Budgetforslag for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) for 2002

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. september 2001

Budgetforslag for H:S for 2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender H:S forslag til budget 2002 og flerårige budgetoverslag med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols: "Dansk Folkeparti har følgende protokolbemærkning: Vi er rystede over, at der skal blive ved med at være nedskæringer indenfor hospitalsområdet. Alene at der er indarbejdet et besparelsesforslag på 176 mill. kr. i budgettet er uacceptabelt. Nedskæringer indenfor det geriatriske område mener vi desuden i længden vil belaste hjemmehjælpsområdet i København. Vi så helst, at hele sygehusområdet blev opgraderet og at Rigshospitalet, der er landets førende Universitetshospital, har apparatur, der er up to date og en behandlingsform, der kan måle sig i internationalt regie".

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende er-

klæring:

at "forslaget samt stillede ændringsforslag mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget."

at "fristen for ændringsforslag til H:S budget fastsættes til den 29. august kl. 12.00"

Økonomiforvaltningen har herudover ingen bemærkninger til at nærværende forslag søges gennemført.

O fastholdt bemærkningen fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af sagen.

Per Bregengaard og Morten Kabell (begge Ø) havde i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af budgetforslagene stillet følgende 3 ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune (BR 317/01):

"At Borgerrepræsentationen sender et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune i høring med følgende ordlyd:

Værdigrundlag for Københavns Kommune

Værdigrundlaget for Københavns Kommune er vores fortælling om det, vi vil.

København er Danmarks hovedstad og samtidig en internationalt orienteret og multikulturelt præget storby, der rummer markante sociale og kulturelle forskelle. Mangfoldighed betragtes som et væsentligt aktiv for byen og den enkelte arbejdsplads

København skal for alle være et godt sted at leve og arbejde. Københavns Kommune vil prioritere menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling og rummelighed på et socialt ansvarligt og økologisk bæredygtigt grundlag.

Københavns Kommune skal være et demokratisk styret fællesskab, hvor folkevalgte, borgere, medarbejdere, organisationer og byens virksomheder samarbejder om fælles anliggender. Samvirket i kommunen skal i alle henseender kendetegnes ved dialog, åbenhed, ligeværdighed, tillid og gensidig respekt. Kommunen skal sikre en god udnyttelse af alle ressourcer og kvalitet og effektivitet i løsningen af de mange opgaver.

Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har et personligt og fagligt engagement i fællesskabets anliggender. Arbejdspladsen skal udvikles ud fra fælles grundlæggende værdier. Initiativ, ansvarlighed, helhedsvurderinger, engagement og ansvar skal kunne udfolde sig og blive udnyttet i det daglige arbejde.

Alle medarbejdere og ledere har ret og pligt til at give deres mening til kende i debatten om kommunens og arbejdspladsens udvikling, og kommunen respekterer deres ytringsfrihed.

Motivering;

Københavns Kommune fik i oktober 1998 et værdigrundlag uden blot ét ord om demokrati. Forslaget fremkom i forbindelse med budgettets fremsættelse og blev vedtaget ved den afsluttende budgetbehandling uden en grundig offentlig høring. Vi finder tiden er inde til en revision af værdigrundlaget. Vi foreslår, at forslaget om et nyt værdigrundlag efter Borgerrepræsentationens behandling og med eventuelle ændringsforslag sendes i høring, hvorefter den endelige behandling af sagen foretages af den ny Borgerrepræsentation, som træder til 1. januar 2002.

Vores forslag til et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune er begrundet i nedenstående kritiske gennemgang af det eksisterende værdigrundlag, der indledes således:

"København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag". Ordet kraftcenter associerer let til en uhæmmet vækst og harmonerer dårligt med bæredygtighed. Vi ser hellere bæredygtigheden udfoldet i en social og miljømæssig målsætning. Miljømæssige overvejelser bør være grundlaget for byens særlige erhvervsmæssige satsninger, den trafikale planlægning, byfornyelsen og det offentliges virksomhed. Lighedsorienterede, multikulturelle og socialpolitiske formuleringer er ganske fraværende i værdigrundlaget. Hvordan kan de overhovedet være det i en politisk virksomhed? København har ambitionen om at være centrum i Øresundsregionen, men også Europas miljøhovedstad og så er der placeringen i Østersøomr ådet, Nordeuropa,… o.s.v. Hvorfor ikke brede det ud til, at vi er en internationalt orienteret storby?

"Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen". Det smager mere af forretning end en engagerende retning. Ingen bliver tændt af virksomhedsbetragtninger, der ikke klart søger at omfatte tidens alvorlige samfundsspørgsmål. Tværtimod, virksomhedsfilosofien adskiller kommunen fra københavnerne, der i bedste firmastil bliver kunder i butikken: "Kommunen skal møde brugerne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid". Det lyder sympatisk, men signalerer igen, at Københavns Kommune ikke er københavnerne, der sammen styrer - og lønnet eller ulønnet - på forskellig vis virker for de fælles anliggender. Det er således forståeligt, at ordet demokrati ikke optræder i værdigrundlaget. Men det burde være et n&osl ash;gleord.

Københavns Kommunes værdigrundlag forekommer håbløst bagud set i forhold til de nyere virksomhedsledelsesteorier. Skarpe etiske og politiske formuleringer er ikke fy-ord hos avancerede private foretagender i en tid, hvor politiske forbrugere er på spil, og medierne lurer på fejltrin. Vi ved, at mange ord er glasur, og den ultimative lakmusprøve hos det private erhvervsliv er profitten til en fremmed ejerkreds. Det forhold skygger imidlertid ikke for engagementet i offentlig virksomhed. Den fordel er værd at bygge på og drage nytte af.

"Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes". Ja tak. Det giver en bedre arbejdskraft. – Rent personligt har vi nu ofte haft vanskeligt ved at adskille vores arbejde fra vores etik - og etik fra politik. Mennesker arbejder ud fra forskellige målsætninger, men for de flestes vedkommende næppe udelukkende for pengenes eller en prestigeorienteret karrieres skyld. Man vil se en dybere mening med det virke, der sluger en god del af ens kræfter. Et indholdstomt medejerskab til virksomheden er ikke svaret.

Det eksisterende værdigrundlag må opfattes som et stykke ledelsesværktøj, lederne gennem kursusvirksomhed får ind med skeer og skovle. Det blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen og behandlet i Borgerrepræsentationen på det dårligst tænkelige tidspunkt: under budgettumulten i 1998. Det var en sag, der gik igennem uden mange pip fra forsamlingens side. Fremtidens værdigrundlag bør ikke alene være et ledelsesværktøj, men et dynamisk grundlag for alle "københavneres" virke for fællesskabet.

Værdigrundlaget skal fødes af diskussioner blandt medarbejdere og engagerede borgere om bevæggrunde til at yde en indsats og barrierer, de støder på, i realiseringen af deres personlige almennyttige mål. Dette bør være basis for en demokratisk proces, hvorunder københavnernes fælles kommunale værdigrundlag tager form og skaber plads for et personligt engagement i byen og dens udvikling.

Værdigrundlaget skal være generelt og abstrakt, hvis det ikke skal kvæle de forskelle og modsætninger, som er en betingelse for dynamik og udvikling. Værdigrundlaget er generelt og abstrakt, som når to siger, at de elsker hinanden, eller at de er gode venner. Og på samme måde får værdigrundlaget en konkret mening i kraft af stadige oversættelser og fortolkninger i de sammenhænge og situationer, hvori der handles.

Det betyder, at værdigrundlaget skal følges op. Det er udmærket, at vi f.eks. har et peronalepolitisk regnskab. Men hvorfor har kommunen ikke et personalepolitisk budget, som med afsæt i værdigrundlaget opstiller konkrete målsætninger og initiativer til at afhjælpe problemerne, således som Københavns Kommunalforening har foreslået det flere gange? Det vil vi gerne tage politisk initiativ til.

