Mødedato: 06.12.2001, kl. 16:00

Børn og Unge-udvalget i Københavns Kommune

Børn og Unge-udvalget i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001

 

 

BR  516/01

Børn og Unge-udvalget i Københavns Kommune

Børn og Unge-udvalget i Københavns Kommune

 

 

Indstilling om valg af 3 medlemmer og op til 3 stedfortrædere for hvert medlem til Børn og unge-udvalget i Københavns Kommune for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005, samt at Borgerrepræsentationen bemyndiger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at foretage udpegning af 1 pædagogisk-psykologisk sagkyndigt medlem samt op til 3 stedfortrædere for det sagkyndige medlem til Børn og Unge-udvalget i Københavns Kommune.

                                                               (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)

 

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen vælger 3 medlemmer og op til 3 stedfortrædere for hvert medlem til Børn og unge-udvalget i Københavns Kommune for perioden 1. januar 2002 til 31. december 31. december 2005.

 

at Borgerrepræsentationen bemyndiger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at foretage udpegning af 1 pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem samt op til 3 stedfortrædere for det sagkyndige medlem til Børn og unge-udvalget i Københavns Kommune.

 

 

 

 

RESUME

Børn og unge-udvalget træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 62 i lov om social service, bilagt.

 

Udvalgets forretningsorden er fastsat af Socialministeriets bekendtgørelse 937 af 10. december 1997, bilagt.

 

Børn og unge-udvalget består af

1) 3 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen (Borgerrepræsentationen) blandt dens medlemmer,

2) byretsdommeren i retskredsen, dog således at hvis der er flere dommere i retskredsen, bestemmer justitsministeren, hvem af disse der skal modtage hvervet, og

3) en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af amtsrådet (Borgerrepræsentationen) for den kommunale valgperiode.

 

Efter samme regler vælges og udpeges tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at deltage. Socialministeriet har dog givet Københavns Kommune mulighed for at vælge op til 3 stedfortrædere for hvert medlem, der er valgt af Borgerrepræsentationen, samt udpege op til 3 stedfortrædere for det pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem.

 

Stedfortræderne for de af Borgerrepræsentationen valgte medlemmer vælges af de grupper i Borgerrepræsentationen, der har udpeget medlemmerne.

 

Medlemmer af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan ikke vælges som medlemmer af eller stedfortrædere til børn og unge-udvalget.

 

Valg af medlemmer og udpegning af pædagogisk-psykologisk sagkyndige følger den kommunale valgperiode.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget ansøgninger til stillinger som pædagogisk-psykologisk sagkyndigt medlem. Disse bedømmes af forvaltningen ultimo november/primo december 2001. Da Børn og unge-udvalget skal fungere fra den 1. januar 2002 foreslås, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at udpege det pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem samt de tre stedfortrædere.

 

Borgerrepræsentationen vil efterfølgende blive underrettet om forvaltningens udpegning af det pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem samt stedfortrædere.

 

MILJØVURDERING

Ingen

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Udskrift af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §§ 18-21.

·        Udskrift af lov om social service, § 62.

·        Udskrift af Socialministeriets bekendtgørelse 937 af 10. december 1997.

 

 

                                            Grethe Munk

   /

                                                                                       Torben Brøgger

 

 


Til top