Kriterier for tildeling af støtte til Aftalt Boligforbedring

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. december 2001

Kriterier for tildeling af støtte til Aftalt Boligforbedring

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, "at kriterium nr. 2 fjernes."

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev herefter anbefalet.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det det forudsættes, at arealbegrænsningen fastlægges til 150 m² for det samlede areal af sammenlagte lejligheder, dog med mulighed for dispensation op til 180 m², jf. beslutning i Borgerrepræsentationen d. 13. juni 2001 (BR 297/01).

Der henvises til vedlagte notat."

Anbefalet.

Ø tog forbehold.

F meddelte at Ø's ændringsforslag fra Bygge- og Teknikudvalgets behandling vil blive genfremsat under behandlingen af sagen i Borgerrepræsentationen.

I mødet den 7. december 2000 vedtog Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling om kriterier for år 2001 i forbindelse med støtteordningen Aftalt Boligforbedring som indgår i byfornyelseslovens kap. 5.

Heromhandlede indstilling indeholder forslag til kriterier for år 2002, der bl.a. indebærer, at midlerne ligesom i år i størst muligt omfang kanaliseres ind i de udpegede byfornyelsesområder og kvarterløftområder – også de nye – samt i øvrigt anvendes til at understøtte kommunens boligpolitiske og trafikmiljømæssige målsætninger.

Kriterierne foreslås ændret i forhold til år 2001, idet forvaltningen ikke har medtaget kriterium nr. 4a gældende for større nyere ejendomme med væsentlige betonskader på facader og altaner.

Herudover foreslår forvaltningen, at arealbegrænsningen på 50 m² i kriterium nr. 2, der gælder for ejendomme, hvor der ønskes foretaget sammenlægning af små boliger ophæves, og i stedet erstattes af en arealbegrænsning på 110 m² for det samlede areal af de sammenlagte lejligheder, hvilket skal ses som et led i realiseringen af kommunens boligpolitiske målsætninger om tilvejebringelse af flere familieboliger.

Som omtalt i indstillingen for år 2001 er der i byfornyelsesloven indført ændrede regler om fordeling af støtten, hvorefter kommunerne skal fastsætte kriterier for prioritering af ansøgningerne, herunder til hvilke typer af arbejder, eller i hvilke geografiske områder, der kan ydes støtte. Kriterierne kan afpasses efter det lokale byfornyelsesbehov og den planlagte byfornyelsesindsats.

Efter offentliggørelsen af kriterierne i lokaldækkende aviser modtog Bygge- og Teknikforvaltningen inden udløbet af ansøgningsfristen den 1. maj 2001 155 ansøgninger fra private andelsboligforeninger omfattende ønsker for et samlet beløb på ca. 715 mio. kr. og 149 ansøgninger fra private udlejningsejendomme omfattende ønsker for et samlet beløb på 727 mio. kr.

Københavns Kommune har i år 2001 fået tildelt 265.831.317 kr. af landsrammen på 400 mio. kr. fordelt med 66.457.829 kr. til private andelsboligforeninger og 199.373.488 kr. til private udlejningsejendomme. Herudover havde kommunen ca. 135 mio. kr. fra tidligere års uforbrugte rammer til fordeling med 10 mio. kr. til private andelsboligforeninger og 125 mio. kr. til private udlejningsejendomme.

Bygge- og Teknikforvaltningen har herefter overfor Bygge- og Teknikudvalget indstillet en fordeling af midlerne til ansøgerne. Bygge- og Teknikudvalget vedtog i mødet den 15. august 2001 forvaltningens indstilling.

Bygge- og Teknikforvaltningen forventer, at investeringsrammen på landsbasis for år 2002 til Aftalt Boligforbedring fortsat vil udgøre 400 mio. kr. fordelt med 300 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 100 mio. kr. til private andelsboligforeninger.

Forvaltningen vurderer, at der i såfald også for år 2002 vil være mulighed for, at kommunen kan få tildelt et beløb på ca. 265 mio. kr. fordelt med 199 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 66 mio. kr. til private andelsboligforeninger, svarende til kommunens investeringsramme for år 2001.

Dette er noget over kommunens relative andel på ca. 40 %, og er baseret på, at en række kommuner ikke benytter sig af ordningen.

