Kriterier for tildeling af støtte til Aftalt Boligforbedring
Kriterier for tildeling af støtte til Aftalt Boligforbedring
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 6. december 2001
Nr. 15 BR 613/01. Kriterier for tildeling af støtte til Aftalt Boligforbedring
Indstilling om, at der for år 2002 fastsættes nedennævnte kriterier i forbindelse med støttetilsagn ved "Aftalt Boligforbedring", jfr. byfornyelseslovens kap. 5, at der gives Bygge- og Teknikudvalget bemyndigelse til at fordele bevillingen i overensstemmelse med de fastlagte kriterier, at der annonceres på en nærmere angiven måde, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de med tilskudsordningen forbundne udgifter, idet det forudsættes, at arealbegrænsningen fastlægges til 150 m2 for det samlede areal af sammenlagte lejligheder, dog med mulighed for dispensation op til 180 m2, jf. beslutning i Borgerrepræsentationen d. 13. juni 2001 (BR 297/01).
(Bygge- og Teknikudvalget)
Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget:
"Kriterium nr. 2 fjernes."
Ændringsforslaget blev forkastet med 35 stemmer imod 14.
For stemte F, Ø og L.
Imod stemte A, V, O, C, B, D, Lubna Elahi og Aage Pedersen.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget udgår for så vidt angår, at arealbegrænsningen fastlægges til 150 kvm. for det samlede areal af sammenlagte lejligheder, dog med mulighed for dispensation op til 180 kvm., jf. beslutning i Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 (BR 297/01)."
Ændringsforslaget blev forkastet med 43 stemmer imod 7.
For stemte Ø og L.
Imod stemte A, V, F, O, C, B, P, D, Lubna Elahi og Aage Pedersen.
Indstillingen blev herefter godkendt med 41 stemmer imod 7.
For stemte A, V, F, O, C, B, P, D og Aage Pedersen.
Imod stemte Ø og L.