Materiale til 2. behandling af budget 2023
Kære borgerrepræsentanter.
På torsdag den 6. oktober 2022 kl. 16 skal vi 2. behandle budgettet for 2023.
I fremsendes hermed samlet oversigt over indkomne ændringsforslag, hensigtserklæringer samt underændringsforslag, som er modtaget inden for fristen hhv. mandag den 19. september 2022 kl. 12, og onsdag den 28. september 2022 kl. 12.
I forhold til den første udsendelse af materiale, som I modtog den 23. september 2022, er en del af materialet opdateret med rettelser og underændringsforslag. Rettelserne vil fremgå direkte i de relevante dokumenter med rød skrift samt overstregninger. Derudover er er der tilføjet en række nye bilag, herunder et teknisk bilag (bilag 3a), som består af en oversigt over samtlige indkomne ændringsforslag, underændringsforslag og hensigtserklæringer fordelt på forvaltninger og konti.
Det fremsendte materiale består af:
Bilag 1a - Forligspartiernes budgetaftale for 2023
Bilag 1b - Forligspartiernes regneark (Finansiering og udgifter)
Bilag 1c - Klimabudget for forligspartierne for budget 2023
Bilag 1d - Hensigtserklæringer stillet af forligspartierne
Bilag 1e – Forligspartiernes underændringsforslag til budgetaftale 2023
Bilag 1f – Redaktionelle ændringer til forligspartiernes aftaletekst
Bilag 2a – Socialdemokratiets og SFs regneark
Bilag 2b – Klimabudget for Socialdemokratiet og SF for budget 2023
Bilag 2c – Hensigtserklæringer stillet af Socialdemokratiet og SF
Bilag 3a – Teknisk bilag
Bilag 3b - Teknisk bilag (FORTROLIG)
Bilag 3c – Initiativer med ændret profil efter 2026
Bilag 3d – Anlægsprojekter og stjernemarkering i budget 2023
Bilag 3e – Anlægsprojekter og stjernemarkering i budget 2023 (FORTROLIG)
Bilag 4 – Orientering til BR vedr. ny procedure for 2. behandling af budget i BR (afstemningsprogrammet)
Afstemningsprogram
Som bekendt lægges der op til en forenklet proces for afstemning om ændringsforslag. Den nye proces har været drøftet i Gruppeforpersonskredsen, og I kan læse nærmere om tilrettelæggelsen af processen i bilag 4, ”Orientering til BR vedr. ny procedure for 2. behandling af budget i BR (afstemningsprogrammet)”.
Orienteringen er senest sendt til jer den 30. august 2022 pr. mail.
Dagsordenen på mødet den 6. oktober forventes at være som følger:
Dagsordenspunkt |
Afstemning |
1. Godkendelse af dagsorden |
Afstemning, hvis ønske herom |
(Sager udenfor dagsordenen) Rokering i udvalg |
Afstemning, hvis ønske herom |
2. Kirkeligning 2023 |
Afstemning, hvis ønske herom |
3. Valg mellem statsgaranti og selv-budgettering 2023 |
Afstemning, hvis ønske herom |
4. Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2023 |
Afstemning, hvis ønske herom |
5. Andenbehandling af budgetforslag 2023 og overslagsårene 2024-2026 |
Afstemning 1 – Inhabilitet. Ændringsforslag ved inhabilitet (de enkelte ændringsforslag vil herefter udgå af afstemning 2 og 3)
|
|
Afstemning 2 – Alternativt budget. Socialdemokratiets og SFs ændringsforslag samt hensigtserklæringer (Bilag 2a og Bilag 2c) |
|
Afstemning 3 – Budgetaftale. Forligspartiernes underændringsforslag, ændringsforslag samt hensigtserklæringer (Bilag 1b, 1d og 1e) |
Inhabilitet
På baggrund af ovenstående, skal sekretariatet (gerne via medlemssekretærerne) have besked hurtigst muligt, såfremt du mener du er inhabil eller ønsker rådgivning om mulig inhabilitet i behandlingen af de enkelte ændringsforslag.
Regler om stedfortrædere
Der er som altid mulighed for at få indkaldt stedfortræder til mødet som helhed for et medlem, der er syg.
Derudover er der mulighed for at få indkaldt stedfortræder til 2. behandling af de ovenfor angivne budgetsager (dagsordenspunkter 2-6) ved øvrigt lovligt forfald (arbejde, ferie, studier, varetagelse af andet offentligt hverv, sygdom i nærmeste familie, m.v.)