Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 6. oktober 2005
BR 540/05
Indstilling om at
selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2006
Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud
og udligning i 2006
Indstilling om, at
kommunen vælger statsgaranti for 2006, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede
skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2006, der allerede er indeholdt i
BF2006.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
· at kommunen vælger statsgaranti for 2006, og
kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og
udligningsbeløb i 2006, der allerede er indeholdt i BF2006
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2005
Anbefalet.
RESUME
På baggrund af en samlet vurdering af væksten
i udskrivningsgrundlaget fra 2003 til 2006 i Københavns Kommune,
hovedstadsområdet og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i
2006 skønnes det, at kommunen i det mest realistiske scenario vil få et
merprovenu på omkring 18 mio. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og
udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en
vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og værdien af de afgiftspligtige
grundværdier.
Den tilknyttede usikkerhed til beregningen er
dog så stor, at det er Økonomiforvaltningens anbefaling at kommunen i 2006
vælger statsgaranti.
Københavns Kommune skal i forbindelse med
vedtagelsen af budgettet for 2006 den 6. oktober tage stilling til om kommunen
ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod
budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer
forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering, vil
Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.
I tillæg til indstillingen har
Økonomiforvaltningen på foranledning af et ønske fra Økonomiudvalget udarbejdet
en makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.
SAGSBESKRIVELSE
Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).
Effekten ved valg af selvbudgettering er to-delt:
1. En skatteeffekt som følge af højere/mindre udskrivningsgrundlag vedr. indkomstskat og ejendomsværdier end i statsgarantien.
2. En tilskuds- og udligningseffekt som følge af højere/mindre udskrivningsgrundlag vedr. indkomstskat og ejendomsværdier i København, hovedstadsområdet og hele landet samt et større /mindre befolkningstal end forudsat i statsgarantien.
Københavns Kommune har valgt statsgaranti i 1996-1999, 2002, 2004 og 2005 og selvbudgettering i årene 2000-2001 og 2003.
De væsentligste parametre i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2006 kan opsummeres på følgende måde:
·
Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 2003-2006
·
Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 2003-2006
·
Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet 2003-2006
·
Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2006
Alt andet lige gælder det, at Københavns Kommune vil få en gevinst, hvis:
·
væksten i udskrivningsgrundlaget i København er højere end i statsgarantien
·
væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet som helhed er højere end væksten i statsgarantien
·
væksten i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i statsgarantien
·
Hvis befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.
Af disse scenarier er væksten i hele landet i forhold til det statsgaranterede beløb den vigtigste, idet den vil give det største merprovenu for Københavns Kommune ved den samme ændring i vækstraten, jf. tabel 4. Provenuet fra en ændring i vækstraten for hele landet stammer alene fra en udligningseffekt.
Intuitivt burde den væsentligste parameter for Københavns Kommunes provenu være en ændring i væksten i København. At det ikke er den væsentligste parameter skyldes, at der ved en højere vækst i København dels vil være en direkte positiv skatteeffekt, og dels en indirekte negativ udligningseffekt. Udligningseffekten er omkring 87 pct. af den positive skatteeffekt.
Det skal derfor understreges, at kommunen godt kan komme i en situation, hvor
opfyldelsen af en eller to af ovennævnte punkter, ikke medfører et positivt provenu ved valg af selvbudgettering. Det gælder eksempelvis, hvis udskrivningsgrundlaget i København er lidt højere end det forudsatte i statsgarantien samtidig med at væksten i hovedstadsområdet og hele landet ligger væsentligt under.
Skønnet for provenuet ved valg af selvbudgettering skal derfor tage udgangspunkt i en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget i København, hovedstadsområdet og hele landet set i forhold til niveauet i statsgarantien.
Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti.
1. Midlertidige bindinger på kommunernes muligheder for at selvbudgettere i 2006
Regeringen har for at undgå en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd frem mod gennemførelsen af kommunalreformen aftalt en række midlertidige bindinger på kommunernes økonomiske frihedsgrader i 2006 med KL. Aftalen er siden blevet udmøntet i Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet.
§ 4, stk. 1 i Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet sikrer, at der i Lov om kommunal indkomstskat
indsættes en
§ 7a med
følgende formuleringer:
Stk. 1: For budgetåret 2006 kan kommunalbestyrelsens eget skøn over kommunes udskrivningsgrundlag, jf. § 7, stk. 1, højst udgøre et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat beløb.
Stk. 2: Det højeste beløb for den enkelte kommunes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2006, jf. stk. 1, beregnes som en procentvis fremskrivning af kommunens faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag for 2003 opgjort på baggrund af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2005.
Stk. 4: For de kommuner, hvor væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000-2003 har været højere end landsgennemsnittet, anvendes den fremskrivningsprocent for udskrivningsgrundlaget, der fastsættes i henhold til § 7, stk. 2, forhøjet med et tillæg. Tillægget opgøres som det antal procentpoint, som væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000-2003 overstiger landsgennemsnittet med.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund heraf opgjort det maksimale udskrivningsgrundlag for Københavns Kommune ved selvbudgettering til 68.466 mio. kr., mens det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 68.201 mio. kr. Københavns Kommune kan således i 2006 selvbudgettere med et ekstra provenu fra indkomstskatten på omkring 85 mio. kr. ift. det statsgaranterede provenu.
