Gymnasier og hf-kurser
Gymnasier og hf-kurser
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001
BR 558/01
Gymnasier og hf-kurser
Gymnasier og hf-kurser
Indstilling om udpegning af et medlem og en suppleant for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005 til hver af bestyrelserne for de 8 nedenstående gymnasier og hf-kurser:
Christianshavns Gymnasium
HF-Centret Efterslægten
Metropolitanskolen
Nørre Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF
Østre Borgerdyd Gymnasium
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der
af Borgerrepræsentationen udpeges et medlem og en suppleant til hver af bestyrelserne
for de 8 nedenstående gymnasier og
hf-kurser:
Christianshavns Gymnasium
HF-Centret Efterslægten
Metropolitanskolen
Nørre Gymnasium
Rysensteen Gymnasium
Sankt Annæ Gymnasium
Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF
Østre Borgerdyd Gymnasium
RESUME
Der skal i henhold til
vedtægterne for gymnasieskolerne og hf-kurserne i Københavns Kommune af
Borgerrepræsentationen vælges et medlem og en suppleant for denne til hver af
bestyrelserne på de 8 gymnasier og hf-kurser snarest muligt efter hvert kommunalvalg.
Repræsentanterne kan vælges i og udenfor Borgerrepræsentationens medlemskreds.
SAGSBESKRIVELSE
Ved hver gymnasieskole og
hf-kursus oprettes en bestyrelse bestående af repræsentanter for medarbejdere,
elever, organisations-/virksomheds- og institutionsrepræsentanter, forældre til
gymnasieelever og en repræsentant valgt af Borgerrepræsentationen og et
tilsvarende antal suppleanter jf. bestyrelsesvedtægternes §§ 1 og 2.
Repræsentanterne for medarbejdere og elever/kursister vælges for en etårig
periode. Organisationsrepræsentanter udpeges efter indstilling fra rektor af
forvaltningen for en toårig periode. Forældrerepræsentanterne vælges for en
toårig periode. Der foretages valg af det af Borgerrepræsentationen valgte
medlem og suppleant snarest muligt efter hvert kommunalvalg – for en 4-årig
periode.
Bestyrelsen har til opgave
efter indstilling fra rektor at fastlægge skolens budget, det maksimale elevtal
i klasserne, skolens fagudbud samt ferieplan. Bestyrelsen medvirker ved
løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen/kurset, fastsætter skolens/kursets
ordensregler og medvirker ved byggesager og kan stille forslag til Uddannelses-
og Ungdomsudvalget om bygningernes forbedringer. Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag om alle
spørgsmål der vedrører skolen/kurset og afgive udtalelser om alle spørgsmål som
Borgerrepræsentationen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget forelægger den. På
gymnasierne formidler bestyrelsen også samarbejde mellem skole og hjem jf. § 4/5.
Bestyrelsens sammensætning,
valgmåde og kompetence fremgår af skolens vedtægter, som fastsættes af
Borgerrepræsentationen jf. Gymnasielovens § 10, stk. 2 og HF-lovens § 20, stk.
3.
De af Borgerrepræsentationen
udpegede medlemmer og suppleanter kan vælges i og udenfor Borgerrepræsentationens
kreds. Gymnasier og hf-kurser har overfor forvaltningen tilkendegivet, at de
foretrækker, at det af BR-udpegede medlem til bestyrelsen også er medlem af
Borgerrepræsentationen.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre
konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Bilag 1: Vedtægt for bestyrelserne ved
gymnasieskolerne i Københavns Kommune.
- Bilag 2: Vedtægt for bestyrelsen ved Vestre
Borgerdyd Gymnasium og HF.
- Bilag 3: Vedtægt for
bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole.
- Bilag 4: Vedtægt for bestyrelsen ved HF-Centret
Efterslægten.
Peter Rasmussen