Overførsel af midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006
Overførsel af midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 6. april 2006
BR 238/06
Overførsel af midler til Region Hovedstaden til dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006
Overførsel af midler til Region Hovedstaden til
dækning af forberedelsesudvalgets udgifter i 2006
Indstilling om, at
der til finansiering af forberedelsesudvalget for Regions Hovedstadens budget
for 2006 gives en tillægsbevilling i 2006 på 7,611 mio.kr. til Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1. Kassemæssig dækning
anvises på Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3,
puljen til uforudsete udgifter.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
At der til
finansiering af forberedelsesudvalget for Regions Hovedstadens budget for 2006
gives en tillægsbevilling i 2006 på 7,611 mio.kr. til Økonomiudvalgets bevilling,
økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1. Kassemæssig dækning anvises på
Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3, puljen til
uforudsete udgifter.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. marts 2006
Anbefalet.
RESUME
Som led i etableringen af Region Hovedstaden er nedsat et forberedelsesudvalg, der skal varetage opgaver relateret til etableringen af Region Hovedstaden.
Forberedelsesudvalget godkendte i mødet 7.februar 2006 budgettet for Forberedelsesudvalget i 2006. Ifølge bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen skal Københavns Kommune betale en andel heraf. Denne andel er defineret som Københavns Kommunes andel af udskrivningsgrundlaget i Region Hovedstaden.
Til bidrag af Københavns Kommunes andel af de udgifter, der er forudsat finansieret af amtskommunerne i Region Hovedstaden, gives en tillægsbevilling i 2006 på 7,611 mio.kr. til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.3 (puljen til uforudsete udgifter). Der anvises kassemæssig dækning herfor på Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3 (pulje til uforudsete udgifter).
SAGSBESKRIVELSE
Som led i etableringen af Region Hovedstaden er valgt et forberedelsesudvalg, der skal varetage opgaver relateret til etableringen af Region Hovedstaden frem mod 1. januar 2007, hvor Region Hovedstaden er etableret.
I henhold til bestemmelserne i § 1 i Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision mv. i forbindelse med oprettelse af regioner skal forberedelsesudvalget drøfte og beslutte et budget for 2006 inden 1. marts 2006. Efterfølgende skal dette budget offentliggøres.
Forberedelsesudvalget godkendte i mødet 7.februar budgettet for Forberedelsesudvalget i 2006.
Udgifterne til budget 2006 for Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden finansieres iflg. § 8 i Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision mv. i forbindelse med oprettelse af regioner af de amtskommunale enheder, der indgår i Region Hovedstaden – herunder Københavns Kommune.
Denne finansiering sker efter størrelsen af det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2006.
Det overordnede budget for 2006, som det er godkendt af Forberedelsesudvalget den 7. februar, fremgår af tabel 1:
Tabel 1:Budget for
Forberedelsesudvalget på bevillingsniveau, t.kr., 2006 p/l-
Type |
Bevilling |
Budget netto
t.kr. |
Drift |
(1): Politisk
organisation |
8.600 |
(2): Administrativ
organisation |
18.200 |
|
|
(3): Drift i alt =
(1) + (2) |
26.800 |
Anlæg |
(4): IT-investeringer |
25.000 |
|
(5): I alt anlæg = 4 |
25.000 |
|
(6) I alt drift og
anlæg = (3) + (5) |
51.800 |
Det fremgår, at budgettet for 2006 er på 51,8 mio.kr., hvilket kan opdeles i følgende overordnede bevillinger:
- Politisk organisation (drift) på 8,6 mio.kr.
- Administrativ organisation (drift) på 18,2 mio.kr.
- IT-investeringer (anlæg) på 25 mio.kr.
-
I alt 51,8 mio.kr.
En mere detaljeret budgetskitse er vedlagt som bilag 1.
Anlægsudgifterne på 25 mio.kr. forudsættes omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånepulje til visse engangsinvesteringer i 2006 og 2007 forbindelse med kommunalreformen.
Denne pulje blev afsat som del af aftalen om amternes økonomi for 2006. For at der gives låneadgang til disse midler, skal der være tale om anlægsudgifter samt være tale om udgifter til sikring af forsvarlig IT-mæssig drift af de offentlige systemer.
Dette gælder 25 mio.kr., og fratrukket disse udgifter forventes Københavns Kommunes bidrag Forbedredelsesudvalget at udgøre 7,611 mio.kr. Dette ses i tabel 2:
Tabel 2: Beregning af
Københavns Kommunes finansiering af Forberedelsesudvalget, t.kr. 2006 p/l
Samlet budget 2006
t.kr. |
51.800 |
Forudsat
lånefinansieret t.kr. |
25.000 |
Beløb til fordeling
mellem enhederne t.kr. (2006 p/l) |
26.800 |
Københavns andel af
udskrivningsgrundlag |
28,4 pct. |
Københavns andel af
Region Hovedstadens budget 2006 t.kr. (2006 p/l) |
7.611 |
I det omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke efterfølgende imødekommer Forberedelsesudvalgets efterfølgende låneansøgning, vil dette medføre yderligere udgifter for Københavns Kommune. Sådanne udgifter vil i så fald blive håndteret i ny indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Denne dækning vil i givet fald blive søgt anvist på Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter.
I Forberedelsesudvalgets beslutning af 7.februar tages
forbehold for usikkerheder knyttet til budgettet og realiseringen heraf. Denne
indstilling tager de samme forbehold jf. ovenfor.
ØKONOMI
Med henblik på
bidrag til Forberedelsesudvalgets budget 2006, så overføres 7,611 mio.kr. til
Økonomi udvalgets bevilling, økonomisk forvaltningen drift, funktion 6.51.1
(sekretariat og forvaltninger), hvor udbetalingen til Forberedelsesudvalget vil
blive foretaget.
Til
finansiering heraf overføres 7,611 mio.kr. fra Økonomiudvalgets bevilling
fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3 (pulje til uforudsete udgifter).
Det bemærkes,
at Region Hovedstaden har foretaget en afrunding af størrelsen af enhedernes
bidrag. Dette giver en marginal afvigelse i forhold til Økonomiforvaltningens
beregning bidraget. Afvigelsen betyder en merudgift på 12 t.kr. for Københavns
Kommune.
Økonomiforvaltningen
vil søge afvigelsen kompenseret i efterregulering med henblik på at sikre, at
det korrekte beløb udbetales.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Detaljeret budgetskitse fra Region Hovedstadens budget 2006
Bilag 2: Henvendelse fra Region Hovedstaden
Claus Juhl
/