Tillæg 4 til lokalplan "Ørestad Nord" med tilhørende kommuneplantillæg

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. december 2001

Tillæg til lokalplan "Ørestad Nord" med tilhørende kommuneplantillæg

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet. Lokalgaden langs kanalen vil blive skiltet som "gågade med kørsel tilladt", hvilket vil blive præciseret i lokalplanforslaget.

Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold.

Anbefalet.

Ø og F videreførte forbeholdene fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget.

Lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" indeholder rammer for områdets samlede udbygning samt detailbestemmelser for første etape af udbygning af Københavns Universitet Amager. Tillæg nr. 1 indeholder detailbestemmelser for 2. etape af universitetets udbygning samt opførelse af et byggeri for Rigsarkivet mv., og tillæg nr. 2 indeholder detailbestemmelser for bebyggelse til IT-højskole og IT-forskerpark.

Indstilling om endelig vedtagelse af tillæg nr. 3 for bebyggelse for Danmarks Radio er behandlet i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget og forventes optaget på dagsordenen for Borgerrepræsentationens møde den 15. november 2001.

Det foreliggende forslag til tillæg nr. 4 med tilhørende forslag til kommuneplantillæg udfylder sammen med de tidligere 3 lokalplantillæg rammelokalplanen, og der vil således være fuldgyldig lokalplan for hele området, bortset fra ca. 30.000 m² etageareal, der primært udgør en eventuel 2. etape af Rigsarkivet. Det aktuelle tillæg nr. 4 muliggør opførelse af ca. 233.000 m² bebyggelse mellem Amagerfælledvej og Ørestads Boulevard syd for Njalsgade, inklusive Det Kgl. Biblioteks eksisterende ca. 7.000 m².

Boliger fastlægges som helårsboliger. Bruttoetagearealet fastlægges til mindst 95 m² i gennemsnit og med en mindstestørrelse på 75 m², bortset fra ungdoms-, ældre- og handicapboliger, der opføres i overensstemmelse med lovgivningen herom, samt op til 700 kollegieboliger, der hver skal være mindst 40 m². Indtil 10 almindelige boliger og indtil 10 pct. af kollegieboligerne kan etableres uden helårsstatus af hensyn til gæstelærere, udviklingsstuderende og lignende.

Butiksforsyningen skal udelukkende dække det lokale behov. Der muliggøres bl.a. en boghandel på op til 500 m² til betjening af områdets uddannelsesinstitutioner. Det samlede bruttoetageareal til butikker, der skal placeres langs de overordnede byrum, fastsættes til maksimalt 3.000 m².

Det i rammelokalplanen fastlagte bebyggelsesprincip med nord-sydgående længehuse er fortsat udgangspunkt for de fastlagte bebyggelsesplaner og øvrige bebyggelsesprincipper. Dog er det vurderet, at bebyggelsesmønstret visse steder bør varieres mere end hidtil forudsat, for at området ikke skal blive for ensformigt.

Bebyggelsernes udformning fastlægges som en kombination af længehuse, punkthuse og større fritliggende bygninger. De maksimale bygningshøjder fastlægges til mellem 16 og 26 m ud fra byarkitektoniske og funktionelle intentioner om et varieret byggeri med tilfredsstillende lysforhold og udsyn over grønninger og vandarealer.

Der fastlægges differentierede bestemmelser for bebyggelsens højde i forhold til afstanden til anden bebyggelse ud fra bebyggelsernes anvendelse og med lempede krav, hvor der er taler om gavle.

Det fastsatte princip om blinde stikveje ind i området kombineret med interne gågader og stier fastholdes med enkelte ændringer. Fra Njalsgade suppleres Karen Blixens Vej med en gågade med kørsel tilladt til "Ramblaen". På vestsiden af den bymæssige kanal, på begge sider af den landskabelige kanal og gennem den centrale grønning fastlægges supplerende stier.