1. Overordnede økonomiske tendenser
I vedlagte makroøkonomiske analyse af Københavns Kommunes økonomi er den overordnede konjunkturforventning beskrevet og en række forhold af interesse for Københavns Kommunes økonomi fremhævet. Nedenfor fremhæves hovedtrækkene i analysen.
Dansk økonomi
er på vej
ind i en
periode med højere
vækstrater end
vi har oplevet
de seneste år.
De nyeste konjunkturvurderinger
forudser samstemmende
at væksten i
realt BNP i
2005 og 2006
vil blive godt
2,0 pct. Det
økonomiske opsving
er primært drevet
af et relativt
stort indenlandsk
privatforbrug. Det
forventes imidlertid,
at eksporten
og investeringerne
gradvist vil
bidrage til mere
balanceret BNP-vækst.
Det
fortsat store
privatforbrug skyldes
primært den fortsat
lave rente, skatte-
og afgiftslettelserne,
indførelsen af
afdragsfrie lån
samt de stadigt
stigende ejerboligpriser.
Eksporten
har igennem længere
tid været klemt
dels af en
svag vækst i
Danmarks samhandelslande.
Dertil kommer
danske virksomheders
tab af konkurrenceevne
på grund af
den lave dollarkurs.
Billedet forventes
dog nu at
ændre sig, hvilket
vil underbygge
opsvinget i Danmark.
I 2005 forventes
eksporten at
stige med omkring
knap 4 pct.
og i 2006
med godt 4,5
pct. Dette skyldes
ikke
mindst forventningerne
om en kraftig
fremgang i industrieksporten.
Det må forventes,
at en stigning
i eksporten i
første omgang
særligt vil gavne
området uden
for hovedstaden,
netop fordi en
overproportional del
af industrien
er beliggende
her. Den positive
udvikling i eksporten
betyder, at nettoeksporten
– eksporten sammenholdt
med importen
– som de
seneste år har
bidraget negativt
til udviklingen
i BNP, forventes
at balancere
i 2006.
Det
bemærkes, at
den forudsatte
vækst i privatforbruget
og eksporten
risikerer at
blive påvirket
negativt af de
relativt høje
oliepriser. Samtidigt
er det endnu
uvist hvilken
effekt orkanen
Katrina vil have
på den amerikanske
og globale økonomi
på kort og
mellemlang sigt,
herunder særskilt
på priserne på
olie og benzin.
Den allerede
relativt høje
pris på olie
har isoleret
set en negativ
effekt på
husstandenes disponible
indkomster og
lægger således
en dæmper på
efterspørgslen fra
både hjemmemarkedet
og eksportmarkederne.
Virkningen modgås
dog af lave
renter, stigningen
i huspriserne
og – særligt
for hjemmemarkedet
– beslutningen
om at videreføre
suspensionen af
indbetalingerne til
SP i 2006
og 2007.
Som følge af den lave økonomiske vækst i 2002 og 2003 faldt beskæftigelsen med omkring 40.000 personer. København (og i mindre grad det øvrige hovedstadsområde), som ellers klarede sig relativt bedst under opsvinget sidst i 90'erne og omkring årtusindeskiftet, er blevet ramt relativt hårdest af nedgangen. Særligt den første del af tilbagegangen kostede arbejdspladser i København, mens det ser ud til, at København kom lidt hurtigere ud af tilbagegangen end landet som helhed (Af det samlede fald i beskæftigelsen stod København for 17% i det første år og 5% i det andet år).
I 2004 steg beskæftigelsen på landsplan med 2.000 personer. På baggrund af de forbedrede konjunkturer forventes beskæftigelsen at vokse med godt 15.000 personer årligt i 2005 og 2006. Hermed vil beskæftigelsen være på vej mod niveauet fra 2001.
Efter at have oplevet en stigende ledighed er ledigheden igen begyndt at falde. Som følge af det relativt store fald i beskæftigelsen i København steg ledigheden i København relativt kraftigere end i resten af landet under lavkonjunkturen. Ledighedstallene viser dog tegn på, at ledigheden igen falder relativt hurtigere i København end i resten af landet. Akademikerledigheden i København og på landsplan er fortsat høj, men der er tydelige tegn på en bedring.
Figur 1. Udvikling i ledigheden
Generelt synes udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i løbet af de sidste 10 år at indikere, at det københavnske arbejdsmarked er blevet mere konjunkturfølsomt. Beskæftigelsen (af københavnerne) og ledigheden har således reageret kraftigere under både høj- og lavkonjunktur end i resten af landet. Indikationen
afhænger dog
til en vis
grad af hvilke
faktorer, der
særligt bidrager
til udviklingen
i økonomien i
opgangs- eller
nedgangstider.
Erhvervssammen-
sætning og løn-
udvikling
|
|
Det københavnske arbejdsmarked (målt ved beskæftigede københavnere) er i højere grad karakteriseret ved flere beskæftigede i den offentlige sektor og i private serviceerhverv, og i mindre grad i industrien og bygge- og anlægssektoren. Generelt er lønniveauet i den private sektor højere end i den offentlige sektor. Samtidig gælder det, at lønningerne generelt er højere i København og hovedstadsområdet. Lønudviklingen i hovedstadsområdet har i de seneste år udvist en vis tilbageholdenhed, men aktuelle data viser, at lønudviklingen i København nu ligger lidt over landsgennemsnittet.
Den relativt højere
ledighed og mindre
beskæftigelse i
2002 og 2003
i København (og
hovedstadsområdet) har
medført, at forskellen
på de højere
vækstrater i
udskrivningsgrundlaget i
København (og
hovedstadsområdet) er
blevet indsnævret
og at væksten
i hele landet
i 2003 forventes
at ligge væsentligt
over væksten
i hovedstadsområdet.
Også i
2004 forventes
væksten i København
at ligge under
niveauet i hovedstadsområdet
og resten af
landet
På trods af
den øgede beskæftigelse
og en større
vækst i udskrivningsgrundlaget
frem til 2002
er den skattepligtige
indkomst pr.
skattepligtig i
København kun
steget med 5
pct.-point mere
end i hele
landet i perioden
1993-2002. København
ligger dermed
på niveau med
hele landet.
Den relativt
store stigning
i udskrivningsgrundlaget
i København synes
på den baggrund
mere at være
drevet af en
befolkningstilvækst på
mere end 30.000
indbyggere siden
1993 end, af
at de beskæftigedes
indtægter er
steget væsentligt.
Den demografiske
udvikling i de
sidste 10 år
har medført at
den københavnske
befolkning er
blevet yngre.
Således er gennemsnitsalderen
i 2005 37,1
år, mens den
i 1993 var
40,4 år. Der
gælder dog fortsat
at relativt mange
børnefamilier flytter
ud af København.
Således sker
det største antal
nettoudflytninger i
aldersgruppen 1-6
årige og 30-39
årige.
København har
fortsat en række
udfordringer på
det sociale område
som andre kommuner
ikke har. På
en række sociale
parametre ligger
København væsentligt
over niveauet
i hovedstadsområdet
og i hele
landet. Overordnet
er forskellen
mellem København
og resten af
landet dog indsnævret
i de sidste
ti år.
2. Opgørelsen af statsgaranti
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2005 til 507.673 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2004 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2004-2005 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2006 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 2003 fremskrevet til 2006 med et vækstskøn for landet som helhed på 11,8 pct. for perioden 2003-2006. Dette vækstskøn er baseret på Finansministeriets Økonomisk Redegørelse - maj 2005. I skønnet er der korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget.
3. Valg <
/b>af statsgaranti i budgetforslag 2006
I budgetforslag 2006 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Finansministeriet justerer ved udgangen af august måned deres vækstskøn i forhold til de skøn, der ligger til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen opgør deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig foreligger der primo september et nyt skøn for befolkningstallet pr. 1. januar 2006 fra Statistisk Kontor. Disse skøn giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.
4. Provenu ved selvbudgettering 2006
På grundlag af det seneste skøn for befolkningstallet, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil få en merindtægt på mellem -39 mio.kr. og 92 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti i 2006.
En evt. efterregulering ved valg af selvbudgettering i 2006 vil blive afregnet i første kvartal 2009.
Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2006 kan sammenfattes som i tabel 1:
Tabel 1: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2006
|
Mio. kr.
|
Scenario 1
(FM skøn)
|
Scenario 2 (KL skøn)
|
Scenario 3 (kombineret skøn)
|
|
Skatteeffekter
|
|
|
|
|
Merprovenu ved nyt vækstskøn i København
|
85
|
9
|
9
|
|
Merprovenu af ejendomsværdiskatter
|
0
|
0
|
0
|
|
Effekter af tilskud og udligning
|
0
|
0
|
0
|
|
Ændret vækstskøn i København
|
-73
|
-8
|
-8
|
|
Ændret vækstskøn i hovedstadsområdet
|
34
|
12
|
12
|
|
Ændret vækstskøn i hele landet
|
106
|
7
|
64
|
|
Ændret befolkningstal i København
|
-74
|
-74
|
-74
|
|
Ændrede afgiftspligtige
grundværdier i Københavns Kommune
|
15
|
15
|
15
|
|
Ændret ejendomsværdiskat i Københavns Kommune
|
0
|
0
|
0
|
|
Merprovenu ved selvbudgettering i alt
|
92
|
-39
|
18
|
De ændrede vækstskøn for Københavns Kommune, hovedstadsområdet og hele landet i tabel 1 fremgår af tabel 2:
Tabel 2. Skøn for vækst i udskrivningsgrundlag (2003-2006)
|
Pct.
|
Stats-garanti
|
Scenario 1
(FM skøn)
|
Scenario 2 (KL skøn)
|
Scenario 3 (kombineret skøn)
|
|
Ændret vækstskøn i
København
|
11,8
|
12,2
|
11,8
|
11,8
|
|
Ændret vækstskøn i
hovedstadsområdet
|
11,8
|
12,4
|
12,0
|
12,0
|
|
Ændret vækstskøn i
hele landet
|
11,8
|
12,8
|
11,9
|
12,4
|
I alle scenarier indgår en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune og hovedstadsområdet i 2004 på 3,0 pct. og 3,2 pct. svarende til væksten i Told & Skat's 29. kørsel i den løbende optælling af udskrivningsgrundlaget.
