat etablering af psykiatri på Amager.

H:S budgetforslag for 2001 er udarbejdet på baggrund af rapporten om H:S økonomi i perioden 2001-2005 og de af H:S foretagne omprioriteringer i 2000. Der er i budgettet for 2001 indarbejdet nye besparelser på 141 mio. kr. De samlede besparelser i 2001, inkl. virkningen af de i omprioriteringen for 2000 indarbejdede besparelser udgør 159 mio. kr.

Til brug for behandlingen af H:S budgetforslag i Borgerrepræsentationen har H:S fremsendt en ønskeliste på ca. 104 mio. kr. Beløbet svarer til et samlet merbidrag på ca. 88 mio. kr. fra Københavns Kommune.

Budgetforslaget for 2001 indebærer, at der ultimo året vil være 3.112 somatiske senge og 1.011 psykiatriske senge i H:S. Heraf deles 338 somatiske senge på Amager Hospital med Københavns Amt i forholdet ca. 70 pct. til H:S og 30 pct. til Københavns Amt. I forhold til budget 2000 er der tale om en reduktion med 50 somatiske senge, mens antallet af normerede psykiatriske senge er reduceret med 47 senge.

Budgetforslaget for 2001 består af:

1. Merudgifter, der finansieres indenfor H:S ramme og en række besparelsesområder.
2. Merudgiftsforslag, som H:S søger tilført udenfor basisrammen (ønskelisten).

I det følgende præsenteres indholdet i budgetforslaget. Sundhedsforvaltningen kommenterer de forslag, som har betydning for opgavevaretagelsen i Københavns Kommune.

Bortfald af efterregulering, Amager Hospital 11

Pensioner 7

Aftale om ambulancedrift 7

Etablering og drift af psykiatrien, Amager 16

Hjerneskaderehabilitering 10

Hjerteaktivitet 4

Ny medicin/nye behandlinger 15

Kræftområdet, ventetidsgaranti m.m. 21

Lægelige uddannelsesstillinger 2

Forbedringer i psykiatrien 10

Pulje til meraktivitet, 90/10-model 10

Vækst i fødsler 14

Andre nettomerudgifter 13

På budgettet er afsat 7 mio. kr. til pensionsforpligtelser.

Budgettet indeholder 16 mio. kr. til etablering af psykiatrisk stamafdeling på Amager.

I overensstemmelse med tidligere økonomiaftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen er der på budgettet afsat 10 mio. kr. til at etablere en særlig enhed på Hvidovre Hospital til tidlig og intensiv rehabilitering af svært traumatisk hjerneskadede børn og voksne.

Der er ligeledes i overensstemmelse med aftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen afsat 4 mio. kr. i H:S til en udbygning af kapaciteten vedrørende hjerteundersøgelser/behandlinger.

Der er på budgettet afsat 15 mio. kr. til ny medicin og nye behandlinger.

Budgettet indeholder 21 mio. kr. til en styrket indsats på kræftområdet i H:S. Der afsættes bl.a. ressourcer til at iværksætte ventetidsgaranti for patienter med brystkræft, livmoderhalskræft, lungekræft og tarmkræft.

I budgettet er afsat 2 mio. kr. til etablering af turnusstillinger på H:S hospitaler. Herudover skal der etableres ekstra uddannelsesstillinger til videreuddannelsen som speciallæge efter endt turnusuddannelse. Merudgifterne er i 2001 begrænset til ca. 2 mio. kr., men fra 2002 vil udgifterne stige.

Der er til forbedringer i psykiatrien budgetteret med 10 mio. kr., hvoraf hovedparten afsættes til driftsbudget vedrørende forøgelsen på 14 senge på Rigshospitalet i en selvstændig pavillon.

I perioden 2000-2002 forventes ikke igangsat nye større byggeprojekter i psykiatrien med udbygningen i antallet af enestuer ud over projekterne på Sct. Hans og Frederiksberg Hospitaler, hvortil der søges om forøgelse af de kommunale bidrag.

Der er afsat en pulje på 10 mio. kr. til meraktivitet som følge af aktivitetsafhængige bevillinger ( 90/10 modellen).

Amterne og H:S er ifølge finanslovsaftalen for 1999 forpligtede til i 2000 at indføre aktivitetsafhængige bevillinger efter 90/10 modellen, hvor en aktivitetsændring - målt ved DRG-værdi – udløser 10 pct. af aktivitetsværdien i ændret bevilling.

Der er på budgettet afsat 14 mio. kr. i 2001 til en udbygning af fødselskapaciteten i H:S.

Beskrivelsen af ovennævnte merudgiftsområder giver ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

Der er i budgetforslaget indarbejdet besparelser på institutionsbudgetterne på i alt 98,3 mio. kr., svarende til 2% af lønbudgettet. Besparelserne er konkretiseret i form af enten kapacitetsreduktioner eller som rationaliseringer på servicefunktioner.

