Medlemsforslag om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. april 2006

 

 

BR 244/06

Medlemsforslag om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats

Medlemsforslag om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats

 

 

Det foreslås,

at kommunens beskæftigelsesindsats har som supplerende selvstændigt mål at værne kontanthjælpsmodtagere mod fattigdom, at kommunen garanterer alle kontanthjælpsmodtagere 5 timers ordinært arbejde om ugen. Det lønnede arbejde skal tilrettelægges efter den ansattes særlige forhold, samt at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen redegør for forslagets økonomiske konsekvenser og fremkommer med forslag til finansiering.

 

 

 

INDSTILLING

(Stillet af  SF og Enhedslisten)  

 

Det foreslås:

at kommunens beskæftigelsesindsats har som supplerende selvstændigt mål at værne kontanthjælpsmodtagere mod fattigdom

 

at kommunen garanterer alle kontanthjælpsmodtagere 5 timers ordinært arbejde om ugen. Det lønnede arbejde skal tilrettelægges efter den ansattes særlige forhold.

 

at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen redegør for forslagets økonomiske konsekvenser og fremkommer med forslag til finansiering

 

 

Motivering:

Det er et mål for Københavns Kommune (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) at tilrettelægge en indsats, så alle modtagere af kontanthjælp kommer i beskæftigelse på ordinære vilkår eller i flexjobs ved formindsket arbejdsevne.

 

Muligheden for at realisere dette mål er afhængig af de økonomiske konjunkturer, som igen er bestemmende for arbejdsmarkedets rummelighed.

 

Vi må konstatere, at der altid vil eksistere en større eller mindre restgruppe af kontanthjælpsmodtagere, som kommunen ikke vil kunne finde relevant uddannelse eller arbejde til.

 

En jobgaranti på 5 timers ordinært arbejde vil gavne kontanthjælpsmodtageres situation på mange måder.

 

For det første vil ordningen betyde at kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at undgå at blive ramt af såvel kontanthjælpsloftet som 300-timers reglen. Begge disse lovgivninger kan have ganske alvorlige økonomiske konsekvenser for kontanthjælpsmodtager og deres familier:

 

• Kontanthjælpsloftet betyder, at man kan miste hele eller dele af sin boligstøtte: en familie kan miste op til 2.700 kr. netto pr. måned. Kontanthjælpsmodtagere i aktivering, ulønnet praktik, sprogskole ol. bliver også ramt af loftet, men med 5 timers ordinært arbejde om ugen, vil man igen kunne få udbetalt den boligstøtte, man er berettiget til.

 

• 300-timers reglen betyder, at en ægtefælle mister retten til kontanthjælp, hvis vedkomne ikke har haft 300 timers ordinært arbejde i løbet af 2 år: en familie kan dermed miste op til 11.000 kr. før skat pr. måned. Kontanthjælpsmodtagere i aktivering, ulønnet praktik, sprogskole ol. bliver også ramt, men med 5 timers ordinært arbejde om ugen, vil man kunne opfylde 300-timers kravet.

 

For det andet vil en jobgaranti kunne give kontanthjælpsmodtagere en reel tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket på længere sigt vil kunne styrke deres muligheder for at kunne komme ud af offentlig forsørgelse.

 

Og for det tredje vil ordningen oplagt have en gavnlig integrationsmæssig virkning. Mange kontanthjælpsmodtagere i København har anden etnisk baggrund end dansk og har endnu sværere ved at få et ordinært job end de etnisk danske kontanthjælpsmodtagere. Med en jobgaranti vil denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere få hjælp til at åbne døren ind til arbejdsmarkedet, og samtidig vil det være muligt ved siden af at følge sprogskole eller andre opkvalificeringsforløb.

 

Hvis ikke vi sætter ind med en job-garanti, har det store konsekvenser for de mennesker, der ikke selv er i stand til at skaffe sig et arbejde. En konsekvens for denne gruppe bliver en tilværelse i fattigdom eller endog med øget fattigdom. Fattigdom betyder, at kontanthjælpsmodtageren og dennes familiemedlemmer vil blive udelukket fra en række sammenhænge, hvilket også gælder børnene: Man kan ikke modtage invitationer, som man ikke kan gengælde. Man kan ikke deltager i diverse fritidstilbud. Man kan ikke købe nyt smart tøj. O.s.v.

 

Fattigdomsproblemer er fremmende for lavt selvværd, som i sig selv er en forhindring fo r at komme ind på et krævende arbejdsmarked. Lavt selvværd hos forældre og børn giver en ringere skolegang. Fattigdom og manglende fritidsmuligheder er fremmende for kriminalitet og asocial adfærd. Fattigdom betyder isolation. Fattigdom skader integrationen af de etniske minoriteter. O.s.v.

 

Det skal derfor være et supplerende selvstændigt mål for kommunen at værne kontanthjælpsmodtagere mod fattigdom gennem de anviste forslag.

 

 

Dokumentation for fattigdomsproblemerne findes i rigeligt mål på www.loftsramteeksperter.dk:

 

" Min datter går hverken til sport, musik, sang eller noget andet. Det har jeg ikke råd til, og det er svært at forklare hende. Vi har jo heller ikke råd til ferie, så det var dejligt at hendes bedstefar kunne give os en tur i Bonbonland. Det er svært at bevare stoltheden, men man lærer at leve med det".

 

"Jeg er gift med en syg mand, der har sukkersyge og er i dialyse hver anden dag og sidder i rullestol og jævnligt skifter medicin, og her i december skal han igen have nyt medicin, hvilket betyder, vi skal af med 3-4.000 kr. til dette, penge vi ikke har, og må sætte vores lid til, banken vil låne os nogle. I forvejen må vi ofte låne af familie, når vi når hen midt på måneden, og det har været tilfældet siden jeg blev ramt af loftet, og vi kan jo ikke blive ved at trække på familien".

"Nu står der d. 19 på kalenderen, så skal vi til og i gang med næste måneds regnestykke. Det evindelige spørgsmål hver eneste måned er, er der penge til de vigtigste regninger? 

 

Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på 200,- kr. pr døgn, det er ABSOLUT minimum for hvad vi kan leve for, 2 voksne og 4 teenagere.

 

Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et af børnene der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100 kr. til at holde fødselsdag for ( til boller, kage, saftevand etc. ), ud af månedens budget. De ca. 200 kr. det som MINIMUM koster at holde fødselsdag, kan være meget svære at finde i et skrabet budget, men det vil vi have penge til.

 

Hvis der er en der har slidt hul i en sko, kan det "æde" 2 døgns "pengepulje", det er svært at finde sko til under 200 kr., dog kan det godt lade sig gøre, men det er ikke altid en teenager bliver lige lykkelig over et par "yt" gummisko, de har dog lært at nøjes med hvad de kan få.

 

Alle de regninger der er forfalden i næste måned samler vi i en bunke (sammen med dem der er forfalden). Huslejen SKAL betales til tiden, elregninger, varmeregninger, vand, kabeltv, telefonregning osv. må vi ringe rundt og bede om enten at få udsat eller splittet i flere dele. Dette er som oftest ikke noget problem, blot vil selskaberne have 100-250 kr. for at udsætte eller dele op, men det må vi tage med, hellere det end at få lukket for strøm, varme eller vand.

 

Hvis regningerne blev betalt i den fulde størrelse til forfaldsdagen, ville vi spare en masse gebyrer, det er ikke unormalt at der til børnepengedag er gebyrer for 5-600 kr, for at splitte- og udsætte regninger, disse penge kunne vi købe sko, jeans, undertøj og en sweater til en af ungerne for.

 

Det er vores store drøm i det nye år, at komme lige med, med alle regninger. Så vi kan få startet op med et budget, hvor vi sætter penge af til regningerne, f.eks når der kommer børnepenge, men det er svært at komme lige med, når man konstant halser bagefter. Det er en drømmesituation, hvis der bare var penge til regningerne på en budgetkonto, så skulle vi ikke ligge vågne om natten og spekulere på, om der skulle være noget man ku "barbere væk".

 

Men som sagt, er det en DRØM!"