Af hensyn til det tilsigtede kvalitative og helhedsprægede bykvarter er det, uanset den reducerede parkeringsdækning på 1 plads pr. 200 m² etageareal i Ørestad Nord, vurderet, at en del af parkeringsdækningen skal etableres i konstruktion for at undgå, at terrænparkering dominerer de ubebyggede arealer. Det muliggøres, at indtil 2/3 af parkeringsdækningen kan etableres på terræn overvejende i periferien af området i direkte forbindelse med adgangsvejene. Parkering i konstruktion skal ske som underjordisk parkering eller i parkeringshuse.

Kommuneplan 2001 indeholder ikke tillæggets bestemmelser om øget etageantal samt omfanget af butiksarealer og maksimale butiksstørrelser. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der ændrer og supplerer de fastsatte bestemmelser. Endvidere er i tillægget indarbejdet de bestemmelser, som er vedtaget i forbindelse med forslaget til tillæg nr. 3 til lokalplanen.

Det er vurderet, at der er tale om mindre ændringer af rammedelen, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper. Der er derfor ikke forudgående indkaldt ideer, forslag m.v., jf. planlovens § 23 c, stk. 1.

Lokalplan nr. 301 "Ørestad Nord" fastlægger de overordnede lokalplanmæssige rammer for Ørestads nordligste område beliggende i forbindelse med Københavns Universitet Amager. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse var statslige beslutninger om, i forlængelse af beslutninger om Ørestad, herunder etablering af Metro og Ørestads Boulevard, at igangsætte udbygning af Københavns Universitet Amager, at projektere anden etape af Det Kongelige Biblioteks udbygning og at projektere et nybyggeri for Rigsarkivet og Landsarkivet m.v. Lokalplanen fastlægger overordnede retningslinier for bebyggelsens placering og udformning inden for hver af tre fastlagte underområder. Disse retningslinier er baseret på dels det tyske arkitektfirma Behnisch, Behnisch & Partners vinderprojekt fra arkitektkonkurrencen om et nyt Rigsarkiv og Landsarkiv m.v., dels en bebyggelsesplan med universitet, musikkonservatorium, m.v. samt boliger og erhverv, institutioner og sportsfaciliteter i det resterende område udarbejdet af KHR AS arkitekter. Det forudsættes i lokalplanen, at der vedtages supplerende lokalplaner med fastlæggelse af principielle bebyggelsesplaner, før der kan opføres nybyggeri. Første etape af universitetets udvidelse med 30.000 m² etageareal (delareal IA) er indeholdt i lokalplanen.

Tillæg nr. 1 muliggør dels næste etape af udbygningen af universitetet med 20.000 m² etageareal ligeledes tegnet af KHR AS Arkitekter placeret syd-øst for det nuværende universitet (delareal IB), dels et nybyggeri med 65.000 m² etageareal for Rigsarkivet og Landsarkivet m.v. ved Grønjordsvej (underområde III) tegnet af ovennævnte vinder af konkurrencen herom.

Tillæg nr. 2 muliggør opførelse af et byggeri for IT-højskole på ca. 30.000 m² og en IT-forskerpark på ca. 20.000 m² placeret mellem Emil Holms Kanal og Amagerfælledvej (delareal IC). Første etape af byggeriet er tegnet af Henning Larsens Tegnestue A/S.

Indstilling om endelig vedtagelse af tillæg nr. 3 for bebyggelse for Danmarks Radio er behandlet i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget og forventes optaget på dagsordenen for Borgerrepræsentationens møde den 15. november 2001. Tillæg nr. 3 muliggør opførelse af 142.000 m² bebyggelse på arealet mellem Amagerfælledvej og Ørestads Boulevard nord for Rigsarkivet (delareal IIA). Byggeriet omfatter ca. 100.000 m² etageareal til Danmarks Radio, herunder en koncertsal på ca. 15.000 m² samt en udvidelsesmulighed på ca. 40.000 m², der, hvis ikke Danmarks Radio udnytter deres option, kan konverteres til serviceerhverv. Bebyggelsesplanen samt 1. etape af byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS.

