Mødedato: 06.03.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om gratis første parkeringstime

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at fremlægge en model for, hvordan det kan gøres gratis at parkere i København i den første time, og at forslaget fremsættes inden sommeren 2025, og at forslaget finansieres ved modregning i afregningen af parkeringsindtægter til staten.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Parkeringstaksterne er fra januar 2025 hævet betydeligt i København. Inden for Søerne er gadeparkeringstaksten hævet til mellem 40 og 50 kr. i timen. 

I Grøn parkeringszone er taksten hævet fra 25 til 44 kroner i timen ved årsskiftet.

I næste takstzone er prisen hævet fra 15 til 26 kroner i timen.

Vi frygter, at de betydeligt forhøjede gadeparkeringstakster går udover både erhvervslivet, kulturlivet og familielivet, når det nu bliver så dyrt at parkere i København.

Vi frygter, at det koster omsætning og arbejdspladser både i erhvervslivet, i restaurationslivet og i kulturlivet. Vi bliver alle fattigere - og de stigende parkeringstakster kommer ikke københavnerne til gode, men går direkte i statskassen.

For at afbøde skadevirkningerne, ønsker vi, at man skal kunne parkere gratis første time, for at hjælpe de små erhvervsdrivende - både butikker, liberale erhverv og andre, så de ikke oplever en markant nedgang i deres omsætning.

Vi ønsker heller ikke at genere københavnere, der skal have besøg af venner og familie. Også dem vil vi hjælpe ved at gøre første time gratis.

Til top