Forlængelse af garanti til VEGA
Forlængelse af garanti til VEGA
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 6. december 2001
Nr. 31 BR 608/01. Forlængelse af garanti til VEGA
Indstilling om, at der bevilges en forlængelse indtil den 31. december 2002 af den tidligere bevilgede garanti for en kassekredit på op til 0,85 mio. kr. til Koncertvirksomhedens Fond, VEGA under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden ligeledes forlænger garantien, samt at der anvises dækning for beløbet på 0,85 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2002 på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter).
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 34 stemmer imod 12, 1 undlod.
For stemte A, V med undtagelse af 1 medlem (Vagn Hindkjær Pedersen), F, Ø, L og D.
Imod stemte O, C, B og Aage Pedersen.
Undlod 1 medlem af Venstre (Vagn Hindkjær Pedersen).
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Vi mener ikke, at Københavns Kommune fortsat skal yde kassekredit til Vega, men Vegas aktiviteter bør hvile i sig selv".