Hertil kommer følgende skøn i beregningen i tabel 2:
Scenario 1
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget i hele landet i 2004 på 3,4 pct., svarende til væksten i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse - august 2005.
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet på 3,5 pct. i 2005 og 2,9 pct. i 2006, svarende til Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse - august 2005
Scenario 2
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget i hele landet i 2004 på 2,9 pct., svarende til KL's seneste skøn for hele landet.
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet på 3,6 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006, svarende til KL's seneste skøn
Scenario 3
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget i hele landet i 2004 på 3,4 pct., svarende til væksten i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse - august 2005.
·
en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet på 3,6 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006, svarende til KL's seneste skøn
Endvidere indgår der i alle 3 scenarier et skøn på 1.577 færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal for 2006.
5. Vurdering af de 3 scenarier
Finansministeriets har i sit seneste skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag 2003-2006 fra Økonomisk Redegørelse - august 2004 opjusteret forventningerne i forhold til det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i Økonomisk Redegørelse - maj 2005. Væksten i udskrivningsgrundlaget korrigeret for beskæftigelsesfradraget for hele landet fra 2003-2006 vurderes i august at være 12,8 pct. mod 11,8 pct. i statsgarantien. Samtidig har Finansministeriet ændret på vækstskønnene i de enkelte år. Væksten i 2004 er således blevet opjusteret<
st1:PersonName> fra 2,9 pct. til 3,4 pct., væksten i 2005 er blevet nedjusteret fra 3,6 pct. til 3,5 pct. mens væksten i 2006 er blevet opjusteret fra 2,5 pct. til 2,9 pct. Korrigeret for den fortsatte suspension af SP-bidraget har Finansministeriet opjusteret skønnet for det samlede udskrivningsgrundlag med i alt 6.149 mio. kr. fra maj til august.
Finansministeriets opjustering skyldes i grove træk en opjustering af aktieindkomsterne med 4 mia. kr. og overførselsindkomsterne med 3 mia. kr.
Københavns Kommunes andel af skattegrundlaget vedr. aktieindkomster udgør omkring 7,6 pct. af det samlede skattegrundlag vedr. aktieindkomster for hele landet. Denne andel ligger noget under kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag på omkring 9,7 pct. Effekten af de øgede aktieindkomster i København må derfor forventes at ligge noget under den landsgennemsnitlige effekt.
KL mener ikke, at baggrunden for statens opjustering af udskrivningsgrundlaget er realistisk, og har derfor fastholdt deres skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2004-2006 på maj-niveauet svarende til væksten i statsgarantien.
Økonomiforvaltningen har i lighed med KL valgt ikke, at lægge Finansministeriets skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2005 og 2006 til grund for sin anbefaling af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2006. Økonomiforvaltningen mener på den baggrund, at scenario 3 i tabel 1 er det mest sandsynlige scenario ved valg af selvbudgettering i 2006. Som følge af usikkerheden omkring den økonomiske udvikling i 2006 vurderes den relativt beskedne beregnede gevinst på 18 mio. kr. i scenario 3, at ligge indenfor den usikkerhedsmargin hvor det bør anbefales at vælge statsgaranti i 2006.
Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at Københavns Kommune i 2006 vælger statsgarantien.
6. Væksten i udskrivningsgrundlaget
Fra 1999 til 2002 var der en klar tendens til, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København var større end i resten af landet, jf. tabel 3. Forskellen er dog blevet indsnævret de senere år, og i 2003 har væksten i udskrivningsgrundlaget i hele landet været væsentlig større end væksten i hovedstadsområdet og København.
Tabel 3:
Årlig vækst (pct.)
i udskrivningsgrundlaget
- FM tal,
1999-2006
|
|
Faktiske
|
Skønnede
|
2003-2006
|
|
|
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
|
København
|
5,7
|
4,5
|
4,4
|
3,9
|
1,6
|
3,0
|
3,5
|
2,9
|
9,7
|
|
HSR
|
5,5
|
3,4
|
3,7
|
3,4
|
1,4
|
3,2
|
3,5
|
2,9
|
10,0
|
|
Hele landet
|
4,5
|
2,2
|
3,7
|
3,7
|
2,3
|
3,4
|
3,5
|
2,9
|
10,2
|
|
Forskel i pct. point
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
København ift. HSR
|
0,2
|
1,1
|
0,8
|
0,4
|
0,2
|
-0,2
|
0,0
|
0,0
|
|
|
København ift. hele landet
|
1,2
|
2,3
|
0,7
|
0,2
|
-0,8
|
-0,4
|
0,0
|
0,0
|
|
|
HSR ift. hele landet
|
1,0
|
1,2
|
-0,1
|
-0,2
|
-1,0
|
-0,2
|
0,0
|
0,0
|
|
Note: For at gøre tallene sammenlignelige er foretaget en række korrektioner. 2001 er justeret for ældrepakken. 2004 er korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget. 2005 er korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget.
På baggrund af Told & Skat's seneste optælling af udskrivningsgrundlaget i 2004 medio september 2005 forventer Økonomiforvaltningen, at udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune vil stige med 3,0 pct. i 2004, og med hhv. 3,2 pct. og 2,9 pct. i hovedstadsområdet og i hele landet. Finansministeriet skønner i Økonomisk Redegørelse - august 2005, at udskrivningsgrundlaget i 2004 for hele landet vil stige med 3,4 pct.
I Økonomisk Redegørelse - august 2005 vurderer Finansministeriet, at væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2005 vil være 3,5 pct. og 2,9 pct. i 2006.
Økonomiforvaltningen forudsætter på baggrund af udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen (jf. afsnit 4 og bilag), at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2005 og 2006 for København og hovedstadsområdet vil ligge på niveau med resten af landet.
For København, hovedstadsområdet og hele landet er væksten i 2005 og 2006 derfor fastholdt på niveauet fra Finansministeriets august-skøn.
6.1. Effekter af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune
Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune fra 2003 til 2006 vil være på 12,2 pct. mod 11,8 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn medfører dels en direkte effekt på det københavnske indkomstskatteprovenu og en indirekte effekt via udligningssystemet. Københavns Kommune bliver udlignet af det større provenu fra indkomstskatten, hvilket medfører et mindre provenu fra udligningssystemet.
Den direkte skatteeffekt af det højere udskrivningsgrundlag er beregnet til et merprovenu på 85 mio. kr., jf. tabel 1. Den indirekte effekt fra udligningssystemet er beregnet til et mindreprovenu på 73 mio. kr., jf. tabel 1. Nettogevinsten ved det ændrede udskrivningsgrundlag i Københavns Kommune udgør således 12 mill. kr.
6.2. Effekt af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet
Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget korrigeret for beskæftigelsesfradraget i hovedstadsområdet fra 2003 til 2006 vil være på 12,4 pct. mod 11,8 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på Københavns provenu fra udligningssystemet.
Effekten af det højere udskrivningsgrundlag i hovedstadsområdet er beregnet til at give et merprovenu i Københavns Kommune på 34 mio. kr., jf. tabel 1.
6.3. Effekt af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i hele landet
Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget korrigeret for beskæftigelsesfradraget i hele landet fra 2003 til 2006 vil være på 11,9 pct. mod 11,8 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på Københavns provenu fra udligningssystemet.
Effekten af det højere udskrivningsgrundlag i hele landet er beregnet til at give et merprovenu i Københavns Kommune på 49 mio. kr., jf. tabel 1.
6.4. Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier
Provenuet fra ejendomsværdiskatten er direkte en del af statsgarantien, mens provenuet fra grundskylden kun indirekte er en del af statsgarantien, idet grundskylden indgår som en beregnet del af kommunens samlede beskatningsgrundlag. Der kan således både være en direkte skatteeffekt og en indirekte udligningseffekt af en ændring i provenuet fra ejendomsværdiskatten, mens der kun kan være en indirekte udligningseffekt ved en ændring i provenuet fra grundskylden.
Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat er uændret og provenuet af grundskyld bliver mindre end Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn, jf. tabel 1.
Skatteforvaltningen vurderer i det seneste skøn at de afgiftspligtige grundværdier vil være omkring 720 mio. kr. mindre end forudsat i statsgarantien. Det nye skøn vil medføre en indirekte udligningseffekt, idet det samlede beskatningsgrundlag i København bliver mindre. Effekten vurderes at medføre et merprovenu på 15 mio. kr.
Generelt gælder
det, at betydningen
af ejendoms-
og grundværdierne
i forhold til
beskatningsgrundlaget er
aftaget i forbindelse
med indførelsen
af skattestoppet-
og loftet for
hhv. ejendomsværdiskat
og grundskyld.
6.5. Befolkningstallet
I kommunens seneste skøn af medio september 2005 for befolkningstallet pr. 1. januar 2006 er der forudsat et befolkningstal på 506.096 svarende til et befolkningstal, der er 1.577 indbyggere lavere end det statsgaranterede befolkningstal på 507.673. Det medfører en mindreindtægt på ca. 74 mio. kr., jf. tabel 1.
Det lavere befolkningstal skyldes primært, at indflytningen i kommunens nybyggerier ikke sker så hurtigt som forudsat i statens skøn.
7. Forskellige scenarier på baggrund af statistisk sammenhæng mellem BNP og USG
Finansministeriet og Danske Bank har i august opstillet marginalt forskellige vurderinger af den økonomiske vækst i 2005 og 2006, jf. bilag 1. Det Økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd's vurderinger udelades her, idet deres seneste konjunkturvurderinger stammer fra foråret. Der er en klar tendens til, at skønnene fra foråret ligger noget under skønnene fra august, jf. bilagstabel 1. På baggrund af de laveste og højeste vurderinger i de to år og en sammenhæng mellem vækst i BNP og vækst i udskrivningsgrundlag opstilles i dette afsnit to scenarier for væksten i udskrivningsgrundlaget. De to scenarier sammenlignes med det overordnede scenario.
