Forbedring af cykelparkering
Forbedring af cykelparkering
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 7. februar 2002
Nr. 11 BR 79/02. Forbedring af cykelparkering
Indstilling om, at der anvendes yderligere 1 mio. kr. på cykelparkering i Middelalderbyen jf. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning (BTU 435/2001) om anvendelse af de 15,5 mio. kr. der i 2002 er afsat til forbedringer af cyklisternes forhold i København. Midlerne anvises på Vej & Parks anlægsramme for 2002 konto 2.22.3 Vejanlæg. Såfremt nedlæggelsen af de anførte parkeringspladser medfører en reduktion i Københavns Kommunes parkeringsindtægter, skal den heraf afledte reduktion dækkes af Bygge- og Teknikudvalgets ramme.
('Bygge- og Teknikudvalget)
Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag, som var fremsat af Venstre i Bygge- og Teknikudvalget:
"De bilparkeringspladser, der bliver nedlagt som følge af forslaget, reetableres."
Ændringsforslaget blev forkastet med 34 stemmer imod 15.
For stemte V, O, C og D.
Imod stemte A, F, B og Ø.
Indstillingen blev herefter godkendt.