Baggrunden for udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 4 til den gældende lokalplan er, at der foreligger byggeønsker for de resterende arealer i området.

Disse byggeønsker omfatter opførelse af 233.000 m² bebyggelse til Københavns Universitet Amager, Det Kgl. Bibliotek, et idrætscenter, boliger, herunder 2 kollegiebyggerier efter afholdelse af arkitektkonkurrencer, samt serviceerhverv. Etagearealet er inklusive Det Kgl. Biblioteks eksisterende ca. 7.000 m².

Byggeønskerne er på forskellige stadier, både hvad angår ejerforhold, projektforslag og tidsperspektiv. 2. etape af universitetet på ca. 40.000 m² er ved at blive færdigprojekteret efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der omfattede hele det resterende universitetsbyggeri. For så vidt angår opførelse af ca. 21.000 m² familieboliger foreligger der et skitseprojekt, mens der for de 2 kollegiebyggerier på tilsammen op til 32.000 m² er ved at blive udskrevet arkitektkonkurrencer. For senere etaper på indtil 75.000 m² af universitetet og ca. 8.000 m² udvidelse af Det Kgl. Bibliotek er hovedprincipperne fastlagt. Der foreligger et skitseprojekt til et idrætscenter på 12.500 m² og idéskitser udarbejdet af arkitektfirmaet ARKKI for Ørestadsselskabet for de tilgrænsende 30.000 m² boliger vest for den centrale grønning.

Uanset byggeønskernes forskellige stadier er det forvaltningens opfattelse, at de bør muliggøres i et samlet tillæg for de 6 delarealer, der hermed er aktuelle. Fordelene er, at projekterne kan ses i sammenhæng, at lokalplanlægning af Ørestad Nord hermed vil være afsluttet, bortset fra krav om supplerende lokalplan primært ved en eventuel senere 2. etape af Rigsarkivet, og at der skabes større grad af sikkerhed for byggeønskernes realisering. Til gengæld bliver bebyggelsesplanerne for nogle af byggerierne mere af beskrivende karakter kombineret med byggefelter.

Det samlede universitetsprojekt omfatter på baggrund af de seneste forventninger op mod 165.000 m² . De to første etaper af universitetets udvidelse på godt 40.000 m² er under opførelse og forventes taget i brug i 2002. Det samlede universitetsbyggeri forventes afsluttet i 2008.

Der er givet byggetilladelse til opførelse af Rigsarkivet med forventet opstart i 2002. Byggeriets første etape er reduceret fra oprindeligt ca. 65.000 m² til ca. 56.000 m².

Der er givet byggetilladelse til 1. etape af IT-højskolen på ca. 20.000 m², og opførelse af IT-forskerparken har været udsendt i udbud.

Danmarks Radio afventer endelig vedtagelse af tillæg nr. 3. Selskabet har etableret byggepladskontor i Ørestad Nord og har samlet alle rådgivere i et arbejdsfællesskab på stedet. Den forudsatte arkitektkonkurrence om udformning af koncertsalen udskrives ultimo 2001.