Forslaget om at omstrukturere det geriatriske område på Hvidovre Hospital, således at der lukkes et sengeafsnit på 22 senge og samtidig sker en udvidelse af daghospitalsfunktionen, skal ses i lyset af rapporten om det økonomiske grundlag for H:S 2001-05, hvor det er forudsat at der kan ske en reduktion af den samlede somatiske sengekapacitet med 94 senge, hvoraf knap 60 senge vedrører det medicinske område. Grundlaget for dette skøn er en demografisk fremskrivning af sengedagsforbruget kombineret med en forudsætning om løbende reduktion på 2% af liggetiden som led i den løbende effektivisering af patientforløb, herunder afkortning af interne ventetider på hospitalerne. Det samlede sigte med ændringen på Hvidovre Hospital forekommer således velbegrundet. Der må imidlertid peges på, at den løbende effektivisering af patientforløbene og dermed reduktion af ligge tiden kontinuerligt øger presset på den kommunale indsats, specielt i form af hjemmepleje, og vil derfor medføre merudgifter i Københavns Kommune. I den netop færdiggjorte rapport om arbejdsdelingen mellem H:S om Københavns og Frederiksberg kommuner konkluderes det, at en reduktion af liggetiden vedrørende den geriatriske genoptræning ikke kan gennemføres udgiftsneutralt - der vil komme merudgifter i såvel H:S som kommunerne. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at der bør tilføres økonomiske ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget, såfremt forslaget bliver gennemført.

Budgetforslaget indeholder en række merudgiftsforslag, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns- og Frederiksberg Kommuner (ønskelisten)

Der søges derfor i 2001 om en udvidelse af de kommunale bidrag på 104,3 mio. kr. Beløbet svarer til et merbidrag på ca. 88 mio. kr. fra Københavns Kommune

H:S Bestyrelsen søger bidragsforhøjelse til kræftbehandling, udbygning af psykiatrien med enestuer og forøgelse af midler til investeringer for at leve op til udviklingsaftalen mellem regeringen og de kommunale parter, jf. bilag 3.

Psykiatri på Amager 14

Kræftbehandling 25

Psykiatri Sct. Hans Hospital 13,3

Psykiatri Frederiksberg Hospital 20,5

Psykoseteams 10,3

Børne- og ungdomspsykiatri 6,2

Investeringer/uddannelse 15,0

Realiseringen af regeringens kræfthandlingsplan strækker sig over en årrække og kræver, at der afsættes ekstra ressourcer til kræftbehandlingen i de kommende år. H:S søger i 2001om en forøgelse af de kommunale bidrag på 25 mio. kr. til at fremme diagnostik og strålebehandling.

Sundhedsforvaltningen understreger vigtigheden af, at H:S også i realiseringen af kræfthandlingsplanen fokuserer på at styrke og synliggøre forebyggende tiltag som forebyggelsessamtaler, tilbud til patienter om støtte til rygestop, kostpolitik og mål på kostområdet m.v. – jf. H:S mål for 2000.

Der ansøges om 13,3 mio. kr. til modernisering af Fjordhuset på Sct. Hans Hospital.

Der ansøges om 20,5 mio. kr. til udvidelse og modernisering af psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital.

H:S ønsker at tilføre 10,3 mio. kr. til implementering af opsøgende psykoseteams. Medicinsk Teknologi Vurdering viser, at en systematisk implementering af opsøgende psykoseteams kan medføre væsentlige reduktioner i sengekapaciteten ved at flytte den primære behandlende indsats ud til patienternes bopæl.

Der ønskes tilført 6,2 mio.kr. til en udvidelse af behandlingsindsatsen indenfor Børne- og ungdomspsykiatrien. Forslaget skal dels ses i relation til regeringsaftalen og dels i relation til ventelisteproblematikken.

Der ansøges om 15 mio. kr. til at tilgodese moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder på H:S institutionerne.

For en yderligere uddybning af merudgiftsforslagene henvises til bilag 3.

-

Sundhedsforvaltningen har sendt H:S Budgetforslag 2001 til høring hos ældrerådene, i forsøgsbydelene samt hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med svarfrist den 9. august 2000. En sammenfatning af høringssvarene vil blive forelagt på udvalgsmødet.

Bilag 1: Hovedstadens Sygehusfællesskab: Budgetforslag 2001

Bilag 2: H:S Direktionens brev af 29. juni 2000 til Frederiksberg- og Københavns Kommuner vedrørende H:S budgetforslag 2001og flerårige budgetoverslag for H:S.

Bilag 3: H:S Direktionens notat om budget 2001, ønsker om øgede bidrag fra Københavns- og Frederiksberg Kommuner.

Bilag 4: Høringssvar vedrørende H:S Budgetforslag 2001.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard