Mødedato: 06.06.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsorden (herunder indkaldelse af stedfortræder)

Se alle bilag

 

Indkaldelse af stedfortræder for Niels E. Bjerrum (Socialdemokratiet)

Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af stedfortræder for Niels E. Bjerrum (Socialdemokratiet), der af arbejdsmæssige årsager er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra og med søndag den 2. juni 2019 og indtil videre.

3. stedfortræder Tue Hækkerup (Socialdemokratiet) indkaldes derfor i perioden med virkning fra sagens forelæggelse for Borgerrepræsentationen på dets møde torsdag den 6. juni 2019 og indtil videre.

Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 31. januar 2019, at 2. stedfortræder Julie Frølich (Socialdemokratiet) har lovligt forfald på grund af arbejde fra den 31. januar 2019 og indtil videre. Julie Frølich indkaldes derfor ikke som stedfortræder, så længe Julie Frølich er forhindret på grund af arbejde

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. juni 2019

 

Fraværende med afbud:

Helle Bonnesen (C), sygdom.

 

Fraværende uden afbud:

Ingen.

 

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Det Konservative Folkeparti om, at Susanne Møller (C) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Helle Bonnesen (C).

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortræder.

 

Indkaldelse af stedfortræder for Niels E. Bjerrum (Socialdemokratiet)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

Marcus Vesterager (A), 13. maj 2019.

Karen Melchior (B), 6. juni 2019.

 

Indtræden som fast medlem af Borgerrepræsentationen:

Kim Hjerrild (Å), 1. juni 2019.

 

Dagsordenen:

Der blev mandag den 3. juni 2019 udsendt en tillægsdagsorden med en sag vedrørende ”Besættelse af stillingen som administrerende direktør under teknik- og miljøudvalget (FORTROLIG)”. Borgerrepræsentationen besluttede at behandle sagen som den sidste sag på dagsordenen (dagsordenspunkt 40).

 

Derudover blev der tirsdag den 4. juni 2019 udsendt to sager til behandling uden for dagsorden vedrørende udtræden af Borgerrepræsentationen og rokering i udvalg.

 

Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.

 

Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at Karen Melchior (B) var inhabil i forhold til behandlingen af dagsordenspunkt 3. ”Udtræden af Borgerrepræsentationen (Karen Melchior)” og derfor skulle forlade salen under punktets behandling, jf. §14, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

 

Derudover besluttede Borgerrepræsentationen at behandle dagsordenspunkt 33 ”Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om kvaliteten af Københavnske daginstitutioner” og dagsordenspunkt 34 ”Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om kritisable forhold i daginstitutionerne” samlet.

 

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 21.03.

Til top