I forbindelse med udarbejdelsen af den overordnede lokalplan blev der foretaget høring hos de kommunale forvaltninger. På baggrund af lokalplanens opbygning med supplerende lokalplaner med fastlæggelse af detaljerede bestemmelser for de enkelte nybyggerier blev det på daværende tidspunkt besluttet, at forvaltningen, når der skulle udarbejdes tillæg med boliger, skulle høre Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsforvaltningen på ny.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen planlægger på basis af de årlige boligfremskrivninger for bydelen Vestamager, der bl.a. omfatter større boligudbygninger på Ny Tøjhus, i Havnestad og i Ørestad Nord, en større udbygning af skolekapaciteten. Udbygningen forventes gennemført som etapevis udbygning af Islands Brygge Skole, og forvaltningen har ikke planer om etablering af skolefaciliteter i Ørestad Nord.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke aktuelle planer om at opføre plejeboliger i bydelen Vestamager, der i de kommende år forventes at have et forholdsvis beskedent antal ældre. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ser gerne, at lokalplanen ikke er til hinder for opførelse af plejeboliger inden for lokalplanområdet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har meddelt, at man finder forvaltningens interesser tilstrækkeligt tilgodeset med det foreliggende forslag til lokalplan, der muliggør opførelse af institutioner i forbindelse med de enkelte boligbyggerier.

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 13. juni 2001 en boligpolitisk strategiplan (BR 297/01). Med udgangspunkt i, at København i disse år oplever økonomisk vækst, og der kan registreres et stigende ønske om at bo i byen, er hensigten med strategiplanen at udvide byens udbud af kvalitets- og familieboliger.

De unges adgang til det københavnske boligmarked skal forbedres ved, at Københavns Kommune afsætter 30 mio. kr. til at muliggøre opførelse af 1.000 kollegielignende ungdomsboliger i offentligt og privat regi i Ørestad. 600 af disse er forudsat etableret i Ørestad Nord.

Som led i den boligpolitiske strategiplan er der indgået en aftale imellem Studieadministrationen på Københavns Universitet og Centralindstillingsudvalget om, at Københavns Kommune vil arbejde for, at op til 10% af ungdoms- og kollegieboliger stilles til rådighed for udvekslingsstuderende.Det skal tilføjes, at Borgerrepræsentationen på mødet den 11. oktober 2001 i forbindelse med budgetforslaget for 2002 (BR 317/01) tiltrådte en hensigtserklæring om, at kommunen vil tage initiativ til et kollegium med mindst 800 boliger på Amager.

Det er hensigten at gennemføre en kommende by- og boligudstilling IBU København 2002-2012, hvor der præsenteres visionære boligbyggerier af høj arkitektonisk standard, med sikring af alsidig beboersammensætning og blandede ejerformer, og som samtidig tager højde for skiftende samlivsformer. Ambitionen er, at boligbyggerierne i Ørestad Nord får et arkitektonisk og funktionelt niveau, der gør dem selvskrevne til at indgå i udstillingen.

Med forslaget til lokalplantillæg muliggøres opførelse af ca. 233.000 m² etageareal (inklusive Det Kgl. Biblioteks eksisterende ca. 7.000 m²).

Lokalplantillægget supplerer lokalplan nr. 301-1, 2 & 3 med detailbestemmelser for delarealerne ID, IE, IF, IG og IIB, beliggende vest for den bymæssige kanal samt IH beliggende på hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej. Lokalplantillægget indeholder i princippet kun bestemmelser vedrørende de forhold, der ikke allerede er reguleret i lokalplanen. Dog justeres forudsætningerne vedrørende områdeafgrænsning, boligformål, butikker, vej- og stiforhold og byggezoner, hvorfor enkelte af de gældende bestemmelser enten ændres eller suppleres. Bestemmelserne er formuleret på en sådan måde, at de efterfølgende kan indsættes direkte i de enkelte paragraffer i lokalplan nr. 301-1, 2 & 3, således at der til stadighed kun er et lokalplandokument.

Med tillægget overføres mindre dele af underområde IV, som er den centrale grønning, til henholdsvis underområde I og II, mens en lille del af område IV overføres til område I. Der er dels tale om mindre justeringer af grænser mellem underområderne, der giver bedre mulighed for udnyttelse af de aktuelle byggezoner og sikrer, at grønningen trækkes helt ind til "Universitetstorvet".

Anvendelsen af område I ændres på baggrund af beslutning om primært at placere boligerne omkring grønningen, fra primært offentlige formål og serviceerhverv samt i mindre omfang boliger til primært offentlige formål og boliger samt i mindre omfang serviceerhverv.

Delareal ID, omkring "Universitetstorvet", fastlægges primært til universitet og bebyggelse for Det Kgl. Bibliotek. Inden for delareal IE langs den nordlige del af Ørestads Boulevard muliggøres opførelse af bebyggelse til universitet eller lignende institutioner, serviceerhverv og boliger. Delareal IF, IG, IIB og IH, beliggende henholdsvis omkring grønningen og på hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej, fastlægges primært til boliger, herunder kollegieboliger.

Boliger fastlægges som helårsboliger, bortset fra op til 10 almindelige boliger med henblik på primært universitetets gæstelærere og indtil 10 pct. af kollegieboligerne med henblik på bl.a. udvekslingsstuderende. Bruttoetagearealet fastlægges til mindst 95 m² i gennemsnit med en mindstestørrelse på 75 m², bortset fra ungdoms-, ældre- og handicapboliger, der opføres i overensstemmelse med lovgivningen herom, samt kollegieboliger, der hver skal være mindst 40 m². I bebyggelse med husdybde over 12 m skal boligerne være mindst 100 m². Husdybden regnes som gennemsnittet af et facadeforløb og eksklusive altaner. Der kan indrettes op til 700 kollegieboliger. Dette antal er baseret på de 2 fondes interesse for at opføre op til 32.000 m² kollegiebyggeri.

Boligandelen på mindst 15 pct. udgør knap 85.000 m² beregnet i forhold til det etageareal på 565.000 m² for området under ét, der bliver konsekvensen af lokalplanforslaget. De resterende ca. 2.000 m² boliger forudsættes integreret i universitets- og erhvervsbebyggelsen mellem Metro og den landskabelige kanal.

De 565.000 m² er en reduktion i forhold til det gældende plangrundlag på 620.000 m² og indebærer, at bebyggelsesprocenten for området under ét ændres fra ca. 142 til ca. 130. Baggrunden herfor er primært, at universitetet bygger mindre tæt end tidligere forventet.

Butiksforsyningen skal udelukkende sikre en nærbetjening af områdets boliger, institutioner og virksomheder. Derfor må dagligvarebutikker ikke overstige 500 m² bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker ikke 200 m². Der kan dog - for at kunne betjene de mange studerende på forskellige studier tilfredsstillende - tillades en boghandel med op til 500 m², som en integreret del af universitetet. Begrundelsen er, at en sådan boghandel må have en vis kapacitet og dermed størrelse. På baggrund af områdets forventede sammensætning med ca. 2.000 beboere, 20.000 studerende og 5-6.000 ansatte og de specifikke anvendelser til bl.a. uddannelsesformål, idrætscenter og Danmarks Radio er det samlede bruttoetageareal til butikker fastsat til 3.000 m².

Det i rammelokalplanen fastlagte bebyggelsesprincip med nord-sydgående længehuse er fortsat udgangspunkt for de fastlagte bebyggelsesplaner og øvrige bebyggelsesprincipper. Dog er det vurderet, at bebyggelsesmønstret, for at området ikke skal blive for ensformigt, bør varieres mere end hidtil forudsat.

Der fastsættes maksimale etagearealer for de enkelte delarealer, og bebyggelsernes udformning fastlægges som en kombination af længehuse, punkthuse og større fritliggende bygninger enten i form af principielle bebyggelsesplaner eller som byggefelter med angivelse af faste byggelinier. De maksimale bygningshøjder fastlægges mellem 16 og 26 m ud fra byarkitektoniske og funktionelle intentioner om et varieret byggeri og gode muligheder for lys og udsyn. I 4 særligt udpegede positioner i henholdsvis det nordvestlige hjørne, det nordøstlige hjørne og ud til "Universitetstorvet" muliggøres friere udformninger af bygningerne med krav om, at udformning og materialekarakter skal udnytte og understrege den markante placering.

Det er intentionen, at visse af bebyggelserne varieres horisontalt og vertikalt for at opnå en mangfoldig og rig arkitektur. Som følge heraf vil åbent terræn eller åbne etager med overliggende bygningsdele blive et gennemgående motiv. Disse bygningsdeles projektion på terræn eller etagedæk medregnes ikke i etagearealet, for så vidt de ikke overstiger 5 pct. af grundarealet, jf. bestemmelsen kapitel 2.2.3 i Bygningsreglement 1995 om, at glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af grundens areal ikke medregnes i etagearealet.

Der fastlægges differentierede bestemmelser for bebyggelsens højde i forhold til afstanden til anden bebyggelse. For familieboligerne og eventuelle børneinstitutioner må bygningshøjden ikke overstige 0,8 x afstanden. For kollegie- og ungdomsboligerne samt bebyggelse til uddannelsesformål og erhverv må højden ikke overstige afstanden. Såfremt den ene eller begge de berørte bygningsdele er gavle, må højden ikke overstige 4/3 x afstanden. Hvor der er fastlagt ved principielle bebyggelsesplaner, f.eks. for universitetsbebyggelsen i delareal ID og boligbebyggelsen i delareal IIB, er afstandsbestemmelserne lempet ud fra en konkret vurdering af lysforhold og udsyn.

Det fastsatte princip om blinde stikveje ind i området kombineret med interne lege- og opholdsområder og stier fastholdes med enkelte ændringer. Det er tilstræbt at give cykel- og fodgængerforbindelser de bedste muligheder for at færdes internt i området, således at det ikke er nødvendigt at benytte de omkringliggende veje. I det overordnede vejnet reduceres profilet på den sydligste adgangsvej fra Ørestads Boulevard til ca. 13 m, da cykelstier ikke vurderes at være nødvendige under hensyn til den meget begrænsede trafik. Desuden udelades den nordligste, da universitetet som udgangspunkt bliver enebruger. Fra Njalsgade suppleres Karen Blixens Vej med en gågade med kørsel tilladt vest for universitetet med forbindelse til ensrettet kørsel på en del af "Ramblaen". Den øvrige del af Ramblaen fastlægges som sti. Det overordnede vej- og stinet suppleres med interne færd selsarealer og sekundære stier, bl.a. på vestsiden af den bymæssige kanal og på begge sider af den landskabelige kanal, der i den bebyggede del etableres med lodrette sider for derved at skabe bymæssig sammenhæng med den tilgrænsende bebyggelse. De tidligere fastlagte lege- og opholdsarealer ændres til gågader med kørsel tilladt, idet det vurderes, at denne betegnelse bedre beskriver brugen af vejene i forhold til områdernes karakter.

Af hensyn til det tilsigtede kvalitative og helhedsprægede bykvarter er det, uanset den reducerede parkeringsdækning på 1 plads pr. 200 m² etageareal i Ørestad Nord, vurderet, at en del af parkeringsdækningen skal etableres i konstruktion for at undgå, at terrænparkering dominerer de ubebyggede arealer. Det muliggøres således, at indtil 2/3 af parkeringsdækningen kan etableres på terræn overvejende i periferien af området i direkte forbindelse med adgangsvejene. Parkering i konstruktion skal ske i underjordiske anlæg eller i parkeringshuse. Tilladelse til parkeringshuse forudsætter dispensation i hvilken forbindelse, der stilles nærmere krav til placering og udformning.

Undervisningsministeriets Byggedirektorat, der er bygherre på universitetsbyggeriet, har meddelt forvaltningen, at man finder kravet om 1/3 af parkeringsdækningen i konstruktion uacceptabelt bl.a. set i lyset af, at friarealkravet på 40 pct. af etagearealet er overholdt, og idet man finder, at behovet for nærrekreative opholdsarealer er begrænset ved universitetsfunktionen.