Københavns Kommunes nuværende værdigrundlag har bevidst være en udmelding fra "toppen" ifølge "Den københavnske katekismus om værdibaseret ledelse", Økonomiforvaltningen 12.2.1999. Der står imidlertid også:

"DOG, efter en periode må oversættelserne samles sammen og formidles tilbage i systemet, og tilbagemeldingerne giver så anledning til, at værdigrundlaget eventuelt nyformuleres af topledelsen. Man kan sige i korthed, at denne model for Københavns Kommune består i at sende bølger ud i organisationen, og efter nogen tid kommer bølger tilbage "derudefra", en ny bølge ud og efter nogen tid bølger tilbage osv. Herigennem vil værdigrundlaget blive videreudviklet og til stadighed have mulighed for at være aktuelt og nærværende".

Vi er vidende om, at værdigrundlaget bliver brugt – også af borgerne og de ansatte og ikke mindst, når det for kommunen kniber med at overholde det. Vi er vidende om, at blandt andet Københavns Lærerforening har arbejdet med forslag til forbedringer. Tiden er inde til en nyformulering. Vi ønsker, at den sker gennem en demokratisk dialog. En høringsproces er et velegnet redskab."

"At Københavns Kommune som opfølgning på personalepolitisk regnskab og med afsæt i værdigrundlaget for Københavns Kommune udarbejder et personalepolitisk budget, som omhandler konkrete målsætninger og initiativer til afhjælpning af de konstaterede problemer.

Motivering:

Der er behov for en samlet og forpligtende indsats i forhold til resultaterne af personalepolitisk regnskab. Kravet om et personalepolitisk budget har flere gange været fremført af medarbejdernes organisationer."

"DUT- Omlægning af deltagerbetaling til efteruddannelse for bl.a. folkeskolelærere

Med virkning fra skoleåret 1997/98 er der foretaget en finansieringsomlægning for bl.a. efter- og videreuddannelse for folkeskolelærerne.

Omlægningen indebærer, at der indføres en deltagerbetaling. I skoleåret 1997/98 var beløbet 25 kr. pr. time. Beløbet er gradvist hævet, så det i skoleåret 2001/2002 udgør 55 kr. pr. time.

I forbindelse med indførelse af betalingen blev Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme hævet med i alt 3,3 mio. kr. svarende til 51,7 % af det samlede bloktilskud til Københavns kommune.

I henhold til Økonomiforvaltningen kan Uddannelses- og Ungdomsudvalget for 2002 opnå et tilskud på ligeledes 51,7 % af det bloktilskud der modtages for 2002. Dette svarer til en forøgelse af rammen på 1,5 mio. kr. fra 2002 og fremover.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har med udgangspunkt i de faktiske timetal opgjort udgiftsbehovet for 2002.

For 2002 må der på dette grundlag forventes en merudgift – ud over det beløb, der er kompenseret – på i alt 1,8 mio. kr.

Det skal understreges, at det samlede rammeløft, selv hvis den forventede udgift kompenseres fuldt ud, vil være lavere end det bloktilskudsbeløb kommunen har modtaget.

Såfremt rammekorrektionen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke ændres, vil der enten være behov for kompenserende besparelser på andre områder eller en nedsættelse af aktiviteterne.

Der indgår ikke i disse beregninger oplysninger fra forsøgsbydelene, da disse oplysninger ikke foreligger".

Økonomiudvalget besluttede at lade ændringsforslagene indgå i den fortsatte budgetbehandling.

=============================================================

Under de efterfølgende forhandlingerne i Borgerrepræsentationen havde Lars Hutters (L) stillet følgende 2 forslag:

"Borgerrepræsentationen finder, at aftalen med regeringen om Kø- benhavns Kommunes økonomi er en økonomisk stramning, som vil forringe velfærdssamfundet og københavnernes levevilkår. Samtidig har den offentlige sektor et overskud på mellem 10 – 20 milliarder kr.

Der skal derfor gennemføres nye forhandlinger med regeringen, som kan sikre et budget for København i år 2002, som kan opfylde københavnernes behov og sikre Velfærdssamfundet i København."

"Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsudvalget at færdigbehandle forslaget om en reel demokratisering af H:S – således at forslaget kan indgå i Borgerrepræsentationens behandling af H:S´ budget."

Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag (BR 317/01, BR 318/01 og BR 319/01), de 3 af Per Bregengaard og Morten Kabell stillede ændringsforslag samt de 2 af Lars Hutters stillede forslag oversendt til 2. behandling, og budgetforslagene samt ændringsforslagene blev mellem 1. og 2. behandling henvist til Økonomiudvalget.

Endvidere godkendtes i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3, følgende frister for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag til budgetforslagene:

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til tirsdag den 18. september 2001, kl. 09.00. Fristen gælder dog ikke ændringsforslag fra Økonomiudvalget.

Fristen for Økonomiudvalget til fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til tirsdag den 25. september 2001, d. v. s. i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget.

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til torsdag den 4. oktober 2001, kl. 09.00.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslagene for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd blev fastsat til onsdag den 29. august 2001, kl. 12.00.

Godkendt.

L tog forbehold, og ønskede følgende tilført protokollen:

"SOL tager forbehold, idet budgettet ikke er istand til at løse H:S' omfattende økonomiske krise. Nedlæggelsen af de geriatriske senge vil forringe de ældres behandling, forværre overbelægningen og er i strid med aftalen om kommunehospitalets udflytning."

H:S Direktionen har ifølge § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S til høring i Københavns Kommune.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 27. juni 2001. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 26. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.765,7 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.788,0 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.977,7 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.260,0 mio. kr., Københavns Kommune med 4.799,1 mio. og Frederiksberg Kommune med 918,6 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2002 henholdsvis 83,94 pct. og 16,06 pct.

I 2001 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.580,8 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2001 til 2002 ekskl. efterregulering udgør således 218,3 mio. kr. Tager man højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 99,2 mio. kr. Københavns Kommune modtager 10,8 mio. kr. i 2002 som følge af efterreguleringen for 2000. Bidraget fra Københavns Kommune udgør således i alt 4.788,3 mio. kr. i 2002.

Budgetforslaget for 2002 er udarbejdet på baggrund af Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2002. Hertil kommer en række forslag til besparelser.
• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten)

H:S har i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner sendt en ønskeliste med forslag om forhøjelse af bidragene til H:S på i alt 257 mio. kr. i 2002 og 407 mio. kr. i 2003, jf. oversigt i bilag 3.

Gennemførelse af H:S ønskelisten for 2002 medfører et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

H:S Bestyrelsen prioriterer først og fremmest at få balance på budgettet i 2003 og de følgende år. Dernæst de opgaver, som er indeholdt i aftalen med regeringen med blandt andet ventelistegaranti og forbedringer på kræftområdet, hjerteområdet og inden for psykiatrien.

De samlede forslag til øgede bidrag er beskrevet i bilag 3.

Der er i H:S budgettet indarbejdet besparelsesforslag på i alt 176 mio. kr.

Af særlig interesse for Sundhedsforvaltningen planlægger Bispebjerg Hospital en omlægning af den geriatriske behandling, herunder lukning af 42 sengepladser i geriatrisk klinik. Der skal heraf konverteres 6 stationære pladser til 6 daghospitalspladser, hvor patienterne kan udsluses til hjemmet via daghospitalsophold inden endelig udskrivning. Derudover planlægger man at oprette en hukommelsesenhed, faldambulatorier og en inkontinensklinik.

Sundhedsforvaltningen finder det samlede sigte med ændringen velbegrundet, men skal fremhæve, at de nye behandlingsformer med ambulant behandling og kortere og mere koncentrerede forløb end tidligere øger presset på den kommunale indsats især hjemmeplejen.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at ændringerne på det geriatriske område vil betyde et øget pres på hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for kommunens hjemmepleje nøje følges, hvis forslaget bliver gennemført.

H:S Direktionen har ifølge § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S til høring i Københavns og Frederiksberg Kommuner og hos Sundhedsministeren.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 27. juni 2001. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 26. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.765,7 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.788,0 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.977,7 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.260,0 mio. kr., Københavns Kommune med 4.799,1 mio. og Frederiksberg Kommune med 918,6 mio. kr.

