Budgetforslag for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) for 2002

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. september 2001

Budgetforslag for HUR for 2002

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2002-2004, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning,

at der tages forbehold for den i budgetforslaget forudsatte medfinansiering fra Københavns Kommune af investeringer i busfremkommelighed i perioden 2002-2005.

Indstillingen blev herefter godkendt, idet Økonomiudvalget understregede, at der alene er taget stilling til oversendelsen af budgetforslaget som grundlag for den fortsatte budgetproces.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag foreslås fastsat til 29. august 2001 kl. 12.00.

Per Bregengaard og Morten Kabell (begge Ø) havde i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af budgetforslagene stillet følgende 3 ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune (BR 317/01):

"At Borgerrepræsentationen sender et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune i høring med følgende ordlyd:

Værdigrundlag for Københavns Kommune

Værdigrundlaget for Københavns Kommune er vores fortælling om det, vi vil.

København er Danmarks hovedstad og samtidig en internationalt orienteret og multikulturelt præget storby, der rummer markante sociale og kulturelle forskelle. Mangfoldighed betragtes som et væsentligt aktiv for byen og den enkelte arbejdsplads

København skal for alle være et godt sted at leve og arbejde. Københavns Kommune vil prioritere menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling og rummelighed på et socialt ansvarligt og økologisk bæredygtigt grundlag.

Københavns Kommune skal være et demokratisk styret fællesskab, hvor folkevalgte, borgere, medarbejdere, organisationer og byens virksomheder samarbejder om fælles anliggender. Samvirket i kommunen skal i alle henseender kendetegnes ved dialog, åbenhed, ligeværdighed, tillid og gensidig respekt. Kommunen skal sikre en god udnyttelse af alle ressourcer og kvalitet og effektivitet i løsningen af de mange opgaver.

Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har et personligt og fagligt engagement i fællesskabets anliggender. Arbejdspladsen skal udvikles ud fra fælles grundlæggende værdier. Initiativ, ansvarlighed, helhedsvurderinger, engagement og ansvar skal kunne udfolde sig og blive udnyttet i det daglige arbejde.

Alle medarbejdere og ledere har ret og pligt til at give deres mening til kende i debatten om kommunens og arbejdspladsens udvikling, og kommunen respekterer deres ytringsfrihed.

Motivering;

Københavns Kommune fik i oktober 1998 et værdigrundlag uden blot ét ord om demokrati. Forslaget fremkom i forbindelse med budgettets fremsættelse og blev vedtaget ved den afsluttende budgetbehandling uden en grundig offentlig høring. Vi finder tiden er inde til en revision af værdigrundlaget. Vi foreslår, at forslaget om et nyt værdigrundlag efter Borgerrepræsentationens behandling og med eventuelle ændringsforslag sendes i høring, hvorefter den endelige behandling af sagen foretages af den ny Borgerrepræsentation, som træder til 1. januar 2002.

Vores forslag til et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune er begrundet i nedenstående kritiske gennemgang af det eksisterende værdigrundlag, der indledes således:

"København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag". Ordet kraftcenter associerer let til en uhæmmet vækst og harmonerer dårligt med bæredygtighed. Vi ser hellere bæredygtigheden udfoldet i en social og miljømæssig målsætning. Miljømæssige overvejelser bør være grundlaget for byens særlige erhvervsmæssige satsninger, den trafikale planlægning, byfornyelsen og det offentliges virksomhed. Lighedsorienterede, multikulturelle og socialpolitiske formuleringer er ganske fraværende i værdigrundlaget. Hvordan kan de overhovedet være det i en politisk virksomhed? København har ambitionen om at være centrum i Øresundsregionen, men også Europas miljøhovedstad og så er der placeringen i Østersøomr ådet, Nordeuropa,… o.s.v. Hvorfor ikke brede det ud til, at vi er en internationalt orienteret storby?

"Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen". Det smager mere af forretning end en engagerende retning. Ingen bliver tændt af virksomhedsbetragtninger, der ikke klart søger at omfatte tidens alvorlige samfundsspørgsmål. Tværtimod, virksomhedsfilosofien adskiller kommunen fra københavnerne, der i bedste firmastil bliver kunder i butikken: "Kommunen skal møde brugerne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid". Det lyder sympatisk, men signalerer igen, at Københavns Kommune ikke er københavnerne, der sammen styrer - og lønnet eller ulønnet - på forskellig vis virker for de fælles anliggender. Det er således forståeligt, at ordet demokrati ikke optræder i værdigrundlaget. Men det burde være et n&osl ash;gleord.

Københavns Kommunes værdigrundlag forekommer håbløst bagud set i forhold til de nyere virksomhedsledelsesteorier. Skarpe etiske og politiske formuleringer er ikke fy-ord hos avancerede private foretagender i en tid, hvor politiske forbrugere er på spil, og medierne lurer på fejltrin. Vi ved, at mange ord er glasur, og den ultimative lakmusprøve hos det private erhvervsliv er profitten til en fremmed ejerkreds. Det forhold skygger imidlertid ikke for engagementet i offentlig virksomhed. Den fordel er værd at bygge på og drage nytte af.

"Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes". Ja tak. Det giver en bedre arbejdskraft. – Rent personligt har vi nu ofte haft vanskeligt ved at adskille vores arbejde fra vores etik - og etik fra politik. Mennesker arbejder ud fra forskellige målsætninger, men for de flestes vedkommende næppe udelukkende for pengenes eller en prestigeorienteret karrieres skyld. Man vil se en dybere mening med det virke, der sluger en god del af ens kræfter. Et indholdstomt medejerskab til virksomheden er ikke svaret.

Det eksisterende værdigrundlag må opfattes som et stykke ledelsesværktøj, lederne gennem kursusvirksomhed får ind med skeer og skovle. Det blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen og behandlet i Borgerrepræsentationen på det dårligst tænkelige tidspunkt: under budgettumulten i 1998. Det var en sag, der gik igennem uden mange pip fra forsamlingens side. Fremtidens værdigrundlag bør ikke alene være et ledelsesværktøj, men et dynamisk grundlag for alle "københavneres" virke for fællesskabet.

Værdigrundlaget skal fødes af diskussioner blandt medarbejdere og engagerede borgere om bevæggrunde til at yde en indsats og barrierer, de støder på, i realiseringen af deres personlige almennyttige mål. Dette bør være basis for en demokratisk proces, hvorunder københavnernes fælles kommunale værdigrundlag tager form og skaber plads for et personligt engagement i byen og dens udvikling.

Værdigrundlaget skal være generelt og abstrakt, hvis det ikke skal kvæle de forskelle og modsætninger, som er en betingelse for dynamik og udvikling. Værdigrundlaget er generelt og abstrakt, som når to siger, at de elsker hinanden, eller at de er gode venner. Og på samme måde får værdigrundlaget en konkret mening i kraft af stadige oversættelser og fortolkninger i de sammenhænge og situationer, hvori der handles.

Det betyder, at værdigrundlaget skal følges op. Det er udmærket, at vi f.eks. har et peronalepolitisk regnskab. Men hvorfor har kommunen ikke et personalepolitisk budget, som med afsæt i værdigrundlaget opstiller konkrete målsætninger og initiativer til at afhjælpe problemerne, således som Københavns Kommunalforening har foreslået det flere gange? Det vil vi gerne tage politisk initiativ til.

Københavns Kommunes nuværende værdigrundlag har bevidst være en udmelding fra "toppen" ifølge "Den københavnske katekismus om værdibaseret ledelse", Økonomiforvaltningen 12.2.1999. Der står imidlertid også:

"DOG, efter en periode må oversættelserne samles sammen og formidles tilbage i systemet, og tilbagemeldingerne giver så anledning til, at værdigrundlaget eventuelt nyformuleres af topledelsen. Man kan sige i korthed, at denne model for Københavns Kommune består i at sende bølger ud i organisationen, og efter nogen tid kommer bølger tilbage "derudefra", en ny bølge ud og efter nogen tid bølger tilbage osv. Herigennem vil værdigrundlaget blive videreudviklet og til stadighed have mulighed for at være aktuelt og nærværende".

Vi er vidende om, at værdigrundlaget bliver brugt – også af borgerne og de ansatte og ikke mindst, når det for kommunen kniber med at overholde det. Vi er vidende om, at blandt andet Københavns Lærerforening har arbejdet med forslag til forbedringer. Tiden er inde til en nyformulering. Vi ønsker, at den sker gennem en demokratisk dialog. En høringsproces er et velegnet redskab."

"At Københavns Kommune som opfølgning på personalepolitisk regnskab og med afsæt i værdigrundlaget for Københavns Kommune udarbejder et personalepolitisk budget, som omhandler konkrete målsætninger og initiativer til afhjælpning af de konstaterede problemer.

