Bekendtgørelse af møder
Bekendtgørelse af møder
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 7. februar 2002
BR 87/02
Bekendtgørelse af møder
Bekendtgørelse af møder
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender at mødeplanen offentliggøres ved starten af hvert regnskabsår og at hvert møde desuden annonceres i den lokale presse, samt at Borgerrepræsentationen godkender den i sagsfremstillingen optrykte liste over lokale medier, i hvilke man annoncerer Borgerrepræsentationens ordinære møder m.m.
INDSTILLING
Bekendtgørelse af ordinære møder i Borgerrepræsentationen.
INDSTILLING
Overborgmesteren indstiller,
At Borgerrepræsentationen godkender at mødeplanen offentliggøres ved starten af hvert regnskabsår og at hvert møde desuden annonceres i den lokale presse.
At Borgerrepræsentationen godkender den i sagsfremstillingen optrykte liste over lokale medier, i hvilke man annoncerer Borgerrepræsentationens ordinære møder m.m.
RESUME
Det følger af lov om kommunernes styrelse § 8, stk.1, at Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om, hvordan ordinære møder bekendtgøres i den lokale presse.
Der skal samtidig ske bekendtgørelse af, på hvilke steder i kommunen der vil være fremlagt dagsordener/sagsfortegnelser samt udskrift af beslutningsprotokollen.
Mødedage m.m. har tidligere været offentliggjort i både landsdækkende og lokale medier. I denne periode indstilles det, at der kun anvendes lokal presse.
SAGSBESKRIVELSE
I lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 § 8, stk. 1 (i det følgende, Styrelsesloven) fremgår det, at Borgerrepræsentationens møder skal bekendtgøres i den lokale presse, efter Borgerrepræsentationens beslutning.
Bekendtgørelse finder sted med såvel en samlet mødeplan i starten af hvert regnskabsår som med annoncering forud for hvert møde, og omfatter tid og sted for mødernes afholdelse.
I bekendtgørelsen skal endvidere angives, hvor i kommunen der vil være fremlagt dagsordener og beslutningsprotokoller til gennemsyn. Disse ligger til gennemsyn i Københavner Information, Rådhusets Oplysningskontor og i samtlige biblioteker i Københavns Kommune, ligesom indstillingerne kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside.
Overborgmesteren foreslår, at der i indeværende valgperiode annonceres i følgende medier:
Lokalmedier:
- Amager Bladet
- Brønshøj Husum Avis
- Nordvest Avisen
- Nørrebro Avis
- Valby Bladet
- Vanløse Folkeblad
- Vesterbro Bladet
- Østerbro Avis
- City Avisen
- Vanløse Avis
- Sydvest Folkeblad
- På Gaden
- Bryggebladet
- Christianshavneren
Der annonceres ikke i landsdækkende medier, idet målgruppen skønnes at være nået, når møderne også offentliggøres på kommunens website, hvor borgerne kan finde dem, og hvortil elektroniske nyhedsmedier frit kan linke.
Den opnåede besparelse vil være på 175.000 kr./år. Annonceringen i de nævnte lokalmedier beløber sig til ca. 210.000 kr./år.
ØKONOMI
Udgiften til annoncering forventes at beløbe sig til ca. 210.000 kr. og kan afholdes indenfor rammen af det eksisterende budget.
MILJØVURDERING
Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Jens Kramer Mikkelsen