Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 15. april 1999

Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 15. april 1999 KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION Dagsorden for mødet torsdag den 15. april 1999, kl. 17.30 ./. Nr. 1 133/99[#133]. Indstilling om tillægsbevilling til budget 1999 på 1.579.000 kr. til tidligere givne kapitalbevillinger vedrørende Lykkebovej 7 som følge af forurening. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 2 138/99[#138]. Indstilling om tillægsbevilling til budget 1999 Budgetansvarlig institution, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Budgetområde 5, Personlige tillæg og boligstøtte, konto 5 67.1 og 2, personlige tillæg m.v. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 3 129/99[#129]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade, samt at der fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 4 130/99[#130]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen Stefansgade, Borups Plads, Lundtoftegade og Humlebækgade, samt at der fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 5 131/99[#131]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Høsterkøbgade, Sandbjerggade og Nærumgade, samt at der fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 6 143/99[#143]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade, samt at der fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 7 144/99[#144]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade, samt at der fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 8 145/99[#145]. Indstilling om endelig vedtagelse af tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Viktoriagade-karreen" (karré nr. 9). (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 9 146/99[#146]. Indstilling om kapitalbevilling på 1,0 mill. kr. til videre udbygning og forbedring af trafiksignalsystemet (konto 2.22.3) (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 10 147/99[#147]. Indstilling om kapitalbevilling på 1,0 mill. kr. til gennemførelse af renovering af Gefionspringvandets øverste bassin (konto 0.21.3) (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 11 140/99[#140]. Indstilling om forslag til lokalplan for "Sundby Station Øst" med tilhørende tillæg til kommuneplan 1997, med henblik på offentliggørelse, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) ./. Nr. 12 117/99[#117]. Indstilling om, at orienteringen om bortfald af lokalplanforslaget "Ved Hørgården" tages til efterretning. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 13 132/99[#132]. Indstilling om godkendelse af skitseforslag til renovering af Skydebanegade (sydlige del) mellem Sønder Boulevard og Istedgade, at der gives en udgiftsbevilling på 5,0 mio. kr. fra Vejafdelingens anlægsramme i år 2000 til etablering af projektet, og at der gives en indtægtsbevilling på 4,0 mio. kr. som medfinansiering af projektet fra AB Skydebanen. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 14 135/99[#135]. Indstilling om godkendelse af ændringer i Vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd, Pensionsvedtægten og Vedtægten for budgetmæssigt lønnede personer i Københavns Kommunes tjeneste (tjenestemandslignende ansatte). (Økonomiudvalget) ./. Nr. 15 99/99[#99]. Indstilling om, at det tages til efterretning, at der ikke med udgangspunkt i midtvejs-evaluerin-gen af bydelsforsøget gennemføres ændringer i regulativet, at der som en del af beslutningsgrundlaget for en eventuel bydækkende ordning med bydelsstyre skabes klarhed omkring ansvars- og kompetencefordelingen mellem by-delene og forvaltningerne på de rammebelagte delegerede områder, således at even-tuelle styringsproblemer bl.a. i relation til budgettet løses, og at konklusionerne i midtvejsevalueringen indgår i forberedelsen af beslutnings-grundlaget for en eventuel bydækkende ordning. (Økonomiudvalget - standsningsret) ./. Nr. 16 118/99[#118]. Indstilling om, at beretningen for 1998 om Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder tages til efterretning. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 17 136/99[#136]. Indstilling om organisering af Den Brune Kødby, herunder at Øksnehallen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indtil renoveringen er tilendebragt, og der er taget stilling til nedennævnte arbejdsgruppes forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby, at styregruppen for Den Brune Kødby afløses af en arbejdsgruppe på 3 personer på forvaltningschefniveau, repræsenterende Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil varetage formandsskabet. Arbejdsgruppen skal senest 1. april 2000 fremlægge forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby til ikrafttrædelse når renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt, samt at Økonomiforvaltningen bemyndiges til i overensstemmelse med ovenstående "at" at foretage nødvendige korrektioner i bemærkningerne til Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 18 137/99[#137]. Indstilling om, at Inkassoplan for København for perioden 1. januar - 31. december 1999 tages til efterretning. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 19 150/99[#150]. Indstilling om Københavns Kommunes høringssvar vedrørende forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 20 141/99[#141]. Indstilling om, at det anbefales Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der meddeles Københavns City Center dispensation fra Lov om butikstid til at holde butikkerne åbne Grundlovsdag 1999. (Kultur- og Fritidsudvalget - standsningsret) ./. Nr. 21 119/99[#119]. Indstilling om, at der gives kapitalbevilling på i alt 27.0 mill. kr. til projektering og byggeri af 1. etape af en ny specialskole på Øresundshospitalet inkl. indretning af midlertidige lokaler, udgifterne fordeles med 20.000.000 kr. i år 1999 og 7.000.000 kr. i år 2000, at der gives en tillægsbevilling på i alt 8,0 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Folkeskoler funktion 3.07.3. Der anvises kassemæssig dækning for merudgiften på 8,0 mill. kr. i 1999 under Økonomiudvalget konto 8.03. 5 (kassen). Lånet tilbagebetales med en rentetilskrivning på 6,5 pct. i 2000-2002 ved en rammereduktion på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme på 3.020.606 kr. i hvert af årene 2000, 2001 og 2002, samt endelig at den i forbindelse med budgetvedtagelsen pålagte tilbageførsel af 1.090.000 kr. fra anlægsbudgettet for vidtgående specialundervisning til folkeskoleområdet ikke gennemføres. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 22 120/99[#120]. Indstilling om kapitalbevilling på i alt 15,0 mill. kr. til indretning m.v. af 4. og 7. sal i ejendommen Artillerivej 126 til brug for Center for Informatik og Voksen Pædagogisk Center, samt en tillægsbevilling på i alt 15,0 mill. kr. til Folkeskoleområdet, funktion 03.06, på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget for 1999 til dækning af indretningsudgifterne på Artillerivej. Kassemæssig dækning anvises på Økonomiudvalgets funktion 8.03.5 (kassen). Ejendommen Ravnsborggade 11/Fælledvej 12 skal efterfølgende sælges eller anvendes til andet kommunalt formål på markedslignende vilkår. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 23 142/99[#142]. Forslag til beslutning (stillet af Lars Hutters, L): "Forhandlingerne med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, herunder størrelsen af udligningsbeløbet og statstilskud til Københavns Kommune, er afgørende for budget 2000. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om: 1. Formålet med forhandlingerne med regeringen er at sikre, at den københavnske befolknings behov for en god social velfærd kan realiseres. 2. Økonomiudvalget vedtager et forhandlingsmandat, der sikrer, at formålet jf. 1 kan opfyldes. 3. Forhandlingsmandatet skal bl.a. skabe grundlag for en ny sygehusplan, sikre omsorgen for de ældre, nybygning af skoler m.v." ./. Nr. 24 148/99[#148]. Forslag til beslutning (stillet af Martin Günter, F): "Der bevilges kr. 600.000 til drift af beboerhuset "Folkeparken" i Den Brune Kødby i resten af 1999. Driftsbevillingen for "Folkeparken" i de kommende år indarbejdes i de enkelte års budgetter." ./. Nr. 25 149/99[#149]. Forslag til beslutning (stillet af (stillet af Martin Günter, F, Jens Johansen, F, Jens Kjær Christensen, Ø, Morten Kabell, Ø, Søren Pind ,V, Inger Marie Bruun-Vierø, B, og Lars Hutters, L: "Der udarbejdes et forslag til tidsplan for stillingtagen til bydelsrådsforsøg. Planen skal forelægges Borgerrepræsentationen inden sommerferien 1999 og skal bl.a. fastlægge tidspunkter for: - evaluering af nuværende bydelsrådsforsøg, - beslutning om fremtidige bydelsråd m.h.t. antal og kompetence, - stillingtagen til folkeafstemning om bydelsråd, - henvendelse til regeringen om nødvendig lovgivning vedr. bydelsråd, - valg til fremtidige bydelsråd. " Nr. 26 134/99. Godkendelse i henhold til Lov om Kom-munernes Styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldel-se af en stedfortræder for Vagn Hindkjær Pedersen, O, der på grund af sygdom vil være forhindret i at deltage i forsam-lingens møder fra den 8. april og til 8. maj 1999. 1. stedfortræder Gunhild Leegaard indkaldes. Denne sag behandles for lukkede døre ./. Nr. 27 139/99. Indstilling om mageskifte (Økonomiudvalget) Tillægsdagsorden I ./. Nr. 1 151/99[#151]. Forslag til beslutning (stillet af Hellen Hedemann, F): "De københavnske medlemmer af H:S's bestyrelse pålægges at stille forslag i bestyrelsen om, at Kommunehospitalet kan benyttes til indkvartering af Kosovo-flygtninge." Tillægsdagsorden II Nr. 1 161/99[#161]. Indstilling om Københavns Kommunes høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd. (Økonomiudvalget) Nr. 2 162/99. Meddelelse fra Den Socialdemokratiske Gruppe om, at Sif Holst Pedersen udtræder som medlem af Lynettefællesskabets bestyrelse, samt meddelelse om at suppleanten Winnie Berndtson indtræder som nyt medlem af bestyrelsen, samt at Sif Holst Pedersen indtræder som ny suppleant i Lynettefællesskabets bestyrelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 8. april 1999. BR151/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann, F, er modtaget følgende forslag til beslutning: "De københavnske medlemmer af H:S's bestyrelse pålægges at stille forslag i bestyrelsen om, at Kommunehospitalet kan benyttes til indkvartering af Kosovo-flygtninge." Motivering: "Under den nuværende NATO-offensiv på Balkan er der opstået en flygtningesituation, som kræver alle landes omgående medvirken. Indenrigsministeren har tilkendegivet, at staten vil stå for alle udgifter i forbindelse med modtagelse af flygtninge fra krigsområdet. Da det kan være vanskeligt at finde velegnede indkvarteringssteder, som kan tages hurtigt i brug, bør København yde sit bidrag ved at medvirke til at egnede bygningskomplekser som Kommunehospitalet inddrages til flygtningeformål." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen BR133/99 Tillægsbevilling som følge af forurening. J.nr. 28/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der som følge af forurening gives tillægsbevilling til tidligere givne kapitalbevillinger vedrørende Lykkebovej 7, i alt beløb 1.579.000 kr. at der ved alle byggerier af daginstitutioner foretages en forudgående forureningsundersøgelse før sagen fremlægges Borgerrepræsentationen. Udgifter på ca. 100.000 kr. vil blive afholdt over den enkelte byggesag og indarbejdet i den budgetterede pladspris. BESLUTNING Udvalget tiltrådte indstillingens 1. at. Udvalget bad forvaltningerne om at tilrettelægge en mere hensigtsmæssig forretningsgang i forbindelse med byggeri på forurenede grunde, hvorefter det vil vende tilbage med en mere dybtgående drøftelse heraf. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget bemærkes, at overborgmesteren ikke har bemærkninger til, at nærværende tillægsbevilling søges gennemført samt til den anviste kassemæssige dækning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 24. september 1998 en indstilling om en kapitalbevilling på i alt 12.095.000 kr. til etablering af en integreret daginstitution med 5 grupper for 0-5 årige. I oktober måned blev der afholdt licitation, og det lavest indkomne tilbud var 1.386.000 kr. højere end hvad projektet var budgetteret til. Borgerrepræsentationen tiltrådte herefter på mødet den 3. december 1998 en tillægsbevilling på dette beløb. Byggeriet er påbegyndt, men i forbindelse med udgravningerne til kælderen m.m. er der nu konstateret forurening på arealet. Arkitekterne Andresen, der er rådgiver på byggeriet, har rekvireret Geoteknisk Institut til at undersøge jorden nærmere med henblik på at vurdere omkostningerne i forbindelse med oprensning af den forurenede jord. Analyserne har nu vist, at de øverste jordlag (mellem 0 - 1 m) er forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og slagger. Slaggerne er anvendt som bæremateriale til asfaltbelægningen, som hele arealet er dækket med. Slagger blev tidligere anvendt som bæremateriale, når arealer blev asfalterede, og dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at et areal er forurenet. På dette areal er der tale om en offentlig legeplads med en meget gammel asfaltbelægning. En del af arealet har også være brugt som parkeringsplads. Belægningen er flere steder ødelagt og har slået revner, hvilket har medført, at tjære fra asfaltbelægningen og olie fra biler med regnvandet er sivet ned til slaggeunderlaget. Det skal oplyses, at Arkitekterne Andresen i forbindelse med projekteringen kontaktede Miljøkontrollen, der meddelte, at man ikke havde en konkret viden om forurening på arealet, men man anbefalede, at lade jorden undersøge hvis en børneinstitution skulle opføres. Denne oplysning har rådgiver ikke videregivet til forvaltningen. Der vil nu blive foretaget en juridisk vurdering af, om der af rådgiver er begået fejl der er ansvarspådragende, og som man derved kan gøres erstatningsansvarlig for. I praksis vil der kun kunne forventes en ringe erstatning, idet udgifterne til selve afværgeforanstaltningerne ikke vil kunne forventes dækket. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har besluttet, at grunde, der købes med henblik på opførelse af daginstitutioner, skal være undersøgt for forurening inden indstillingen forelægges for Borgerrepræsentationen. Dette skal fremover også gælde for andre grunde, herunder dem kommunen i forvejen ejer. Forureningsundersøgelser vil således fremover blive gennemført på alle grunde, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen etablerer institutioner. Udgifterne, svarende til ca. 100.000 kr. pr. sag, vil blive afholdt over byggesagen, og indarbejdet i den budgetterede pladspris. Denne praksis ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forelagt Borgerrepræsentationen. ØKONOMI Geoteknisk Institut har opgjort, at der skal bortgraves 2.300 tons forurenet jord. Jorden skal herefter renses og efterfølgende deponeres. Inklusive udgifter til Geoteknisk Institut vil dette andrage i alt 1.726.000 kr. Fra dette beløb skal imidlertid fratrækkes det i det oprindelige projekt afsatte og godkendte beløb til udgravning af institutionen. Denne jord skulle alligevel have været fjernet. Udgifterne kan opgøres således: Geoteknisk Instituts analyser 123.000 kr. Afværgeforanstaltninger 1.603.000 kr. Udgravning af bygningen 147.000 kr. Reel merudgift 1.579.000 kr. Som en konsekvens af de fremlagte tillægsbevillinger ændres pladsprisen i projektet fra oprindeligt 191.000 kr. til 251.000 kr. pr. vuggestueplads. Pladsprisen bliver herved over gennemsnittet. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på kr. 1.579.000 kan anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG Ingen Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen BR138/99 J.nr. Ø65/99 Forslag om tillægsbevilling til budget 1999, budgetområde 5, Personlige tillæg og boligstøtte, konto 5.67.1 og 2, Personlige tillæg m.v.(bilag).J.nr.FA 23/98. INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerre-præsentationen anbefaler, at der gives følgende tillægsbevilling til budget 1999: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Budgetområde 5, Personlige tillæg og boligstøtte, konto 5 67.1 og 2. Merudgift: 16.377.000 kr. Indtægt (refusion) 9.841.000 kr. netto: 6.536.000 kr. BESLUTNING: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at der overføres midler til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fra Sundheds- og Omsorgsudvalget således, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en tillægsbevilling til budget 1999 Bevilling Personlige tillæg og boligstøtte konto 5.67.1 på 16.377.000 kr. og konto 5.67.2 på 9.841.000 kr. og at Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en negativ tillægsbevilling til budget 1999 Bevilling Sikringsydelser til ældre m.v. konto 5.67.1 på 16.377.000 kr. og konto 5.67.2 på 9.841.000 kr. Det bemærkes, at §12-erklæringen har været i høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget og at udvalget ikke har bemærkninger hertil. ./. Overborgmesterens høringsskrivelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling er vedlagt. " ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 23. MARTS 1999 Anbefales. RESUMÉ: I forbindelsen med ressortfordelingen mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for funktion 5 67 Personlige tillæg m.v., er fordelingen af ressourcer ikke korrekt. Økonomiforvaltningen fremsættelser automatisk tillægsbevilling for 1999 ved fremsættelse af tillægsbevilling i 1998. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet tillægsbevillingen for funktion 5 67, Personlige tillæg m.v. i budget 1999. SAGSBESKRIVELSE: I forbindelse med ressortfordelingen mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for funktion 5 67 Personlige tillæg m.v. blev forvaltningerne primo 1998 opmærksomme på, at fordelingen af ressourcer ikke var korrekt. Der blev derfor udarbejdet en opgørelse, der viste en anden fordeling end den, der var lagt til grund for den oprindelige fordeling. Der blev som konsekvens af dette fremsat en negativ tillægsbevilling for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for 1998. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet den fremsatte tillægsbevilling for funktion 5 67, Personlige tillæg m.v. i budget 1999. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har herved efter fremsættelsen af tillægsbevilling for 1999 fået reduceret budgettet for funktion 5 67 Personlige tillæg m.v. i 1999 med brutto 16.377.000 kr. for meget. ØKONOMI: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilføres en bruttoudgift på 16.377.000 kr. og indtægt (refusion) på 9.841.000 kr. samlet nettoudgift på 6.536.000 kr. HØRING: Ingen. ANDRE KONSEKVENSER: Ingen. BILAG: · Tillægsbevilling BR 499/98 Grethe Munk / Sven Bjerre BR 129/99 6 . BT 53/99 J.nr. 451:155-0001 Den 3. marts 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 2-10 og Musholmgade 6-8, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at forslaget til byfornyelsesbeslutning offentliggøres samt at indsigelsesfristen sættes til 8 uger RESUMÉ Formålet med forslaget er at gennemføre en udvidelse af det eksisterende, fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 8-10 og Musholmgade 8, med gårdarealet på ejendommen Musholmgade 6. Forslaget er udarbejdet i tilslutning til byggetilladelse udstedt den 20. november 1998 til opførelse af en boligbebyggelse i 4½ etage på ejendommen matr.nr. 1126 UK, Musholmgade 6. Udgifterne til det eksisterende anlægs udvidelse betales af ejeren af ejendommen matr.nr. 1126 UK. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Karreens gårdarealer er - med undtagelse af ejendommen Musholmgade 6 - i dag indrettet som et fælles gårdanlæg. Det eksisterende gårdanlæg er udført i 1988. På ejendommen Musholmgade 6 ligger i dag to garagebygninger, der i skel er adskilt fra den eksisterende fællesgård af en mur. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 130 og forudsættes en friarealprocent på 50. Karreens bebyggelsesprocent er 195 og friarealprocenten 14. Karreen består af seks 4½-etages beboelsesejendomme opført i perioden 1880-1899 samt ejendommen Musholmgade 6. Tre af karreens ejendomme er andelsboligforeninger og fire er ejerforeninger, inklusive nybyggeriet. Der er 110 boliger i karreen og 4 butikslejemål m.v. Det samlede gårdareal er ca. 1.500 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 149 beboere i karreen, heraf 21 under 15 år, 5 over 67 år, medens 123 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Når nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6 opføres, bør ejendommens gårdarealer anlægges og sammenlægges med det eksisterende, fælles gårdanlæg, der herefter vil omfatte alle ejendomme i karreen. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag til udvidelse af det eksisterende gårdanlæg, der - under forudsætning af nybyggeriets gennemførelse - er tiltrådt af disse. Forslaget Udvidelsen af det eksisterende gårdanlæg foreslås indrettet efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Samtlige udgifter ved anlæg af gårdarealerne på ejendommen Musholmgade 6 og udvidelsen af det eksisterende fællesgårdanlæg afholdes af ejeren af denne ejendom. Driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg afholdes af samtlige karreens ejendomme. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. / Ole Sperling BR 130/99 5 . BT 52/99 J.nr. 451:132.0001/95 Den 3. marts 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Stefansgade, Borups Plads, Lundtoftegade og Humlebækgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Stefansgade 48-62, Borups Plads 26-30, Lundtoftegade 2-10 og Humlebækgade 39-51, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at forlaget til byfornyelsesbeslutning offentliggøres samt at indsigelsesfristen sættes til 8 uger RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Gårdarealerne fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning samt inventar, og kan ikke betegnes som tilfredsstillende indrettet til ophold og leg. I kommuneplanen er karreen beliggende i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 202 og friarealprocenten 29. Forslaget omfatter fire 5-etages beboelsesejendomme, opført i 1924. Ejendommene, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Borups Plads. Henvendelse om omlægning af karreens gårdarealer er oprindelig fremsat af lejerne og er nu genfremsat af de nuværende ejere og lejere. Ejere og lejere har - udover gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommenes opholdsarealer - i et nært samarbejde med andelshaverne og de fortsat mange lejere - vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen. Der er 220 boliger i karreen, 8 butikslejemål og en vuggestue. Vuggestuen - der ligger i forhuset Humlebækgade 39 og Stefansgade 48 - har i dag adgang til en separat indhegnet legeplads og et træskur, der beslaglægger en større del af karreens opholdsareal. Det samlede gårdareal er ca. 4.600 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 439 beboere i karren, heraf 100 under 15 år, 29 over 67 år, medens 310 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde. Det blev besluttet af nedsætte et større gårdudvalg bestående af repræsentanter fra både andelshavere og lejere, og at holde alle møder på stedet og om aftenen. Andelsboligforeningen skulle endvidere - som supplement til Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - blandt andet gennem sit beboerblad understøtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen. Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af pjecen. Som det fremgår af forslaget, har vuggestuen fortsat adgang til en indhegnet legeplads og et skur i gården ved vuggestuen. Vuggestuen får endvidere adgang til den øvrige del af gårdanlægget. Som det endvidere fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling BR 131/99 4 . BT 51/99 J.nr. 451:156-0001 Den 3. marts 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Høsterkøbgade, Sandbjerggade og Nærumgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Lundtoftegade 36-44, Høsterkøbgade 9-17, Sandbjerggade 1-7 og Nærumgade 14-22, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at forslaget til byfornyelsesbeslutning offentliggøres samt at indsigelsesfristen sættes til 8 uger RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Gårdarealerne fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning samt inventar og kan ikke betegnes som tilfredsstillende indrettet til ophold og leg. I kommuneplanen er karreen beliggende i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 220 og friarealprocenten 25. Forslaget omfatter to 5-etages beboelsesejendomme, opført i 1925. Ejendommene, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Høsterkøb 9-17 m.fl. Henvendelse om omlægning af karreens gårdarealer er oprindelig fremsat af lejerene og er nu genfremsat af de nuværende ejere og lejere. Ejere og lejere har - udover gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommenes opholdsarealer, i et nært samarbejde med andelshaverne og de fortsat mange lejere, vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen. Der er 189 boliger i karreen. Det samlede gårdareal er ca. 3.000 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 294 beboere i karren, heraf 37 under 15 år, 16 over 67 år, medens 241 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde. Det blev besluttet af nedsætte et større gårdudvalg bestående af repræsentanter fra både andelshavere og lejere og at holde alle møder på Hillerødgades Skole lige ved karreen og om aftenen. Andelsboligforeningen skulle endvidere - som supplement til Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - understøtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen. Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af pjecen. Der er indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling BR 143/99 1. BT 77/99 J.nr. 451:158.0001/99 Den 24. marts 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg for karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Zinnsgade 1, 1A og 3-11, Øster Farimagsgade 69, 69 A-D, 71, 71 A-B, 73 og Øster Søgade 86-88 og 94, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at byfornyelsesforslaget og gennemførelsesprojektet offentliggøres samt at indsigelsesfristen sættes til 8 uger. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.100.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Karreen består, udover beboelsesejendomme, af Bording Friskole. Skolens friarealer benyttes overvejende til skolegård. Der er alene fundet baggrund for at lade en mindre del af skolens friareal indgå i de fælles gårdarealer. Beboelsesejendommenes gårdarealer er opdelt af plankeværker, skure og af flere sidehuse. Gårdarealerne er overvejende dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 312 og friarealprocenten 12. Forslaget omfatter seks 5-6-etages beboelsesejendomme og Bording Friskole, opført i perioden 1884-1895. Tre af karreens beboelsesejendomme er andelsboligforeninger og 3 er udlejningsejendomme. Der er 160 boliger i karreen og 14 butikslejemål m.v. Det samlede gårdareal eksklusiv skolens arealer er ca. 1.200 m2 . Pr. 1. januar 1998 var der 230 beboere i karreen, heraf 21 under 15 år, 13 over 67 år, medens 196 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der - med en enkelt undtagelse - er tiltrådt af disse. Ejeren af udlejningsejendommen Zinnsgade 1-1A og Øster Farimagsgade 73 kan kun tilslutte sig forslaget hvis der - efter dets vedtagelse - kan gives tilladelse til erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommens port. Porten er i forslaget forudsat anvendt til fællesport mellem vej og gård til blandt andet fjernelse af dagrenovation fra karreen. Efter aftale med repræsentanterne har der endvidere været holdt et beboermøde, hvor Gårdrydningskontoret har orienteret om forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.100.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling BR 144/99 2 . BT 78/99 J.nr. 451:157.0001/99 Den 24. marts 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Lundtoftegade 46-66, Ørholmgade 7-13, Sandbjerggade 9-27 og Høsterkøbgade 10-16, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at byfornyelsesbeslutningen og gennemførelsesprojektet offentliggøres samt at indsigelsesfristen sættes til 8 uger. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Gårdarealerne fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning samt inventar og kan ikke betegnes som tilfredsstillende indrettet til ophold og leg. I kommuneplanen er karreen beliggende i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 208 og friarealprocenten 28. Forslaget omfatter to 5-etages beboelsesejendomme opført i 1934. Ejendommene, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Ørholm. Henvendelse om omlægning af karreens gårdarealer er oprindelig fremsat af lejerne, og er nu genfremsat af de nuværende ejere og lejere. Ejere og lejere har - udover gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommenes opholdsarealer - i et nært samarbejde med andelshaverne og de fortsat mange lejere - vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen. Der er 308 boliger i karreen og 2 butikslejemål. Det samlede gårdareal er ca. 4.900 m2. Pr. 1. januar 1998 var der 498 beboere i karren, heraf 67 under 15 år, 28 over 67 år, medens 403 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde. Det blev besluttet at nedsætte et større gårdudvalg, bestående af repræsentanter fra både andelshavere og lejere, og at holde alle møder om aftenen. Andelsboligforeningen skulle endvidere - som supplement til Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - blandt andet gennem sit beboerblad understøtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen. Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Pjece om forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling BR 145/99 8 . BT 84/99 J.nr. 623:125.0001/99 Den 24. marts 1999 Endelig vedtagelse af tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Viktoria-karreen" (karré nr. 9) INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det af SBS Byfornyelse udarbejdede forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for "Viktoria-karreen", der omfatter nedrivning af baghuset Viktoriagade 16 D, udtagelse af ejendommene Vesterbrogade 43-45/Gasværksvej 1 af fællesgård-anlægget, udlæg af portgennemgangen Gasværksvej 19 som fællesport for Gasværksvej 17, 19 og 21, samt flytning af skellet mellem det nordlige og midterste gårdanlæg, - efter høring af berørte ejere og lejere – nu vedtages endeligt i henhold til lov om byfornyelse § 9, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afholde de med tillægget til byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at forlange de ejendomme og bygninger samt eventuelle rettigheder, det er nødvendigt at råde over til gennemførelse af tillægget til byfornyelsesbeslutningen, afstået mod erstatning, og at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at overtage ejendomme eller dele heraf, som ejere med hjemmel i byfornyelseslovens § 159 måtte kunne kræve overtaget mod erstatning. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at tilægget til byfornyelsesbeslutning vedtages i den foreliggende form. RESUMÉ Byfornyelsesbeslutningen for "Viktoria-karreen" omhandler istandsættelse og modernisering af alle ejendomme i randbebyggelsen og af nogle af baghusene. Endvidere er der bestemmelser om nedrivning af andre baghuse for at skaffe lys, luft og friarealer samt om etablering af 3 separate gårdanlæg. Efterfølgende er en stor del af byfornyelsesbeslutningen blevet enten igangsat eller gennemført, og gårdanlæggene er blevet planlagt i samarbejde med en gårdgruppe for hvert af de tre gårdafsnit. Undervejs i planlægningen af gårdanlæggene har der vist sig et behov for at foreslå justeringer af byfornyelsesbeslutningen. Justeringerne går ud på at nedrive baghuset Viktoriagade 16 D. Endvidere udgår det lukkede gårdrum i karreens nordvestlige hjørne ved ejendommene Vesterbrogade 43-45/Gasværksvej 1 af fællesgårdanlægget. Portgennemgangen Gasværksvej 19 udlægges som fællesport for ejendommene Gasværksvej 17, 19 og 21, og endelig flyttes grænsen mellem det nordlige og det midterste gårdanlæg, således at ejendommene Gasværksvej 7 og 9 i deres helhed hører til det nordlige gårdanlæg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 30. marts 1995 (B.F. 1995, s. 713-717, sag nr. 847/94) tiltrådte Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling Magistratens indstilling af 21. november 1994 om, at det af SBS Byfornyelse udarbejdede oplæg til byfornyelses-beslutning for "Viktoria-karreen" godkendtes endeligt i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring § 7. Beslutningen omhandler istandsættelse og modernisering af alle ejendomme i randbebyggelsen og af nogle af baghusene. Endvidere er der bestemmelser om nedrivning af andre baghuse for at skaffe lys, luft og friarealer samt om at etablere 3 separate gårdanlæg med et begrænset antal fællesporte. Siden byfornyelsesbeslutningen blev truffet, er alle nedrivninger gennemført, og nogle ejendomme er blevet istandsat og moderniseret. På andre ejendomme pågår byggearbejderne. Endelig er de tre gårdanlæg blevet planlagt i samarbejde med en gårdgruppe for hvert gårdanlæg. Undervejs i dette arbejde har der vist sig et behov for at foreslå justeringer af byfornyelsesbeslutningen. Af vedlagte bilag A fremgår det i den oprindelige byfornyelsesbeslutning fastlagte fælles gårdanlæg. Baghuset Viktoriagade 16 D nedrives Baghuset Viktoriagade 16 D med ca. 210 m2 etageareal i 2 etager, der oprindeligt var foreslået bevaret som fælleshus for hele karreen, blev i forbindelse med tredelingen af gårdanlægget besluttet bevaret som fælleshus for det sydlige gårdrum. Imidlertid har der vist sig ikke at være økonomisk grundlag for istandsættelse af baghuset til fælleshus ved tredelingen af gårdanlægget, idet det ikke er muligt inden for budgettet for det sydlige gårdrum alene at finansiere istandsættelsen. SBS Byfornyelse har derfor undersøgt interessen for at bevare baghuset som fælleshus for hele karreen, men det ønskede beboerrepræsentanterne for de tre gårdafsnit ikke. Det foreslås derfor, at der rådes over bygningen til nedrivning. Der er allerede udbetalt erstatning til ejeren for at disponere over bygningen til fællesformål, så der skønnes ikke at være grundlag for yderligere erstatningskrav. Udgifterne ved nedrivning af bygningen udgør ca. 580.000 kr., og en istandsættelse af den skønnedes at ville have kostet godt 1.000.000 kr. Ejendommene Vesterbrogade 43-45/Gasværksvej 1 udgår af det fælles gård-anlæg Ejere og lejere i ejendommene Vesterbrogade 43-45/Gasværksvej 1, der rummer 8 boliger og nogle erhverv, har samlet bedt om ikke at skulle deltage i det fælles gård-anlæg, som ejendommene er fysisk adskilt fra. Det var oprindeligt besluttet at etablere en portgennemgang gennem sidebygningen til Vesterbrogade 41 B for at forbinde det lukkede nordvestlige hjørne med resten af karreen. Det har vist sig at være relativt dyrt at etablere denne portgennemgang, idet et køkken og et toilet skal flyttes. Udgiften udgør således ca. 352.000 kr., og ejeren er meget imod at skulle afgive butiksareal til portgennemgangen. Det foreslås derfor, at ejendommene udtages af fællesgårdanlægget, men således at ejendommene ved en servitutbestemmelse får ret til senere at indgå i gårdanlægget. I så fald kan den eksisterende portgennemgang i ejendommen Vesterbrogade 41 B udlægges som fællesport for disse ejendomme. Portgennemgangen Gasværksvej 19 udlægges som fællesport for ejendommene Gasværksvej 17-21 Gasværksvej 17 og 21 har ikke egen port og skal derfor benytte den fastlagte fælles-port i Viktoriagade 22. Det er upraktisk at transportere cykler m.v. gennem gård-rummet, herunder at forcere et mindre eksisterende terrænspring, og det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, at beboerne i de to ejendomme sikres en tinglyst ret til at benytte porten i Gasværksvej 19. Skel mellem det nordlige og det midterste gårdanlæg flyttes Ved tredelingen af gårdanlægget blev Gasværksvej 9 efter Karrérådets ønske placeret i det midterste gårdanlæg, men sådan at størstedelen af ejendommens ubebyggede areal kom til at ligge i det nordlige anlæg. Herved blev de tre anlæg nogenlunde lige store, og man tilgodeså virksomheden Carl F. Petersen A/S, der som ejer af Gasværksvej 9 og 11 ønskede, at de to ejendomme skulle tilhøre samme gårdanlæg blandt andet af hensyn til virksomhedens drift. Få måneder efter beslutningen blev truffet, flyttede virksomheden imidlertid, men ejendommene ejes stadig af firmaet. Gasværksvej 9 vil med den oprindelige opdeling få det dårligste nærareal i karreen og langt til de større fælles opholdsarealer, samtidig med at ejendommen afgiver et større areal til det nordlige anlæg, som beboerne principielt ikke har adgang til. Baghuset, der også i dag rummer erhverv, har direkte udsyn til den nordlige del, og forhuset har bedre synskontakt til den nordlige fremfor den midterste del af gårdrummet. Endelig vil affaldshåndteringen blive bedre for den nordlige del, fordi den kan foregå gennem porten til Gasværksvej 9, ligesom det vil være hensigtsmæssigt, at Gasværksvej 7 får ret til at benytte denne port. På baggrund af ovenstående har SBS Byfornyelse udarbejdet forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for Viktoria-karreen (bilag 1 til gennemsyn). Tillægget skal følge reglerne i den nye lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 10. november 1998, mens den oprindelige byfornyelsesbeslutning er truffet efter den dagældende lov om byfornyelse og boligforbedring. Offentliggørelse af forslaget til tillæg Ifølge lov om byfornyelse § 11 skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til tillæg og give de berørte mulighed for at fremsætte indsigelse mod og ændrings-forslag til den planlagte beslutning inden for en fastsat passende frist. SBS Byfornyelse har på kommunens vegne udsendt forslaget til tillæg i høring i 4 uger til beboere, ejere og erhvervsdrivende i hele karreen. Fristen for indsendelse af indsigelser udløb den 8. februar 1999. Redegørelse for modtagne indsigelser Der er ved høringsfristens udløb indkommet de nedenfor nævnte indsigelser, der sammen med kommentarer fra SBS Byfornyelse er samlet i bilag 2 til gennemsyn. 