Forvaltningen finder fortsat, at midlerne til Aftalt Boligforbedring i stort omfang bør anvendes i byfornyelsesområderne. Herudover bør midlerne anvendes i kvarterløftområderne og i øvrigt til fremme af kommunens boligpolitiske målsætninger, samt til opfyldelse af Trafik- og miljøhandlingsplanens boligbestræbelser.

Kommunen skal – når kriterierne er vedtaget – bekendtgøre kriterierne. Bekendtgørelsen skal finde sted senest den 15. januar 2002. Bekendtgørelsen skal foretages på den måde, som kommunen normalt bekendtgør sine beslutninger.

I januar 2001 annoncerede Plan & Arkitektur kriterierne i alle lokalaviser i kommunen herunder Søndagsavisen. Annoncen fyldte ca. 1 A-4 arks størrelse, og den samlede udgift var 121.440,12 kr. + moms. Det foreslås, at annoncen i 2002 ligeledes begrænses til et A-4 arks størrelse, og at annonceringen fortsat foretages i alle lokalblade herunder Søndagsavisen.

Forvaltningen har vurderet de vedtagne kriterier i relation til de fremsendte ansøgninger for år 2001. Herudover har man vurderet kriterierne i relation til den gennemførelse, der indtil videre har fundet sted for ejendomme med reservationer for 1999 og år 2000.

Selvom der har været en betydelig interesse for kriterium 1, støjisolering finder man ikke anledning til at foreslå et stærkt øget beløb hertil på bekostning af andre arbejder. Beløbet har i år været passende i den forstand, at alle ansøgere med et støjniveau på over 66,7 dB har kunnet imødekommes. Det foreslås derfor, at der fortsat afsættes ca. 10 % af den forventede ramme til dette kriterium, d.v.s. 24 mio. kr.

Kriterium 2-4, lejlighedssammenlægninger, ekspansion af boliger op i tagetagen og konvertering af erhverv til boliger anvendes til at forfølge boligpolitiske målsætninger, hvilket forvaltningen finder bør videreføres i år 2002.

Da de ansøgninger, der kunne imødekommes ikke fuldt ud svarede til de afsatte 28 mio. kr., finder forvaltningen, at der næste år bør afsættes samme andel til kriterium 2-4, d.v.s. 28 mio. kr. Af samme årsag foreslås arealbegrænsningen på 50 m² ved lejlighedssammenlægninger ophævet, hvilket er i overensstemmelse med kommunens boligpolitiske målsætninger om tilvejebringelse af flere familieboliger.

Kriterium 4a, større nyere ejendomme med væsentlige betonskader på facader og altaner var medtaget i år 2001 på grund af ejendommen A/B Hyrdevangen. Andelsboligforeningen har modtaget reservation i indeværende år, hvorfor dette foreslås slettet for år 2002.

Kriterium 5, beliggenhed i udpegede byfornyelsesområder, er indført for at give en besparelse på de statslige rammer til tung byfornyelse det vil sige indsats efter byfornyelseslovens § 11, stk. 1. Forvaltningen vurderer fortsat, at midlerne til aftalt boligforbedring bør anvendes til at understøtte den tunge byfornyelse.

Efter vedtagelsen i Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 (BR 286/01) af indstilling om de kommende års byfornyelse er der nu 10 karreer, der er udpeget som kommende byfornyelseskarreer, jfr. vedlagte kortbilag.

Kriterium 6, beliggenhed i kvarterløftområde foreslås opretholdt uændret, idet der er en forpligtelse til at understøtte kvarterløftbestræbelserne med andre bevillinger.

Kriterium 7, installationsmangler, svampeskader, funderingsproblemer, energibesparende foranstaltninger og klimaskærm gererelt foreslås ligeledes opretholdt. Udvidelsen af dette kriterium i år 2001 var en succes i forhold til år 2000 hvor kommunen ikke modtog mange ansøgninger fra private udlejningsejendomme.

De krav/betingelser der i øvrigt er knyttet til kriterierne skønnes hensigtsmæssige og foreslås opretholdt uændret.

Forvaltningen skal på denne baggrund foreslå følgende kriterier for prioriteringen i 2002:

1. Ejendomme, beliggende langs veje, der i Trafik- og Miljøplanen er udpeget som særligt støjplagede, og hvor der ønskes gennemført støjbeskyttende foranstaltninger mod gade i form af vinduesudskiftninger og støjværn med videre.

