Kvalitetsrapport 2012, kommunerapport

Den kommunale kvalitetsrapport for 2012.

Indstilling om,

1. at Kvalitetsrapport 2012 for Københavns Kommunes folkeskoler godkendes.  

(Børne- og Ungdomsudvalget) 

Københavns Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen om skolernes faglige niveau. Rapporten beskriver fremgange og udfordringer i skolernes udvikling.

 

Udvalget skal således drøfte kvalitetsrapporten for 2012.

Københavns Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet giver politikere samt eksterne interessenter et samlet overblik over den københavnske folkeskoles faglige kvalitet. Rapporten viser bl.a., hvordan det går med udviklingen på de forskellige skoler inden for en række områder. Dermed udgør rapporten et samlet vidensgrundlag for de politiske drøftelser i udvalget og den politiske styring af skoleområdet. 

 

Kvalitetsrapporten er i år i forlængelse af udvikling, der startede med Kvalitetsrapport 2011, præsenteret mere fokuseret og enkelt end hidtil. Hovedvægten er lagt på, at formidlingen af resultater tydeliggøres, så rapporten bliver nemmere at læse og mere overskuelig.

 

På baggrund af BR’s vedtagne forslag om ansøgning vedr. udfordringsretten, besluttede BUU den 13. juni 2012, at der i 2012 kun udarbejdes en kommunal kvalitetsrapport, ligesom udvalget besluttede indholdet i kvalitetsrapporten for 2012 (se bilag 2). I 2013 udarbejdes igen skolerapporter.

 

Som følge af den vedtagne proces med en central produceret kvalitetsrapport for hele kommunen er skolerne ikke hørt om deres resultater, ligesom der ikke udarbejdes handleplaner for enkelte skoler i 2012. Relevant ledelsesinformation med udgangspunkt i de data, der præsenteres i rapporten indgår imidlertid også i 2012 i ledelsesdialogen mellem skoleledere og områdechefer.

 

Rapporten er opbygget på baggrund af Københavns Kommunes fire styringsdimensioner. Her er de to felter faglig kvalitet og oplevet kvalitet udtrykt via de  fem faglige pejlemærker, der ligeledes behandles på dette møde i BUU (21. november 2012). De sidste felter i firefeltsmodellen, Attraktiv arbejdsplads og Styr på økonomien, udgør hver et selvstændigt afsnit. Nedenfor redegøres for rapportens hovedresultater ud fra de fire styringsdimensioner.

Hovedresultater

Rapporten viser en positiv udvikling på en lang række centrale områder:

Faglighed: Der er betragtelig fremgang i karaktererne ved Folkeskolens afgangsprøve. Færre skoler end tidligere har meget lave gennemsnitskarakterer. Fremgangen ses i næsten alle faglige discipliner.

Ungdomsuddannelse: Der er en mindre stigning i andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse efter 11 måneder. Efter fem år har 81 % af eleverne gennemført en ungdomsuddannelse. Der er således fortsat en udfordring i forhold til at nå den nationale målsætning om, at 95 % får en ungdomsuddannelse.

Chancelighed: Elever med svag socio-økonomisk baggrund klarer sig dårligere end de øvrige elever. Resultaterne for de tosprogede elever er forbedret, men de klarer sig stadig dårligere end de etsprogede elever. Særligt de tosprogede drenge klarer sig dårligere i ungdomsuddannelserne end alle andre elevgrupper.

Trivsel: Elevernes sygefravær er faldet og såvel antallet af elever med bekymrende fravær og omfanget af dette fravær er reduceret. Samtidig er kommunens samlede mobbeprocent reduceret med 0,5 procentpoint, hvilket er en  betydelig forbedring efter to år med ensartede resultater.

Tillid og attraktivitet: Andelen af forældre, der ikke vælger en folkeskole, er relativt stabil, men der er stor forskel på, hvor gode skolerne er til at tiltrække og fastholde eleverne.

Attraktiv arbejdsplads: Skolernes personalesygefravær – herunder for lærergruppen - er faldet over flere år. Det gælder både det korte og det lange sygefravær. Der er stadig forskel på omfanget af sygefravær på de enkelte skoler, men spredningen er ligeledes mindsket.

Styr på økonomien: Skolerne har forbedret deres økonomi betragteligt fra 2010 til 2011; både afvikling af gæld og budgetoverholdelse er forbedret.

 

Centrale opfølgningsområder

Samlet set er det således en meget positiv udvikling der præsenteres i kvalitetsrapporten i år.

Kvalitetsrapporten for 2012 viser imidlertid, at en af de største udfordringer er at skabe chancelighed og sikre, at de københavnske elever er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne udfordring adresseres af en række indsatser knyttet til de politisk vedtagne reformer (fagligheds-, integrations og tidlig indsats og inklusions­pakken).

 

Det er således forvaltningens vurdering, at de allerede besluttede indsatser er centrale i forhold til at løse disse udfordringer i den københavnske folkeskole, og at indsatserne vil føre til mærkbare resultater i de kommende år – men at det tager tid at opnå de ønskede resultater, og at der fortsat er udfordringer. Samtidig skal der fortsat være opmærksomhed i den ledelsesmæssige dialog og opfølgning over for hver enkelt skole, hvor det vurderes, at skolen har udfordringer.

 

En række forskellige tiltag understøtter udviklingen af den københavnske folkeskole og dens muligheder for fortsat at løfte udfordringerne:

 

·         Øget timetal: I budget 2011, 2012 og 2013 er der vedtaget generelle forøgelser af timetallet. Samlet set ligger København nu over de vejledende ministerielle timetal. Dette vil have en positiv effekt for alle eleverne, men vil især gavne de fagligt svageste elever.

·         Gratis og sund skolemad til op mod 2000 børn af fattige familier (vedtaget i budget 2013) giver bedre forudsætninger for, at disse elever kan koncentrere sig i skolen og bidrager dermed til at øge chanceligheden.

·         Den generelle faglighed påvirkes af en række indsatser under faglighedspakken: Udviklingen af undervisningsdifferentiering, herunder Sommeruniversitet, Fagdi­dak­­tisk kompetenceudvikling og turboforløb samt den omfattende it-satsning på skoleområdet har betydning for alle elever (både fagligt stærke og svage elever).

·         Indsatser i Integrationspakken, herunder sprogvurderinger og sprogarbejde i børne­ha­ver­ne og rådgivningen af sprogligt udfordrede skolestartere skaber øget chance­lighed for disse børn.

·         Indførelsen af ressourcecentre samt inklusionspædagoger på alle almene folkeskoler sikrer, at skolerne bliver bedre rustet til at inkludere eleverne. Disse tiltag og andre tiltag i tidlig indsats og -inklusionspakken adresserer udfordringer i forhold til at begrænse andelen af elever, der segregeres.

·         De udfordringer, der knytter sig til den store forskel mellem skolerne, adresseres bl.a. gennem den særlige indsats for de ni skoler, der har særlige faglige udford­ringer. Denne indsats har bl.a. fokus på den faglige udvikling og de forskellige ledelses- og personalemæssige problemstillinger, der knytter sig til disse skolers situation.

·         Forvaltningen arbejder på at ændre retningslinjer vedr. elevfravær således, at der sættes fokus på det pædagogiske arbejde i forbindelse med elevfravær og manglende trivsel, herunder handling på baggrund af registreringen af elevfravær samt en forenkling af registreringspraksis

·         Forvaltningen planlægger en særlig indsats målrettet såvel skoler som institutioner med højt sygefravær. Indsatsen vil fokusere på både det forebyggende arbejde i form af øget trivsel på arbejdspladser og en systematisk opfølgning i forhold til medarbejdere med højt sygefravær.

·         For at fremme rekrutteringen til folkeskolen gennemfører Økonomiforvaltnin­gen og Børne- og Ungdomsforvaltningen en folkeskolekampagne: Hvor skal dit barn gå? I kampagnen fortæller forældre, hvorfor de er glade for deres barns folkeskole. Formålet er at skabe positiv opmærksomhed om den københavnske folkeskole og levere et modspil til de negative historier om skolerne, som af og til præger mediebilledet.

Der er dog stadig brug for fortsat udvikling og opfølgning på to hovedområder: ungdomsuddannelse og chancelighed. At skabe chancelighed for eleverne, så alle er rustet til at klare sig i en ungdomsuddannelse og senere i deres voksenliv er således samlet set den største udfordring i København. 
 
Med henblik på budget 2014 igangsættes derfor et forberedende arbejde med samlet at vurdere de igangsatte tiltag for at forbedre chanceligheden og vurdere, om der er behov for yderligere tiltag på området.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt BUU godkender Kvalitetsrapporten for 2012, videresendes den til behandling i Borgerrepræsentation.


                        Else Sommer            /Camilla Niebuhr

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at det anbefales over for Borgerrepræsentationen, at Kvalitetsrapport 2012 for Københavns Kommunes folkeskoler godkendes.  

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2012

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte ingen.

3 medlemmer undlod at stemme: C, O og V.

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er overrasket over, at vi i Kvalitetsrapport 2012 kan læse, at der er ledelsesmæssige udfordringer på kommunens 9 dårligste skoler, særligt i lyset af, at alle disse modtog resultatbonus sidste år".   

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. februar 2013

Indstillingen blev godkendt med 34 stemmer imod 0. 11 undlod.

For stemte: A, B, F og Ø.
Følgende undlod at stemme: C, I, O, V og Jaleh Tavakoli (løsgænger).

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Vi er overrasket over, at vi i Kvalitetsrapport 2012 kan læse, at der er ledelsesmæssige udfordringer på kommunens 9 dårligste skoler, særligt i lyset af, at alle disse modtog resultatbonus sidste år.”