Udpegning af 2 medlemmer til Bestyrelsen for "Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre
Udpegning af 2 medlemmer til Bestyrelsen for "Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 6. april 2006
BR 242/06
Udpegning af 2 medlemmer til Bestyrelsen for "Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre
Udpegning af 2 medlemmer til Bestyrelsen for
"Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen for " Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen for " Krigsråd Mørks Minde" for perioden 1. januar 2006 og indtil videre.
Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning af 30. marts 2006.
Indstillingen blev anbefalet.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen. Under henvisning til retningslinjerne for aktivt ejerskab indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen også, at der efterfølgende tages initiativ til at få vedtægterne for Krigsråd Mørks Minde ændret, således at Københavns Kommune ikke fremover skal udpege repræsentanter til bestyrelsen.
SAGSBESKRIVELSE
"Krigsråd Mørks Minde" er oprindelig oprettet af frøken Emilie Mørk til minde om hendes forældre, krigsråd Claudius Mørk og hustru Johanne Marie Mørk i henhold til fundats af 22. februar 1865.
Stiftelsens formål
er at støtte enlige kvinder, som er økonomisk ringe stillet, ved i stiftelsens
ejendom i Lille Kannikestræde, at yde dem hel eller delvis frit husly.
Stiftelsen ledes af
en bestyrelse, der består af 3 medlemmer. Formanden, der skal være
eller have
været kongelig udnævnt embedsmand, udpeges af Civilstyrelsen, de 2 øvrige
medlemmer af Borgerrepræsentationen. Formanden beskikkes for 5 år af gangen, de
øvrige medlemmer for hver ny valgperiode i Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen
har i sit møde den 17. januar 2002 valgt Kjeld Strandberg og Grete Henius for
perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.
I anledning af, at
valgperioden for de nuværende medlemmer udløber den 31. december 2005 ønskes 2
medlemmer udpeget for perioden 1. januar 2006 – 31. december 2009.
Efter Borgerrepræsentationens
vedtagelse af politik om aktiv ejerskab, skal det ved udpegning til poster
vurderes:
om opgaven bedst
løses i et mindre selskab mv.
om kommunen
(fortsat) har den fornødne interesse i at deltage/være repræsenteret i det
mindre selskab mv. og/eller dets ledelse
hvilke alternativer,
der måtte være til deltagelsen/repræsentationen i det mindre selskab mv.
(udtræden, kontraktforhold, insourcing etc.)
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vurderer, at det under hensyntagen til stiftelsens formål
er mindre relevant for Københavns Kommune at være medlem af bestyrelsen for
"Krigsråd Mørks Minde" og at der derfor bør tages initiativ til at få vedtægterne
ændret.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen indstiller derfor, at der udpeges 2 nye repræsentanter til
bestyrelsen fra 1. januar 2006 og indtil vedtægterne ændres.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen økonomiske
konsekvenser.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen
Jesper Fisker
/Kit Claudi