Kommunen rummer i dag omkring 15.000 boliger med et biltrafikalt støjniveau over 70 dB(A) og over 50.000 boliger med en støjbelastning på 65 – 70 dB(A). Indsatsen bør først og fremmest tilgodese de mest støjbelastede boliger beliggende langs kommunens overordnede vejnet.

Der afsættes her en beløbsramme på op til 24 mio. kr. til denne prioritet. Af de 24 mio. kr. afsættes der 6 mio. kr. til private andelsboligforeninger, og de resterende 18 mio. kr. afsættes til private udlejningsejendomme.

2. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages sammenlægning af små boliger, dog således, at det samlede areal maksimalt udgør 110 m².

Der kan normalt kun forventes støtte til udgifterne ved sammenlægningen, men såfremt alle eller næsten alle lejligheder sammenlægges, kan der forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning.

Denne prioritet er et led i realiseringen af kommunens boligpolitiske målsætninger.

3. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages ekspansion af boliger op i tagetager.

Der kan forventes støtte til selve ekspansionen og til taget. Det vil dog være en betingelse, at projektet er økonomisk forsvarligt, og at udgiften pr. m² etageareal ikke overstiger nybyggeriets pris.

Denne prioritet er ligeledes et led i realiseringen af kommunens boligpolitiske målsætninger.

4. Ejendomme, hvor erhvervslejemål konverteres til eller tilbageføres til boligstatus.

Indsatsen omfatter i overensstemmelse med kommunens boligpolitiske målsætninger lejemål beliggende i områder, der planmæssigt ønskes anvendt til boligformål eller hvor boligandelen ønskes styrket, eksempelvis i dele af Indre By.

Der afsættes her en beløbsramme på op til 28 mio. kr. til prioritet 2 – 4. Af de 28 mio. kr. afsættes der 7 mio. kr. til private andelsboligforeninger, og de resterende 21 mio. kr. afsættes til private udlejningsejendomme.

5. Ejendomme, beliggende i igangværende eller udpegede byfornyelseskarreer.

Der kan forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning. Der opstår derved en mulighed for at mindske trækket på den ordinære ramme til den tunge byfornyelse, men på grund af investeringsloftet på knapt 250.000 kr. pr. lejlighed forventer forvaltningen ikke, at der vil blive brugt store dele af investeringsrammen på denne prioritet.

6. Ejendomme, beliggende i de 5 kvarterløftområder.

Der kan ligeledes her forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning, men ejendommen må dokumentere, at der foreligger installationsmangler eller et opretningsbehov, der ikke kan forventes dækket uden støtte.

Kommunen er her forpligtet til at supplere op med midler i henhold til aftalen med regeringen om at understøtte kvarterløftprojekterne med andre bevillinger.

7. Ejendomme uanset beliggenhed med manglende wc, bad eller fjernvarme samt ejendomme med konstaterede råd- eller svampeskader eller funderingsmangler og tilsvarende, der truer ejendommens eksistens samt ejendomme, hvor der ønskes gennemført energibesparende foranstaltninger eller opretning af klimaskærm.

______________________________

Generelt gælder, at der ved udvælgelsen vil blive lagt vægt på, at der samtidig tilbydes udførelse af ustøttede arbejder.

Endvidere vil det være en betingelse, at ejendommens beliggenhed eller benyttelse ikke strider mod en fysisk planlægning i øvrigt, og projektet respekterer bygningens karakter og omgivelser og bevaringsmæssige hensyn, samt, at ejendommen efter arbejdets gennemførelse vil være stabiliseret, så den kan påregnes bevaret i mindst 40 - 50 år.

Herudover vil det være en betingelse, at de planlagte arbejder ikke strider mod de i kommunen gældende retningslinier for facader og skilte.

I det omfang der etableres badeværelser, er det et krav, at de udføres som tung konstruktion, jfr. SBI anvisning nr. 169 og 180.

De 10 kommende udpegede byfornyelseskarreer er følgende, jfr. de vedlagte kortbilag.

Ballumgade Nord begrænset af Tøndergade, Amerikavej, Hedebygade, Møgeltøndergade og Ballumgade.

Tøndergade-karreen begrænset af Tøndergade, Sundevedsgade, Vesterbrogade og Amerikavej.

Sundevedsgade-karreen begrænset af Sundevedsgade, Enghavevej og Vesterbrogade.