KL
har opgjort en statistisk sammenhæng mellem væksten i BNP på landsplan og væksten i de regionale udskrivningsgrundlag, jf. bilag 1. Sammenhængen er beregnet på baggrund af udviklingen siden 1990. For København (og Frederiksberg) har KL beregnet en faktor 1,85, mens der for hovedstadsområdet og hele landet er beregnet en faktor 1,65 og 1,61.
Såfremt det reale BNP vokser med 2 pct. 2004 kan man på baggrund af KL's beregning forvente en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2004 for København i 2004 på 3,7 pct., mens væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet og hele landet vil ligge på 3,3 pct. og 3,2 pct. Herudfra beregnes scenarierne i tabel 3.
Tabel 4. Forskellige scenarier på baggrund af sammenhæng mellem BNP og USG.
|
|
|
2004
|
2005
|
2006
|
2003-2006
|
|
Scenario med laveste vækstrater
|
|
|
|
|
BNP-vækst
|
|
2,4
|
2,5
|
|
|
Beregnet vækst i udskrivningsgrundlag
|
|
|
|
|
|
København
|
3,0
|
4,4
|
4,6
|
14,9
|
|
|
Hovedstadsområdet
|
3,2
|
4,0
|
4,1
|
14,0
|
|
|
Hele landet
|
2,9
|
3,9
|
4,0
|
14,2
|
|
Scenario
med højeste vækstrater
|
|
|
|
|
BNP-vækst
|
|
2,4
|
2,4
|
|
|
Beregnet vækst i udskrivningsgrundlag
|
|
|
|
|
|
København
|
3,0
|
4,4
|
4,4
|
15,1
|
|
|
Hovedstadsområdet
|
3,2
|
4,0
|
4,0
|
14,2
|
|
|
Hele landet
|
2,9
|
3,9
|
3,9
|
14,4
|
Note: Den
3-årige vækstrate er korrigeret for beskæftigelsesfradraget i 2004 og beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension af SP-bidraget i 2005.
"Lavvækst"-scenario: Danske Bank og Finansministeriet (2005) 2,4 pct., Finansministeriet (2006) 2,4 pct.
"Højvækst"-scenario: Danske Bank og Finansministeriet (2005) 2,4 pct., Danske Bank (2006) 2,5 pct.
De beregnede vækstrater i udskrivningsgrundlaget i 2005 og 2006 ligger alle væsentligt over Finansministeriets vurdering i maj i forbindelse med fastlæggelsen af statsgarantien samt Finansministeriets seneste vurdering i august.
Scenariet med de laveste vækstrater vil således medføre et samlet merprovenu ved valg af selvbudgettering på omkring 398 mio. kr. Det øgede merprovenu skyldes dels en direkte skatteeffekt på omkring 600 mio. kr., en negativ udligningseffekt af det øgede skatteprovenu på omkring -520 mio. kr., en positiv udligningseffekt af det højere udskrivningsgrundlag i hovedstadsområdet og hele landet på omkring 380 mio. kr. samt en negativ udligningseffekt af det lavere befolkningstal på 74 mio. kr.
8. Følsomhedsberegninger ved forskellige vækst scenarier
I tabel 4 er vist provenuet for Københavns Kommune ved forskellige 3-årige vækstscenarier for udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet, samt med uændrede forudsætninger for befolkningstallet og grundskyld og ejendomsværdiskat.
Tabel 5. Merprovenu/mindreprovenu for København (+/-) ved ændrede vækstforudsætninger 2002-2005
|
Mio. kr.
|
9,5%
|
10,0%
|
10,5%
|
11,0%
|
11,5%
|
12,0%
|
12,5%
|
13,0%
|
13,5%
|
|
Københavns Kommune
|
-61
|
-48
|
-35
|
-21
|
-8
|
5
|
19
|
32
|
45
|
|
Hovedstadsregionen
|
-132
|
-103
|
-74
|
-46
|
-17
|
11
|
39
|
67
|
95
|
|
Hele landet
|
-254
|
-198
|
-142
|
-87
|
-33
|
22
|
75
|
129
|
181
|
|
Ændret befolkningstal
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
-74
|
|
Ændret provenu fra ejendoms-
værdiskat og grundskyld
|
15
|
15
|
15
|
15
|
15
|
15
|
15
|
15
|
15
|
|
Total
|
-507
|
-409
|
-311
|
-214
|
-117
|
-22
|
73
|
168
|
262
|
I tabellen er mindreprovenuet fra ændringen i befolkningstallet og det ændrede provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld fastholdt på samme niveau uanset vækstforudsætningerne. I udgangspunktet skal den økonomiske vækst derfor alene sikre et merprovenu på over 59 mio. kr. for, at Københavns Kommune med fordel kan vælge selvbudgettering.
Det<
/span> ses af tabel 4, at Københavns Kommune vil få et positivt provenu, hvis væksten i udskrivningsgrundlaget for både København, hovedstadsregionen og hele landet ligger på 12,5 pct., dvs. over statsgarantien på 11,8 pct. I dette tilfælde vil Københavns Kommune få et provenu på 73 mio. kr. (19 mio. kr. + 39 mio. kr. + 75 mio. kr. - 74 mio. kr. + 15 mio. kr.).