1. Skrivelse af 4. februar 1999 fra Carl F Ejendomme a-s. 2. Skrivelse af 9. februar 1999 fra Shlomo Bareket. Ad 1. Skrivelse af 4. februar 1999 fra Carl F Ejendomme a-s Carl F Ejendomme, der ejer ejendommene Gasværksvej 9 og 11, har fremsendt indsigelse mod, at skellet mellem det nordlige og det midterste gårdanlæg flyttes, således at de to ejendomme kommer til at høre til hver sit gårdanlæg. Ejendomsselskabet mener, at denne deling vil besværliggøre den daglige drift af ejendommene, ligesom selskabet vil få øget administration, når det skal være repræsenteret i to gårdlav. Selskabet mener endvidere, at deres erhvervslejere i baghuset Gasværksvej 9 A vil få sværere ved at manøvrere med varevogne ved den nye deling mellem gårdanlæggene og endelig, at porten i nr. 9 ikke er velegnet som fællesport. Bemærkning Forslaget om at flytte skellet har været drøftet på gårdgruppemøder og blandt andet ejere, beboere og erhvervsdrivende i Gasværksvej 9 har været orienteret skriftligt i august 1998. Der har været tilkendegivet generel tilslutning til forslaget på gårdgruppemøderne, og Carl F Ejendomme har ikke før nu reageret negativt på forslaget. Med hensyn til begrundelsen for forslaget henvises til det ovenfor anførte. Til det i indsigelsen anførte om, at det nye skel vil besværliggøre samdriften mellem de to ejendomme for vicevært og håndværkere, bemærkes, at man eventuelt efter nærmere aftale med gårdgrupperne kan løse dette ved at sætte en låge i afgrænsningen mellem de to gårdanlæg og forsyne viceværten med en nøgle hertil. Det administrative merarbejde med repræsentation i 2 gårdlav findes at være af begrænset omfang. En flytning af skellet vil ikke forringe varebilers manøvremuligheder i gården til Gasværksvej 9 i forhold til det projekt for gårdanlæggene, der allerede har været i høring i hele karreen. I dette projekt er det forudsat, at der i skellet mellem Gasværksvej 9 og 11 opsættes dels et stykke mur dels skur til renovation. Ved den foreslåede ændring lukkes blot helt for fri passage mellem nr. 9 og 11. Det er herved forudsat, at der bliver den nødvendige manøvremulighed for erhvervet i Gasværksvej 9 A. Endelig bemærkes, at porten til nr. 9 alene skal benyttes som fællesport for Gasværksvej 7 og 9, det vil sige for en stærkt begrænset brugerkreds. Indsigelsen giver således ikke anledning til at anbefale ændringer i forslaget. Ad 2. Skrivelse af 9. februar 1999 fra Shlomo Bareket Shlomo Bareket finder, at friarealet i Viktoria-karreen er meget stort og vil være bedst udnyttet som parkeringsområde, da parkering er et stort problem i området i dag. Han foreslår, at hele gården asfalteres og indrettes til parkering for beboerne og evt. også de erhvervsdrivende, dog med en mindre grøn ø med borde og bænke til de, der ønsker "frisk luft" tæt på boligen. Bemærkning Den foreslåede indretning af gården vil ikke kunne ske med byfornyelsesmidler og vil være i modstrid med den vedtagne byfornyelsesbeslutning, der er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne om at skaffe gode fælles opholdsarealer for beboerne i forbindelse med byfornyelse i Københavns kommune. Indhold af tillægget til byfornyelsesbeslutning Viktoriagade 16 D nedrives. Der rådes over bygningen, der i forvejen er erhvervet til ombygning i medfør af den oprindelige byfornyelsesbeslutning. Bestemmelserne om fælles gårdanlæg ændres i forhold til den oprindelige byfornyelsesbeslutning, således at Vesterbrogade 43-45/Gasværksvej 1 udgår af det fælles gårdanlæg med mulighed for senere at indtræde. Endvidere udlægges portgennemgangen Gasværksvej 19 som fællesport for Gasværksvej 17-21 og skellet mellem det nordlige og det midterste gårdanlæg flyttes, så Gasværksvej 7 og 9 indgår i det nordlige anlæg. Der tages forbehold for så vidt angår eksistensen af og udgifter i forbindelse med forurenede grunde samt konsekvensen for de i tillægget foreslåede foranstaltninger. Tillægget forudsættes tilsagnsdækket i indeværende år. Lokalplan Ejendommen er omfattet af lokalplan "Viktoria-karreen", der blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen i marts 1995. Med lokalplanen er tilvejebragt den planmæssige forudsætning for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutninger, og heromhandlede tillæg er i overensstemmelse med lokalplanen. Finansiering A. Generelle regler Finansieringen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om byfornyelse, jf. ovenfor. B. Finansieringsplan Byfornyelsesselskabet har udarbejdet en finansieringsplan (bilag 3 til gennemsyn). Efter reglerne i byfornyelsesloven skal nedrivninger finansieres med indekslån i stedet for som tidligere kontant af kommunen. Det fremgår af finansieringsplanen, at den lånefinansierede udgift er opgjort til 465.000 kr. ekskl. moms. Hertil kommer de refusionsberretigede udgifter på 22.000 kr. ekskl. moms, således at de rammebelastende udgifter i alt udgør 487.000 kr. Der tages forbehold over for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil licitation er afholdt. Gennemførelsen af tillægget skønnes at give en belastning af den kommunale økonomi på følgende områder: Ydelsesstøtte til et tabsindekslån med 50% af ydelsen, mens staten afholder de resterende 50%. Et tabsindekslån er et kontantlån med en årlig ydelse på ca. 6%. Løbetiden er maksimeret til 50½ år. Kommunens tilskud til første års ydelse på tabsindekslånet skønnes at udgøre 14.400 kr. By- og Boligministeriet er ved at forberede et forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse, der blandt andet indebærer, at finansieringen med indekslån afskaffes med virkning fra 1. juli 1999. For beslutninger, hvor kommunen har opnået bindende tilsagnsramme før lovens ikrafttrædelsesdato, foreslås en overgangsordning, der indebærer, at kommunen får mulighed for at finansiere tabsgivende udgifter med den type realkreditlån, som fastsættes af by- og boligministeren. Det forudsættes beregningsmæssigt, at kommunens alternativ til indekslånefinansiring fastsættes som et 30-årigt fastforrentet nominallån. På kort sigt vil en overgang til nominallånsfinansiering medføre en fremrykning af støtteudgifterne og dermed en vis likviditetsbelastning. Disse udgifter vil imidlertid blive opvejet af mindreudgifter som følge af kortere løbetid for nominallånet. Hvis lovændringen vedtages, vil forvaltningen vælge den for kommunen økonomisk mest fordelagtige låneform. Derudover vil der være kommunale udgifter til honorar til byfornyelsesselskabet på 22.000 kr. Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse tillægget til byfornyelsesbeslutning i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 1999 til 2002 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet under 0.2 Plandirektoratet, konto 0.15.3, byfornyelse og boligforbedring, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. BILAG VEDLAGT A. Kort over byfornyelsesområdet / Knud E. Rasmussen BR 146/99 10 . BT 86/99 J.nr. 21226.0004/95 Den 24. marts 1999 Modernisering af trafiksignalsystemet INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på l mio. kr. til videre udbygning og forbedring af trafiksignalsystemet (konto 2.22.3). Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at ovennævnte forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering. RESUMÉ Efter færdiggørelsen af styrecentralen for signalanlæg er det ønskeligt at fortsætte arbejdet med at udnytte de nye tekniske muligheder. Formålet er dels bedre fejlovervågning, dels at etablere et direkte trafikstyret valg mellem de forskellige signalprogrammer. Midlerne skal anvendes til opgradering af kommunikationen (kabelnettet), udskiftning af flere ældre styreapparater samt etablering af et antal detektorer med henblik på trafikstyret programvalg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i maj 1996 at give en kapitalbevilling på 9 mio. kr. fordelt over 3 år til en totalrenovering af styrecentralen for trafiksignalanlæg, som er beliggende på Københavns Politigård. Bevillingen omfattede desuden udskiftning af et antal styreapparater ved vigtige gadekryds samt etablering af et nyt kommuni-kationssystem for styring og fejlovervågning. Arbejdet blev, efter EU-udbud, påbegyndt ultimo 1996 og er nu afsluttet. Signal-centralen blev indviet den 15. december 1998. Uddybning af indstilling Ved det allerede udførte arbejde har det vist sig, at de mere end 100 km. kabler i jorden, der sender informationen mellem styreapparaterne og styrecentralen, har været i dårligere stand end forventet. For at udnytte de muligheder, som ligger i den nye styrecentral, er det derfor nødvendigt at udskifte flere af disse kabler end først antaget. Endvidere råder kommunen fortsat over et stort antal gamle styreapparater (ca. 151 stk.), som løbende skal udskiftes. Såfremt udskiftningstakten skal forøges, er det ikke tilstrækkeligt med de løbende driftsbevillinger, hvorfor der også er medtaget indkøb og opstilling af nye styreapparater på strategisk vigtige kryds i nærværende indstilling. Økonomi Der er på Vejafdelingens investeringsplan for 1999 afsat l mio. kr. til formålet. Beløbet forventes brugt således: Indkøb og opstilling af 5 styreapparater 500.000 kr. Nedlægning af spoler 250.000 kr. Reparation af eksisterende kabler 250.000 kr. I alt ekskl. moms 1.000.000 kr. Udgifterne foreslås afholdt over Vejafdelingens anlægsramme på konto 02.28.22.3.10 "Ombygning af offentlige vejarealer, herunder trafiksanering". Andre konsekvenser Det kan oplyses, at der til systemets fulde udbygning på længere sigt ganske overslagsmæssigt skal anvendes i alt ca. 25 mio. kr. fordelt således: Nye styreapparater 18 mio. kr. Nedlægning af spoler 5 mio. kr. Reparation af kabler 2 mio. kr. Først herefter vil trafikanterne få den fulde gavn af den nye styrecentral. / Jens Rørbech BR 147/99 11 . BT 87/99 J.nr. 2221:130.0004/95 Den 24. marts 1999 Renovering af Gefionspringvandets bassin INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på 1.000.000 kr. til gennemførelse af renovering af Gefionspringvandets øverste bassin (konto 0.21.3). Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at ovenstående forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering. RESUMÉ I efteråret 1998 blev der konstateret et vandtab fra Gefionspringvandet på 15 -25 m3 om dagen. I forbindelse med renoveringen af Kastellet vil springvandet afsluttes med en mur ud mod Kastelsgraven. Vandspildet er derfor ikke alene et unødvendigt resursespild, men vil fremover også udgøre en større risiko for underminering og deraf følgende sætninger i springvandet og dets bassin. Forundersøgelser viser, at problemerne primært knyttes til det øverste bassin. Bassinets bund er i 1908 anlagt på en sådan måde, at der nu er opstået adskillige revner og sprækker, hvorigennem vandet siver ud. En renovering af bassinet indebærer støbning af en ny sammenhængende betonbund, som effektivt vil stoppe vandspildet og fremover sikre bassinets tæthed. SAGSBESKRIVELSE Historie Gefionspringvandet, som stod færdig i 1908, er et af byens mest imponerende og bedst kendte springvand. Den 6. april 1898 vedtog Borgerrepræsentationen at gennemføre en offentlig konkurrence om et kunstnerisk udsmykket springvand. Anledningen var, at Carlsbergfonden året før, i anledning af Gammel Carlsbergs 50-års jubilæum, havde givet tilsagn om kr. 50.000 til formålet. Konkurrencens første præmie fik billedhugger Andreas J. Bundgård for "Gefion, der med sine øxne pløjer Sjælland ud". Det var oprindeligt tanken at placere springvandet på "den trekantede plads ved Videnskabernes Selskabs Bygning" (nu Dantes Plads). Men "Fællesudvalget til kunstneriske formåls fremme" fandt en placering ved Langelinie mere velegnet. I 1899 vedtog Borgerrepræsentationen at supplere Carlsbergfondens gave med kr. 50.000 af kunstfondens midler. Projektet trak ud, bl.a. blev opstilling af en fuldskala gipsmodel på stedet forsinket flere år. Først i 1905 meddeler magistraten kunstneren, at springvandet er godkendt til udførelse i bronze. Byens stadsingeniør, som dengang også havde ansvaret for vandforsyningen, stod for anlægsarbejdet, som var færdigt i 1908. Samme år måtte Borgerrepræsentationen godkende en tillægsbevilling på ca. kr. 20.000 til ydelse af et ekstrahonorar til kunstneren m.m. Baggrund I november 1997 godkendte Borgerrepræsentationen 2. etape af Kastellets retablering. For at skabe størst mulig vandflade mellem Grevens Bastion og Gefionspringvandet indebærer projektet en drejning af Gefionbroen og anlæg af en lodret mur til afgrænsning af springvandet og dets omgivelser. Muren bliver pælefunderet og får en udvendig beklædning af mørkegrå teglsten. Muren afsluttes foroven med en brøstning i granit. I efteråret 1998 blev der konstateret et vandtab fra Gefionspringvandet på 15 -25 m3 om dagen. Der er tale om betragtelige mængder vand, som dels repræsenterer et resursespild, dels udgør en fare for underminering af springvandet og dets bassin, ikke mindst når den nye lodrette mur er anlagt. I forbindelse med det igangværende arbejde med Kastellets retablering er vandtabet især lokaliseret til det øverste bassin. Da der i det oprindelige tegningsmateriale og øvrige kendte materiale om springvandet ikke er fundet konstruktionstegninger, blev det besluttet at gennemføre en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen var det nødvendigt at fjerne en del af de store og små marksten, som beklæder bassinets bund samt undersøge selve bunden. De fjernede sten er alle omhyggeligt registrerede med henblik på at kunne rekonstruere situationen nøjagtigt. Forundersøgelsen har klarlagt, at man i 1908 valgte at placere de store sten direkte på den opbyggede jorddæmning, hvorefter der blev tætnet med beton omkring stenene. Konsekvensen er, at stenene og betonen har kunnet arbejde hver for sig , hvilket har givet anledning til utallige sprækker og revner hvorigennem vandet har kunnet sive. Det kunne konstateres, at der i tidens løb er gennemført lapninger med cement og tjære, som dog aldrig har kunnet fjerne det grundlæggende konstruktionsmæssige problem. Ud fra forundersøgelsen anbefales det, at den oprindelige konstruktion erstattes med en membran og en fast, gennemgående betonbund. Herpå faststøbes de oprindelige sten i samme mønster som kunstneren P. A. Bundgaard oprindeligt havde placeret dem. Risikoen for, at der opstår utætheder vil derefter være væsentligt minimeret. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil For at genere områdets naboer og de mange turister i området mindst muligt ønskes renoveringen af springvandets øverste bassin afsluttet senest 1. august 1999, samtidigt med de øvrige arbejder i forbindelse med Kastellets retablering. Økonomi Der foreligger ikke en klar ansvars- og arbejdsfordeling mht. byens springvand. I praksis er det dog sådan, at: · Københavns Vand (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) vedligeholder de tekniske installationer (pumper, vandrør mv.) og bekoster vand- og elforbruget. · Plandirektoratet vedligeholder den kunstneriske udsmykning af springvandene (statuer, figurer mv.). · Teknisk Direktorat vedligeholder bassinerne. Da der i dette tilfælde er tale om en gennemgribende renovering af et 90-årigt anlæg, indstilles det, at sagen sidestilles med et anlægsarbejde, og at udgifterne til en renovering af Gefionspringvandets bassin derfor dækkes af Parkafdelingens investeringsramme. Budget for renoveringen: Ny gennemgående betonbund og membran kr. 600.000 Faststøbning af sten og andet stenhuggerarbejde kr. 180.000 Retablering af belægninger kr. 100.000 Omfangsdræn kr. 60.000 I alt kr. 1.000.000 Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på kr. 1.000.000 kan anvises af det afsatte rådighedsbeløb på budgettet for 1999 under Bygge- og Teknikforvaltningens post 0.21.3 "Parker og legepladser", idet der for et mindre beløb end budgetteret gennemføres en renovering af mandskabsbygningen i Østre Anlæg fremfor den oprindeligt planlagte nybygning. BILAG VEDLAGT Original tegning nr. 6201-4 med snit og opstalt af Gefionspringvandet / Jens Rørbech BR 140/99 J.nr. Ø73/99 4 . BT 80/99 J.nr. 611:186.0001/99 Den 24. marts 1999 Forslag til lokalplan "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen offentliggør lokalplanforslaget "Sundby Station Øst", idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen sammen med ovennævnte lokalplanforslag offentliggør det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 1999 Anbefalet Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold. Bemærkning fra Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø): "Enhedslisten tager forbehold, idet Enhedslisten ikke ønsker at medvirke til at redde Ørestadens kuldsejlede økonomi ved at lægge offentlige institutioner ud på Amager Fælled, og derved bruge offentlige midler til at dække over Ørestadsselskabets manglende grundsalg." Økonomiudvalgets beslutning den 13. april 1999 Anbefales. Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters tog forbehold. RESUMÉ Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplanen er foranlediget af Hovedstadens Sygehusfællesskabs anmodning af 5. februar 1999 om, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for opførelse af et psykiatrisk hospital med ca. 13.000 m2 etageareal i bykvarteret "Sundby Station Øst" i Ørestad. Det fremgår, at Sygehusfællesskabet har behov for at kunne påbegynde byggearbejderne i oktober 1999. Lokalplanforslaget omfatter ud fra en helhedsbetragtning området mellem Grønjordsvej og Vejlands Allé, Ørestads Boulevard og Nordre Digevej/Digevej, som fastlægges til offentlige formål med præcisering af, at området syd for den kommende Sundby Station primært skal anvendes til psykiatrisk hospital. Da lokalplanforslaget forudsætter ændringer af de kommuneplanmæssige rammer for området er der samtidig med forslaget til lokalplan udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer C1*/O1*-områder til et O2*-område og fremrykker området fra 4. til 1. etape i Ørestads rækkefølgeplan. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Hovedstadens Sygehusfællesskab har anmodet om, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for opførelse af et psykiatrisk hospital som stamafdeling under Amager Hospital inden for bykvarteret "Sundby Station Øst" i Ørestad. Det er Sygehusfællesskabets hensigt at igangsætte byggeriet i oktober 1999. Sygehusfællesskabet har erhvervet en ca. 30.000 m2 stor grund med henblik på opførelse af et hospitalsbyggeri med 110 sengepladser samt skadestue, ambulatorier m.v. Ved valget af grunden har det haft afgørende betydning, at den er beliggende tæt ved en station for den kommende Metro, således at der er god tilgængelighed ved kollektiv trafik. Arkitektfirmaet Andresen A/S har for Sygehusfællesskabet udarbejdet et skitseprojekt til et ca. 13.000 m2 stort byggeri udformet som en relativ lav bebyggelse, der breder sig ud i et haveanlæg. Hospitalet disponeres med en række to til tre etagers sammenbyggede længehuse som skærm mod Metro i vest og fem grupper af klyngehuse i én til to etager øst herfor. Eventuelt vil man på et senere tidspunkt udvide hospitalet sydpå. Sygehusfællesskabet er indstillet på, at bebyggelsen i størst muligt omfang projekteres miljørigtigt, uden at det er konkretiseret, hvad det indebærer. Forslag til lokalplan I overensstemmelse med hensigten om at planlægge mere helhedsorienteret for Ørestads byområder, omfatter lokalplanforslaget hele det ca. 7 ha store område beliggende mellem Grønjordsvej og Vejlands Allé, Ørestads Boulevard og Nordre Digevej/Digevej. Området skal i sin helhed anvendes til offentlige formål samt private institutioner af almen karakter. Underområde I mellem Sundby Station og Vejlands Allé, der bl.a. omfatter hospitalsgrunden, fastlægges primært til psykiatrisk hospital. Det resterende smalle område nord for den kommende Sundby Station vil f.eks. være velegnet til individuelle byggerier såsom børneinstitutioner og mindre sportsanlæg m.v. Et byggefelt i dette område vil få bredder på mellem ca. 25 m og 50 m med den største bredde i den sydlige del. Før der kan bygges i dette område, skal der imidlertid udarbejdes supplerende lokalplan. Området får kollektiv trafikbetjening med Metro via Sundby Station samt stationen ved Grønjordsvej. Vejbetjeningen sker primært ad Digevej med tilslutning til Vejlands Allé og ad Nordre Digevej med tilslutning til Grønjordsvej. En cykel- og gangsti med forbindelse til det overordnede cykelrutenet fastlægges langs Metro på østsiden af denne. For underområde I fastlægges den maksimale parkeringsdækning til 1 plads pr. 200 m2 etageareal under hensyntagen til den højklassede kollektive trafikbetjening. Parkeringsdækningen for det øvrige område fastlægges i den supplerende lokalplan afhængigt af den specifikke anvendelse. Under hensyntagen til bl.a. områdets smalle form, den ønskede anvendelse og samspillet med den eksisterende, lave bebyggelse mod øst fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 60 for området under ét, hvorved der kan opføres ca. 42.000 m2 etageareal. Inden for definerede byggefelter i område I kan bebyggelse opføres i 2-4 etager, 2-3 etager, 1-2 etager og i én etage, højest mod Metro og Vejlands Allé og lavest mod villaområderne og haveforeningerne mod øst. Skitseforslagets bebyggelse på ca. 13.000 m2 i primært én til to etager svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 46. Hvis dette omfang fastholdes, vil den resterende byggeret eventuelt kunne udnyttes på naboejendommene. Arkitektonisk skal bebyggelsen have en høj kvalitet og skal fremstå med et velargumenteret fællespræg, der skal følges op af friarealernes park- eller havelignende karakter. Området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Forslag til kommuneplantillæg Samtidigt med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer de bestemmelser, der gælder for området i dag. De gældende bestemmelser er følgende: Den nordlige del af området er fastlagt til offentlige formål (O1*-område "Langs Nordre Digevej") med den særlige bestemmelse, at den maksimale bebyggelsesprocent er 30. Det maksimale etageantal er 4. Den sydlige del mod Vejlands Allé er fastlagt til boliger og serviceerhverv (C1*-område "Sundby Station øst") med den særlige bestemmelse, at området i sin helhed søges udbygget som et økologisk byområde. Det maksimale etageantal er 6. Desuden er begge områder beliggende i 4. etape på det opslag, der viser Ørestads udbygningstakt (Rækkefølgeplanen). En C-ramme for et område er ikke til hinder for, at der kan opføres offentlige institutioner indenfor området, men normalt er større offentlige institutioner som hospitaler, folkeskoler o.lign. beliggende i O-områder. Både som følge af det akutte behov for hospitalsudbygningen, og da det aktuelle område er fundet velegnet hertil, har Økonomiforvaltningen revurderet rammerne for området. Den gældende C1*-ramme for hospitalsområdet muliggør en bebyggelsesprocent på op til 110. Hospitalets særlige funktion og de indretningsmæssige krav indebærer imidlertid, at denne ramme ikke kan udnyttes fuldt ud. Bebyggelsesprocenten forventes at blive ca. 46 for hospitalet, der overvejende opføres i 1-2 etager, hvor de nuværende kommuneplanrammer som nævnt muliggør op til 6 etager. Ørestadsloven rummer bestemmelser om det maksimale etageareal i Ørestad. I området nord for Vejlands Allé kan der således opføres 0,8 mio. m2. C1*-området har et grundareal på ca. 42.000 m2 og O1*-området ca. 28.000 m2 . En bebyggelsesprocent på 110 i C1*-området indebærer herved en rummelighed på ca. 46.000 m2 , og en bebyggelsesprocent på 30 i O1*-området muliggør ca. 8.000 m2, hvilket i alt giver ca. 54.000 m2 muligt etageareal. For O1*-området har der været forskellige overvejelser om bl.a. en idrætshal og en Rudolf Steiner Skole. Ideerne er dog endnu ikke konkretiseret. Kommuneplanmæssigt er det på det foreliggende grundlag fundet hensigtsmæssigt at betragte de to arealer under ét, således at den samlede rummelighed ikke bliver væsentligt anderledes end forudsat i Ørestadsloven. Dette kan sikres ved at fastlægge begge områder som et 02-område, hvor rammerne tillader et etageantal på op til 4 og en bebyggelsesprocent på 60. Herved opnås en rummelighed på ca. 42.000 m2. Hvad angår den gældende *-bemærkning for C1-området om udbygning som økologisk byområde bemærkes, at det fortsat findes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen opretholdes for det samlede nye område, hvilket er sket i forslaget i form af en særlig bestemmelse. I overensstemmelse hermed indeholder lokalplanen også en henvisning til gældende vejledninger/retningslinier herom. Endelig er området overført fra 4. til 1. etape i rækkefølgeplanen for udbygning af Ørestad. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslaget til kommuneplantillæg. Opmærksomheden henledes på, at en ejer efter planlovens § 48 kan forlange sin ejendom overtaget af kommunen, når den i lokalplan er udlagt til et offentligt formål. Der er dog kun overtagelsespligt, hvis ejendommen på grund af den pågældende bestemmelse ikke kan udnyttes økonomisk rimeligt i overensstemmelse med anvendelsen af de omliggende ejendomme. For så vidt angår indholdet af planforslagene samt baggrunden herfor henvises der til den som bilag A vedlagte redegørelse og til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C. Rørlægning af "Digevejsgrøften" Spildevandskanalen "Digevejsgrøften", der ligger ca. 20 m inde på Ørestadsarealet langs Nordre Digevej/Digevej, ligger i vejen for en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalplanområdet. Ørestadsselskabet ønsker derfor at få grøften omlagt/rørlagt. Københavns Vand er tillige interesseret i, at få lukket den åbne spildevandskanal og opnå et mere vedligeholdelsesvenligt og tidssvarende anlæg. Prisen på at rørlægge kanalen på hele dens strækning langs Grønjordsvej og Nordre Digevej/Digevej inklusive flytning af kloakpumpestation ved Grønjordsvej er anslået til ca. 70 mio. kr. Ørestadsselskabet har tilbudt at betale 37,5 mio. kr. heraf. Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på sit møde den 12. marts 1999 en indstilling til Borgerrepræsentationen om kapitalbevilling desangående. Ledningsforhold På langs i lokalplanområdet ligger en gasledning, en vandledning og en trykkloakledning. Gasledningen er allerede blevet omlagt, og der forhandles p.t. om flytning af vandledningen til Ørestads Boulevard. Trykkloakledningen, der er omfattet af 5 m afstandsdeklaration, er beliggende lige vest for den nuværende Digevej/Nordre Digevej uden for det foreslåede byggefelt og vurderes at kunne blive liggende. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke bemærkninger til lokalplanforslaget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, anbefaler indledningsvis, med henvisning til den af Borgerrepræsentationen i mødet den 3. december 1998 vedtagne "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", at de miljømæssige aspekter indføjes i lokalplanen. Formålsparagraffen foreslås således udbygget med en bestemmelse, hvoraf fremgår, at det skal tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper, og at økologiske tiltag indgår i en integreret arkitektonisk helhed. Bestemmelsen om "Foranstaltninger mod forureningsgener" foreslås udbygget med fem nærmere formulerede stk.er vedrørende henholdsvis forurening og andre ulemper generelt, støj og anden forurening fra vej og Metro, forurening fra virksomheder, undergrundsforurening samt kildesortering af affald. Miljøkontrollen har beregnet trafikstøjniveauet fra Vejlands Allé til 77 dB(A). Desuden nævnes, at det er vurderet, at støjniveauet fra Metro i en afstand af ca. 15 m fra spormidte overholder 60 dB(A), der af Miljøstyrelsen er sat som grænseværdi for døgnbelastningen. Miljøkontrollen vurderer, at der ikke er virksomheder i området, der vil være til gene for det kommende byggeri, men anbefaler dog, at der indføjes bestemmelse om virksomhedsforurening. Det påpeges, at dele af området kan være opfyldt og derfor er potentielt forurenet, hvorfor det anbefales at medtage bestemmelse med henvisning til lov om affaldsdepoter. Endelig anbefales det, at der optages bestemmelse om størst mulig kildesortering af affald med etablering af miljøstationer og plads til fælleskompostering af haveaffald. Afslutningsvis anføres, at Miljøkontrollen vurderer, at lokalplanforslag "Sundby Station Øst" ikke har nogen væsentlig konsekvens for vådområder beliggende uden for Ørestads arealer. Der er ikke taget stilling til vådområdet Grønjordssøen m.v. inden for Ørestad, idet man finder, at dokumentation for den kommende opretholdelse af dette område påhviler Ørestadsselskabet. Bemærkning På baggrund af Miljøkontrollens udtalelse er der i formålsparagraffen optaget bestemmelse om, at området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor de økologiske tiltag integreres med arkitekturen, og der henvises i fodnote til "Miljø--orienteret byfornyelse og nybyggeri". Paragraffen om forureningsgener omfatter bestemmelser om støj og anden forurening fra vej og Metro med fastsættelse af det maksimale indendørs støjniveau i lokaler til hospitalsformål, undervisning, administration og lignende til 35 dB(A). I fodnoter henvises til henholdsvis områdets potentielle forurening og forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde og underrette myndighederne, hvis en forurening opdages, og til vurderingen af støjbelastningen fra Metro. Det skal bemærkes, at der i den gældende "Affaldsplan 2000" kun gives hjemmel til at stille krav om affaldssortering i boligområder, hvorfor der ikke i lokalplanforslaget er optaget bestemmelse herom. Der er optaget bestemmelse om sikring af grundvandspejl under hensyntagen vådområderne på Amager Fælled. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Belysningsvæsenet, har ikke fremsendt en udtalelse. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Ørestad Nord blev sædvanlig bestemmelse om kollektiv varmeforsyning på Belysningsvæsenets foranledning udvidet med bestemmelse om, at varmeanlæg skal dimensioneres til at kunne opfylde krav om lavtemperaturfjernvarme, og tilsvarende bestemmelse er medtaget i det aktuelle lokalplanforslag. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse til lokalplanforslag "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området. B. Lokalplanforslag "Sundby Station Øst". C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen BR 117/99 6 . BT 73/99 J.nr. 611:180.0001/99 Den 10. marts 1999 Redegørelse om bortfald af lokalplanforslaget "Ved Hørgården" INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen skal herved orientere Bygge- og Teknikudvalget om bortfald af lokalplanforslaget "Ved Hørgården" samt anbefale, at orienteringen videresendes til Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 10. marts 1999 Indstillingen anbefalet RESUMÉ Lokalplanforslaget "Ved Hørgården" blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. februar 1996 (B.F. 1996, s. 129-133 sag. nr. 768/95) med henblik på offentliggørelse i 2 måneder. Lokalplanforslaget blev offentliggjort den 21. februar 1996. Lokalplanforslaget blev udarbejdet efter anmodning fra det daværende Socialdirektorat med henblik på at etablere 2 daginstitutioner på området, dels et skolefritidshjem til ca. 100 børn til erstatning for den daværende skolefritidsinstitution på Peder Lykke Skolen og dels en integreret daginstitution for børn i alderen 0 til 6 år med plads til ca. 120 børn. Under offentlighedsperioden kom der en række indsigelser imod lokalplanforslaget, særligt imod placeringen af institutioner i området. På grund af de mange indsigelser undersøgte Institutionsafdelingen og Skolevæsenet efterfølgende mulighederne for alternative placeringer af institutionerne og genovervejede i øvrigt det aktuelle behov. Undersøgelserne resulterede i en konstatering af, at der ikke aktuelt er et behov for at placere institutioner i området og dermed heller ikke aktuelt behov for at udnytte lokalplanforslagets muligheder. Med henvisning til planlovens § 32, stk. 1, hvorefter et lokalplanforslag bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen, orienteres Bygge- og Teknikudvalget om, at det den 21. februar 1996 offentliggjorte lokalplanforslag er bortfaldet den 21. februar 1999. Bygge- og Teknikforvaltningen vil orientere de i sagen involverede parter om lokalplanforslagets bortfald, herunder personer og foreninger, der har fremsendt bemærkninger til lokalplanforslaget. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 1. februar 1996 lokalplanforslaget "Ved Hørgården" (B.F. 1996, s. 129-133, sag nr. 768/95), og at indsigelsesfristen blev fastsat til 2 måneder. Lokalplanforslaget blev sendt i offentlig høring fra den 21. februar til den 21. april 1996. Lokalplanområdet, der udgør den nordligste parcel af matr.nr. 1 bh Eksercerpladsen, København, er afgrænset af Røde Mellemvej og boligbebyggelsen Hørgården. Ejendommen er ejet af Samejet mellem Københavns Kommune og Staten. Samejet forventes nedlagt omkring år 2000, og i forbindelse hermed forventes ejendommen at overgå til Københavns Kommune. Lokalplanforslaget blev udarbejdet efter anmodning fra det daværende Socialdirektorat med henblik på at tilvejebringe en mulighed for at etablere 2 daginstitutioner med et samlet grundarealbehov på 4.000 m2. Det drejede sig om et skolefritidshjem til ca. 100 børn til erstatning for den daværende skolefritidsinstitution på Peder Lykke Skolen og en integreret daginstitution for børn i alderen 0 til 6 år med plads til ca. 120 børn. Inden for høringsperioden blev der modtaget 61 skrivelser, heraf 1 med 174 underskrifter. De fem skrivelser anbefalede lokalplanforslaget, hvorimod resten var imod, idet specielt placeringen af institutioner i området med tilhørende biltrafik og omlægningen af eksisterende nyttehavearealer vakte modstrid. På grund af de mange indsigelser undersøgte Institutionsafdelingen og Skolevæsenet efterfølgende mulighederne for alternative placeringer af institutionerne og genovervejede i øvrigt det aktuelle behov. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har herefter med brev af 4. september 1998 orienteret Plandirektoratet om, at forvaltningen ikke aktuelt kan udnytte mulighederne i lokalplanforslaget. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har med brev af 9. februar 1999 tilsvarende orienteret Plandirektoratet om, at forvaltningen ikke aktuelt har behov for at fastholde lokalplanforslaget, og at forvaltningen er indstillet på, at det foreliggende lokalplanforslag opgives. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen gør dog opmærksom på, at der på sigt kan blive behov for at kunne råde over det aktuelle areal til institutions- og undervisningsformål. På den baggrund opfordrer forvaltningen til, at arealet "Ved Hørgården" ikke uden videre anvendes til andre formål. I henhold til planlovens § 32, stk. 1, bortfalder et lokalplanforslag, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen. Da lokalplanforslaget "Ved Hørgården" blev offentliggjort den 21. februar 1996, er lokalplanforslaget bortfaldet den 21. februar 1999. Bygge- og Teknikforvaltningen vil orientere de i sagen involverede parter om lokalplanforslagets bortfald, herunder personer og foreninger, der har fremsendt bemærkninger til lokalplanforslaget. Jens Jacobsen / Knud E. Rasmussen BR 132/99 10 . BT 57/99 J.nr. 2111-0035 Den 3. marts 1999 Renovering af Skydebanegade (sydlige del) INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedlagte skitseforslag, dateret november 1998, vedtages som grundlag for en renovering og partiel omlægning af Skydebanegade mellem Sønder Boulevard og Istedgade, at der gives en udgiftsbevilling på 5 mio. kr. fra Vejafdelingens anlægsramme i 2000 til etablering af projektet og at der gives en indtægtsbevilling på 4 mio. kr. som medfinansiering af projektet fra AB Skydebanen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. marts 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at ovennævnte forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering RESUMÉ AB Skydebanen - som er grundejer på begge sider af den sydlige ensrettede del af Skydebanegade - afholdt i 1996 en intern idékonkurrence med henblik på en fredeliggørelse og renovering af den sydlige del af Skydebanegade med tilstødende private fællesarealer. Efterfølgende er idéoplægget fremsendt til Københavns Kommune med henblik på en realisering i samarbejde med kommunen, idet andelsboligforeningen vil være delvis medfinansierende. Vejafdelingen har sammen med Plandirektoratets Byudviklingskontor vurderet idéforslaget og fundet udgangspunktet konfliktfyldt - dels i relation til udsynet til den fredede Skydebanemur og det arkitektoniske samspil til den eksisterende symmetriske bebyggelse, dels i forhold til den funktionelle fremkommelighed for redningskøretøjer o.l. Endvidere er parkeringskapaciteten i forslaget fundet utilstrækkelig. Med baggrund i disse vurderinger har AB Skydebanen efterfølgende bekostet udarbejdelsen af nærværende skitseprojekt, dateret november 1998 (bilag 1) som et alternativ til det oprindelige idéforslag samt tilbudt en medfinansiering på 4 mio. kr. Sidstnævnte skitseforslag imødekommer samtlige rejste kritikpunkter, og Vejafdelingen kan derfor - da projektet yderligere underbygger de fornyelsesarbejder, der i øvrigt foregår i kvarteret – anbefale, at projektet bringes til udførelse i år 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det fremlagte skitseforslag (bilag 1) til omlægning af den sydlige del af Skydebanegade - inkl. de tilstødende private fællesarealer - tager primært udgangspunkt i at hæve kvaliteten vedr. belægning, belysning og beplantning, så den matcher den karakterfulde symmetriske bebyggelse, der omkranser gadeforløbet. Herudover har der også været et ønske om at integrere hastighedsdæmpende foranstaltninger på en funktionel og harmonisk måde, som både respekterer udsynet til den markante og karakterfulde skydebanemur, og som skaber en visuel afgrænsning til den nyistandsatte bebyggelses private fællesarealer med tilhørende indgangspartier. Skitseforslaget - som er udarbejdet af Vejafdelingen i et samarbejde med Plandirektoratets Byudviklingskontor - blev vedtaget på andelsboligforeningens ekstraordinære generalforsamling den 18. januar 1999, idet det samtidigt blev besluttet, at der foretages prøveopstilling af det foreslåede belysningsarmatur, samt at der forsøges indplaceret separate motorcykelparkeringer i tilknytning til de foreslåede parkeringsarealer. Endvidere var der et ønske om, at den nuværende ulovlige cykeltrafik mod ensretningen blev lovliggjort således, at cyklister i fremtiden kan køre i begge retninger. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Gaden - som er ensrettet mod Istedgade - foreslås udformet som lege- og opholdsområde og opdelt med tre hævede plateauer samt to hævede overkørsler ved henholdsvis Sønder Boulevard og Istedgade. Hvert plateau - som er placeret ud for de tilstødende private fælles arealer - udføres med chaussestensbelægning i et markant farvemønster og afgrænses med en træplantning på en måde, som tilgodeser tilkørslen for redningskøretøjer, renovation o.l. Plateauer vil ligeledes blive apteret med bænke og papirkurve. De hævede plateauer ved gadens overkørsel udlægges ligeledes med chaussestensbelægning og suppleres med bordurstensbånd af hensyn til gangbesværede, barnevogne o.l. Mellem de hævede plateauer etableres parkering på en sådan måde, at den nuværende opkørsel på fortovet undgås. Parkeringen vil enten blive markeret som skråparkering i begge sider eller alternativt en kombination af længde og vinkelret parkering. Den fremtidige parkeringskapacitet vil ligge på ca. 54 stk. mod de nuværende 60 stk. Herudover kan der etableres et mindre antal motorcykelpladser i tilknytning til de hævede plateauer. Vej- og parkeringsarealer udlægges med nyt asfaltslidlag under forudsætning af, at eksisterende bærelag er intakt - alternativt renoveres/udskiftes dette. De eksisterende fortovsarealer øges i bredden – af hensyn til ovenstående problematik vedr. bilparkering - og omlægges med ny "københavnerbelægning" (to rækker fliser med chaussestensbånd), som på begge sider afsluttes med chaussestensbelægning til kantsten/facade. Princippet for denne belægningstype tænkes videreført til de private fællesarealer i et separat projekt, som AB Skydebanen selv finansierer. Den eksisterende wireophængte gadebelysning erstattes med standerbåren belysning - eksempelvis det nyudviklede Metropol-armatur, som både giver et behageligere lys og en mere korrekt farvegengivelse - i et mønster, der tilgodeser bebyggelsens geometri og de fremtidige hævede plateauer. Belysningsprincippet tænkes videreført på de private fællesarealer, og er ikke en del af nærværende projekt. Gaden skiltes som lege - opholdsområde og den nuværende skiltning af gaden - "Ensretning" ved Sønder Boulevard og "Indkørsel forbudt" ved Istedgade - vil blive forsøgt erstattet af henholdsvis "Ensretning - gælder ikke cyklister" og "Motorkøretøjer forbudt" således, at den nuværende ulovlige cykeltrafik imod ensretningen kan blive legal. Herudover vil hastigheden kunne nedsættes til 15 km/t. Økonomi Projektet omfatter totalt et areal på ca. 3.500 m2, og de samlede anlægsudgifter til projektering, udbud og tilsyn samt anlæg - belægning, belysning, beplantning og aptering - er budgetteret til 3.685.000,- kr. ekskl. moms i prisniveau december 1998. Herudover er der reserveret et disponibelt beløb på 1.315.000,- kr. bl.a. til prøveudtagninger og evt. udskiftning af eksisterende bærelag. Den samlede udgift udgør således skønsmæssigt 5 mio. kr. Udgifter til evt. større ledningsarbejder forudsættes afholdt af ledningsejernes løbende bevillinger. Evt. besparelser i projektet fordeles mellem AB Skydebanen og kommunen i samme forhold som indskudsbeløbene: 4:1. Den kommunale udgift på 1 mio. kr. kan afholdes indenfor Vejafdelingens anlægsramme i år 2000. Det er en forudsætning, at AB Skydebanen afholder 4/5 af de samlede udgifter - dog med en øvre grænse på 4 mio. kr. Såvel indtægt som udgift anvises på konto 02.28.22.310, "Ombygning af offentlige vejarealer, herunder trafiksanering". Høring I forbindelse med udarbejdelsen af detailprojekt vil såvel AB Skydebanen, Politi, Parkafdeling og Plandirektoratets Byudviklingskontor m.fl. blive inddraget i processen, inden anlægsprojektet udbydes/opstartes. Andre konsekvenser Den fremtidige ren- og vedligeholdelse af den omlagte gade inkl. fremtidig træpleje fortsætter som hidtil i kommunalt regi. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Skitseforslag til omlægning af Skydebanegade, dateret november 1998, som er udarbejdet af Teknisk Direktorat, Vejafdelingen inkl. principiel godkendelse fra AB Skydebanen's ekstraordinære generalforsamling den 18. januar 1999. /Jens Rørbech Den 10. marts 1999 4. kontor/ IB J.nr. Ø56/99 BR 135/99 Godkendelse af ændringer i vedtægter for Københavns Kommunes tjenestemænd Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at Vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd, Pensionsvedtægten og Vedtægten for budgetmæssigt lønnede personer i Københavns Kommunes tjeneste (tjenestemandslignende ansatte) ændres i overensstemmelse med vedlagte bilag. Økonomiudvalgets beslutning den 16. marts 1999 Anbefales. Resumé Københavns Kommunes nye struktur har nødvendiggjort en række redaktionelle ændringer af vedtægterne. På baggrund af udviklingen på det personaleadministrative område, hvor flere spørgsmål udlægges til lokal afgørelse, har Økonomiforvaltningen endvidere fundet det hensigtsmæssigt at foreslå enkelte ændringer i øvrigt. Sagsfremstilling Vedtægterne er ensidigt fastsatte regler, som regulerer ansættelse, afsked, tjenestemænds rettigheder og pligter, forhandlings- og organisationsforhold samt pensionsforhold. Vedtægten for Københavns Kommunes tjenestemænd I forbindelse med Københavns Kommunes nye styreform pr. 1. januar 1998 er der behov for at ændre vedtægterne, således at de bringes i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune. · Der er overvejende tale om redaktionelle ændringer, hvor "den samlede magistrat" er erstattet af "Økonomiudvalget" i de tilfælde, hvor der skal træffes politisk prægede beslutninger og af "overborgmesteren", hvor det drejer sig om teknisk administrative beslutninger. "Den enkelte magistratsafdeling" er erstattet af "den enkelte borgmester". · Ansættelseskompetencen i § 3 foreslås placeret hos henholdsvis Borgerrepræsentationen (stillinger på løntrin 52 eller højere samt medlemmer af enhedsforvaltningernes direktioner) og hos vedkommende borgmester (stillinger på løntrinene 1-51). Tidligere var kompetencen efter vedtægten placeret hos Borgerrepræsentationen, den samlede magistrat og vedkommende magistratsafdeling. Den samlede magistrat har dog delegeret sin kompetence til ansættelse af tjenestemænd til vedkommende magistratsafdeling. Den foreslåede ændring er således udtryk for den opgavedeling ved ansættelse af tjenestemænd i Københavns Kommune, der har været gældende gennem en årrække. Opmærksomheden henledes dog på, at medlemmer af forvaltningernes direktioner, uanset den lønmæssige placering, altid skal ansættes af Borgerrepræsentationen. · Lønningsrådet udgår i de situationer, hvor høring af Lønningsrådet hovedsagelig har haft en formel karakter. Høring af Lønningsrådet er bevaret i forbindelse med aftalemæssig fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår. Der er foretaget enkelte realitetsændringer, som på grund af indhentede erfaringer og udviklingen på det personaleadministrative område må anses for hensigtsmæssige, jf. flg. · I § 21, stk. 6 er der indføjet en ret for den forhandlingsberettigede organisation til på lige fod med den enkelte borgmester at bede forhørslederen om at afgive en indstilling om sagens afgørelse i disciplinærsager. Bestemmelsen bringes hermed i overensstemmelse med reglerne på det øvrige kommunale område. Det vil ikke i praksis medføre en ændring i forhold til i dag, idet den enkelte borgmester næsten undtagelsesfrit anmoder forhørslederen om at afgive en indstilling om sagens afgørelse. · Det foreslås, at § 31, stk. 2 om indhentelse af udtalelse forud for uansøgt afsked, udgår af vedtægten. Den hidtidige forpligtelse til at indhente en udtalelse fra den samlede magistrat og det såkaldte § 41-udvalg i alle tilfælde, hvor uansøgt afsked fører til aktuel pension, er bortfaldet med indførelsen af udvalgsstyre. Inden den pågældende forvaltning træffer afgørelse i sagen, forelægges den i dag Økonomiudvalget til udtalelse. Forslaget medfører, at beslutning om uansøgt afsked, der indebærer ydelse af tjenestemandspension, træffes af vedkommende forvaltning uden forelæggelse for Økonomiudvalget. Dette er i overensstemmelse med den generelle tendens til i personaleadministrative forhold at delegere kompetencen til vedkommende forvaltning. Forvaltningerne skal naturligvis træffe afgørelse om afsked i overensstemmelse med gældende ret, herunder iagttage betingelserne for udbetaling af pension som fastsat i Pensionsvedtægtens § 2. Der kan i ganske særlige tilfælde fortsat være behov for, at Økonomiforvaltningen indhenter en udtalelse fra Økonomiudvalget om en uansøgt afskedigelse. Baggrunden herfor kan være en påstand om usaglig afskedigelse fra den forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation. På samme måde foreslås kompetencen til at træffe beslutning om afsked eller degradation i disciplinærsager delegeret til de enkelte forvaltninger. · Lønningsrådets opbygning fremgår af § 40. Bestemmelsens opbygning er ændret, således at rådets sammensætning og medlemmernes antal klart fremgår af bestemmelsen. Særligt vedrørende Pensionsvedtægten · Bestemmelsen i § 4b giver hjemmel til at kunne tillægge pensionsalder for offentlig ansættelse i Norden og under EU. Tidligere har konkrete sager været forelagt for Borgerrepræsentationen (BR 427/1996). Med forslaget indføres en generel hjemmel til tillæggelse af pensionsalder i sådanne tilfælde. · Bestemmelsen i § 24, om fratrædelsesgodtgørelse (i stedet for opsat pension) til tjenestemænd, der får ansættelse under de Europæiske Fællesskaber, er en direkte konsekvens af en EU-forordning, der er bindende for EU-medlemslandene. · I henhold til § 29, stk. 2 skal afgørelser om pension, som beror på en helbredsbedømmelse, forelægges Pensioneringsrådet. Denne bestemmelse foreslås ændret, således at det fremtidigt er op til vedkommende forvaltning i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om det er nødvendigt at forelægge sagen for Pensioneringsrådet. Pensioneringsrådet er et lægeligt organ, som skal inddrages, hvor en lægelig udtalelse er af betydning for sagens afgørelse. Såfremt forvaltningerne vurderer, at det foreliggende materiale er tilstrækkeligt til at træffe en korrekt afgørelse, er der ingen grund til at inddrage Pensioneringsrådet. Vedtægt for budgetmæssigt lønnede personer i Københavns Kommunes tjeneste Vedtægten regulerer budgetmæssigt fastansatte personers ansættelsesforhold. Københavns Kommune foretager ikke længere fastansættelse efter denne vedtægt. Der er således tale om en lukket gruppe. Der er i overensstemmelse med ovenstående foretaget redaktionelle ændringer af vedtægten. I det omfang vedtægten henviser til bestemmelser i Vedtægt for tjenestemænd i Københavns Kommune samt Pensionsvedtægten, kan dette medføre realitetsændringer. Særlige bemærkninger Der pågår i staten overvejelser om en revision af Tjenestemandsloven og Pensionsloven. I det omfang eventuelle ændringer måtte give anledning til ændringer i Københavns Kommunes vedtægter, vil der fremkomme en særlig indstilling herom. Økonomiske konsekvenser - Høring Ovennævnte forslag til ændring af vedtægterne har været drøftet mellem Økonomiforvaltningen og Københavns og Frederiksbergs Tjenestemænds Fællesrepræsentation (KFTF). KFTK har tilkendegivet, at man er indforstået med de foreslåede ændringer af vedtægterne. Ændringerne af vedtægterne vil efter Borgerrepræsentationens behandling blive forelagt Kommunernes Lønningsnævn til godkendelse. Bilag En sammenstilling af Vedtægt af 23. april 1970 for Københavns Kommunes tjenestemænd med forslaget til ændret vedtægt. En sammenstilling af Pensionsvedtægt af 23. april 1970 for Københavns Kommune med forslaget til ændret vedtægt. En sammenstilling af Vedtægt for budgetmæssigt lønnede personer i Københavns Kommunes tjeneste af 23. september 1971 med forslaget til ændret vedtægt. Hans Simmelkjær / Jan Tønners Den . februar 1999 10. kontor/ KR,LKJ BR 99/99 J.nr. Ø32/99 Redegørelse om midtvejsevaluering af bydelsforsøget INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget: at Økonomiudvalget tager til efterretning , at der ikke med udgangspunkt i midtvejs-evaluerin-gen, gennemføres ændringer i regulativet, at der som en del af beslutningsgrundlaget for en eventuel bydækkende ordning med bydelsstyre skabes klarhed omkring ansvars- og kompetencefordelingen mellem by-delene og forvaltningerne på de rammebelagte delegerede områder således, at even-tuelle styringsproblemer bl.a. i relation til budgettet løses, at konklusionerne i PLS midtvejsevaluering indgår i forberedelsen af beslutnings-grundlaget for en eventuel bydækkende ordning. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 2. MARTS 1999 Godkendt. Økonomiforvaltningen fremkommer snarest muligt med en tidsplan for det videre arbejde med en eventuelt bydækkende ordning med henblik på videre drøftelse i Økonomiudvalget. H. Thustrup Hansen og Bo Hindkjær Pedersen tog forbehold og ønskede tilført beslutningsprotokollen, at PLS midtvejsevaluering understøtter, at bydelsforsøget bør slutte med denne valgperiodes udløb; d.v.s. at bydelsprojektet ikke skal videreføres. Lars Hutters tog forbehold. H. Thustrup Hansen begærede i henhold til styrelseslovens § 23 sagen indbragt for Borgerrepræsentationen. RESUMÉ PLS midtvejsevaluering af bydelsforsøget blev udleveret til Økonomiudvalget den 8. september 1998, og efterfølgende præsenteret ved en konference på Rådhuset den 10. september 1998 hvor medlemmer fra Folketinget, Borgerrepræsentationen, bydels-rådene m.fl. deltog. Økonomiudvalget drøftede den 27. oktober 1998 PLS midtvejsevaluering og hørings-svarene fra bydelsrådene, og besluttede at tage synspunkterne til efterretning og ind-drage disse i den videre proces. Udvalget anmodede endvidere Økonomiforvaltningen om at vurdere behovet for eventuelle ændringer af regulativet. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at bydelenes høringssvar ikke giver anled-ning til ændringer af regulativet. Styringsproblematikken på de delegerede rammebelagte områder kan begrunde æn-dringer i udlægningsprincipperne, men på nuværende tidspunkt er der ikke tilveje-bragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe beslutning herom. Dette be-slutningsgrundlag bør tilvejebringes hvis der indføres bydelsstyre i fuld skala. Bydelene har på ejendomsområdet rejst en række problemstillinger. Med det nuvæ-rende lovgrundlag kan der ikke foretages en regulativændring, som giver bydelene mulighed for at indgå lejemål. Økonomiforvaltningen finder, at den aftalte proces for behandling af de rejste problemer bør køre til ende. Efterfølgende kan der politisk ta-ges stilling til, om der skal foretages ændringer på området inden forsøgets udløb. Økonomiforvaltningen finder, at de andre problemstillinger der nævnes i bydelenes høringssvar, kan løses inden for de eksisterende samarbejdsfora og uden at foretage ændringer af regulativet. SAGSBESKRIVELSE Økonomiforvaltningen anmodede den 14. september 1998 om bydelsrådenes eventu-elle bemærkninger til PLS midtvejsevaluering af bydelsforsøget. Høringssvarene blev forlagt Økonomiudvalget den 27. oktober 1998 til drøftelse. Udvalget anmodede endvidere Økonomiforvaltningen om at vurdere behovet for eventuelle ændringer af regulativet. Grundlaget for Økonomiforvaltningens vurdering Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at forslag om eventuelle regulativændringer skal være baseret på følgende principper: 1. Ændringsforslagene skal ligge inden for rammerne af lov om kommunernes sty-relse § 65 e (forsøg med bydelsråd) (jf. LBK nr. 59 af 29/01/1998). Det indebærer at eventuelle regulativændringer kan gennemføres uden lovændringer. 2. Der bør kun foretages regulativændringer, når der foreligger klare og vægtige ar-gumenter herfor. En regulativændring er en omfattende proces, der bl.a. forud-sætter to behandlinger i Borgerrepræsentationen, en offentlighedsfase og stad-fæstelse i Indenrigsministeriet. 3. Med regulativændringer kan der rettes op på eventuelle væsentlige uhensigtsmæs-sigheder i den nuværende ansvars- og kompetencefordeling. Regulativændringer-ne bør ikke være så vidtgående, at bydelsforsøget ændrer karakter midt i forsøgs-perioden. 4. Der bør ikke gennemføres regulativændringer, som medfører større flytninger af personale mellem forvaltningerne og bydelene. Større personaleflytninger vil være ressourcekrævende og skabe lokaleproblemer. 5. Eventuelle regulativændringer forudsætter bred enighed mellem Borgerrepræ-sentationen og de fire bydelene om, at regulativændring er påkrævet, og den eneste mulige løsning. Bydelenes høringssvar Bydelenes høringssvar, der vedlægges som bilag, indeholder flere konkrete forslag til ændringer af bydelsregulativerne, men få forslag som støttes af alle fire bydele. Økonomiforvaltningen finder, at der i høringssvarene hovedsageligt er to områder, hvor der forekommer problemstillinger som kan begrunde ændringer i principperne for bydelsforsøget: · de delegerede rammebelagte områder · ejendomsområdet. Derudover beskriver bydelene en række andre problemstillinger, som Økonomifor-valtningen vurderer kan løses administrativt inden for de eksisterende samarbejdsfo-ra. De delegerede rammebelagte områder Indre Nørrebro bydelsråd anfører, at det på "det rammebelagte område – herunder beskæftigelsen og det boligsociale område, trafikområdet og børn- og ungeområdet ser ud som om, den udlagte kompetence er for snæver, især set i forhold til hvad der er funktionelt, politisk ønsket samt forventet af bydelens borgere". Valby bydelsråd er af den opfattelse, "at såfremt der ikke ønskes et samspil mellem de centrale faglige afdelinger og bydelene, bør de delegerede rammebelagte områder, udlægges til bydelene til selvstændig varetagelse." Kongens Enghave mener, at de rammebelagte delegerede områder "bør forhandles ordentligt på plads inden der tages beslutning om ændring af dette område. Udgangs-punktet for denne beslutning (om at udlægge områderne til selvstændig varetagelse) skal i givet fald være, at få afklaret det økonomiske grundlag og en optimal incita-mentstruktur på områderne." Bydelenes høringssvar beskriver problemer på de rammebelagte delegerede områder, men bydelene peger ikke samstemmende og entydigt på en løsning om at udlægge områderne til selvstændig varetagelse. Økonomiforvaltningen er enig i, at der på de rammebelagte delegerede områder har vist sig, at være uklarhed omkring ansvars- og kompetencefordelingen mellem byde-lene og forvaltningerne. Hertil kommer, at der er en række styringsproblemer bl.a. i relation til budgettet. Økonomiforvaltningen kan pege på tre løsningsmuligheder: 1. De rammebelagte delegerede områder føres tilbage til BR-kommunen. 2. De rammebelagte delegerede områder udlægges til selvstændig varetagelse, hvil-ket kræver en regulativændring. 3. De rammebelagte områder delegeres fortsat til bydelene men der arbejdes på, dels at afklare ansvars- og kompetencefordelingen og dels at skabe et tættere samspil mellem BR-kommunen og bydelene. Opgaver blev oprindeligt udlagt ved delegation i de tilfælde: · hvor der var særligt begrundet tvivl om, hvorvidt opgaven er egnet til udlægning fx på grund af opgavens konjunkturfølsomhed (kontanthjælp) eller meget lille indsatsområde med krav om høj specialisering (visse handicapydelser), · hvor manglende udlægning af opgaver betød opsplitning af lokale administrative enheder fx socialcentrene, · hvor det i forsøgsperioden skønnes hensigtsmæssigt, at kunne supplere opgave-porteføljen med tilgrænsende områder under forsøgsperioden. Tilbagekaldes delegationen (Løsningsmulighed 1), og opgaverne føres tilbage til for-valtningerne – foretages en opsplitning af socialcentrenes borgerrettede opgaver i en central del og en lokal del. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at en opdeling af socialcentrene vil medføre en markant serviceforringelse for borgerne samtidig med at personalets arbejdsvilkår forringes. Udlægges opgaverne til selvstændig varetagelse (Løsningsmulighed 2) – fås en klare-re ansvars- og kompetencefordeling. Men de problemer som tidligere er påpeget i forbindelse med drøftelsen af udlægningsprincipper i relation til de pågældende op-gaver, vil fortsat eksistere. Beskæftigelsesområdet er konjunkturfølsomt og som følge heraf vanskeligt at styre økonomisk. Foranstaltningerne for børn og unge omfatter mindre målgrup-per med særlige problemer, hvilket fordrer et tæt fagligt samarbejde mellem forvaltningerne og bydelene. Nogle ydelser inden for området foranstaltninger for børn og unge er meget udgiftstunge, og en udvidelse af målgruppen med ganske få personer kan medføre en kraftig stigning i forbruget. For at udlægge de rammebelagte delegerede områder til selvstændig varetagelse kræ-ves, at der tages stilling til hvordan ovennævnte styringsproblemer minimeres, så by-delene sikres et fagligt og økonomisk styringspotentiale. Desuden fordrer en udlæg-ning af opgaverne til selvstændig varetagelse, at der udarbejdes tilskudsfordelings-modeller på områderne. Et arbejde som Økonomiforvaltningen ikke kan anbefale sættes i gang parallelt med arbejdet med at udvikle en enkel og mere retfærdig model. På baggrund af ovennævnte finder Økonomiforvaltningen, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at tage stilling til ændring af principperne for udlægning af de rammebelagte delegerede områder. Dette beslut-ningsgrundlag bør imidlertid tilvejebringes, hvis der træffes beslutning om at indføre bydelstyre i fuld skala. Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at de eventuelle problemer omkring ansvars- og kompetencefordelingen der fortsat eksisterer løses gennem et tæt samarbejde mellem forvaltningerne og bydelene. Ejendomsområdet Indre Østerbro fremfører i deres høringssvar, at "det vil fremme incitamentet i for-søget, hvis bydelen fik adgang til at indgå lejemål i forhold til private med huslejer fastsat på grundlag af den til enhver tid opnåelige markedspris." Kongens Enghave mener, at "området ejendomsadministration bør gennemarbejdes med henblik på eventuelt at ændre i regulativet. Området er imidlertid meget kom-plekst, og det er bydelens opfattelse, at der gradvist skal ske justeringer." Valby bydelsråd finder ligeledes, at ejendomsadministrations- og huslejeområdet bør vurderes nærmere. "Regler for betaling af husleje bør være ens for bydelene og BR-København. Der bør være en højere grad af incitament for nedbringelse af urimelige huslejer, og kompetencen omkring indgåelse af lejemål bør revurderes." Der er ikke i selve lovteksten nævnt begrænsninger i hvilke opgaver, som Borgerre-præsentationen kan henlægge til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. Af be-mærkningerne til lovforslaget fremgår dog en række begrænsninger. Bl.a. fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at bydelsrådene "har ikke adgang til at træffe beslut-ninger om anlægsudgifter (investeringer)", hvorfor "rådene ikke selv kan erhverve lokaler eller indgå lejemål m.v.". Med det nuværende lovgrundlag er der således ikke mulighed for i regulativet at æn-dre på kompetencefordelingen mellem forvaltningen og bydelene omkring indgåelse af lejemål. Ejendomsområdet har været drøftet på flere møder mellem overborgmesteren og by-delsrådsformændene. Der blev på et møde den 29. september 1998 aftalt følgende proces: · Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen laver et pædagogisk notat om den nuværende huslejeordning. Notatet er færdiggjort og behandlet i samarbejdsfora mellem forvaltningen og bydelene. · Hvis der er problemer omkring ejendomsadministrationen inviteres borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvorunder ejendomsadministrationen er hen-lagt, til at deltage i møde mellem overborgmesteren og bydelsrådsformændene med henblik på løse at løse eventuelle udestående problemer. · Det drøftes på møde mellem bydelscheferne og Økonomiforvaltningen om der er behov for at nedsætte en arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for forenkling af huslejemodellen og de administrative procedurer på ejendomsområdet. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at de gennemførte tiltag, hvor Kultur- og fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og bydelene i fællesskab har gennemgået huslejeordningen og udarbejdet et fælles notat kombineret med en fortsat uddybning af det bilaterale samarbejde mellem Kultur- og fritidsforvaltningen og den enkelte bydel/ejendomsbruger, kan løse de beskrevne problemer. Andre forslag De enkelte bydelene har endvidere stillet en række konkrete forslag med afsæt i lo-kale problemstillinger. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at de nævnte problemer kan afhjælpes ad-ministrativt i samarbejde mellem forvaltningerne og bydelene. Sammenfatning Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at bydelenes høringssvar ikke giver anled-ning til ændringer af regulativet. Styringsproblematikken på de delegerede rammebelagte områder kan begrunde æn-dringer i udlægningsprincipperne, men på nuværende tidspunkt er der ikke tilveje-bragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe beslutning herom. Dette be-slutningsgrundlag bør tilvejebringes hvis der indføres bydelsstyre i fuld skala. Bydelene har på ejendomsområdet rejst en række problemstillinger. Med det nu-værende lovgrundlag kan der ikke foretages en regulativændring, som giver bydelene mulighed for at indgå lejemål. Økonomiforvaltningen finder, at den aftalte proces for behandling af de rejste problemer, bør køre til ende. Efterfølgende kan der politisk tages stilling til, om der skal foretages ændringer på området inden forsøgets udløb. Økonomiforvaltningen finder, at de andre problemstillinger der nævnes i bydelenes høringssvar, kan løses inden for de eksisterende samarbejdsfora og uden at foretage ændringer af regulativet. Høring Midtvejsevalueringen har tidligere været sendt til høring i bydelene. Der er derfor ikke foretaget fornyet høring af bydelene. BILAG VEDLAGT Bydelenes høringssvar. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller 1. marts 1999 9. kontor/GL J.nr. Ø43/99 BR 118/99 Beretningen for 1998 om Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder. INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Beretningen for 1998 om Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder tages til efterretning. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 9. MARTS 1999. Anbefales. Lars Hutters ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder er et aktiv for Københavns Kommune, der f.eks. kan anvendes til at nedbringe Københavns Kommunes gæld – og derfor skal sælges så dyrt som muligt." RESUMÉ Beretningen omfatter en orientering om gennemførte ændringer af kommunens tilbagekøbsrettigheder i overensstemmelse med Magistratens indstilling af 20. november 1995 om indførelse af afløsnings- og ny udskydelsesordning for tilbagekøbsrettighederne, som forsamlingen efter udvalgsbehandling tiltrådte i mødet den 15. februar 1996 (B.F. 1995, s. 3292-3300 og B.F. 1996, s. 222-242). SAGSBESKRIVELSE Den første beretning blev forelagt Borgerrepræsentationen i mødet den 17. april 1997 (B.F. 1997, s. 888-889). Den anden beretning blev forelagt Borgerrepræsentationen i mødet den 5. marts 1998 (BR 133/98). I 1998 har Økonomiforvaltningen fortsat kunnet tilbyde ejere af ejendomme med tinglyst tilbagekøbsret muligheden for mod betaling af et vederlag at få ændret vilkårene for tilbagekøbsretten. Vederlaget for ændring af tilbagekøbsvilkårene beregnes efter de fastlagte og ensartede retningslinier, idet der tages udgangspunkt i ejendommens gældende offentlige ejendoms- eller grundværdi og deklarationens bestemmelser om tilbagekøbsår og tilbagekøbssum. På baggrund af de EDB-registrerede tilbagekøbsrettigheder foretages en sammenkøring med de offentlige ejendomsværdier/grundværdier for de berørte ejendomme. På basis af et hertil udviklet EDB-program, kan beregnes størrelsen af vederlaget for henholdsvis frikøb og udskydelse af tilbagekøbsretten til hver enkelt ejendom. Efter modtagelsen af det beregnede vederlag ændres tilbagekøbsretten, enten ved aflysning eller ved tinglysning af en påtegning om ændring af tilbagekøbstidspunktet. Accepterede ordninger. I 1998 har 430 ejere accepteret kommunens tilbud om betaling af et vederlag for ændring af tilbagekøbsretten. 379 ejere har ønsket at købe sig fri af tilbagekøbsretten, mens 51 ejere har ønsket at få tilbagekøbstidspunktet udskudt, jfr. bilag 1. I perioden 16. februar 1996 til 31. december 1998 er det samlede vederlag ca. 652 mio.kr., hvoraf der i 1996 er betalt 287.501.973 kr., i 1997 er der betalt 131.742.187 kr., og i 1998 er der betalt 232.417.631 kr., jfr. bilag 2. Varsel om tilbagekøb. I 1998 er der ikke afgivet varsel om tilbagekøb, idet der ikke har været deklarationer, hvor varsel om tilbagekøb kan afgives. Indstillinger forelagt Borgerrepræsentationen i 1998 om tilbagekøbsrettigheder. Der er i 1998 forelagt 2 indstillinger vedrørende kommunens tilbagekøbsrettigheder: 1. Økonomiforvaltningens indstilling af 14. maj 1998 om beregning af vederlaget for frikøb af tilbagekøbsrettigheden på en ejendom i Utterslev, København, hvor der er afgivet varsel om tilbagekøb, og hvor kommunen i henhold til tidligere erklæringer har accepteret at overtage restgælden på lån ved tilbagekøbet. Tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. juni 1998 (BR 317/98). 2. Magistratens indstilling af 2. juni 1997 om aflysning mod vederlag af deklaration om tilbagekøbsret m.v. vedrørende en ejendom i Vestervold Kvarter (Palads Teatret). Tiltrådt af Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling i mødet den 17. juni 1998 (BR316/98). ØKONOMI I 1998 har kommunen som nævnt haft en indtægt på 232.417.631 kr. som følge af realisering af nogle af kommunens tilbagekøbsrettigheder. BILAG VEDLAGT Liste over frikøbs- og udskydelsesordninger i 1998. Økonomiske oplysninger. Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller 18. marts 1999 2. kontor/MKH BR 136/99 J.nr. Ø68/99 Indstilling om organisering af Den Brune Kødby Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Øksnehallen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, også efter den 1. januar 1999, hvorved følgende afsnit i bemærkningerne til Københavns Kommunes styrelsesvedtægt (side 26 i den trykte udgave) udgår: "Øksnehallen henlægges – under hensyn til at der er tale om et beskæftigelsesprojekt – frem til 1. januar 1999 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget; herefter placeres Øksnehallen under Kultur- og Fritidsudvalget" at Styregruppen for Den Brune Kødby afløses af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen vil varetage formandsskabet. Arbejdsgruppen skal senest den 1. februar 2001 fremlægge forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby til ikrafttrædelse medio 2002, hvor renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt. Økonomiudvalgets beslutning den 23. marts 1999 Der blev begæret afstemning om følgende af Bo Asmus Kjeldgaard og Jens Johansen fremsat ændringsforslag: "For at sikre en klar politisk styring af kulturinstitutionernes drift fra Kultur- og Fritidsudvalget, og for ikke at sammenblande de tilskudsmidler, der gives fra bl.a. staten og EU til beskæftigelsesarbejder i forbindelse med renovering af bygningerne i Den Brune Kødby, med driftstilskud til de færdigtrenoverede bygninger, overføres færdigtrenoverede bygninger til Kultur- og Fritidsudvalget. Udgifterne til driften og aktiviteterne i bygningerne dækkes af tilsvarende rammeløft. Overflytningen af allerede færdiggjorte bygninger sker pr. 1.7.99" Ændringsforslaget blev forkastet med 6 stemmer for og 7 stemmer imod. For stemte: Bo Asmus Kjeldgaard, Jens Johansen, Morten Kabell, Per Bregengaard, Inger Marie Bruun-Vierø og Lars Hutters. Imod stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kramer Mikkelsen. Der blev begæret afstemning om følgende af Morten Kabell fremsatte ændringsforslag: Der indsættes et nyt "at" med ordlyden: "at styregruppen for Den Brune Kødby´s status opretholdes." Ændringsforslaget blev forkastet med 5 stemmer for og 8 stemmer imod. For stemte: Bo Asmus Kjeldgaard, Jens Johansen, Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters. Imod stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kramer Mikkelsen. Der blev begæret afstemning om følgende af Morten Kabell fremsatte ændringsforslag: 2. og 3. "at" fra Kultur- og Fritidsudvalgets skrivelse af 15.3.99 (om henholdsvis Halmtorvet 11-13 og Halmtorvet 9) indføjes i indstillingen. Ændringsforslaget blev forkastet med 5 stemmer for og 8 stemmer imod. For stemte: Bo Asmus Kjeldgaard, Jens Johansen, Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters. Imod stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kramer Mikkelsen. Der blev herefter begæret samlet afstemning om følgende ændringsforslag: I indstillingens 1. "at" ændres ordlyden til: "at Øksnehallen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indtil renoveringen er tilendebragt, og der er taget stilling til nedennævnte arbejdsgruppes forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby." I indstillingens 2. "at" ændres ordlyden til: "at styregruppen for Den Brune Kødby afløses af en arbejdsgruppe på 3 personer på forvaltningschefniveau, repræsenterende Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil varetage formandsskabet. Arbejdsgruppen skal senest 1. april 2000 fremlægge forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby til ikrafttrædelse når renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt. Der indsættes et nyt 3. "at" med følgende ordlyd: "at Økonomiforvaltningen bemyndiges til i overensstemmelse med ovenstående "at" at foretage nødvendige korrektioner i bemærkningerne til Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. Ændringsforslagene blev godkendt med 7 stemmer for og 6 stemmer imod. For stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kramer Mikkelsen Imod stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Per Bregengaard, Inger Marie Bruun Vierø og Lars Hutters. Anbefales med de anførte ændringer. I henhold til styrelseslovens § 20, stk. 4 havde Økonomiudvalget tilkaldt følgende personer til at overvære behandlingen af punktet: Tony Andersen (styregruppen for Den Brune Kødby), Frederik Hostrup-Pedersen (Folkeparkens bestyrelse), Bruno A. Schwede (Folkeparkens bestyrelse). Resumé Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har drøftet den fremtidige organisering af Den Brune Kødby. Under disse drøftelser er der opnået enighed om, at hele Den Brune Kødby organisatorisk bør placeres samlet. Det foreslås derfor, at Øksnehallen indtil videre forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gældende fra den 1. januar 1999. Af bemærkningerne til kommunens styrelsesvedtægt fremgår, at Øksnehallen pr. 1. januar 1999 overflyttes fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget. Det foreslås, at denne sætning udgår i overensstemmelse med forslaget om, at Øksnehallen henlægges til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Baggrunden for forslaget er, at Den Brune Kødby defineres som et beskæftigelsesprojekt indtil renoveringen er tilendebragt, hvilket vil ske medio 2002. Inden dette tidspunkt bør der være truffet beslutning om organisering af en færdigrenoveret Brune Kødby, hvorfor det foreslås, at der fremlægges forslag til organisering af Den Brune Kødby senest den 1. februar 2001 af hensyn til budgetlægningen for 2002. Den nye organisering bør træde i kraft medio 2002, hvor renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt. For at sikre en effektiv styring af ovenstående arbejde på forvaltningsniveau foreslås det, at Styregruppen for Den Brune Kødby afløses af en arbejdsgruppe, som skal følge udviklingen i Den Brune Kødby i den resterende renoveringsperiode samt fremlægge forslag til ny organisering. Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen vil varetage formandsskabet. For at sikre lokal inddragelse vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen løbende drøfte udviklingen i Den Brune Kødby med lokale kræfter i området. Arbejdsgruppen vil primo 2000 orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget om det igangværende renoveringsarbejde i form af en kort skriftlig redegørelse. Sagsbeskrivelse 1. Baggrund Overborgmesteren orienterede på Økonomiudvalgets møde den 12. januar 1999 om, at den fremtidige organisering af Den Brune Kødby drøftes mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Drøftelserne mellem de tre forvaltninger, samt forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby, har taget udgangspunkt i nedenstående tre forhold: a) Øksnehallens overflytning til Kultur- og Fritidsudvalget pr. 1. januar 1999. Øksnehallen blev pr. 1. januar 1999 overflyttet til Kultur- og Fritidsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der skete ikke en bevillingsmæssig overflytning, idet en forudsætning for overflytningen var, at driften af Øksnehallen i 1999 balancerer. Som det fremgår af det vedlagte bilag "Status – Den Brune Kødby" viser regnskabet for 1997 og det foreløbige regnskab for 1998 et underskud ved driften af Øksnehallen, hvilket har bidraget til uklarhederne omkring overflytningen af Øksnehallen til Kultur- og Fritidsudvalget. Samtidig skete overflytningen uden nærmere stillingtagen til hele områdets fremtid. For at sikre en tilbundsgående drøftelse af den fremtidige organisering blev det mellem de ovennævnte tre forvaltninger aftalt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indtil den 30. juni 1999, på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget, varetager den daglige drift af Øksnehallen. b) Handlingsplanen for Den Brune Kødby Handlingsplanen for Den Brune Kødby blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 5. juli 1995. Handlingsplanen angiver mulighederne for fremtidige aktiviteter i Den Brune Kødby og hovedformålet med handlingsplanen er at reservere fem områder til følgende formål: · medborgerfaciliteter · kultur · idræt · fælles formål · børnekultur Ud fra handlingsplanen kan de påtænkte aktiviteter i Den Brune Kødby opdeles i tre hovedtyper: 1) Aktivering – renovering af Kødbyen 2) Kommercielt brug – udlejning af Øksnehallen, restaurationsvirksomhed samt eventuel kursusvirksomhed 3) Støttet brug – kultur- og idrætsformål Det bemærkes, at der i løbet af foråret 1999 vil blive forelagt indstilling om at placere "Måltidets Hus" i Den Brune Kødby. *** I forhold til medborgerfaciliteter bemærkes det, at Kultur- og Fritidsudvalget i henhold til kommunens styrelsesvedtægt varetager den umiddelbare forvaltning af blandt andet medborgerhuse under KUC. Dette betyder, at spørgsmål om blandt andet oprettelse og drift af medborgerhuse sorterer under Kultur- og Fritidsudvalget. Spørgsmålet om hvorvidt der ønskes afsat midler til driften af et yderligere medborgerhus på Vesterbro kræver dermed en politisk beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget. Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at afsætte midler til driften af et medborgerhus i Den Brune Kødby, vil det ligeledes være Kultur- og Fritidsudvalget, der må tage stilling til den fysiske placering, herunder lejebetaling. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at såfremt der ikke etableres medborgerfaciliteter i Den Brune Kødby, vil Center for Aktivering og Beskæftigelse drive Halmtorvet 11-13 i overensstemmelse med retningslinierne i handlingsplanen og lokalplanen. Driften vil blive tilrettelagt under hensyn til Borgerrepræsentationens muligheder for med kort varsel at igangsætte varige aktiviteter i området. Lokalerne i Halmtorvet 11-13 vil primært blive søgt udlejet til kulturelle aktiviteter ud fra tilsvarende principper som KUC driver mødestedet i Suhmsgade på og herunder med særlig hensyntagen til lokale brugere. I det omfang lokalerne ikke vil kunne udlejes til kulturelle formål i dagtimerne, vil Center for Aktivering og Beskæftigelse udnytte faciliteterne til kursusaktiviteter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. c) Forskellige forslag til fremtidig organisering I efteråret 1998 fremlagde Styregruppen for Den Brune Kødby over for overborgmesteren forslag om at organisere hele Den Brune Kødby i en erhvervsdrivende fond. På baggrund af forslaget fra Styregruppen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, ud over forslaget fra Styregruppen, drøftet følgende organiseringsmodeller for Den Brune Kødby: · kontraktvirksomhed under Kultur- og Fritidsudvalget · deling af Den Brune Kødby ud fra et renoveringskriterie, hvorved Kultur- og Fritidsudvalget skulle have de renoverede bygninger overdraget i den takt, hvormed Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fik renoveret bygningerne. · placering af hele Den Brune Kødby under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet Den Brune Kødby defineres som et beskæftigelsesprojekt indtil medio 2002, hvor renoveringen er tilendebragt. Under drøftelserne af ovenstående blev der opnået enighed om, at en fremtidig organisering bør sikre muligheden for opfyldelse af handlingsplanen for Den Brune Kødby, hvorfor en fremtidig organisering bør tage udgangspunkt i følgende: · sikring af en entydig politisk og administrativ placering af ansvar for aktiviteter og bevilling internt i kommunen · fortsat mulighed for at drive dele af Den Brune Kødby erhvervsmæssigt · sikring af faglig kompetence vedrørende driften af Den Brune Kødby · sikring af frihedsgrader til drift af Den Brune Kødby 2) Forslag til organisering af Den Brune Kødby I lyset af ovenstående overvejelser, sammenholdt med den igangværende renoveringsindsats i Den Brune Kødby, er der mellem de tre forvaltninger enighed om at foreslå, at Den Brune Kødby defineres som et beskæftigelsesprojekt. Derfor foreslås det, at Øksnehallen forbliver under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, også efter den 1. januar 1999, hvorved hele Den Brune Kødby er placeret under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afsnittet i bemærkningerne til Københavns Kommunes styrelsesvedtægt på side 26 i den trykte udgave, som omhandler overflytningen af Øksnehallen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget, foreslås i overensstemmelse med ovenstående at udgå. Forslaget er muliggjort af den aftale, der er indgået mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indtil den 30. juni 1999, på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget, varetager den daglige drift af Øksnehallen. Samlet indebærer forslaget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager ansvaret for Den Brune Kødby indtil medio 2002, hvor samtlige bygninger i Den Brune Kødby skal være renoveret. Der henvises til vedlagte bilag "Status – Den Brune Kødby", hvor en status for renoveringsarbejdet er beskrevet. Det bemærkes, at renoveringsarbejdet er afhængig af en række forhold – først og fremmest kommunale bevillinger samt EU-bevillinger, statslige lovændringer og ændringer i ledighedssammensætning. Det foreslås ud over ovenstående, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal følge renoveringsarbejdet samt fremkomme med et nyt forslag til organisering, som tager udgangspunkt i handlingsplanen for Den Brune Kødby. Arbejdsgruppen vil ifølge forslaget bestå af repræsentanter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen varetager formandsskabet. Det foreslås, at arbejdsgruppen afløser den i 1993 nedsatte Styregruppe for Den Brune Kødby. Baggrunden for dette er, at Styregruppens arbejde må anses for tilendebragt med fremlæggelse af forslaget til model for organisering (erhvervsdrivende fond). For at sikre lokal inddragelse vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen løbende drøfte udviklingen i Den Brune Kødby med lokale kræfter i området. Forslaget til organisering af en færdigrenoveret Brune Kødby skal ifølge indstillingen fremlægges senest den 1. februar 2001 af hensyn til budgetlægningen for 2002. Der kan inddrages ekstern bistand til udarbejdelse af forslaget. Endelig foreslås det, at en ny organisering af Den Brune Kødby bør træde i kraft medio 2002, hvor renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Indstillingen har været til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Der henvises til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar og udskrift af beslutningsprotokol fra møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Samtidig henvises der til Økonomiforvaltningens notat af 17. marts 1999, hvori høringssvarene kommenteres. Andre konsekvenser Ingen Bilag Økonomiforvaltningens notat til Økonomiudvalget af 18. marts 1999 Økonomiforvaltningens notat "Status - Den Brune Kødby" af 18. marts 1999 Udskrift af beslutningsprotokol fra møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17. marts 1999 Høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget af 15. marts 1999 Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge 5. marts 1999 Sktv/LNJ BR 137/99 J.nr. Ø67/99 Godkendelse af Inkassoplan for København for perioden 1. januar - 31 december 1999 INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager den af Skatteforvaltningen udarbejdede Inkassoplan for København for perioden 1. januar - 31. december 1999 til efterretning. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 23. MARTS 1999 Anbefales, idet Økonomiudvalget besluttede, at sagen skal forelægges Borgerrepræsentationen. RESUMÉ I lovgivningen er der ikke noget krav om, at kommunen skal udarbejde en inkassoplan. Skatteforvaltningen har dog siden 1. januar 1997 valgt at udarbejde en årlig inkassoplan, som hidtil har været forelagt Borgerrepræsentationen til underretning. Efter kommunens nye styrelsesvedtægt anser Skatteforvaltningen det ikke længere for nødvendigt at planen forelægges Borgerrepræsentationen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Inddrivelse og opkrævning har betydning for både statens og kommunens budgetter og for borgernes berettigede forventning om, at alle så vidt muligt kommer til at betale, hvad de skal. Det overordnede mål er at forebygge nye restancer til det offentlige og at påse, at eksisterende restancer afvikles så hurtigt som muligt. Dette skal ske ved, at enhver med betalingsevne kommer til at betale sin restance. Målene i inkassoplanen 1999 adskiller sig ikke væsentlig fra målene i inkassoplanen for1998. Uddybning af indstilling Inkassoplanen indeholder følgende delmål: 1. Alle borgere mv. skal behandles hurtigt, venligt, korrekt og effektivt på et sikkert, højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau. 2. Nye restancer skal forebygges. 3. Alle restancer skal søges nedbragt mest muligt ved den mest hensigtsmæssige udnyttelse af Skatteforvaltningens ressourcer. For hvert delmål er der fastlagt: 1. Strategi 2. Handlingsplan 3. Operationelle mål Fra strategierne kan nævnes: S Skatteforvaltningens Opkrævningsafdeling vil over for "lovgiver" påvise behov for eventulle lovændringer. Skatteforvaltningens Opkrævningsafdeling vil gennem åbenhed omkring inkassosager søge fokus rettet mod de ubehagelige virkninger, der er følgen af at have gæld til det offentlige, således at samfundsopfattelsen herom kan påvirkes og ændres. Fra handlingsplanerne kan nævnes: Skatteforvaltningens Opkrævningssekretariat foretager månedligt en systematisk gennemgang af udviklingen i restancer og restanter. Eventuelle større udsving analyseres og årsagerne vurderes. Der tages stikprøver blandt nye restanter, og årsagen til restancens opståen vurderes med henblik på at imødegå generelle tendenser. Der etableres et samarbejde mellem Opkrævningsafdelingen og Ligningsafdelingen for at forbedre kvaliteten af forskudsregistreringen og sikre ændring af forskudsregistreringer på initiativ af Skatteforvaltningen så hurtigt som muligt. Fra de operationelle mål for 1999 kan nævnes: Antallet af skatterestanter den 31. december 1999 skal være faldet i forhold til 31. december 1998. Antallet af klagesager, der fraviges af overordnede myndigheder, skal være mindre end 10%. Antallet af klager reduceres med 10% i forhold til 1998. Senest 5 uger efter et kravs registrering udsendes en maskinel rykker. Er der truffet en betalingsordning, skal der i tilfælde af misligholdelse enten udsendes en rykkerskrivelse eller iværksættes tvangsinddrivelse senest 3 uger efter advisering. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Inkassoplan for perioden 1. januar - 31. december 1999 Kurt Bligaard Pedersen /Leif Normann Jeppesen BR 150/99 Den 6. april 1999 10. kontor/ KR J.nr. Ø69/99 Københavns Kommunes høringssvar over forslag til Lov om Hovedstadens Udviklingsråd Indenrigsministeriet har med brev af 24. marts 1999 fremsendt forslag til Lov om Hovedstadens Udviklingsråd med anmodning om at modtage Københavns Kommunes eventuelle bemærkninger senest 6. april 1999. Høringsfristen er efterfølgende forlænget til fredag den 9. april 1999 med Indenrigsministeriets brev af 26. marts 1999. Økonomiudvalget behandlede sagen på et ekstraordinært møde den 6. april 1999. Indstilling og beslutning: Overborgmesteren omdelte et forslag til Københavns Kommunes høringssvar. Økonomiudvalgets beslutning: Et flertal i Økonomiudvalget godkendte overborgmesterens forslag til høringssvar med enkelte ændringer. Jens Johansen (SF) og Bo Asmus Kjeldgaard (SF) kunne ikke tilslutte sig forslaget til høringssvar og afgav følgende mindretalsudtalelse: "SF i København kan ikke tilslutte sig forslaget om oprettelse af et udviklingsråd. SF er imod indirekte valgte organer, der indebærer et demokratisk underskud. Udviklingsrådet bliver en borgmesterklub uden politisk kontrol og demokratisk offentlighed. Vi har noteret os, at udviklingsrådet hverken demokratisk, opgavemæssigt eller geografisk matcher Skåneregionens parlamentariske forsamling. SF anser det for et problem, at udviklingsrådet tilsyneladende kun kan samle et meget snævert flertal i Folketinget. Gennemgribende strukturændringer bør basere sig på et bredere flertal. SF har foreslået en hovedstadsreform med et lille storamt og direkte valgte politikere, så borgerne sikres direkte indflydelse på de styrende organer. Efter SF´s mening er der stort behov for en reform i hovedstaden, som forholder sig til de problemer vi slås med, bl.a. organiseringen af hospitalerne. Det sker ikke med det fremlagte forslag, som vi derfor ikke kan tilslutte os." Søren Pind (V) ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Venstre mener, at det er for tidligt og fordrer flere erfaringer med rådet før valgmetoden forandres. I et direkte valg vil et mandat koste 150.000 stemmer, hvilket forekommer at give et demokratisk underskud. Peter Skaarup (O) og Lars Hutters (L) ønskede tilført beslutningsprotokollen, at SOL og DF mener, at spørgsmålet om Hovedstadens Udviklingsråd bør sendes til folkeafstemning, idet et sådant råd vil forrykke den nuværende magtbalance mellem kommune, amterne og staten i hovedstadsområdet. Det er vigtigt og demokratisk, at vælgerne inddrages, når der ændres ved magtfordelingen mellem de folkevalgte organer, og det kan ske ved, at vælgerne får mulighed for at give deres mening til kende via en folkeafstemning. Overborgmesteren har den 6. april 1999 fremsendt det af økonomiudvalget tiltrådte høringssvar til Indenrigsministeriet med forbehold om Borgerrepræsentationens behandling på mødet den 15. april 1999. BILAG VEDLAGT Høringssvar med bilag. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller BR 141/99 KF52/99 Dispensation fra Lov om butikstid til at holde butikkerne åbne grundlovsdag 1999. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der meddeles Københavns City Center dispensation til at holde butikkerne åbne grundlovsdag 1999. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 25. marts 1999: Et flertal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft, A. Benhaddou, Finn Rudaizky, Karin Storgaard, Mona Heiberg og Martin Günter) stemte for at give dispensation til lørdagsåbent. Et mindretal (Jens Kjær Christensen og Kaja Jacobsen) stemte imod. Jens Kjær Christensen begærede i henhold til lov om kommunernes styrelse § 23 sagen indbragt for Borgerrepræsentationen til afgørelse. RESUMÉ Efter § 1, stk. 1 i Lov om butikstid skal butikker holde lukket grundlovsdag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at § 1, stk. 1 fraviges ved ganske særlige lejligheder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I anledning af 150 årsdagen for Danmarks Riges Grundlov søger Københavns City Center om dispensation fra lov om butikstid således, at butikkerne kan holde åbent grundlovsdag den 5. juni 1999. Dagen bliver en festdag i København med omfattende arrangementer på Christiansborg Slotsplads, arrangeret af Folketingets Præsidium, ny-indvielse af Frihedsstøtten m.m., og Københavns City Center vil derfor gerne medvirke til, at dagen bliver ekstra festligholdt og sætte forskellige arrangementer i værk. Københavns City Center forventer, at der kommer mange mennesker til byen, der vil forvente en åben og levende by denne dag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver kun i meget sjældne tilfælde dispensation fra lov om butikstid, og der skal være tale om officielle begivenheder, der skal være udefra kommende, og disse begivenheder må ikke være af tilbagevendende karakter. Der er eksempelvis givet dispensation i forbindelse med det Sociale Topmøde, 1000-års jubilæet i Roskilde, åbning af Storebæltsbroen og til Gråsten by i anledning af det kongelige bryllup. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Ansøgning af 12. februar 1999 fra Københavns City Center Brev af 3. marts 1999 fra Københavns City Center Ida Munk /Karin Bundgaard Københavns kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 25. februar 1999 BR 119/99 J.nr. Ø45/99 U3/99. (10.101-3/99) Etablering af ny specialskole på Øresundshospitalet til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives en kapitalbevilling på i alt 27.000.000 kr. til projektering og byggeri af 1. etape af en ny specialskole på Øresundshospitalet inkl. indretning af midlertidige lokaler. Udgifterne fordeles med 20.000.000 kr. i år 1999 og 7.000.000 kr. i år 2000, at der gives en tillægsbevilling på i alt 8.000.000 kr. til anlægsbudgettet for 1999, svarende til den del af udgifterne der ikke kan dækkes inden for rammerne af det godkendte anlægsbudget for 1999 til specialundervisning, samt endelig at den i forbindelse med budgetvedtagelsen pålagte tilbageførsel af 1.090.000 kr. fra anlægsbudgettet for vidtgående specialundervisning til folkeskoleområdet ikke gennemføres. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 24. februar 1999: Hvad angår andet at bemærkes, at tillægsbevillingen ønskes til funktion 3.07.3. Projektskitse for Øresundsskolen blev udleveret. Notat vedrørende kapacitetsproblemer til svært handicappede til august 1999 blev udleveret. Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING: Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Indstillingen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrædes, og der gives en tillægsbevilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilling Folkeskoler funktion 3.07.3 Der anvises kassemæssig dækning for merudgiften på 8 mill. kr. i 1999 under Økonomiudvalget konto 8.03.5 (kassen). Lånet tilbagebetales med en rentetilskrivning på 6,5 pct. i 2000-2002 ved en rammereduktion på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme på 3.020.606 kr. i hvert af årene 2000, 2001 og 2002. " ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 9. MARTS 1999 Anbefales. RESUMÉ Der er i de seneste år konstateret en kraftig stigning i antallet af elever til specialskolerne, hvilket har skabt store kapacitetsproblemer på området. Med henblik på at imødegå nogle af problemerne godkendte Borgerrepræsentationen den 5. november 1998, at projekteringen af en ny specialskole på Øresundshospitalet blev påbegyndt. Det vedtagne anlægsbudget og flerårsbudgettet på området giver imidlertid kun mulighed for en meget langsom udbygningstakt, hvilket p.g.a. den fortsat stigende elevtilgang i både 1999 og 2000 vurderes at medføre så voldsomme kapacitetsproblemer, at en ekstraordinær indsats anses for påkrævet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår på den baggrund, at der ekstraordinært lånes af de efterfølgende års anlægs- og driftsbudget med henblik på fremme af byggeriet. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremlagde på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 3. juni 1998 en redegørelse vedr. udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning. Redegørelsen viser, at der inden for alle dele af den vidtgående specialundervisning er sket og fortsat vil ske en elevtilvækst, der vil kræve relativt store investeringer i en kapacitetsudbygning, - ikke mindst for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder (Strandparkskolen) og elever med betydelige kontaktvanskeligheder (Hyltebjerg Skole). På baggrund af redegørelsen fremsatte forvaltningen ønske om, at der på anlægsbudgettet for 1999 blev afsat i alt 34,7 mill. kr. til udbygning af kapaciteten på specialundervisningsområdet. Imidlertid blev der i anlægsbudgettet for 1999 alene afsat i alt 12 mill. kr. til formålet, hvilket har medført, at det langt fra er muligt at få iværksat den udbygning af kapaciteten, som den nævnte redegørelse påviser behovet for. Uanset at både Strandparkskolen og KH-delen af Hyltebjerg Skole netop er udvidet, har det for at klare det stigende antal elever, været nødvendigt i 1998 at etablere nye midlertidige pavillonløsninger på begge skoler. Ingen af disse løsninger er forsvarlige ud over en begrænset periode. Den aktuelle vurdering af elevtallet for skoleåret 1999/2000 viser en tilvækst i elevtallet til Strandparkskolen med i alt 17 elever – dvs. et samlet behov på i alt 28 elever (inkl. de eksisterende midlertidige pladser) fra skolestart i august 1999. De tilsvarende tal for antallet af kontakthæmmede elever viser en stigning på i alt 18 elever for skoleåret 1999/2000. Stigningerne forventes at fortsætte i de kommende år. På baggrund af de konstaterede kapacitetsproblemer rettede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i december 1998 henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på at få undersøgt mulighederne for at få fremmet den nødvendige udbygning på specialundervisningsområdet – dels for at komme i gang med en effektiv løsning af problemerne, dels for at undgå at skulle afholde uforholdsmæssigt mange udgifter til midlertidige løsninger. I den forbindelse er der givet tilsagn fra Økonomiforvaltningen om, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for at fremme etableringen af Øresundsskolen til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder får mulighed for i 1999 at låne anlægsmidler mod efterfølgende tilbagebetaling over de efterfølgende års anlægs- og driftsbudget. Løsningen betyder, at det bliver muligt at fremme udbygningen af Øresundsskolen, således at 1. etape kan ibrugtages i foråret år 2000. For at muliggøre denne løsning har det været nødvendigt at koncentrere samtlige anlægsmidler på området om Øresundsskolen, hvilket samtidig indbærer, at der ikke inden for rammerne af det eksisterende budget er midler til udbygning af det øvrige specialundervisningsområde heller ikke til midlertidige løsninger – uanset kapacitetsproblemerne på området. Den ny specialskole "Øresundsskolen". Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i 3 ledige bygninger på det tidligere Øresundshospital fået mulighed for at etablere en ny skole til i alt 80 elever inkl. 65 fritidshjemspladser til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Borgerrepræsentationen har i efteråret 1998 bevilget 1,25 mill. kr. til påbegyndelse af projekteringen af den nye skole. Der er tale om en skole for stærkt handicappede elever med varierende grader og blandinger af handicap. Eleverne vil blive fordelt i en række afsnit på skolen, der opbygges efter elevernes funktioner. Projektet til den nye skole, der er udarbejdet med RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) som totalrådgiver arbejder med en opdeling af skolen i 4 funktionsafsnit: - afsnit til 20 elever med multifunktionshæmning, - afsnit til 42 elever med psykiske udviklingshæmninger - afsnit til 8 elever med selektiv opmærksomhedsforstyrrelser - afsnit til 10 elever med autisme Størrelsen af de forskellige grupper er fastlagt dels udfra vurderingen af det fremtidige behov, dels pædagogiske overvejelser. Afhængigt af udviklingen vil der kunne ske ændringer i den fremtidige fordeling mellem grupperne. Projektet til den nye skole er udarbejdet i tæt samarbejde med de eksisterende brugere på Strandparkskolen. Det eksisterende bygningskompleks består af 3 (bygning 6, 7 og 8) to- etages bygningsfløje, der er sammenbygget med en fælles forbindelsesbygning. Planløsningen bygger på, at fritidshjem og skole integreres i de enkelte bygningsfløje. Bygning 6 indeholder i stueetagen et skoleafsnit for multihandicappede, vådrum med spa og gymnastiksal samt fysioterapi. I stedet for en kostbar og driftsmæssig dyr svømmebadsløsning, vil der som noget nyt blive etableret et større baderum med spabad. På 1. sal etableres basislokaler og fritidshjem for elever med selektive opmærksomhedsforstyrrelser. Bygning 7 indeholder i stueetagen fritidshjem, en række faglokaler og skolens administration. På 1. sal etableres en afdeling for autister. Bygning 8 (2. etape) indeholder fritidshjem, basislokaler, lokaler til talepædagog og læge, samt på 1. sal musik- og rytmikrum. I mellembygningen etableres bibliotek og pædagogisk værksted. Etapedeling: 1. etape omfatter skole og fritidshjem for elever med multifunktionshæmning, selektiv opmærksomhedsforstyrrelse og autisme. Etapen omfatter i alt 38 skolepladser og 25 fritidshjemspladser. Samlet udgift i alt 27,0 mill. kr. *) 2. etape omfatter skole og fritidshjem for elever med psykisk udviklingshæmning. Etapen omfatter i alt 42 skolepladser og 40 fritidshjemspladser. Samlet udgift i alt 15,75 mill. kr. *) inkl. 0,8 mill. kr. til indretning af midlertidige lokaler i Randersgade 12. Samlet udgift for etape 1 og 2 er på i alt 42,75 mill. kr. Endvidere er afholdt 1,25 mill. kr. i 1998 til projektering. Når udgifterne til etape 1 er væsentlig større end etape 2, skyldes det, at det er nødvendigt i forbindelse med etape 1 at etablere hovedparten af de nødvendige fælles faglokaler, administration, personalefaciliteter osv. Under forudsætning af, at de nødvendige midler kan skaffes, og at der gives bevilling til projektet inden udgangen af april måned, kan 1. etape af skolen ibrugtages i løbet af foråret 2000. Midlertidig ordning. Da 1. etape af den nye skole tidligst kan stå klar i foråret 2000, vil det være nødvendigt til august 1999 midlertidigt at skaffe plads til de 17 nye skolebørn. Det foreslås derfor, at ledige lokaler i bygningen Randersgade 12 midlertidigt indrettes til de 17 nye elever samt de 11 elever fra den eks. midlertidige ordning på Strandparkskolen. Af pædagogiske og praktiske grunde er det ønskeligt at samle de kommende elever til Øresundsskolen i Randersgade 12 uanset de meget begrænsede fysiske rammer, fremfor at bevare den nuværende midlertidige ordning på Strandparkskolen. Bygningen i Randersgade er indrettet til handicappede (elevator mv.), men det vil være nødvendigt med mindre bygningsmæssige ændringer, indretning af et toilet og baderum til multihandicappede samt nødvendigt inventar, der i givet fald vil kunne flyttes med til Øresundsskolen. Samlet udgift i alt 0,8 mill. kr., der er indregnet i udgiften til etape 1. Løsningen indebærer, at den eksisterende midlertidige pavillon på Strandparkskolen kan frigøres og flyttes. Alternativ finansiering. Såfremt ønsket om lån af anlægsudgifter i 1999 på bekostning af anlægs- og driftsudgifterne i de efterfølgende år ikke godkendes foreslås det i stedet, at det godkendes, at udbygningen af Øresundsskolen igangsættes inden for rammerne af det gældende anlægsbudget for 1999. Økonomi Det samlede anlægsbudget i 1999 for den vidtgående specialundervisning er på ialt 12,0 mill. kr. Heraf er det tidligere besluttet på forhånd at overføre (tilbageføre) 1,09 mill. kr. til folkeskoleområdet. I den efterfølgende økonomioversigt er der ikke taget højde for en evt. tilbageførsel af dette beløb, men det er forudsat, at Borgerrepræsentationen i nærværende indstilling godkender, at beløbet fastholdes til en nødvendig udbygning af kapaciteten på specialundervisningsområdet. Det vurderes samtidig, at der er behov for et mindre beløb til udbygning af folkeskolerne, hvilket skal ses i sammenhæng med samtænkningen af skoler og fritidshjem. I første omgang søges alene bevilling til etape 1 af Øresundsskolen. Af hensyn til et samlet udbud af hele etape 1 og en rationel planlægning og gennemførelse af byggeriet foreslås det, at der gives en samlet bevilling til hele etape 1 svarende til en udgift på i alt 27,00 mill. kr. Udgifterne til etape 1 fordeler sig med 20,00 mill. kr. i 1999 og 7,00 mill. kr. i år 2000. Udgifterne i år 2000 forventes dækket inden for rammerne af det samlede anlægsbudget i år 2000, hvor der i flerårsbudgettet foreløbig er afsat 12 mill. kr. til anlægsarbejder på specialundervisningsområdet. Anlægsudgifter 1999 Projekt/aktivitet budget/udgift 1999 Anlægsbudget i alt 12,00 mill. kr. Etape 1 Øresundsskolen (1999) - 20,00 mill. kr. Budgetunderskud 8,00 mill. kr. Det foreslås at budgetunderskuddet finansieres ved en tillægsbevilling, der betragtes som et lån, der i givet fald tilbagebetales via besparelser på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samlede drifts- og anlægsbudgetter for årene 2000, 2001 og 2002. Restgælden forrentes med en rente på 6,5 pct. p.a. efter Økonomiforvaltningens krav og anvisninger. De økonomiske konsekvenser i 1999 af den foreliggende indstilling udgør i alt 20 mill. kr. (Øresundsskolen inkl. midlertidige løsninger). Gives en tillægsbevilling på i alt 8 mill. kr. med tilbagebetaling over de kommende års samlede drifts- og anlægsbudget, kan der for 1999 anvises kassemæssig dækning for restbeløbet på i alt 12 mill. kr. på det under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen funktion 3.07.3 afsatte rådighedsbeløb Høring Sagen vil blive forelagt Det Sociale Brugerråd og Fællesrådet for Folkeskolen. BILAG VEDLAGT · Situationsplan Øresundsskolen. Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen Københavns kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 25. februar 1999 BR 120/99 J.nr. Ø46/99 U24/99. (10.101-24/99) Kapitalbevilling til flytning af Center for Informatik (CI) og Voksen Pædagogisk Center (VPC) INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller at der gives en kapitalbevilling på i alt 15.000.000 kr. til indretning m.v. af 4. og 7. sal i ejendommen Artillerivej 126 til brug for Center for Informatik og Voksen Pædagogisk Center, og at der gives en tillægsbevilling på i alt 15.000.000 kr. til Folkeskoleområdet, funktion 03.06, på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget for 1999 til dækning af indretningsudgifterne på Artillerivej. Kassemæssig dækning gives på Økonomiudvalgets funktion 8.03.5 (kassen). Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 24. februar 1999: Udvalget anbefaler, at man efterfølgende etablerer tilfredsstillende kantineforhold for kursisterne. Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Indstillingen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrædes og der anvises kassemæssig dækning for merudgiften på 15 mill. kr. under Økonomiudvalget funktion 8.03.5 (kassen). Ejendommen Ravnsborggade 11/Fælledvej 12 skal efterfølgende sælges eller anvendes til andet kommunalt formål på markedslignende vilkår. Der henvises til vedlagte notat." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 9. MARTS 1999 Anbefales. RESUMÉ Med henblik på udnyttelse af nogle af de ledige etager i den kommunale ejendom Artillerivej 126 og samling af en række pædagogiske servicefunktioner foreslås Center for Informatik (CI) og Voksen Pædagogiske Center (VPC) flyttet til Artillerivej. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har igennem længere tid arbejdet med planer om flytning af Center for Informatik (CI, tidligere TIC) og Voksen Pædagogisk Center (VPC) fra den nuværende placering Ravnsborggade 11/Fælledvej 12 til den kommunale ejendom Artillerivej 126. Voksen Pædagogisk Center varetager kursusvirksomhed samt efter- og videreuddannelse, der er målrettet mod ledere og bestyrelsesmedlemmer inden for foreningslivet og mod lærere inden for de forskellige tilbud om voksenuddannelse. Der deltager ca. 2.500 personer årligt i VPC's kurser. Virksomheden modtager tilskud fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen men er i hovedsagen brugerfinansieret. Center for Informatik forestår IT-support og service mm. til skoler og institutioner i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. I den forbindelse tilbydes udddannelse i brugen af IT, KØR mv. til lærere og administrative medarbejdere. Ved flytningen af CI og VPC opnås en række fordele: · samling af en række beslægtede pædagogiske funktioner på Artillerivej · mulighed for opnåelse af en synergieffekt og en rationalisering ved samlingen af de pædagogiske funktioner på Artillerivej · ved flytningen samles VPC´s kursuslokaler og administration · der vil være mulighed for at udnytte nogle af de ledige etager i ejendommen på Artillerivej 126 · de eksisterende bygninger i Ravnsborggade/Fælledvej kan frigives med henblik på anvendelse til andre kommunale formål/evt. salg. Den kommunale ejendom Artillerivej 126 rummer pt.: kælder Magasin for Thorvaldsens Museum Stueetage Center for Undervisningsmidler (trykkeri), Stadsarkivet samt et disponibelt areal 1. sal Stadsarkivet, Magasin for Thorvaldsens Museeum 2. sal Stadsarkivet 3. sal Stadsarkivet 4. sal Disponibel 5. sal Center for Undervisningsmidler, samt et disponibelt areal 6. sal Center for Undervisningsmidler 7. sal Disponibel Ejendommen på Artillerivej administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. CI og VPC foreslås placeret i de disponible lokaler på 4. og 7. sal. Etagearealet pr. etage er ca. 1700 m2 – bortset fra 7. sal. der er på i alt ca. 1200 m2. Ved at samle Center for Informatik (CI) og Voksen Pædagogisk Center (VPC) med Center for Undervisningsmidler (CU), der i forvejen ligger på Artillerivej, skabes der mulighed for: - udnyttelse af fælles lokaler og undervisningsfaciliteter, - større sammenhæng i de opgaver, der skal varetages efter lov om centre for undervisningsmidler, - gensidig støtte med hensyn til undervisningsmidler, IT-udstyr mv., - skabelse af et fælles pædagogisk miljø, - mere rationel tilrettelæggelse af varekørsel, distribution af undervisningsmidler, mm. Eneste ulempe ved placeringen på Artillerivej skønnes at være den i forhold til Fælledvej/Ravnsborggade geografisk mindre centrale placering, herunder også en dårligere kollektiv trafikbetjening. Ved flytningen fra Ravnsborggade/Fælledvej frigøres disse bygninger med henblik på anvendelse til andre kommunale formål/ evt. salg. Ejendomskomplekset er tidligere af en ejendomsmægler vurderet til en samlet pris på i alt knap 30 mill. kr. På baggrund af ovenstående har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen efter forhandlinger med Økonomiforvaltningen fået tilsagn om en tillægsbevilling på ialt 15 mill. kr. til budgettet for 1999 til dækning af udgifterne til flytning og indretning af CI og VPC på Artillerivej. Indretning af Artillerivej 126 til CI og VPC På baggrund af arealeopgørelser og –ønsker fra Center for Informatik og Voksen Pædagogisk Center har forvaltningen i samarbejde med Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) udarbejdet et forslag til placering af CI og VPC på de ledige etager på 4. og 7. sal på Artillerivej. De to etager foreslås disponeret, så kursus- og undervisningslokaler med tilhørende funktioner for både VPC og CI primært placeres på 4. sal , hvorimod administration, fælles mødelokaler, pædagogisk afdeling (CI) mv. primært indrettes på 7. sal. Lager, depot mv. for edb-udstyr mv. foreslås indrettet i kælderen efter nærmere forhandlinger med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Der er ikke udarbejdet noget egentligt projekt for indretningen, men der er af RIA udarbejdet et forslag til arealdisponeringsplan, som viser, at det er muligt stort set at imødekomme de to institutioners arealønsker. Det er vurderingen, at en kommende detailprojektering og gennemgang af arealbehovene, der vil ske i samarbejde med CI og VPC, vil gøre det muligt at imødekomme arealbehovene fuldt ud – evt. ved indenfor den samlede økonomiske ramme at placere enkelte værkstedsfunktioner (reparation af EDB og AV-udstyr) i nogle af de disponible arealer i stueetagen. På baggrund af erfaringerne med indretningen af Center for Undervisningsmidler i bygningen har RIA opgjort de forventede udgifter til i alt 14,8 mill. kr. inkl. flytteudgifter. Udgifterne er baseret på almindelig standardkontorindretning dog med mulighed for mere individuel udformning af særlige områder. Der er regnet med indretning af et mindre køkken i f.m. etablering af en frokoststue på 7 . sal, men der er ikke afsat midler til indretning af en større kantine/frokoststue for hele ejendommen. Ved flytningen frigives som nævnt bygningerne i Ravnsborggade/Fælledvej til andre formål/evt. salg. VPC's administration er i dag placeret i lokaler i Helgolandsgade 6. Disse lokaler i alt ca. 100 m2 vil ligeledes blive frigivet ved flytningen til Artillerivej. I forbindelse med flytningen af CI og VPC til Artillerivej vil der blive optaget forhandlinger med Kultur- og Fritidsforvaltningen m.h.p. aftaler om drift af ejendommen, adgangs- og indgangsforhold mv. Økonomi På baggrund af erfaringerne fra indretningen af Center for Undervisningsmidler kan udgifterne til indretning af 4. og 7. sal mm. opgøres til i alt: Byggeudgifter inkl. honorar og omkostninger 13,80 mill. kr. Flytteudgifter 1,00 mill. kr. Reserveret inventar samt diverse udgifter 0,20 mill. kr. Samlede udgifter i alt 15,00 mill. kr. Der er ikke på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget midler til den foreslåede indretning og flytning, men der er efter forhandlinger med Økonomiforvaltningen opnået aftale om, at udgifterne på i alt 15 mill. kr. søges dækket via en tillægsbevilling til budgettet for 1999. Det foreslås på den baggrund, at der gives en tillægsbevilling på ialt 15.000.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget for 1999 konto nr. 03.06 med henblik dækning af indretnings- og flytteudgifter mv. Udgifterne vil blive afholdt i 1999. Under forudsætning af godkendelse af kapitalbevillingsforslaget i Borgerrepræsentationen inden udgangen af april 1999 vil VPC og CI kunne flytte ind i bygningen på Artillerivej i december 1999. Høring Ingen BILAG Ingen Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 27. marts 1999. BR142/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentant Lars Hutters, L, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Forhandlingerne med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, herunder størrelsen af udligningsbeløbet og statstilskud til Københavns Kommune, er afgørende for budget 2000. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om: 1. Formålet med forhandlingerne med regeringen er at sikre, at den københavnske befolknings behov for en god social velfærd kan realiseres. 2. Økonomiudvalget vedtager et forhandlingsmandat, der sikrer, at formålet jf. 1 kan opfyldes. 3. Forhandlingsmandatet skal bl.a.: · Skabe grundlag for en ny sygehusplan, hvor ventelisterne afskaffes, hvor problemerne omkring psykiatri løses, og hvor der tilføres de nødvendige ressourcer til sygehusene. Samtidig skal der på grundlag af en dialog mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative former for sundhedsbehandling skabes rammer for en integration af alternativ sundhedsbehandling. Det forebyggende arbejde må tilføres de nødvendige ressourcer, hvilket kan give betydelige besparelser på længere sigt. · Sikre omsorgen for de ældre, herunder opfylde de ældres behov for en god hjemmehjælp. · Sikre omsorgen for de socialt udstødte og hjemløse. · Sikre en reel pasningsgaranti for pasning af børn i vuggestuer og daginstitutioner, herunder en plan for nye daginstitutioner. · Sikre nybygning af skoler og en modernisering af de københavnske skoler med nødvendige undervisningsfaciliteter, undervisningsmidler, ansættelse af flere lærere, således at klassekvotienten kan nedbringes, og folkeskolelovens krav om individuelle undervisningsplaner kan gennemføres. · Sikre oprettelsen af en pulje, så Københavns Kommune kan tilbyde alle arbejdsløse og bistandsmodtagere beskæftigelse og uddannelse. Staten opnår samtidig en besparelse gennem sparet arbejdsløshedsunderstøttelse. En del af puljen kan finansieres ved denne besparelse. Puljen skal samtidig sikre den sociale integration i København. · Sikre oprettelsen af en pulje til at fremme den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Indførelse af bompenge kan medfinansiere udbygning af den kollektive trafik. · Sikre oprettelsen af en pulje, som kan forstærke Københavns Kommunes indsats for Agenda 21 og sikre miljøforbedringer i København. · Sikre økonomi til Byfornyelse i København, herunder en helhedsplan for byfornyelse af Københavns Havn. 4. Københavns Kommune tilbyder de faglige organisationer for de ansatte i kommunen at forhandle en justering af overenskomsten ud fra de krav, de faglige organisationer har rejst. 5. Et første resultat af forhandlingerne mellem Københavns Kommune skal forelægges Borgerrepræsentationen til godkendelse. Der kan ikke indgås nogen aftale med regeringen, før en sådan aftale er godkendt af Borgerrepræsentationen." Motivering: "Aftalen med regeringen om Københavns Kommunes økonomi har den største betydning for budget 2000. Forhandlinger og godkendelse af aftale med regeringen bør derfor være i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse. Københavnerne mærker i stigende omfang problemer med at få opfyldt garantier for velfærdssamfundet. Ifølge Økonomiministeriets opgørelse, Dansk Økonomi efterår 1998, forventes der et overskud i den samlede offentlige sektor på 28 mia kr. Regeringen har således ikke noget grundlag for at afvise et betydeligt statstilskud til løsning af Københavns Kommunes problemer." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen 9. april 1999 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 5. april 1999. BR148/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentant Martin Günter, F, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Der bevilges kr. 600.000 til drift af beboerhuset "Folkeparken" i Den Brune Kødby i resten af 1999. Driftsbevillingen for "Folkeparken" i de kommende år indarbejdes i de enkelte års budgetter." Motivering: "Folkeparken" har i lang tid været kastebold imellem forskellige af kommunens udvalg. Senest er det lykkedes Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen at tage kvælertag på beboerhuset, ved at få flertal for en indstilling om, at "Folkeparken" skal forblive i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Vesterbros repræsentanter skal smides ud af styregruppen for Brune Kødby, at "Folkeparken" skal drives som selvstændig, indtægtsdækket aktivitetssted. Hermed bryder kommunen imidlertid de løfter og forventninger, som kommunen har givet beboerne på Vesterbro. Med de seneste års byfornyelse har Vesterbro fået en renæssance med forhøjet lokal aktivitet og mange nye tilflyttere. Derfor er der brug for et beboerhus i den østlige ende af bydelen, og "Folkeparken" har i det halve år, den har bestået, vist sin egnethed til dette formål. Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. 9. april 1999 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 5. april 1999. BR149/99 Forslag til beslutning Forslag til beslutning (stillet af Martin Günter (F), Jens Johansen (F), Jens Kjær Christensen (Ø), Morten Kabell (Ø), Søren Pind (V), Inger Marie Bruun-Vierø (B), Lars Hutters (L): "Der udarbejdes et forslag til tidsplan for stillingtagen til bydelsrådsforsøg. Planen skal forelægges Borgerrepræsentationen inden sommerferien 1999 og skal bl.a. fastlægge tidspunkter for: - evaluering af nuværende bydelsrådsforsøg, - beslutning om fremtidige bydelsråd m.h.t. antal og kompetence, - stillingtagen til folkeafstemning om bydelsråd, - henvendelse til regeringen om nødvendig lovgivning vedr. bydelsråd, - valg til fremtidige bydelsråd. Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.