Mødedato: 06.12.2001, kl. 16:00

Det Rådgivende Integrationsudvalg

Det Rådgivende Integrationsudvalg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001

 

 

BR 509/01

Det Rådgivende Integrationsudvalg

Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

 

Indstilling om udpegning af 13 medlemmer til Det Rådgivende Integrationsudvalg, hvoraf mindst 2 medlemmer tillige skal være medlemmer af Økonomiudvalget for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.

 

                                                                                               (Økonomiforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

Udpegning til Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,

at der udpeges 13 medlemmer til Det Rådgivende Integrationsudvalg, hvoraf mindst 2 medlemmer tillige skal være medlemmer af Økonomiudvalget.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 1999 at nedsætte Det Rådgivende Integrationsudvalg under Økonomiudvalget i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

Af Integrationsudvalgets forretningsorden fremgår, at udvalget består af 13 medlemmer af Borgerrepræsentationen, hvoraf mindst 2 medlemmer tillige skal være medlem af Økonomiudvalget. Udvalgets formand udpeges af Økonomiudvalget.

Af forretningsordenen fremgår endvidere, at nyvalg til udvalget finder sted ved det konstituerende møde, medmindre et medlem af forsamlingen protesterer herimod.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger 13 medlemmer af udvalget, hvoraf 2 medlemmer tillige er medlemmer af Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget udpeger så efterfølgende formanden for Integrationsudvalget.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 1999 at nedsætte Det Rådgivende Integrationsudvalg under Økonomiudvalget i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

Af bestemmelsen følger, at Borgerrepræsentationen kan nedsætte særlige udvalg blandt andet til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Ved nedsættelsen af sådanne særlige udvalg er det Borgerrepræsentationen, der bestemmer udvalgets sammensætningen og reglerne for udvalgets virksomhed.

Integrationsudvalget skal ifølge sit kommissorium afgive vejledende udtalelser om kommunale spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere. Udtalelserne skal afgives inden der træffes endelig afgørelse i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Udvalget har i øvrigt til opgave at udarbejde forslag til Økonomiudvalget om kommunens overordnede integrationspolitik.

Af Integrationsudvalgets forretningsorden fremgår, at udvalget består af 13 medlemmer af Borgerrepræsentationen, hvoraf mindst 2 medlemmer tillige skal være medlem af Økonomiudvalget. Udvalgets formand udpeges af Økonomiudvalget.

Borgerrepræsentationens Sekretariat varetager sekretariatsbetjeningen af Integrationsudvalget.

Af § 3, stk. 3, 1.pkt. i Integrationsudvalgets forretningsorden fremgår, at udvalgets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Af samme bestemmelses 2. pkt. fremgår endvidere, at nyvalg til udvalget finder sted ved det konstituerende møde, medmindre et medlem af forsamlingen protesterer herimod. Baggrunden for bestemmelsens 2. pkt. er, at udpegning af medlemmer til udvalg, der er nedsat af Borgerrepræsentationen selv, som udgangspunkt ikke skal ske i det konstituerende møde, da Borgerrepræsentationen forinden udpegningen skal have mulighed for at drøfte og træffe beslutning om udvalgets fortsatte eksistens. I praksis kan sådan udpegning dog ske, hvis alle medlemmer er enige herom.

I medfør af de nævnte bestemmelser i udvalgets forretningsorden indstiller Økonomiforvaltningen, at Borgerrepræsentationen udpeger 13 medlemmer af udvalget, hvoraf 2 medlemmer tillige er medlemmer af Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget udpeger så efterfølgende formanden for Integrationsudvalget.

 

ØKONOMI

-

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

-

 

Erik Jacobsen

/ Flemming D. Hansen

 

 

 


Til top