I 2001 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.580,8 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2001 til 2002 ekskl. efterregulering udgør således 218,3 mio. kr. Tager man højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 99,2 mio. kr. Københavns Kommune modtager 10,8 mio. kr. i 2002 som følge af efterreguleringen for 2000. Bidraget fra Københavns Kommune udgør således i alt 4.788,3 mio. kr. i 2002.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2002 henholdsvis 83,94 pct. og 16,06 pct. I 2001 var fordelingen 84,38 pct. til Københavns Kommune og 15,62 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud.

Stigningen kan primært henføres til følgende forhold: Øget bidrag vedrørende hjerteaktiviteter og hjerneskaderehabilitering, aftrapning af midlertidigt statstilskud samt DUT-sager.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner hænger sammen med det forventede forbrug af sygehusydelser i 2002.

De årlige renter og afdrag forventes i 2002 at udgøre 22,7 mio. kr. I forhold til budget 2001 er der et fald i udgifterne til renter og afdrag på 14,7 mio. kr. Med salgsprovenuet fra Kommunehospitalet har H:S ekstraordinært indfriet flere lån i 2000. Det er forventningen, at H:S langfristede lån med udgangen af 2002 vil udgøre ca. 170. mio. kr.

I budgetforslag 2002 budgetterer man med, at der i slutningen af året vil være 3.021 somatiske og 1.048 psykiatriske senge i H:S. Heraf deles 338 somatiske senge og 110 psykiatriske senge på Amager Hospital med Københavns Amt i forholdet ca. 70 pct. til H:S og 30 pct. til Københavns Amt. I forhold til Budget 2001 er der tale om en reduktion med 90 somatiske senge, mens antallet af psykiatriske senge er forøget med 37.

Den væsentligste ændring i somatiske senge vedrører Bispebjerg Hospital med en reduktion på 56 senge. På det medicinske område reduceres med 55 senge inden for geriatri og neuromedicin i forbindelse med udmøntning af besparelser. Samtidig oprettes 20 genoptræningssenge.

Herudover er indarbejdet en reduktion på 25 genoptræningssenge på Frederiksberg Hospital (hvoraf 20 åbnes på Bispebjerg Hospital). Herudover en række mindre ændringer.

Økonomiforvaltningen og H:S Direktionen har derfor foretaget en vurdering af ubalancen i H:S budgetgrundlag for 2002 og korrigeret H:S budgetrammer for 2002 med henblik på at tilvejebringe et balanceret planlægningsgrundlag.

Ubalancen blev vurderet på baggrund af to forhold:

I vurderingen af økonomien i H:S indgår også de krav, dvs. årlig effektivisering og demokratitilpasning, som kommunens øvrige forvaltninger er pålagt samt en vurdering af kommunens økonomiske råderum.

Kommunernes bidrag til H:S i 2002 er på den baggrund forhøjet med 90 mio. kr. excl. DUT og tekniske korrektioner i forhold til bidraget for 2001. Dette svarer til en merudgift for kommunen på ca. 76 mio. kr.

Budgetforslaget for 2002 er udarbejdet på baggrund af Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2002. Hertil kommer en række forslag til besparelser.
• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten)

Til brug for behandlingen af H:S budgettet i Borgerrepræsentationen har H:S sendt en ønskeliste med forslag til budgetudvidelser på ca. 257 mio. kr. Det svarer til et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

I det følgende præsenteres indholdet i budgetforslaget. Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældrerådene kommenterer de forslag, der har betydning for opgavevaretagelsen i Københavns Kommune.

Pensioner 7 mio. kr.

Forsikringer 10 mio. kr.

Etablering og drift af psykiatri, Amager -63 mio. kr.

Bortfald af statstilskud til psykiatri, Amager 14 mio. kr.

Hjerneskaderehabilitering 6 mio. kr.

Hjerteaktivitet 4 mio. kr.

Ny medicin/nye behandlinger 54 mio. kr.

Lægelige uddannelsesstillinger 8 mio. kr.

Aktivitetsafhængige bevillinger, 90/10-model 5 mio. kr.

Vækst i antallet af fødsler 6 mio. kr.

Modernisering af Frederiksberg Hospital, psykiatri 11 mio. kr.

Afledte driftsudgifter, SHH og FH 10 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri, anlægsudgifter - 5 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri, driftsudgifter 3 mio. kr.

Opsøgende psykoseteams 8 mio. kr.