På baggrund af de nu udarbejdede bebyggelsesplaner foreslås det maksimale etageantal vest for bykanalen øget fra 6 til 8 etager. I forslaget til lokalplan er det i samme område supplerende fastlagt, at bygningshøjden ikke må overstige 26 m, hvilket ækvivalerer 8 normaletager i boligbyggeri. Den samlede byggemulighed er endvidere reduceret til 565.000 m² etageareal, hvilket primært skyldes en ændret bebyggelsesstruktur for universitetet i forhold til den oprindeligt forudsatte. De reducerede byggemuligheder er der delvis kompenseret for i Kommuneplan 2001 med en øget byggemulighed i boligområderne nord for Vejlands Allé omkring Amager Fælled Station.

Forslaget til kommuneplantillæg indebærer således, at det maksimale etageantal i hele C2*-området bliver 8 etager bortset fra koncertsalen for Danmarks Radio, hvor der er tilladt en maksimal bygningshøjde på 45 meter, og Rigsarkivet, hvor der er tilladt en maksimal bygningshøjde til kote 85.

I forslaget til kommuneplantillæg fastlægges det endvidere, at den nære butiksbetjening af boliger, virksomheder og institutioner i området maksimalt må omfatte 3.000 m² bruttoetageareal, samt at bruttoarealet - i overensstemmelse med de generelle rammer for "Mindre, lokalt orienterede butikker" - ikke må overstige 500 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker. Dog kan der tillades en boghandel med op til 500 m² bruttoetageareal til betjening af områdets undervisningsinstitutioner.

Der er aktuelt planer om et nærcenter ved Islands Brygge station med 1.200 m² butiksareal, herunder en dagligvarebutik med op til 500 m². I idrætscentret er der planlagt en sportsbutik med op til 200 m² butiksareal, i universitetsbebyggelse en boghandel med op til 500 m² butiksareal og i forbindelse med Danmarks Radios byggeri ønskes der etableret en DR-butik med op til 200 m² butiksareal. Herudover kan der blive tale om at etablere små nærbutikker og kiosker med tilknytning til områdets bolig- og kollegiebebyggelse, virksomheder og institutioner.

Ved i rammelokalplanen at fastlægge Ørestad Nord til offentlige uddannelsesmæssige og kulturelle formål, boliger samt serviceerhverv, ved at området får en meget god kollektiv trafikbetjening, ved at områdets infrastruktur bygges op som et net af blinde veje og gågader med kørsel tilladt samt med prioritering af fodgængere og cyklister, ved at der etableres store rekreative arealer i form af en central grønning og 2 kanaler, og ved at der stilles krav om brug af naturlige, genanvendelige materialer, om kollektiv varmeforsyning samt om etablering af miljømæssige servicefunktioner er det tilstræbt, at området opbygges efter miljørigtige principper.

Ovenstående principper ligger ligeledes til grund for fastlæggelsen af bestemmelserne i det aktuelle forslag til tillæg, og der vurderes derfor ikke at være nogen miljømæssige påvirkninger eller ændringer forbundet hermed.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 29. marts 2001 (BR 111/01) koncept for dialog med borgerne om byens fysiske planlægning. I forlængelse heraf foreslås nedenstående dialogstrategi.

På baggrund af, at der med planforslagene muliggøres et betydeligt byggeri etableres der i offentlighedsperioden følgende tre dialogaktiviteter:

• Etablering af en særlig hjemmeside, der opbygges med en informationsdel og en dialogdel
• Gennemførelse af en udstilling i lokalområdet
• Gennemførelse af et borgermøde i lokalområdet i form af et orienteringsmøde, hvor forvaltningen samt repræsentanter for Ørestadsselskabet og/eller bygherrer i området fremlægger planforslagene samt aktuelle projekter.

Erik Jacobsen Jens Jacobsen