Medlemsforslag om brugerundersøgelse af parkeringsordningen
Medlemsforslag om brugerundersøgelse af parkeringsordningen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 6. december 2001
BR 623/01
Medlemsforslag om brugerundersøgelse af parkeringsordningen
Medlemsforslag om brugerundersøgelse af parkeringsordningen
(Stillet af Lubna Elahi (Y)):
Det foreslås at Borgerrepræsentationen beslutter, at Bygge- og Teknikforvaltningen sætter en brugerundersøgelse i værk vedrørende parkeringsordningen i brokvarterene.
INDSTILLING
Til Overborgmesteren
København den 27. november 2001
Undertegnede, Lubna Elahi (L), skal hermed anmode Overborgmesteren om at optage følgende beslutningsforslag på dagsordenen for Borgerrepræsentationens møde den 6. december 2001:
Forslag til beslutning vedrørende.
"Det foreslås at Borgerrepræsentationen beslutter, at Bygge- og Teknikforvaltningen sætter en brugerundersøgelse i værk vedrørende parkeringsordningen i brokvarterene".
Motivering:
Der har været meget presseomtale omkring de gener eller overgreb, som parkeringsvagter skulle have været udsat for. Men det er lige så nødvendigt at finde frem til årsagen til disse overgreb, udover at folk selvfølgeligt ikke blive begejstrede for at få en bøde.
I undersøgelsen skal indgå en vurdering af parkeringsvagternes attitude.
Med venlig hilsen
Lubna Elahi