Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab - Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab - Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 6. april 2006
BR 226/05
Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab - Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning
på Politik for Aktivt Ejer-skab - Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
Indstilling om, at
Københavns Kommune ikke længere lader sig repræsentere i bestyrelsen for Orøstrand, Skole- og behandlingshjem.
(Socialforvaltningen)
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller til Borgerrepræsentationen,
at Københavns Kommune ikke længere lader sig
repræsentere i bestyrelsen for
Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
RESUME
På Socialudvalgets
møde den 22. februar 2006, besluttede udvalget, at det ikke længere ønsker at
være repræsenteret i følgende bestyrelser:
·
Egelundshuset – Skole- og behandlingshjem
·
Glostrup Observations- og behandlingshjem
·
Hjulmagerstien, Ungdomspensionen
·
Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
·
Skodsborg Observations- og behandlingshjem
·
Solhjem, Skole- og behandlingshjem
SAGSBESKRIVELSE
Fakta om Orøstrand, Skole- og behandlingshjem
Orøstrand, Skole- og
behandlingshjem er en selvejende
institution for børn og unge.
På hjemmesiden http://www.oroestrand.dk/ findes følgende
oplysninger om Orøstrand, Skole- og behandlingshjem:
Orøstrand har i
snart ti år drevet et efterværn. Vi begyndte med et par unge, der havde behov
for at få hjælp til uddannelse inden for landbruget, men i dag tilbyder vi efterværn
til alle elever, og vi har for 6 år siden oprettet en selvstændig administrativ
enhed, der kan varetage alle former for efterværnsarbejde. Allerede ved
indskrivningen på Orøstrand bliver sagsbehandlere – forældre og elever gjort
bevidste om, at tilbuddet eksisterer som en mulighed.
Når tiden nærmer
sig for udskrivning af eleven tages tilbuddet op igen, og hvis eleven og forældrene
ønsker det, indleder vi forhandlinger med socialcentrene om at få det indføjet
i handleplanen. Der bliver taget stilling til omfang og indhold af efterværnet,
hvem der skal være støttepersonen (som oftest kontaktpædagogen) og prisen. Den
dag eleven forlader Orøstrand, skal efterværnet være klar til at tage over.
Formålet med
efterværnet er at hjælpe tidligere Orøstrandbørn med at komme videre i
tilværelsen efter endt institutionsophold. Når et barn eller en ung har været
på institution i kortere eller længere tid kan den efterfølgende periode være
problemfyldt af mange årsager. Vi har gennem årene oparbejdet en del viden og
erfaring om disse problemfelter og kan derfor gå ind og være rådgivere og
støttepersoner for den enkelte elev, hvad enten de kommer
hjem til biologisk familie,
i plejefamilie,
i selvstændig ungdomsbolig,
på efterskole eller
på anden institution
Efterværnet indrettes selvsagt efter, hvilken situation barnet/den unge er i.
Vi kan hjælpe med
at finde skole/uddannelse. Vi samarbejder gerne med modtagende skoler/uddannelsessteder
og giver supervision til lærere og andre uddannere. Vi kan give supervision i
familien/plejefamilien. Vi hjælper de unge, der vælger at bo for sig selv, med
at blive i stand til at klare sig i samfundet. Det vil bl.a. sige:
Med at købe ind og lave mad.
Holde styr på egen økonomi.
Sørge for ordentlig hygiejne
- både personlig
- og i deres bolig.
Med at finde gode fritidsinteresser og socialt netværk.
Med at finde dem selv i forhold til familiære relationer.
Rådgivningen gives
gennem samtaler, supervision, madlavningsaftener ture og andet samvær, hvor der
er mulighed for at diskutere, tage stilling og tage ansvar. Den voksne kan
hjælpe med at finde uddannelsespladser, sørge for at deltage i møder med den
unge og uddannelsesstedet, vejlede den unge om de muligheder og begrænsninger
uddannelsen indebærer. Desuden kan den voksne gribe ind og være adfærdsregulerende,
når det kræves og give den unge muligheder for hjælp til selvhjælp. Desuden
ydes der, i det omfang den unge har behov for det, hjælp med at løse de
krav/opgaver, som det omgivende samfund stiller til den enkelte borger.
Kommer den unge på efterskole, etablerer vi et samarbejde omkring efterskolen
og den unge, hvor vi går ind og er både vejledere for den unge og lærerne på
skolen. Vi aflægger besøg, deltager i alle forældrearrangementer, og har
telefonisk kontakt i opståede situationer.
Desuden arrangeres
der en årlig skitur, juletur og andre fællesarrangementer efter behov.
Organisation.
Lederen (lærer Jens
Bloch) samler "trådene", opstiller en plan sammen med den unge og afgivende
afdeling/kontaktpædagog. Han sørger for at planen bliver fremsendt til
social-centeret, så de kan udarbejde handleplanen med forældrene og den unge.