De 4 karreer på Vesterbro begrænset af Dybbølsgade, Sønder Boulevard og Flensborggade.

Amerikavej-karreen begrænset af Amerikavej, Trøjborggade og Vesterbrogade.

Nørre Sideallé-karreerne begrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade.

Ålandsgade-karreen, begrænset af Ålandsgade, Holmbladsgade og Geislersgade.

De 5 kvarterløftområder er følgende, jfr. de vedlagte kortbilag.

Nord Vest-kvarteret (Femkanten) begrænset af Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Utterslev Torv, Utterslevvej og Frederikssundsvej.

Holmbladsgade-kvarteret begrænset af Prøvestensbroen, Prags Boulevard, Uplandsgade, Amagerbrogade, Brysselsgade, Frankrigshusene, Wittenbergsgade, Lergravsvej og Amager Strandvej.

Kongens Enghave-kvarteret begrænset af Enghavevej, Bavnehøj Allé, Hørdumsgade, Gåsebæksrenden, Scandiagade, Gamle Vasbygade.

Nord Vest-kvarteret (Nord-Vest) begrænset af Birkedommervej, Tomsgårdsvej, Hulgårdsvej, Borups Allé, Hillerødgade langs kommunegrænsen, baneterrænet op til Lygten, Bisiddervej og Frederiksborgvej.

Nørrebro Park-kvarteret begrænset af Nørrebrogade, Banen, Lundtoftegade, Ågade langs kommunegrænsen og Jagtvej.

De arbejder der sædvanligvis udføres i en byfornyelsesbeslutning i Københavns Kommune tager sigte på følgende:

• at bygningerne istandsættes, så de er tætte og hele på tag og facader og er holdbare i 40-50 år,
• at bygningerne er forsynet med centralvarme forberedt for lavtemperatur og tilsluttet fjernvarmenettet,
• at bygningerne er isolerede (termovinduer eller forsatsrammer, isolering af vinduesbrystninger samt mod kælder og tag),
• at afhjælpe sundheds- og brandfare og herunder som et minimum, eget toilet med håndvask i hver lejlighed,
• at bygningerne har tidssvarende og ressourcebesparende installationer og armaturer,
• at boligerne, hvor det ønskes, forsynes med bad og moderniserede køkkener. Køkkener moderniseres dog alene, hvor forholdene nødvendiggør det og
• at boligerne har adgang til grønne opholdsarealer eller forsynes med altaner, hvor det bygningsmæssigt er muligt.

Tilskudsordningen er en ren statslig støtteordning, som blot administreres af kommunen.

Gennemførelsen af omhandlede sager skønnes at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende områder:

Det forventes, at der kan blive tale om at foretage midlertidig eller permanent genhusning i enkelte sager. Omfanget af genhusning afhænger af omfanget af de arbejder, der foretages på ejendommen. Genhusning vil f.eks. ikke være nødvendig, såfremt der kun udføres tag/fagarbejder, mens genhusning anses for at være nødvendig ved f.eks. etablering af nyt badeværelse og udskiftning af køkkener. Endvidere kan der blive tale om genhusning, hvor forbedringsarbejderne indebærer huslejestigninger på over 86 kr./m² på årsbasis. Den samlede udgift til midlertidig og permanent genhusning skønnes at kunne udgøre op til i størrelsesorden 2 mio. kr. Udgifter til genhusning er refusionsberettigede udgifter, hvortil staten yder 50 % refusion.

Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse beslutningen i den beløbsramme, der på Plan & Arkitekturs afsnit af investeringsoversigten for 2002-2005 er afsat til byfornyelsesformål konto 00.25.3.01.

Kassemæssig dækning anvises af de på budgettet for 2001 under 44010 Plan & Arkitektur konto 0.15.3 til byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb.

Budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur.

Ordningen sigter mod at bevare eksisterende bygninger og forlænge restlevetiden, hvilket indebærer en udnyttelse af eksisterende ressourcer.

10 kortbilag visende de 10 kommende udpegede byfornyelseskarreer samt afgrænsningen af kvarterløftområderne Nord Vest-kvarteret (Femkanten), Holmbladsgade-kvarteret, Kongens Enghave-kvarteret, Nord Vest-kvarteret (Nord-Vest) og Nørrebro Park-kvarteret.

Jens Ole Nielsen