Alternativt vil Københavns Kommune få et merprovenu, hvis eksempelvis væksten i udskrivningsgrundlaget i København er 11,5 pct. , væksten i hovedstadsregionen er 12,0 pct., mens væksten i hele landet er 12,5 pct.. I dette tilfælde vil Københavns Kommune få et provenu på 19 mill. kr. (-8 mio. kr. + 11 mio. kr. + 75 mio. kr. - 74 mio. kr. + 15 mio. kr.).
Udfra KL's beregnede sammenhæng mellem udviklingen i udskrivningsgrundlaget og BNP vil en vækst på 12,5 pct. i udskrivningsgrundlaget for hele landet eksempelvis forudsætte en vækst i BNP i 2005 og 2006 på 2,4 pct. og 3,0 pct. Finansministeriet har skønnet at BNP i 2005 vokser med 2,4 pct. og 2,4 pct. i 2006.
For København forudsættes en vækst i BNP på 2,4 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006, hvis udskrivningsgrundlaget i perioden 2003-2006 skal vokse med 12,5 pct. Tilsvarende forudsættes en vækst i BNP på 2,4 pct. i 2005 og 2,9 pct. i 2006 såfremt udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet skal vokse med 12,5 pct. mellem 2003 og 2006.
Der gælder således, at væksten i dansk økonomi i 2005 og 2006 skal ligge noget over vurderingen i de nuværende konjunkturvurderinger for at København kan opnå et tilstrækkeligt positivt provenu ved valg af selvbudgettering i 2006.
På baggrund af den generelle forventning til udviklingen i den danske økonomi forekommer det realistisk at væksten i 2005 vil blive på 2,4 pct. Med de foreliggende konjunkturanalyser og forventninger til væksten i eksporten forekommer det dog næppe realistisk at den danske økonomi i 2006 vil vokse med omkring 3,0 pct.
Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Københavns Kommune i 2006 vælger statsgarantien.
9. Andre kommuners valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2006
Andre kommuners valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2006 ligger først endeligt fast efter vedtagelsen af budgettet for 2006. En foreløbig tilkendegivelse fra de øvrige 6-byer peger i retning af, at Århus vælger at selvbudgettere i 2006, mens de øvrige kommuner regner med at vælge statsgaranti. Endvidere er Frederiksberg Kommune endnu ikke afklaret omkring valget, mens kommuner som Høje Taastrup, Køge, Hørsholm og Birkerød alle vælger statsgaranti.
10. Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2001-2005
Københavns Kommune valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2000, 2001 og 2003. I 2002 og 2004 valgte kommunen statsgaranti.
Den samlede gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2000 og 2001 var på hhv. 461 mill. kr. og 444 mill. kr.
Efterreguleringen for 2000 er blevet afregnet i sidste kvartal 2002. Efterreguleringen udgjorde 371 mill. kr., idet der allerede var indarbejdet i alt 90 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten i budget 2000 og 2002.
Efterreguleringen for 2001 er blevet afregnet i første kvartal 2004. Efterreguleringen udgjorde 386 mill.
kr., idet der i budget 2001 var indarbejdet 58 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten.
Forklaringen på det store efterreguleringsbeløb i 2000-2001 var, at det endelige udskrivningsgrundlag for 2000 og 2001 lå markant højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for de pågældende år. Det gælder både for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet.
I tabel 4 er udviklingen fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000-2006 vist på baggrund af Finansministeriets seneste vurdering i august 2005. For 2004 forventer Finansministeriet, at udskrivningsgrundlaget for hele landet vil ligge markant under statsgarantien, mens udskrivningsgrundlaget for 2005 vil ligge marginalt under niveauet i statsgarantien. I 2006 forventer Finansministeriet en markant vækst på 6,1 mia. kr. i forhold til det statsgaranterede niveau.
Tabel 6: Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget i 2001 - 2006
|
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
|
Maj 1999 (statsgaranti for 2000)
|
569,9
|
|
|
|
|
|
|
|
Maj 2000 (statsgaranti for 2001)
|
568,6
|
589,6
|
|
|
|
|
|
|
Maj 2001 (statsgaranti for 2002)
|
568,0
|
598,0
|
617,3
|
|
|
|
|
|
August 2001
|
575,8
|
598,9
|
619,7
|
|
|
|
|
|
Maj 2002 (statsgaranti for 2003)
|
575,5
|
601,8
|
625,2
|
650,1
|
|
|
|
|
August 2002
|
575,5
|
604,2
|
623,3
|
649,4
|
|
|
|
|
Maj 2003 (statsgaranti for 2004)
|
575,5
|
604,4
|
622,1
|
647,0
|
660,6
|
|
|
|
August 2003
|
575,5
|
604,6
|
621,8
|
644,7
|
655,4
|
|
|
|
Maj 2004 (statsgaranti 2005)
|
575,5
|
604,6
|
618,9
|
637,2
|
655,7
|
678,8
|
|
|
August 2004
|
575,5
|
604,6
|
619,0
|
633,4
|
656,0
|
678,6
|
|
|
Maj 2005 (statsgaranti 2006)
|
575,5
|
604,6
|
619,0
|
633,6
|
651,8
|
674,9
|
691,9
|
|
August 2005
|
575,5
|
604,6
|
619,0
|
633,6
|
655,1
|
678,2
|
698,0
|
|
Ændring i udskrivningsgrundlag i forhold til statsgarantien
|
5,6
|
15
|
1,7
|
-16,5
|
-5,5
|
-0,6
|
6,1
|
Kilde: "Økonomisk Redegørelse" (august 2005). Statsgarantien for de respektive år er fremhævet i tabellen.