På baggrund af det udarbejdede basisbudget laves der individuelle
budgettilretninger, således at den unges behov tilgodeses. Lederen sørger for
at der udarbejdes en kontrakt, der under-skrives af socialcenteret.
Finder egnede medarbejdere, og laver aftaler om opgaveløsning og
arbejdsforhold. Aflønning følger regler på området Råder og vejleder
medarbejderne. Afholder kvartalsmøder for at opsamle og justere.
Kontorhjælpen.
Styrer sammen med
lederen økonomien i projektet. Hun sørger for, at udestående fordringer kommer
ind og faste udgifter betales. Sørger for at føre kassekladde og indsende den
til kontrol hos KFBU en gang om måneden. Udfører andet sekretærarbejde for de
ansatte i projektet.
Medarbejderne.
Der ansættes
medarbejdere efter behov. Det tilstræbes at finde medarbejdere på Orøstrand,
der har et godt forhold til den pågældende elev, og som vil ofre noget af sin
fritid på efterværnsarbejde. Medarbejderen bliver tilknyttet en eller flere af
de unge og hjælper dem med at løse de opgaver der er nævnt ovenfor.
Medarbejderen er kun ansat til bestemte unge, hvilket vil sige at man kun
er tilknyttet projektet, når man er knyttet til en eller flere unge.
Medarbejderne kan være ansatte, der har tid/engagement til at arbejde for
projektet uden beregning.
Rammer.
Orøstrand har lejet
sig ind i et hus i Holbæk, hvor der er plads til 3 unge og en tilsynsførende
voksen, p.t. bor der tre unge i huset. De unge kan også bo på kollegie-værelser
eller lejligheder i Holbæk eller andre steder i nærheden af deres uddannelses-steder/arbejdspladser.
De kan være på efterskole, skolehjem, brobygningsprojekter eller de kan være i
plejefamilier.
Det er vigtigt at gøre tingene overskuelige for den unge, så de kan opholde
sig, der hvor de ønsker det, så deres hverdage kan fungere, uden at de skal
overvinde for store forhindringer for at passe deres uddannelse/arbejde.
Det er også
vigtigt, at det er muligt at opretholde en tæt kontakt til den rådgivende
medarbejder fra projektet, så de unge kan føle sig trygge og ved, at der er
nogen, der interesserer sig for dem og passer på, at noget ikke kører af
sporet. Omvendt er det vigtigt, at give de unge mulighed for selv at klare sig
og give dem fornemmelsen af, at de godt kan mange ting selv.
Økonomi.
En
udslusningsplads, hvor projektet afholder alle udgifter, koster p.t. 17.000
kr., som udgangspunkt. Der kan være tale om mere, hvis uddannelsesstedet er dyrere
end normalt eller individuelle forhold gør sig gældende. Hvis den unge opholder
sig i sammenhænge, hvor en del af udgifterne er betalt af socialcentret, kan
der være tale om, at projektet kun afregnes for rådgivningstimer, kørsel og
administration. De 17.000 kr. dækker alle udgifter i forbindelse med den unges
ophold. Herudover dækkes det pædagogiske tilsyn/vejledning, administration og
kørsel.
Orøstrand.
Efterværnet hører
under Orøstrand. Det er fortrinsvis unge herfra, der skal benytte tilbuddet og
det vil blive herfra der kommer medarbejdere. Det er meget vigtigt for de unge
i projektet, at der er denne sammenhæng. De medarbejdere, der bliver tilknyttet
har et indgående kendskab til de unge og omvendt og de unge ved, at de altid
kan få hjælp af Orøstrand, hvis noget går galt.
Orøstrand vil i et
vist omfang væ
re i stand til at have de unge boende i kortere tid, hvis der af
en eller anden grund skulle blive behov for dette. Desuden kan forstander og
psykolog på Orøstrand supervisere de tilknyttede medarbejdere, ligesom de unge
kan få denne ydelse.
Yderligere
oplysninger kan findes på hjemmesiden.
I § 4 i Orøstrand,
Skole- og behandlingshjems vedtægter
hedder det: "Institutionens overordnede ledelse udøves af en bestyrelse.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af bestyrelsen, 1 medlem
udpeges af Sundby Lokalråd, 1 medlem udpeges af Boligselskabernes Landsforening
og 1 medlem udpeges af medarbejderne. Det ene medlem bestyrelsen udpeger, skal
være bosiddende i Københavns Kommune og så vidt muligt være medlem af
Københavns Borgerrepræsentation, det andet medlem udpeges med baggrund i deres
særlige vidensfelt. For alle medlemmer gælder, at de udpeges med baggrund i
deres særlige viden og interesse for institutionens målgruppe og formål.
Bestyrelsen udpeges for en periode af 2 år. Perioden påbegyndes medio lige år.
Genudpegning kan finde sted"
Baggrunden for nærværende indstilling:
I Politik for Aktivt
Ejerskab - der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 -
er der opstillet følgende anbefalinger for kommunens mindre selskaber,
organisationer, institutioner mv.
