Bevillingsnævnet i København
Bevillingsnævnet i København
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001
BR 579/01
Bevillingsnævnet i København
Bevillingsnævnet i København
Indstilling om valg af 5 medlemmer til Bevillingsnævnet i København, ud over formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, der er født formand for Bevillingsnævnet for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005, samt at Borgerrepræsentationen delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser til Kultur- og Fritidsudvalget.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen vælger 5 medlemmer til Bevillingsnævnet i København, ud over formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, der er født formand for Bevillingsnævnet,
at Borgerrepræsentationen delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser til Kultur- og Fritidsudvalget.
RESUME
Der henvises til sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til § 10, stk. 3 i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. kan kommunalbestyrelsen nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter loven er henlagt til kommunalbestyrelsen. I København består nævnet af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget (der er formand for nævnet, jf. styrelsesvedtægtens § 22, stk. 1), 5 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.
På Borgerrepræsentationens konstituerende møde den 11. december 1997 valgte Borgerrepræsentationen følgende medlemmer til Bevillingsnævnet for perioden 1. januar 1998 til 31. december 2001: Bodil Jensen, Hans Hemmingsen, Bo Sand, Morten Kabell og Bent Kroghly.
Det følger af § 10, stk. 4 i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., at et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens kompetence til at behandle klagesager kan delegeres til f.eks. et stående udvalg. For perioden 1. januar 1998 til 31. december 2001 har kompetencen i København været delegeret til Kultur- og Fritidsudvalget. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen også for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005 delegerer kompetencen til at behandle klagesager i relation til Bevillingsnævnets afgørelser til Kultur- og Fritidsudvalget.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Ingen
bemærkninger.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
Ingen
Ida Munk
/Preben Rohde