Mødedato: 06.09.2007, kl. 16:00

Budgetforslag 2008 og budgetoverslagsårene 2009-2011

Se alle bilag

Budgetforslag 2008 og budgetoverslagsårene 2009-2011

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. september 2007

 

 

BR 371/07

Budgetforslag 2008 og budgetoverslagsårene 2009-2011

Budgetforslag 2008 og budgetoverslagsårene 2009-2011

 

 

Indstilling om,

 

1.            at forslag til budget 2008 og budgetoverslag for 2009-2011 til Borgerrepræsentationen lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling,

 

2.            at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget,

 

3.            at fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2008 fastsættes til mandag den 24. september 2007 kl. 12.00, og at Økonomiudvalget undtages fra denne frist, samt

 

4.            at fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslag 2008 fastsættes til onsdag den 3. oktober 2007 kl. 12.00, og at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.

 

Det bemærkes, at Økonomiudvalget har taget forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet.

 (Økonomiudvalget)

 

 

 

 

Den 11. oktober 2007 skal Borgerrepræsentation vedtage Københavns Kommunes budget 2008. Økonomiforvaltningen har opgjort kommunens indtægter og udgifter. Disse præsenteres i budgetforslag 2008, og danner grundlag for den politiske behandling.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Indstilling om,

1.                  at forslag til budget 2008 og budgetoverslag for 2009-2011 til Borgerrepræsentationen lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling,

 

2.                  at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget,

 

3.                  at fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2008 fastsættes til mandag den 24. september 2007 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget er undtaget for denne frist, samt

 

4.                  at fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslag 2008 fastsættes til onsdag den 3. oktober 2007 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget er undtaget for denne frist.

 

Det bemærkes, at Økonomiudvalget har taget forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet.

(Økonomiudvalget)

 

 

Problemstilling

Siden indstillingen i juni (ØU 221/07) om udvalgenes økonomiske rammer har KL indgået en aftale med regeringen om kommunernes økonomiske rammer i 2008. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund udmeldt det statsgaranterede indkomstskatteniveau og kommunernes indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet, herunder kommunernes indtægter som følge af lovgivningsmæssige ændringer på det kommunale område (DUT). Herudover er der kommet en endelig afklaring på pris- og lønfremskrivningsprocenterne.

 

Det er hermed muligt at opgøre

·           kommunens indtægter i 2008 under forudsætning af, at kommunen vælger statsgaranti, og

·           kommunens udgifter i 2008 mht. til de foreløbige politiske beslutninger, som rækker ind i 2008.

 

Økonomiudvalget gav i forbindelse med juni-indstillingen Økonomiforvaltningen bemyndigelse til at afklare tekniske udeståender og til at rette budgetforslaget til i overensstemmelse hermed. Dette gøres med denne indstilling og bilag 1.

 

Samtidig orienteres Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens samlede økonomiske situation i 2008 og de økonomiske rammer, som det er muligt at lave en budgetaftale for 2008 indenfor.

 

Løsning

Udvalgenes budgetrammer er på baggrund af ændringerne siden juni-indstillingen opgjort til:

 

1.000 kr. i 2008 pl

Serviceudgifter 2008

Anlægsudgifter 2008

Efterspørgsels-styrede overførsler

I alt

Borgerrådgiveren

7.378

0

0

7.378

Revisionsdirektoratet

21.599

0

0

21.599

Beredskabskommissionen

226.295

0

0

226.295

Økonomiudvalget*

2.314.319

1.143.729

0

3.458.048

Kultur- og Fritidsudvalget

374.274

311.936

0

686.210

Børne- og Ungdomsudvalget

7.363.993

3.476

11.996

7.379.465

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.935.555

11.960

176.883

5.124.398

Socialudvalget

4.163.634

56.268

1.720.788

5.940.690

Teknik- og Miljøudvalget*

718.401

433.184

0

1.151.585

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

604.627

0

2.628.308

3.232.935

I alt

20.730.074

1.960.553

4.537.975

27.228.602

*Serviceudgifterne er inklusiv udgifterne til kommunens forsyningsvirksomhed, som ikke indgår i statens definition. Disse udgifter udgør 136,070 mio. kr. for Økonomiudvalget og -2,527 mio. kr. for Teknik- og Miljøudvalget

 

For en mere detaljeret beskrivelse af ændringerne siden juni-indstillingen (ØU 221/2007) henvises til bilag 1.

 

Under Økonomiudvalget er der lagt en række puljer:

·           En udisponeret pulje til serviceudgifter på 250 mill. kr. 

·           En udisponeret pulje til anlægsudgifter på 1.380 mill. kr.

 

Puljen til serviceudgifter kan forøges ved at finde besparelser indenfor det aftalte prioriteringsrum på 200 mill. kr., således at det samlede beløb til nye serviceaktiviteter bliver 431 mill.kr. Puljerne kan udmøntes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

 

Herudover er der lagt en række puljer under Økonomiudvalget til senere udmøntning. Det skyldes bl.a., at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde ændringerne i udvalgenes budgetforslag og ydelseskatalog. Det drejer sig om følgende puljer:

 

·           Pulje til kompensation af udvalgene som følge af stigende dækningsafgifter på 104 mill. kr.

·           Usikkerhedspulje på sundhedsområdet på 93 mill. kr.

·           Pulje vedr. færre parkeringsindtægter på 34 mill. kr.

·           Pulje vedr. lavere anlægsudgifter i Teknik- og Miljøudvalget på -34 mill. kr.

·           Pulje som følge af ændret pris- og lønfremskrivning på i alt 21 mill. kr.

·           Puljer til DUT-sager på 46 mill. kr. Bilag 3 viser fordelingen af DUT-sager på udvalg.

 

Det skal bemærkes, at der ikke opnået enighed mellem Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om kommunens merudgifter til de nye opgaver i Dagtilbudsloven. Loven indfører bl.a. sprogvurdering af alle 3-årige. I DUT-puljen indgår Økonomiforvaltningens skøn for kompensation. Såfremt der ønskes yderligere kompensation skal det indgå i den tværgående prioriter ing i forbindelse med budgetforhandlingerne.

 

På nær usikkerhedspuljen på sundhedsområdet udmøntes puljerne i indstillingen "tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2008", der behandles i Borgerrepræsentationen den 11. oktober. Således vil udgifterne fremgå korrekt på udvalg og funktioner i det vedtagne budget 2008. Usikkerhedspuljen på sundhedsområdet kan blive udmøntet i 2008, hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget og/eller Socialudvalget har merudgifter på de aktivitetsbestemte sundhedsudgifter eller på den kommunale genoptræningsopgave.

 

Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har revurderet Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets efterspørgselsstyrede overførsler. På den baggrund er udgiftsskønnet for 2008 opjusteret med 201 mio. kr. bl.a. som følge af forventede merudgifter til sygedagpenge.

 

Økonomiforvaltningen har kendskab til en række sager som afventer afklaring, jf. bilag 1, afsnit 6.1.3. Eventuelle økonomiske konsekvenser af disse vil først kunne indgå efter budgetforslaget for 2008 foreligger. Det drejer sig bl.a. om

  • Evt. fjernelse af dækningsafgift forskelsværdi på kommunens ejendomme
  • 2 budgetkorrektioner, der vedrører henholdsvis Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsudvalget
  • Ændringer vedrørende momspositivlisten
  • KL's vurdering af kommunens metode for befolkningsfremskrivning
  • Budget til Movia.

 

Økonomiforvaltningen vil løbende orientere Økonomiudvalget om udviklingen i disse sager.

 

Københavns Kommunes reelle kasse i budgetforslaget vurderes til 543 mio. kr. Heraf udgør den økonomiske regulering som følge af overdragelse af ejendomme mv. til stat og region som følge af kommunalreformen 438 mio. kr. Økonomiforvaltningen vurderer - i lighed med tidligere - at en reel kasse i størrelsesordenen 600-700 mio. kr. er ønskværdig for at håndtere evt. uforudsete udsving i økonomien. Det anbefales, at en evt. anvendelse af midler fra kommunekassen i budgetforhandlingerne sker under hensynstagen til niveauet for den reelle kasse.

 

Ændring af bevillingsreglerne

I forlængelse af at Økonomiudvalget i Indkaldelsescirkulæret for 2008 besluttede at ændre definitionen af det efterspørgselsstyrede overførselsområde til statens definition af overførselsudgifter, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ønsket indført en større grad af fleksibilitet på dele af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets overførselsudgifter.

 

Derfor etableres en særlig underbevilling - efterspørgselsstyret indsats (EI) - som indeholder de funktioner, der er delvist styrbare. Formålet hermed er at give Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mulighed for at planlægge og prioritere indsatsen optimalt på kort sigt og i en længere tidshorisont og samtidig understøtte, at forvaltningen har de rette incitamenter til at sikre en effektiv indsats inden for de givne økonomiske rammer. Styringsrelationerne for EI er nærmere beskrevet i bilag 2.

 

Videre proces

Efter Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslag 2008 sendes sagen i høring hos Ældrerådene, Lokaludvalgene, Integrationsrådet og Handicaprådet med frist d. 21. september 2007. Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen den 6. og 10. september 2007. Fristen for ændringsforslag til budgetforslag 2008 er d. 24. september 2007 kl. 12.00, og fristen for underændringsforslag er d. 3. oktober 2007 kl. 12.00. Økonomiudvalget er dog undtaget fra disse frister. Københavns Kommunes budget vedtages d. 11. oktober 2007.

 

Bilag

-                     Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Budgetforslag 2008 og budgetoverslagsårene 2009-2011.

2.                  Styring af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets efterspørgselsstyrede overførsler

3.                  DUT-puljens fordeling på udvalg i 2008 og frem

4.                  Notat af 27. august 2007 fremlagt i Økonomiudvalget

 

 

         Claus Juhl                                        /                    Bjarne Winge

 

 

 

Til top