Note: Finansministeriets 2006 skøn i august er korrigeret for den fortsatte suspension af SP-bidraget for at gøre beløbet sammenligneligt med vurderingen i maj. Inklusiv suspensionen af SP-bidraget vurderes udskrivningsgrundlaget, at udgøre 706,3 mia. kr. i 2006.
10.1. Efterregulering i 2005 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2002
Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2002. I 2005 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2002.
Såfremt Københavns Kommune i 2002 havde valgt at selvbudgettere har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2005 ville modtage en efterregulering på 69 mill. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002, indbyggertal, provenu af ejendomsværdiskat samt afgiftspligtige grundværdier.
Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2002 har ligget over Finansministeriets skøn i maj 2001, jf. tabel 6. Finansministeriet har opjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2002 med 1,7 mia. kr. fra statsgarantien blev udmeldt i maj 2001.
10.2. Efterregulering i 2006 for valg af selvbudgettering i 2003
Københavns Kommune valgte at selvbudgettere i 2003. I 20
06 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2003.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juli opgjort efterreguleringen for 2003 til -537 mio. kr. Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 har ligget markant under Finansministeriets skøn i maj 2002 både i København, hovedstadsområdet og i hele landet, jf. tabel 6. Således er udskrivningsgrundlaget for 2003 endeligt opgjort til at være 1,6 mia. kr. mindre i København end forventet ved opgørelsen af statsgarantien, mens udskrivningsgrundlaget i hhv. hovedstadsområdet og hele landet er opgjort til at være 9,8 mia. kr. og 16,5 mia. kr. mindre.
Kommunerne er under ét blevet kompenseret med 2,3 mia. kr. i balancetilskuddet som følge af den samlede efterregulering for 2003 i kommunerne. Københavns Kommunes andel heraf udgør 229 mio. kr.
10.3. Efterregulering i 2007 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2004
Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2004. I 2007 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2004.
Såfremt Københavns Kommune i 2004 havde valgt at selvbudgettere, har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2007 ville modtage en efterregulering på -327 mio. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2003 fremskrevet med den forventede vækst i København og hovedstadsområdet i 2004 på baggrund af Told & Skat's seneste kørsel, Finansministeriets skøn for væksten i 2004 for hele landet samt det endelige indbyggertal for 2004. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 7.
Tabel 7: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2004 (mio. kr.)
|
|
Provenu
|
|
Merprovenu ved
selvbudgettering
|
|
|
Ændret provenu
fra ejendomsværdiskat
og grundskyld
|
0
|
|
Ændret befolkningstal
|
-54
|
|
|
-50
|
|
|
-126
|
|
Forventet vækst
på 10,6 pct.
i hele landet
mod 11,5 pct.
i sta
tsgarantien
|
-96
|
|
Merprovenu ved
selvbudgettering (i
alt)
|
-327
|
Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 og 2004 ligger markant under Finansministeriets skøn i maj 2003, jf. tabel 6.
Finansministeriet har således nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2003 med 13,4 mia. kr. og 2004 med 5,5 mia. kr. fra statsgarantien for 2004 blev udmeldt i maj 2003.
10.4. Efterregulering i 2008 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2005
Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2005. I 2008 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2004.
Såfremt Københavns Kommune i 2005 havde valgt at selvbudgettere, har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2008 ville modtage en efterregulering på -169 mio. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2003 fremskrevet med den forventede vækst i København og hovedstadsområdet i 2004 på baggrund af Told & Skat's seneste kørsel, Finansministeriets skøn for væksten i 2004 for hele landet samt KL's seneste skøn for væksten i 2005. Endvidere er det endelige indbyggertal for 2005 opgjort. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 8.
Tabel 8: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2005 (mio. kr.)
|
|
Provenu
|
|
Merprovenu ved
selvbudgettering
|
|
|
Ændret provenu
fra ejendomsværdiskat
og grundskyld
|
0
|
|
Ændret befolkningstal
|
-42
|
|
|
-36
|
|
|
-82
|
|
Forventet vækst
på 10,8 pct.
i hele landet
mod 10,9 pct.
i statsgarantien
|
-9
|
|
Merprovenu ved
selvbudgettering (i
alt)
|
-169
|
Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er primært, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsområdet i perioden 2002-2005 vurderes at ligge markant under statsgarantien for 2005. Vurderingen bygger på, at den kendte udvikling i 2003 og det foreløbigt optalte udskrivningsgrundlag for 2004 ligger markant under Finansministeriets skøn i maj 2003, jf. tabel 6.
ØKONOMI
Indstillingen om valg af statsgaranti af skatter, tilskud og udligning i 2006 påvirker ikke kommunens budget 2006 i forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2006, hvis kommunen vælger statsgaranti i 2006.
MILJØVURDERING
ANDRE
KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
1. Makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.
Erik Jacobsen
/ Bjarne
Winge
