Medlemsforslag om udfasning af turbokyllinger
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger, at udarbejde et forslag til politisk behandling, som beskriver, hvordan Københavns Kommune kan udfase indkøb af turbokyllinger permanent, herunder de økonomiske konsekvenser,
- at sagen indeholder en plan for at sikre, at alle fremtidige indkøb af kyllingekød lever op til kravene for tre hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke, ligesom sagen skal indeholde et overblik over de nuværende indkøb af turbokyllinger,
- at kravet om tre hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke indgår i Økonomiforvaltningens kommende statussag om implementeringen af Københavns Kommunes indkøbspolitik og i Børne og Ungdomsforvaltningens strategi for indkøb af fødevare med henblik på at understøtte bedre dyrevelfærd på tværs af kommunens øvrige fødevareindkøb,
- at udfasningen sker hurtigst muligt, men at Københavns Kommune samtidig forpligter sig til, at turbokyllinger udfases af sortimentet efterhånden, som de gældende aftaler udløber, hvis der ikke er økonomisk eller kontraktmæssigt manøvrerum inden for de eksisterende rammer.
(Stillet af Radikale Venstre)
Motivering
Københavns Kommune indkøber årligt en betydelig mængde kyllingekød – herunder ifølge flere kilder op imod 117 tons konventionel kylling, hvoraf langt størstedelen formodes at komme fra hurtigt voksende kyllingeracer som Ross 308 (de såkaldte turbokyllinger). Disse kyllinger er avlet til på kort tid at tage markant på, hvilket giver alvorlige problemer med knogler, hjerte og andre vitale organer. Flere undersøgelser angiver, at 3 ud af 4 turbokyllinger ikke kan gå normalt. I et politikerspørgsmål fra 6. februar 2024 stillet af Socialistisk Folkeparti, svarer forvaltningen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at få data på, hvilke konventionelle kyllingeprodukter indkøbt af kommunen, hvor Ross 308 indgår i produktet enten helt eller delvist (bilag). Det samme svar fik Alternativet, da de stillede et lignende spørgsmål i 2023 (bilag). Det overblik skal derfor sikres, og de produkter, hvor ophavskylling og dyrevelfærdsmarkering er enten uklar eller simpelthen ikke til stede bør helt udgå, indtil der er kommet en afklaring eller alternative produkter er fundet som erstatning.
For et imødekomme et velkendt argument om, at dyrevelfærd ikke er en kommunal opgave, så er en basal sikring af de produkter, som kommunalt ansatte og borgere i kommunens pleje spiser, samt desuden en vished om indhold og i forlængelse kvaliteten af de fødevarende, som indkøbes for borgernes penge, en kommunal opgave.
Allerede på landsplan har folketinget besluttet at udfase turbokyllinger i statslige institutioner. Lignende tiltag breder sig nu til kommunalt niveau, hvor 11 kommuner har vedtaget at droppe turbokyllinger helt, og yderligere 10 kommuner i øjeblikket behandler beslægtede forslag. Aarhus, Aalborg, Roskilde og Frederiksberg kommuner har alle gennemført tiltag – flere med minimal eller udgiftsneutral omlægning. Odense Kommune arbejder på sagen, og dermed er Københavns Kommune i fare for at blive den sidste større by i Danmark, der fortsat anvender turbokyllinger i sine indkøb.
Turbokyllinger opdrættes ofte under forhold, hvor 20 kyllinger lever på én kvadratmeter – en tæthed, der faktisk er ringere end for burhøns – og de lider af en række helbredsmæssige problemer på grund af den accelererede vækst. Samtidig viser erfaringer fra andre kommuner, at udfasning af turbokyllinger kan gennemføres enten uden merudgifter eller med en beskeden økonomisk omlægning, eksempelvis ved at skifte til andre udskæringer eller ved at justere mængden af kylling i kostplanerne.
Ved at opdatere Københavns Kommunes indkøbspolitik kan man sikre et væsentligt bidrag til bedre dyrevelfærd, samtidig med at man følger den nationale tendens. Erfaringer fra f.eks. Aarhus peger på, at prisforskellen for langsommere voksende racer kan håndteres, hvis man justerer i menuplanlægningen. Hermed kan København – som landets hovedstad og største kommune – gå foran og tage ansvar for en mere bæredygtig og dyreetisk indkøbspraksis.
Med sagen lægges der derfor op til, at arbejdes for at indføre et forbud mod turbokyllinger, som skal omfatte hele kommunen. Der lægges samtidig op til, at forbuddet realiseres ved at udbrede mindstekrav til indkøb af slagtekyllinger.
Mindstekravet indebærer, at alle indkøbte slagtekyllinger skal have mindst tre hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke for at sikre, at kyllingerne kommer fra langsommere voksende racer, har væsentligt mere plads samt adgang til miljøberigelse, hvilket sikrer en markant bedre dyrevelfærd.
Samtidig forpligter Københavns Kommune sig til, at udfasningen sker hurtigst muligt, men med respekt for gældende indkøbsaftaler, således turbokyllinger fjernes fra sortimentet omgående eller som minimum i takt med, at eksisterende kontrakter udløber.