Mødedato: 06.12.2001, kl. 16:00

De to Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner

De to Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001

 

 

BR 511/01

De to Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner

De to Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner

 

 

Indstilling om udpegning af 3 medlemmer til hver af de 2 Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

                                                                                              (Sundhedsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller over for Borgerrepræsentationen,

 

at der udpeges 3 medlemmer til hver af de 2 Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

 

 

RESUME

I anledning af, at valgperioden for de nuværende i alt 6 medlemmer udløber 31. december 2001, ønskes 3 lægpersoner udnævnt til hver af de 2 Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner for perioden 1. januar 2002 - 31. december 2005.

 

Københavns Borgerrepræsentation har den 24. oktober 1996 godkendt, at der med virkning fra 1. oktober 1996 etableres 2 Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og  Frederiksberg Kommuner.

 

De to Videnskabelige Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner har tilsammen 14 medlemmer, 8 lægpersoner og 6 videnskabeligemedlemmer. De 8 lægpersoner skal udpeges af Københavns Borgerrepræsentation (6) og Frederiksberg Kommunalbetyrelse (2). De videnskabelige medlemmer udpeges af henholdsvis Borgerrepræsentationen og Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

 

Sag om udpegning af de videnskabelige medlemmer vil blive forelagt Borgerrepræsentationen, når indstilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd foreligger.

 

SAGSBESKRIVELSE

Lov om videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter har til formål at fastlægge de retlige rammer for den videnskabsetiske bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter.

 

Komitésystemets opgave er at sikre beskyttelsen af forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske forskningsprojekter, samtidig med at der skabes mulighed for udvikling af ny, værdifuld viden.

 

Ifølge Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter nedsætter amterne regionale videnskabsetiske komitéer. Et amtsråd kan nedsætte en eller flere komitéer inden for sit geografiske område. En komité kan også nedsættes af flere amtsråd.Ved amtsråd forstås tillige Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

 

En regional komité består af mindst 7 medlemmer. 4 medlemmer er lægpersoner. Af disse udpeges 1 medlem af Frederiksberg Kommune og 3 medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd indstiller 3 lægelige medlemmer.

 

Den regionale komité vælger selv sin formand og næstformand blandt de udpegede medlemmer. Komitéen kan vælge at udpege 2 næstformænd. Den regionale komité udarbejder forslag til vedtægter, der godkendes af den centrale komité. Komitéernes medlemmer udpeges for 4 år ad gangen svarende til den amtskommunale valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske én gang.

 

Vederlaget udgør årligt for formænd 25.000,-kr. og for næstformænd 20.000,-kr.. Øvrige medlemmer modtager godtgørelse i henhold til den kommunale styrelseslov.

 

Københavns Borgerrepræsentation har den 24. oktober 1996 godkendt, at der med virkning fra 1. oktober 1996 etableres 2 Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og  Frederiksberg Kommuner.

 

De to Videnskabelige Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner har tilsammen 14 medlemmer, 8 lægpersoner og 6 videnskabeligemedlemmer. De 8 lægpersoner skal udpeges af Københavns Borgerrepræsentation (6) og Frederiksberg Kommunalbetyrelse (2). De videnskabelige medlemmer udpeges af henholdsvis Borgerrepræsentationen og Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

 

Sag om udpegning af de videnskabelige medlemmer vil blive forelagt Borgerrepræsentationen, når indstilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd foreligger.

 

De, af Københavns Kommune udpegede, nuværende lægpersoner er:

 

Komité 1:

Sigurd Troels Berg: Østerbrogade 116, 3. tv,

2100 København Ø.

 

Har siddet i 4 år og kan genudpeges

 

Keld Gaarn-Larsen:

Afsnit 240, Sengebygning 2, Hvidovre Hospital

Kettegaardallé 30

2650 Hvidovre.

 

Har siddet i 8 år og kan ikke genudpeges

 

Gunna Starck:

Rosengården 5, 1. 1174 København K.

Har siddet i 4 år og kan genvælges

 

 

Komité 2:

Frank Hedegaard:

Sankt Annæ Gade 39, 1. th.,

1416 København K.

 

Har siddet i 4 år. Indvalgt i Borgerrepræsentationen for perioden 2002 – 2005

 

Hans E. Sørensen:

Strandgade 37, st. th.,

1401 København K

Har siddet i 4 år og kan genudpeges

 

Vilhelm Topsøe:

Rosenvængets Sideallé 3, 1. tv, 2100 København Ø.

 

Har siddet i godt 4 år, idet han indtrådte i komitéen i forbindelse med overgangen fra en til to komitéer i 1997. Vilhelm Topsøe er derfor genvalgt ret hurtigt efter sin udpegning, nemlig med virkning fra 1998 – 2001. Udfra Forskningsministeriets tolkning på området må genvalg altid være at betragte som et genvalg, også selvom komitémedlemmer ikke kommer til at sidde i 8 år, men som i dette tilfælde kun i lidt mere end fire år.

 

 

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

 

 

BILAG

Ingen.

 

 

 

Bo Andersen

 


Til top