Mødedato: 06.12.2001, kl. 16:00

Hovedstadens Udviklingsråd

Hovedstadens Udviklingsråd

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001

 

 

BR 565/01

Hovedstadens Udviklingsråd

Hovedstadens Udviklingsråd

 

 

Indstilling om valg af  to medlemmer af Borgerrepræsentationen – ud over overborgmesteren, der er født medlem – til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd, samt om at der vælges stedfortrædere for hvert af de tre medlemmer for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.

                                                                                               (Økonomiforvaltningen)

 

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen vælger to medlemmer af Borgerrepræsentationen – ud over overborgmesteren, der er født medlem – til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd,

 

at der vælges stedfortrædere for hvert af de tre medlemmer.

 

 

RESUMÉ

Hovedstadens Udviklingsråd har 11 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune udpeger 3 medlemmer. Overborgmesteren er ligesom borgmesteren i Frederiksberg Kommune og amtsborgmestre i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter fødte medlemmer af Rådet. Borgerrepræsentationen skal således udpege yderligere to blandt sine medlemmer til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd.

 

For hvert medlem skal vælges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Folketinget vedtog den 25. maj 1999 lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Loven trådte i kraft den 1. januar 2000 og Rådet overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet. Der afholdes normalt 12 årlige møder i Rådet.

 

Hovedstadens Udviklingsråd har 11 medlemmer, udpeget af de 5 amtskommunale råd i Hovedstadsregionen blandt de pågældende råds medlemmer, med følgende fordeling:

 

 

 

 

Amtskommune

Antal medlemmer

Københavns Kommune

3

Frederiksberg Kommune

1

Københavns Amt

3

Frederiksborg Amt

2

Roskilde Amt

2

I alt

11

 

Formændene for Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd er fødte medlemmer.

 

For hvert medlem skal udpeges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem er forhindret i at deltage. Derved adskiller reglerne om stedfortrædere sig fra de almindelige regler i den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, hvorefter stedfortræderindkaldelse normalt er betinget af forfald i mindst én måned.

 

Stedfortræderen for et født medlem indtræder ved medlemmets forfald, medmindre det udpegende amtskommunale råd har valgt en fungerende borgmester, hvilket sker, hvis borgmesteren har forfald i mere end to måneder, jf styrelseslovens § 15, stk. 5. I så fald indtræder den fungerende borgmester.

 

Ved et medlems eller stedfortræders udtræden af Rådet tilkommer det det amtskommunale råd, der har udpeget den pågældende, at udpege et nyt medlem. Udpegning sker i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov § 28, stk. 1, hvorefter det tilkommer den gruppe, der har indvalgt den pågældende, at besætte den ledige plads.

 

Borgerrepræsentationen valgte på sit møde den 13. januar 2000 ud over overborgmesteren, der er født medlem af Rådet, Kaja Jacobsen (F) og Søren Pind (V), med henholdsvis Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Ole Hentzen (C) som stedfortrædere. Til stedfortræder for overborgmesteren valgtes Lars Engberg (A).

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

-

 

Økonomi

-

 

Høring

-

 

 

 

Andre konsekvenser

-

 

 

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                                       / Paul Sax Møller

 

 

 


Til top