Medlemsforslag om at undlade at sanktionere særligt udfordrede unge

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at udarbejde en sag til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, der beskriver dels i hvilke situationer det er muligt at undlade at sanktionere særligt udfordrede unge mellem 18 og 25 år, dels hvilke tiltag forvaltningen benytter sig af på nuværende tidspunkt i forhold til sanktionering af denne gruppe.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

Hver tredje hjemløs i Danmark er i dag under 30 år. I København alene er der 380 der ikke har et sted de kan kalde hjem.

Det vil sige, at 380 unge mennesker nu skal tage en uddannelse, finde et arbejde, en partner, venner og en vej igennem livet, uden det mest basale fundament – et hjem. Hjemløshed går ofte hånd i hånd med sociale problemer, misbrug og psykiske lidelser. Alle problemer som er svære at bearbejde uden den ro som kun et hjem kan give.

Rådet for socialt udsatte udgav i 2019 en rapport der viste, at mange unge hjemløse rammes ekstra hårdt af det sanktioneringssystem vi har indarbejdet i både uddannelses- og beskæftigelsessystem. De unge bliver sanktioneret når de ikke kan møde op på deres uddannelse, og de bliver sanktioneret når de ikke kan møde op til en aftale på jobcentret. For unge med sociale eller psykiske problemer, og hvis rygsæk ikke er fyldt op med gode værktøjer og et støttende bagland, men i stedet med minderne om en udsat barndom og et spirende misbrug, kan det være svært at navigere i systemets krav og regler. Hvis man tilmed ikke har et sted at bo, så er det svært at planlægge sit liv og sin hverdag, hvis man ikke ved, hvor man skal sove den næste nat. Hvis man ikke ved om man sover på en sofa i Køge eller i en parkeringskælder i København, hvordan skal man så planlægge dagen i morgen, eller dagene og ugerne efter for den sags skyld?

Sanktioneringens mål er at motivere til handling. Men de unge lærer i stedet at klare sig, når de ikke får deres kontanthjælp. De klarer sig igennem hverdagen ved at bo på en sofa hos en ven eller sove i en parkeringskælder. De er lette ofre for bandekriminalitet som har brug for unge til at transportere eller sælge stoffer, og de ryger ud i gråzoneprostitution. Og intet af dette bringer dem tættere på en uddannelse eller et arbejde.

Men vi kan godt gøre noget. I Københavns Kommune er der mindst 600 unge, der har massive sociale problemer og modtager kontanthjælp eller lignende. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at disse unge kan være sikre på, at de får den forsørgelse, de har ret til, og som de har brug for. Og at de ikke bliver frataget den, ikke bliver sanktioneret og ikke tager det første store skridt ud i hjemløshed. Det er både et menneskeligt og rationelt valg.

Med den nye ungeindgang, hvor unge kun skal have én sag, selvom de har sager i flere forvaltninger, vil det være tydeligt, hvem de særligt udfordrede unge er.

Enhedslisten ønsker, at de unge, som har en sag i både Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen – og evt også i Børne- og Ungdomsforvaltningen - skal fritages fra sanktioner. 

Det bemærkes at forslaget også blev behandlet på møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 29. april (Bilag 1)

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. juni 2019

Medlemsforslaget blev forkastet med 37 stemmer imod 17. Ingen medlemmer undlod

at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, F, V, C, O og I.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance valgte at tilslutte sig:

”Vi må som kommune ikke indføre en generel fritagelse for sanktionering af udsatte unge, da det vil være en tilsidesættelse af det konkrete skøn. Herudover henviser vi til forsøget, som udvalget har vedtaget d. 28. januar. Forsøget afprøver forskellige initiativer, der skal mindske sanktionering, der risikerer at bringe udsatte borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Dette indebærer blandt andet at ændre indkaldelsespraksis, arbejde aktivt med afbud og sygemelding, indhente og vurdere oplysninger omkring borgeren og gøre breve med partshøringer mere forståelige. Vi ser frem til at høre om resultaterne af forsøget og implementere de indsatser, der virker, til større grupper af borgere.”