Bella Center A/S
Bella Center A/S
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001
BR 535/01
Bella Center A/S
Bella Center A/S
Udpegning af et medlem til Bella Centrets bestyrelse for perioden 1. januar 2002 - 31. december 2005.
(Økonomiforvaltningen)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Bella Centrets bestyrelse.
RESUMÉ
Bella Center A/S ledes af en bestyrelse, hvortil generalforsamlingen vælger mindst 3 og højest 12 medlemmer, der ikke behøver at være aktionærer i selskabet. Desuden har Erhvervsministeriet og Københavns Kommune ret til hver at udpege et medlem til bestyrelsen.
Københavns Kommune har den 14. maj 1998 udpeget overborgmesteren som medlem af bestyrelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Bella Center A/S er indstiftet af Industrirådet, Landbrugets Afsætningsudvalg, Grosserersocietetet og Provinshandelskammeret. Selskabets formål er at drive messe-udstillingsvirksomhed og dermed i forbindelse stående virksomhed, herunder gennemførelse af kongresarrangementer og lignende, restaurations- og hotelvirksomhed, eventuelt ved bortforpagtning, udlejning af kontorlokaler samt investering i andre virksomheder, der er beslægtet med selskabets.
Selskabet ledes af en bestyrelse, hvortil generalforsamlingen vælger mindst 3 og højest 12 medlemmer, der ikke behøver at være aktionærer i selskabet. Desuden har Erhvervsministeriet og Københavns Magistrat ret til hver at udpege et medlem til bestyrelsen. På opfordring fra Bella Centret blev administrerende direktør Erik Jacobsen, Københavns Kommune, bragt i forslag som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem og valgt på generalforsamlingen i 2001.
De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen. For medlemmer udpeget af Erhvervsministeriet og Københavns Kommune fastsætter Bella Centrets vedtægt ikke valgperioden.
-
Københavns Kommune har aktier i Bella Center A/S til et beløb af 25 mio. kr.
-
-
BILAG VEDLAGT
-
/ Paul Sax Møller