"at
der inden konstitueringen af den nye Borgerrepræsentation i december 2005 foretages
en grundig overvejelse af
-
om opgaven bedst løses i et mindre selskab mv.
-
om kommunen (fortsat) har den fornødne
interesse i at deltage/være repræsenteret i det mindre selskab mv. og/eller
dets ledelse
-
hvilke alternativer, der måtte være til
deltagelsen/repræsentationen i det mindre selskab mv. (udtræden,
kontraktsforhold, insourcing etc.)
Derudover anbefales det,
Om rekruttering af
bestyrelsesmedlemmer;
§
at der udarbejdes en arbejdsbeskrivelse i
forhold til de sektorpolitiske interesser, der skal varetages i bestyrelsen, og
at dette arbejde sker i samarbejde mellem det mindre selskab mv. og den
pågældende forvaltning, hvor ejerskabet er forankret."
Baggrunden for
ovenstående anbefalingerne er, at Økonomiudvalget - da projektet om
udarbejdelsen af Politik Aktivt Ejerskab i sin tid skulle igangsættes -
efterlyste anbefalinger omkring alle de mindre hverv, der i dag varetages af
politikere indvalgt i Borgerrepræsentationen, medlemmer af
partiorganisationerne samt ansatte i kommunen.
Økonomiudvalget
ønskede således en gennemgang af alle kommunens hverv blandt andet med henblik
på at kunne foretage en vurdering af om det fortsat er relevant, at
Borgerrepræsentationen udpeger medlemmer til de enkelte hverv.
På denne baggrund
oplistede socialforvaltningen – til brug for Socialudvalgets behandling af
sagen - de hverv, der er forankret under Socialudvalget, så udvalget kunne tage
stilling til den fortsatte repræsentation.
I hvervsoversigten
var anført informationer om de enkelte hverv, om det er muligt for kommunen at
udtræde, arbejdsbeskrivelse/ sektorpolitiske interesse og mødefrekvens.
Socialforvaltningen
indstilledes på Socialudvalgets møde den 8. februar 2006, at udvalget tog
hvervsoversigten til efterretning, og at Socialudvalget drøftede om der fortsat
skulle være kommunale repræsentation i de nævn, råd og bestyrelser, hvor kommunen
har mulighed for ikke at være repræsenteret.
Socialudvalgets
beslutning i mødet den 8. februar 2006:
Indstilingens 1. at blev tiltrådt af et enigt
Socialudvalg.
Socialudvalget bad Socialforvaltningen om at undersøge
nærmere, hvorfor Københavns Kommune skulle være repræsenteret i skole- og
behandlingshjemmenes bestyrelser. Indstillingens 2. at blev på denne baggrund
udsat til det førstkommende Socialudvalgsmøde.
Socialforvaltningen
undersøgte, hvorfor Københavns Kommune skulle være repræsenteret i skole- og
behandlingshjemmenes bestyrelser og forelagde nedenstående oplysninger på
Socialudvalgets møde den 22. februar 2006.
I 2001 udtrådte
Familie- og Arbejdsforvaltningens embedsmænd af bestyrelserne for de selvejende
døgninstitutioner for børn og unge, som Københavns Kommune havde
driftsoverenskomst med. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at
bestyrelsesarbejdet ikke var foreneligt med varetagelsen af embedsmandsrollen
herunder af tilsynsforpligtelsen.
For at sikre, at der
fortsat var åbenhed og synlighed omkring institutionernes arbejde, foreslog en
række af institutionernes paraplyorganisationer, at Københavns Kommune
benyttede samme model som andre kommuner og amter, således bestyrelsesmedlemmerne
rekrutteres blandt medlemmer fra de politiske partier.
Den 1. april 2003
besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 81/2003), at der kunne ske
politisk udpegning til bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og
unge, såfremt institutionen beder om det.
I
Borgerrepræsentationens møde den 23. oktober 2003 (BR 484/03) godkendte Borgerrepræsentationen
en indstilling fra valgudvalget bl.a. om, at der kun udpeges politikere
(partimedlemmer), som ikke samtidigt er medlemmer af BR, til bestyrelserne for
de selvejende institutioner for børn og unge, kommunen har driftsoverenskomst
med.
Socialudvalgets
beslutning i mødet den 22. februar 2006
Et enigt udvalg
besluttede at udtræde af følgende bestyrelser; Egelundshuset, Glostrup
Observations- og behandlingshjem, Hjulmagerstien, Orøstrand, Skodsborg Observations-
og behandlingshjem samt Solhjem.
Idet Socialudvalget
besluttede, at afslutte den kommunale repræsentation i de 6 bestyrelser, skal
sagen forelægges Borgerrepræsentationen, der træffer den endelige beslutning om
fortsat kommunal deltagelse/repræsentation i disse institutioner.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Socialudvalgets positivliste
over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Bilag 1:
Orøstrand, Skole- og behandlingshjems vedtægter
·
Socialudvalgets
beslutning i mødet den 22. februar 2006
/
Anne Marie Søland