H:S har stigende udgifter til pensioner. Stigningen er anslået til 7 mio. kr. årligt.

H:S får i 2002 flere udgifter til patientforsikringer. Der er således afsat 10 mio. kr. til patientforsikringer.

Reduktion på 63 mio. kr. vedrørende etablering af psykiatrisk stamafdeling på Amager.

Staten yder i 2001 et anlægstilskud på 14 mio. kr. til etablering af den psykiatriske afdeling på Amager.

Hjerneskaderehabilitering

På budgettet indgår 6 mio. kr. til tidlig og intensiv rehabilitering af svært traumatisk hjerneskadede børn og voksne på Hvidovre Hospital.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bifalder, at der i budgetforslaget er afsat ressourcer til en øget indsats vedrørende hjerneskaderehabilitering.

Hjerteaktivitet

Der er i overensstemmelse med aftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen, som Københavns Kommune har tilsluttet sig, afsat 4 mio. kr. i H:S til en udbygning af kapaciteten vedrørende hjerteundersøgelser/behandlinger.

Der er på budgettet afsat 54. mio. kr. til ny medicin og nye behandlinger.

I budgettet er afsat 8 mio. kr. til at etablere ekstra turnusstillinger på H:S hospitaler. Herudover skal der etableres ekstra uddannelsesstillinger til videreuddannelsen som speciallæge efter endt turnusuddannelse. Udgifterne til lægelige uddannelsesstillinger vil hvert år stige betydeligt frem mod 2005.

Der er afsat 5 mio. kr. til meraktivitet som følge af aktivitetsafhængige bevillinger (90/10 modellen).

På budgettet indgår 6 mio. kr. til en udbygning af fødselskapaciteten i H:S.

Der er afsat 10 mio. kr. til moderniserings- og driftsudgifter på Frederiksberg og Sct. Hans Hospitaler. I budgettet indgår også 8 mio. kr. til videreførsel af to opsøgende psykoseteams. Dertil kommer 3 mio. kr. i forbindelse med udvidelse af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det positivt, at der i budgetforslaget er indarbejdet en fortsat udbygning og modernisering af de psykiatriske sengepladser i H:S.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har også noteret sig, at der i budgetforslaget er taget højde for de budgetmæssige konsekvenser af den planlagte omstilling af psykiatrien med etablering af 4 psykoseteam i bydelene Sundby Syd, Sundby Nord, Amagerbro, Christianshavn, Bispebjerg og Indre Nørrebro. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilføjer, at der fremlægges forslag til politisk behandling i henholdsvis H:S Bestyrelsen og Københavns Kommune i august d.å.

Det er vurderingen, at driftsudgifterne for hvert team vil være ca. 5 mio. kr. pr. år. Det svarer til 20 mio. kr. årligt. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker dog, at det ikke fremgår af budgetforslaget, hvor meget der samlet set er afsat til etablering og drift af de planlagte 4 opsøgende psykoseteam.

På budgettet afsættes som i 2001 50 mio. kr. til udvidelser på kræftområdet.

Beskrivelsen af disse områder, hvor H:S påtænker at bruge flere penge næste år, giver ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

De samlede besparelser i H:S udgør 176 mio. kr.

Der er i budgetforslaget indarbejdet besparelser på hospitalerne og de øvrige institutionsbudgetter på i alt 106 mio. kr. ekskl. Amager Hospital. Det svarer til 2 pct. effektivisering og besparelser som følge af demografiske ændringer. Hertil kommer besparelser på 38 mio. kr., som er videreført fra tidligere år og besparelser på 32 mio. kr. vedrørende blandt andet renter og afdrag.

Af særlig interesse for Sundhedsforvaltningen har Bispebjerg Hospital foreslået en omlægning af den geriatriske behandling, herunder lukning af 42 sengepladser i geriatrisk klinik. Der skal heraf konverteres 6 stationære pladser til 6 daghospitalspladser, hvor patienterne kan udsluses til hjemmet via daghospitalsophold inden endelig udskrivning. Derudover vil man oprette en hukommelsesenhed, faldambulatorier og en inkontinensklinik.