Motivering:

Der er behov for en samlet og forpligtende indsats i forhold til resultaterne af personalepolitisk regnskab. Kravet om et personalepolitisk budget har flere gange været fremført af medarbejdernes organisationer."

"DUT- Omlægning af deltagerbetaling til efteruddannelse for bl.a. folkeskolelærere

Med virkning fra skoleåret 1997/98 er der foretaget en finansieringsomlægning for bl.a. efter- og videreuddannelse for folkeskolelærerne.

Omlægningen indebærer, at der indføres en deltagerbetaling. I skoleåret 1997/98 var beløbet 25 kr. pr. time. Beløbet er gradvist hævet, så det i skoleåret 2001/2002 udgør 55 kr. pr. time.

I forbindelse med indførelse af betalingen blev Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme hævet med i alt 3,3 mio. kr. svarende til 51,7 % af det samlede bloktilskud til Københavns kommune.

I henhold til Økonomiforvaltningen kan Uddannelses- og Ungdomsudvalget for 2002 opnå et tilskud på ligeledes 51,7 % af det bloktilskud der modtages for 2002. Dette svarer til en forøgelse af rammen på 1,5 mio. kr. fra 2002 og fremover.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har med udgangspunkt i de faktiske timetal opgjort udgiftsbehovet for 2002.

For 2002 må der på dette grundlag forventes en merudgift – ud over det beløb, der er kompenseret – på i alt 1,8 mio. kr.

Det skal understreges, at det samlede rammeløft, selv hvis den forventede udgift kompenseres fuldt ud, vil være lavere end det bloktilskudsbeløb kommunen har modtaget.

Såfremt rammekorrektionen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke ændres, vil der enten være behov for kompenserende besparelser på andre områder eller en nedsættelse af aktiviteterne.

Der indgår ikke i disse beregninger oplysninger fra forsøgsbydelene, da disse oplysninger ikke foreligger".

Økonomiudvalget besluttede at lade ændringsforslagene indgå i den fortsatte budgetbehandling.

=============================================================

Under de efterfølgende forhandlingerne i Borgerrepræsentationen havde Lars Hutters (L) stillet følgende 2 forslag:

"Borgerrepræsentationen finder, at aftalen med regeringen om Kø- benhavns Kommunes økonomi er en økonomisk stramning, som vil forringe velfærdssamfundet og københavnernes levevilkår. Samtidig har den offentlige sektor et overskud på mellem 10 – 20 milliarder kr.

Der skal derfor gennemføres nye forhandlinger med regeringen, som kan sikre et budget for København i år 2002, som kan opfylde københavnernes behov og sikre Velfærdssamfundet i København."

"Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsudvalget at færdigbehandle forslaget om en reel demokratisering af H:S – således at forslaget kan indgå i Borgerrepræsentationens behandling af H:S´ budget."

Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag (BR 317/01, BR 318/01 og BR 319/01), de 3 af Per Bregengaard og Morten Kabell stillede ændringsforslag samt de 2 af Lars Hutters stillede forslag oversendt til 2. behandling, og budgetforslagene samt ændringsforslagene blev mellem 1. og 2. behandling henvist til Økonomiudvalget.

Endvidere godkendtes i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3, følgende frister for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag til budgetforslagene:

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til tirsdag den 18. september 2001, kl. 09.00. Fristen gælder dog ikke ændringsforslag fra Økonomiudvalget.

Fristen for Økonomiudvalget til fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til tirsdag den 25. september 2001, d. v. s. i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget.

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til torsdag den 4. oktober 2001, kl. 09.00.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslagene for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd blev fastsat til onsdag den 29. august 2001, kl. 12.00.

Godkendt.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 25. juni 2001 Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 7. september 2001.

Hovedtemaerne i budgetforslaget er den fortsatte genopretning af HUR's økonomi med henblik på at opnå balance i 2004, samt tilpasningen af den kollektive bustrafik til den ændrede banestruktur på baggrund af metroens åbning i 2002.

Budgetforslaget forudsætter en blød tilpasning til metroen med en reduktion af kørselsomfanget på 190.000 vogntimer i perioden 2002-2004 i stedet for den i Budgetforslag 2001 forudsatte reduktion på 300.000 vogntimer. Det betyder, at underskuddet ikke reduceres helt så meget i 2002 og 2003 som oprindeligt forudsat.

