Redaktionelle ændringer af Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt
Der skal godkendes en række redaktionelle og tekniske ændringer af Københavns Kommunens Styrelsesvedtægt.
Indstilling og beslutning
Indtilling om,
- at Borgerrepræsentationen godkender ændringerne i Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt som angivet i bilag 1, samt
- at 1. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttrædelse den 19. juni 2013.
(Økonomiforvaltningen)
(1. behandling)
Problemstilling
Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt af 12. juni 1997 er senest ændret den 20. september 2012.
Styrelsesvedtægten er løbende blevet ændret i forhold til ressortfordelingen i Københavns Kommune. Borgerrepræsentationens Sekretariat anbefaler, at der bliver foretaget en række redaktionelle og tekniske ændringer i Styrelsesvedtægten. Disse ændringer fremgår af bilag 1. Ved redaktionelle og tekniske ændringer forstås rettelser, som sker på grund af lovændringer, uhensigtsmæssige forhold eller lignende.
Løsning
Der foreslås en række redaktionelle og tekniske ændringer af Styrelsesvedtægten. Ændringerne er angivet i bilag 1.
Alle forvaltninger og Borgerrådgiveren er som led i revisionsarbejdet blevet hørt om, hvilke redaktionelle og tekniske ændringer til Styrelsesvedtægten de måtte have. De indkomne ændringer er indarbejdet i forslaget til den revideret Styrelsesvedtægt, i det omfang ændringerne falder inden for revisionens ramme.
I forbindelse med revisionsarbejdet med de redaktionelle ændringer har Borgerrepræsentationens Sekretariat i foråret 2013 påbegyndt et arbejde med at revidere bemærkningerne til Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt.
Arbejdet med at ajourføre bemærkningerne til Styrelsesvedtægten vil ske i samarbejde med forvaltningerne i løbet af 2013.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ændringer af Københavns Kommunens Styrelsesvedtægt falder inden for Borgerrepræsentationens egne forhold, og indstillingen oversendes derfor til Borgerrepræsentationen til 1. behandling den 6. juni 2013 og 2. behandling den 19. juni 2013.
Efter 2. behandlingen i Borgerrepræsentationen vil den revideret Styrelsesvedtægt blive sendt til Statsforvaltningen Hovedstaden til orientering.
Claus Juhl Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at Borgerrepræsentationen godkender ændringerne i Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt som angivet i bilag 1,
- at 1. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttrædelse den 19. juni 2013.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2013
Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. juni 2013
Indstillingen blev med det tekniske ændringsforslag oversendt til 2. behandling.