Begrundelsen for omlægningen af geriatrien er overvejende at skabe mere sammenhængende og effektive forløb for den enkelte patient, hvor man i højere grad udskifter stationær behandling på hospitalerne med aktivering i ambulante daghospitalsforløb. Og hvor man i højere grad også forsøger at undgå indlæggelser ved brug af geriatriske teams, der tager ud til de ældre i deres eget hjem.

Derudover fremhæver H:S, at der ikke hidtil har været behov for alle de nuværende geriatriske senge på Bispebjerg Hospital. Situationen på Bispebjerg Hospital har på dette punkt været anderledes end på de øvrige medicinske centre i H:S, hvor der har været et betydeligt belægningspres på grund af de for mange plejehjemsgodkendte patienter. Med den foreslåede reduktion i sengetallet får Bispebjerg Hospital heller ikke færre geriatriske senge pr. indbygger, end de øvrige hospitaler i H:S.

H:S vil ved omlægningen af geriatrien på Bispebjerg Hospital opnå en årlig besparelse på 12,9 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen finder det samlede sigte med ændringen velbegrundet, men skal fremhæve, at de nye behandlingsformer med kortere og mere koncentrerede forløb end tidligere øger presset på den kommunale indsats især hjemmeplejen.

Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for Kommunens hjemmepleje nøje følges, hvis forslaget bliver gennemført.

Ældrerådenes Fællesudvalg bemærker i fællesudtalelsen fra ældrerådene, at Fællesudvalget tidligere har vendt sig mod en nedlæggelse af geriatriske sengepladser, men at de har taget den foreslåede omlægning af geriatrien på Bispebjerg Hospital til efterretning.

Christianshavn Ældreråd udtrykker dog bekymring for, hvilke konsekvenser nedlæggelsen af geriatriske sengepladser vil få for den kommunale hjemmehjælp.

Budgetforslaget indeholder en række forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner (ønskelisten).

H:S Bestyrelsen vurderer, at budgettet i 2002 er strammere end tidligere år, og at det er nødvendigt, at H:S tilføres 257 mio. kr. ekstra i forhold til budgettet, hvis H:S skal leve op til aftalerne mellem regeringen og kommunerne. Det svarer til et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

Der er behov for ekstra penge til en udbygning af psykiatrien, forbedringer på kræft- og hjerteområdet, gennemførelse af en sammenhængende IT-strategi i H:S, nedbringelse af ventetiderne, styrket udredning og behandling af demens og tilbud om hørescreening af alle nyfødte i H:S.

Psykiatri på Rigshospitalet 24,6 mio. kr.

Retspsykiatri på Sct. Hans Hospital 7,7 mio. kr.

Børne- og ungdomspsykiatri på Bispebjerg Hospital 2,9 mio. kr.

Kræftbehandling, apparatur/anlæg og drift 60,0 mio. kr.

Demensudredning/behandling 7,9 mio. kr.

IT-området 50,0 mio. kr.

Investeringer/apparatur 30,0 mio. kr.

Hjerteområdet 26,0 mio. kr.

Ventelister 45,0 mio. kr.

Neonatal hørescreening 2,7 mio. kr.

I alt 256,8 mio. kr.

H:S søger kommunerne om 24,6 mio. kr. til at modernisere og ombygge den psykiatriske afdeling på Rigshospitalet til enestuer.

H:S ansøger også om 7,7 mio. kr. til at opruste den retspsykiatriske funktion på Sct. Hans Hospital.

Og endelig 2,9 mio. kr. til at etablere yderligere 2 senge i det skærmede ungdomspsykiatriske afsnit på Bispebjerg Hospitals børne- og ungdomspsykiatriske afdeling.

For at fortsætte den positive udvikling på kræftområdet, som det er aftalt med regeringen, er der på H:S hospitalerne behov for udskiftning og nyanskaffelser af apparatur – 3 CT-scannere, 1 MR-scanner og 3 s.k. gamma-kameraer til en værdi af ca. 50 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen skal her understrege vigtigheden af, at H:S også i realiseringen af kræfthandlingsplanen fokuserer på at styrke og synliggøre forebyggende tiltag som forebyggelsessamtaler, tilbud til patienter om støtte til rygestop, kostpolitik og mål på kostområdet m.v. – jf. H:S mål for 2001.

Der ønskes tilført 7,9 mio. kr. til at styrke indsatsen i forbindelse med diagnostik og behandling af demens.

Med en styrkelse af indsatsen vil der også blive et øget krav til Sundhedsforvaltningens indsats overfor de diagnosticerede borgere, der vil efterspørge tilbud fra såvel hjemmeplejen som boligområdet med målrettede støtte- og omsorgstilbud. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for Kommunens hjemmepleje også følges på dette område.

Sundhedsforvaltningen har indgået en aftale med de praktiserende læger om at udføre indledende demensudredning. Med en styrket indsats i H:S kan der eventuelt komme et yderligere pres på denne aftale. Sundhedsforvaltningen vil løbende følge forbruget af aftalen.

Ældrerådet Indre By kommenterer også H:S ønsket om at styrke indsatsen i forbindelse med diagnostik og behandling af demente. Ønsket møder stor opbakning fra Ældrerådet Indre By, som understreger, at hospitalerne med en korrekt diagnose vil kunne undgå fejlbehandling af ældre med depression. Samtidig vil man også kunne sikre ældre med demens den pleje og omsorg, de har behov for. Udfordringen ligger dog fortsat i at bedre samarbejdet mellem hospitalssektoren og plejesektoren. Ældrerådet tilføjer, at den styrkede indsats på demensområdet også kan medføre et øget behov for tilpasning af plejehjemsområdet, herunder justering af normeringer og uddannelse af plejepersonalet.

Arbejdet med udvikling af IT-området herunder ikke mindst den elektroniske patientjournal er højt prioriteret i aftaler mellem regeringen og de kommunale parter. H:S søger derfor om 50 mio. kr. til at gennemføre en sammenhængende IT-strategi i H:S.

Sundhedsforvaltningen ser positivt på H:S forslaget om 50 mio. kr. ekstra til IT-området, da indførelse af elektroniske patientjournaler kan bidrage til en bedre sammenhæng i patientbehandlingen mellem primærsektoren og H:S.

Med Sundhedsforvaltningens anskaffelse af et omsorgssystem vil udvekslingen af informationer mellem hjemmepleje og hospital ved indlæggelser og udskrivninger også kunne forbedre informationsgrundlaget for behandling og pleje af ældre borgere.

Det samme gælder for kommunikationen mellem hospitalerne og de praktiserende læger, der i stigende omfang anvender IT-lægesystemer.

H:S ansøger om 30 mio. kr. til at tilgodese investeringer i bygninger og apparatur.

På hjerteområdet ønsker H:S at udbygge den intensive kapacitet med 6 mio. kr., der i Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe er identificeret som et flaskehalsområde. Hertil kommer et betydeligt behov for udskiftning af KAG-apparatur til 20 mio. kr.

I forlængelse af regeringens aftale om amternes økonomi for 2002, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har tilsluttet sig, søger H:S om 45 mio. kr. til at nedbringe ventetider, der ikke er omfattet af hjerteplanen og kræftplanen.

H:S ønsker at indføre et tilbud om hørescreening af alle nyfødte i H:S, da det kan forebygge et varigt hørehandicap. Der er behov for 2,7 mio. kr. til projektet.

Sundhedsforvaltningen vil følge konsekvenserne for praksisområdet, hvis H:S indfører tilbuddet om hørescreening.

En yderligere uddybning af ønskelisten kan man finde i bilag 3.

-

Sundhedsforvaltningen har sendt H:S budgetforslag 2002 til høring hos ældrerådene, i forsøgsbydelene og hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En sammenfatning af høringssvarene fremgår af bilag 4.

Bilag 1: Hovedstadens Sygehusfællesskab: Budgetforslag 2002

Bilag 2: H:S Direktionens brev af 29. juni 2001 til Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Sundhedsministeren vedrørende H:S budgetforslag 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S.

Bilag 3: H:S Direktionens notat om budget 2002, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bilag 4: Sammenfatning af ældrerådenes, forsøgsbydelenes og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar vedr. H:S budgetforslag 2002.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard