Mødedato: 06.04.2006, kl. 17:30

Studietur til Bologna og Pistoia for Børne- og Ungdomsudvalget den 28. maj - 31. maj 2006

Studietur til Bologna og Pistoia for Børne- og Ungdomsudvalget den 28. maj - 31. maj 2006

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. april 2006

 

 

BR 220/06

Studietur til Bologna og Pistoia for Børne- og Ungdomsudvalget den 28. maj - 31. maj 2006

Studietur til Bologna og Pistoia for Børne- og Ungdomsudvalget den 28. maj - 31. maj 2006

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Bologna og Pitoia i perioden fra den 28. maj – 31. maj 2006.

(Borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

Borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

 

at     Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Bologna og Pistoia i perioden fra den 28. maj – 31. maj 2006

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget har planlagt en studietur til Bologna og Pistoia i perioden 28. maj - 31. maj 2006 til det nordlige Italien om temaerne samarbejde om børns overgang fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution og bæredygtig integrationspolitik for skoler og institutioner.

 

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard foreslår, at Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Bologna og Pistoia i perioden den 28. maj til den 31. maj 2006, samt beslutter at der ydes diæter til medlemmerne svarende til statens takster for tjenesterejser.

 

Anmodningen medfører, at der ydes diæter til medlemmerne, samt at det godkendes at der ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Khaled Mustapha.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Børne- og Ungdomsudvalget har planlagt en studietur til Bologna og Pistoia i perioden 28. maj - 31. maj 2006 til det nordlige Italien om temaerne samarbejde om børns overgang fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution og bæredygtig integrationspolitik for skoler og institutioner.

 
Formål

I byen Pistoia, som ligger i Toscana har man de sidste 25 år arbejdet meget bevidst med at udvikle kvaliteten af arbejdet i daginstitutionerne. Man tager afsæt i børnenes spor, hvilket giver personalet en stor viden om både det enkelte barns udvikling og også børnegruppens behov. Med dette udgangspunkt arbejdes der med barnets perspektiv, hvilket personalet i institutionerne arbejder på at blive dygtigere til blandt andet gennem dokumentation, som er et anden af de områder som daginstitutionerne i Pistoia er så kendt for. Dertil kommer arbejdet med kunst og æstetik, som er en helt integreret del af det daglige arbejde. Gennem dokumentationen og systematisk observation arbejdes der med indretning og udvikling af læringsrum for børn fra 0-6 år. Det pædagogiske arbejde i Pistoia betragtes som særdelses avanceret og innovativ blandt andet på grund af det tætte forhold mellem politikere, administrativt niveau og medarbejderne på institutionerne.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at dette vil give et godt input i forhold til implementeringen i Københavns Kommune. Formålet er at give udvalget et overblik over de nyeste tiltag og diskuterede med de involverede aktører og politikere med henblik på senere diskussioner i udvalget.

 

På et fælles udvalgsmøde for de to tidligere udvalg, Familie- og Arbejdsmarkeds- og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 2004 blev det besluttet, at der omkring hver enkelt skoles indskrivningsteam etableres et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution og at den afgivende institution har ansvar for at understøtte sårbare børns overgang til fritidsinstitution/skole ved – under forudsætning af forældrenes accept – at overdrage relevante informationer til modtagende institution/skole.

 

 

Formål

I Bologna, hvor man har en lignende tosprogsproblematik, forsøger man finde innovative måder at løse den på, og de valgte skoler er blevet udpeget som særligt avancerede. Formålet er således at erfaringerne fra skolebesøgene kan inspirere Udvalget i dets fortsatte bestræbelser på at udforme en bæredygtig integrationspolitik for skoler og institutioner.

 

I Udviklingsplanen for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever fra december 2001 er et af målene at tosprogede børn opnår så gode uddannelsesmæssige resultater, at de kan indgå i samfunds- og arbejdslivet på lige fod med deres danske kammerater.

Den københavnske PISA-rapport viste skuffende resultater på visse områder bl.a. læsning.

 

Der er ankomst til Bologna søndag den 28. maj 2006 kl.19.00. Herefter følges vedlagte program med 7 institutionsbesøg samt et møde med Generaldirektør for Regionen Emilia Romagna's skolevæsen til hjemrejsen onsdag den 31. maj 2006. Programmet er aftalt med lokale samarbejdspartnere. Efter Børne- og Ungdomsudvalgets godkendelse af programmet vil udvalget modtage yderligere baggrundsinformation, praktiske oplysninger m.v.

 

Udbetalingen af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste til deltagerne fra Børne- og Ungdomsudvalget kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og stk.10 og Borgerrepræsentationens beslutning af 9. februar 2006 (BR 102/06).

 

Idet Khaled Mustapha accepterer at deltage i udvalgets studietur i perioden den 28. maj 2006 til den 31. maj 2006, og eftersom de har valgt at modtage erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste, indstilles det herved, at Khaled Mustapha ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i studieturen.

 

Jeg indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen i ovennævnte periode.

 

 

Økonomi

Udgifterne afholdes  inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

 

Bo Asmus Kjeldgaard

Børne- og Ungdomsborgmester

 

 

 

 

 

 

Til top