Budgetforslaget indeholder midler til forbedring af bussernes fremkommelighed i centralkommunerne i forbindelse med den forventede etablering af stambusnettet. Effekterne af fremkommelighedsinvesteringerne i de efterfølgende budgetår vil være færre vogntimer og flere påstigere. HUR's finansieringsbidrag forudsætter et tilsvarende bidrag fra de kommunale vejmyndigheder, dvs. primært Københavns Kommune.

Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud i 2002 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.241 mio. kr. Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2001, hvorefter tilskuddet fra Københavns Kommune i 2002 bliver på 313,1 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2002 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.

På baggrund af tilkendegivelser under Rådets 1. behandling af budgetforslaget undersøger HUR's administration muligheden for at tilvejebringe besparelser på budgettet, der vil reducere enhedernes tilskud med 13,2 mio. kr. i budgetåret 2002 samt i budgetoverslagsårene. Det vil i givet fald betyde en beskæring af Københavns Kommunes tilskud i 2002 med 3,3 mio. kr.

HUR startede sin virksomhed den 1. januar 2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.

HUR's virksomhed finansieres primært af indtægter fra busdriften og tilskud fra ejerkredsen (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11 medlemmer. Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.

Budgetforslag 2002 blev 1. behandlet på Rådets møde den 25. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2. behandlingen, der finder sted den 7. september. HUR skal vedtage sit budget senest den 15. september.

Der budgetteres i 2002 med samlede udgifter på 2.567 mio. kr. Det samlede tilskud fra ejerkredsen udgør 1.241 mio. kr. Heraf forventes Københavns Kommunes andel at udgøre 313,1 mio. kr. Den endelige fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2002. Der sker en efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktisk udskrivningsgrundlag kendes.

På baggrund af tilkendegivelser fremkommet under Rådets 1. behandling af budgetforslaget undersøger HUR's administration muligheden for at tilvejebringe besparelser på HUR's budget, der vil reducere enhedernes tilskud med 13,2 mio. kr. i budgetåret 2002 samt i budgetoverslagsårene. Baggrunden for besparelsesforslaget er, at HUR opnår delvis momsrefusion for tilskuddene til de regionale kulturinstitutioner. Bliver besparelsesforslaget vedtaget, vil det betyde en beskæring af Københavns Kommunes tilskud i 2002 med 3,3 mio. kr.

I det budgetforslag, der blev fremlagt til 1. behandlingen, budgetteres der i 2002 med et underskud på 53 mio. kr. mod et underskud på 106 mio. kr. i 2001. Baggrunden for forbedringen er:

• Takstprovenustigning for busdriften på 2,23% (incl. pris- og løntalsregulering på 3,1% svarende til en årlig takstforhøjelse på ca. 6%)
• Stigning i tilskuddet fra ejerkredsen på 2,84%, der udgøres af dels en tilsvarende stigning i tilskuddet på 2,23%, dels en regulering af HT-tilskuddet med 0,75%, der er forskellen på den almindelige pris- og løntalsregulering og reguleringsindekset for buskørsel (såfremt det samlede tilskud fra enhederne reduceres med 13,2 mio. kr., vil stigningen i tilskuddet fra ejerkredsen i 2002 være 1,75%)
• Nye, billigere kontrakter med busentreprenører har erstattet dyre, ældre kontrakter
• Reduktion af kørselsomfanget med 25.000 vogntimer

I forbindelse med vedtagelsen af HUR's Budget 2001 blev det som en del af en økonomisk genopretningsplan for perioden 2001-2004 besluttet at gennemføre en årlig realstigning på 2,23% i både takstprovenuet og tilskuddet fra ejerkredsen, samt herudover en årlig stigning i HT-tilskuddet fra ejerkredsen på forskellen mellem den almindelige pris- og løntalsregulering og reguleringsindekset for buskørsel. Det blev endvidere besluttet at gennemføre en årlig reduktion af kørselsomfanget på 25.000 vogntimer pr. år.

Det budgetterede underskud finansieres via et træk på HUR's likvide beholdning, der ultimo 2002 budgetteres til 95 mio. kr.

Aktivitetsområderne i HUR's budget er:

Udgifterne til busdriften udgør langt den største del af HUR's budget med 71% i 2002. HUR's økonomiske udvikling er derfor tæt forbundet med udviklingen på dette område.

HUR står i 2002 overfor en særlig stor udfordring i forbindelse med metroens åbning, der betyder en afvandring af passagerer fra busser til metroen og derfor forringer det økonomiske grundlag for HT.

En analyse af de nye baners effekt på bustrafikken viser følgende udvikling i antallet af buspassagerer i de kommende år:

Denne beregning bygger bl.a. på følgende forudsætninger:

• En generel trend til afvandring fra busserne på 1,5% pr. år svarende til 3,5 mio. passagerer
• Metroen tiltrækker 30 mio. buspassagerer, når etape 2a og 2b (Nørreport-Vanløse) er sat i drift
• Den generelle reduktion i vogntimemængden som følge af metroens åbning betyder et passagertab på 30 påstigere pr. vogntime

Budgetforslaget forudsætter en blød tilpasning til metroen med en reduktion af kørselsomfanget på 190.000 vogntimer i perioden 2002-2004 i stedet for den i Budgetforslag 2001 forudsatte reduktion på 300.000 vogntimer.

På baggrund af de foreløbige drøftelser i Rådet og Trafikudvalget må det forventes, at reduktionen primært vil ske i det umiddelbare influensområde for metroen, dvs. i centralkommunerne.

Tilpasningen til metroen forudsættes i budgetforslaget at ske samtidig med etableringe af det såkaldte stambusnet, der er et system af radiale og tværgående, højfrekvente (uden køreplan i dagtimerne) buslinier på de primære buskorridorer, suppleret med en vis busbetjening, men færre afgange end i dag, på øvrige veje i tætbyen. Dvs. et bussystem der i sin funktionsform er tilpasset metroen.

Stambusnettet beregnes til at generere 10-12 mio. ekstra buspassagerer pr. år, når det er fuldt implementeret.

Etableringen af stambusnettet vil være en selvstændig beslutning, der kan foretages uanset beslutningen om reduktion af kørselsomfanget.

Budgetforslaget opererer endvidere med en positiv effekt fra investeringer i busfremkommelighed i perioden 2002-2005 på i alt 174 mio. kr. Det forudsættes i den forbindelse at:

• HUR afsætter i alt 72 mio. kr. i perioden
• Kommunale vejmyndigheder afsætter et lignende beløb
• Vejdirektoratet finansierer 30 mio. kr.

De forventede effekter af fremkommelighedsinvesteringerne fremgår af nedenstående tabel:

Fremkommelighedsinvesteringerne forudsætter en medfinansiering fra de kommunale vejmyndigheder på ca. 72 mio. kr. i perioden 2002-2005. Heraf vil Københavns Kommunes andel formentlig udgøre ca. 80%, svarende til 55-60 mio. kr. eller 14-15 mio. kr. pr. år.

I 2002 er der i Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme afsat 12-13 mio. kr. til fremkommelighedsinvesteringer. I årene 2003-05 vil det i givet fald være nødvendigt at afsætte yderligere midler til fremkommelighedsinvesteringer.

Som et nyt initiativ etableres en projektpulje på 2 mio. kr. i tilknytning til Copenhagen Capacity's arbejde. Puljen skal bruges til at finansiere nye opgaver og indsatsområder, som Copenhagen Capacity's bestyrelse forventes at beslutte ultimo 2001.

I forlængelse af beslutningen i forbindelse med HUR's Budget 2001 om at medfinansiere to nye forskerparker i København for henholdsvis biotek- og IT-virksomheder samt udbygningen af Mikroelektronik Centret på DTU er der i Budget 2002 afsat 30 mio. kr. til et 5-årigt lån til biotek-forskerparken. Lånet finansieres via HUR's likvidbeholdning.

Budgetforslaget indeholder en videreførelse af tilskuddene til Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, Sjællands Symfoniorkester samt en række regionale kulturinstitutioner. Der budgetteres ikke med nye aktiviteter.

-

Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i 2002 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 313,1 mio. kr. (2002-priser) svarende til en andel på 25,23% . Til sammenligning er Københavns Kommunes bidrag til HUR i 2001 på 295,3 mio. kr. (2001-priser) svarende til en andel på 24,38%.

Beslutter HUR ved 2. behandlingen at gennemføre besparelser på budgettet på 13,2 mio. kr., vil det betyde en beskæring af Københavns Kommunes bidrag i 2002 på 3,3 mio. kr.

Københavns Kommune vil senest den 1. oktober modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR, beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2002.

-

-

Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005 for Hovedstadens Udviklingsråd samt indstilling til Hovedstadens Udviklingsråds 1. behandling

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller